Presse

Skoleledere oplever stærkere kommunal styring

Del

Som krævet i folkeskolereformen opstiller kommunerne i stigende grad mål for elevernes læring og trivsel. Men kommunerne øger også styringen af midler, hvilket går mod intentionen i reformen om øget skolelederautonomi. Samtidig har skolelederne fortsat udfordring med fx mangel på kvalificerede lærere. Det viser nye resultater om folkeskolereformen, hvor der også sættes fokus på elevernes trivsel og skoledagens længde.

SFI evaluerer løbende skolereformen på to områder – elever og skolelederne - hvor der årligt bliver stillet en række spørgsmål, som derfor kan vise udviklingen på centrale områder, siden reformen trådte i kraft i 2014.

Stærkere kommunal styring

Som det er intentionen med reformen, er den kommunale mål – og resultatstyring øget. Samtidig oplever skolelederne, at den kommunale styring går videre og også i en vis grad handler om midler, fx personale og undervisningens indhold. Og det er i modstrid med reformens intention om, at skolelederne skal have større autonomi.

Udfordringer fortsat trods øget kompetenceudvikling

Langt flere skoleledere har fået en længere lederuddannelse siden 2011. Og i 2016 har skolelederne fået mere efteruddannelse specielt om folkeskolereformen. Alligevel føler skolelederne sig fortsat ikke nok rustet til de opgaver, der følger med reformen. Lærere og pædagogerne føler sig også kun i nogen grad klædt på til opgaverne. Generelt oplever underviserne sig dog mere rustet nu end tidligere.

Fortsat behov for nye kvalifikationer

Næsten halvdelen af skolelederne mener, at undervisningen bliver hæmmet af mangel på kvalificerede lærere, hvilket er en stor stigning: Kun 13 pct. mente det samme helt i tilbage 2011. Samtidig har næsten alle skolelederne høj tillid til, at lærerne yder deres bedste, og det er det højeste niveau i flere år. Dette kan være et udtryk for, at skolelederne oplever, at lærerne gør deres bedste, men at der fortsat mangler nogle af de nye kvalifikationer, som folkeskolereformen efterspørger. Og at det kan være svært at rekruttere nye kvalificerede lærere.

Skoledagen er for lang

Elever fra fire klassetrin (4., 6., 8., og 9. klasse) medvirker, og denne gang kan kortlægningen vise forskelle i besvarelserne fra elever på samme klassetrin fra hhv. 2014 og 2016. Den mest markante udvikling er elevernes oplevelse af skoledagens længde, hvor over 80 pct. svarer, at dagen er lidt eller alt for lang. I 2014 var den tilsvarende andel 46 pct. Dette gælder for samtlige klassetrin, der deltager i undersøgelsen. I begge år er der desuden en tendens til, at elever på ældre klassetrin er mere kritiske end elever på yngre klassetrin. Det vil sige, at det er blevet langt mere almindeligt at være utilfreds med skoledagens længde.

Konsekvenser af den lange skoledag

I 2014 viste resultaterne, at utilfredsheden med skoledagens længde var størst hos elever, der kom fra ressourcesvage hjem og som generelt trivedes dårligere i skolen. I 2016 er denne sammenhæng ikke så stærk. Det vil sige, at utilfredsheden har bredt sig, så også flere elever fra ressourcestærke familier nu synes, at skoledagen er for lang. Også selvom de som helhed trives i skolen og bruger meget tid på fritidsaktiviteter.

Eleverne trives stadig

For det generelle billede er, at 71 pct. trives rigtig godt i skolen (et lille fald fra 74 pct. i 2014). 8 ud af 10 elever oplever fortsat, at de har en god relation til deres lærer. Men der er færre elever end tidligere, der i høj grad oplever, at der er tydelighed og klare mål i undervisningen. Og næsten alle synes, at der er for få eksterne aktiviteter. Der er desuden ikke sket nogen forandring i, hvor mange fritidsaktiviteter eleverne går til.

Kontaktperson

Mette Deding

Forskningschef
Telefon 33 48 08 85 E-mail mcd@sfi.dk

Søg på sfi.dk