Presse

Slægtsanbragte børn har et stærkere netværk

Del

Børn, der kommer i pleje hos familiemedlemmer, beholder i højere grad kontakten til forældre og øvrig familie, end børn i traditionel familiepleje gør. Det viser en ny rapport fra SFI, som også viser, at børn og unge i de to plejetyper på en række områder klarer sig lige godt.

Slægtsanbragte børn har et stærkere netværk i form af kontakt til forældre og øvrig familie, end børn i traditionel familiepleje har. Flere af dem har kontakt med
deres mor eller far mindst en gang om måneden, og de har oftere en tæt relation til deres plejeforældre eller andre familiemedlemmer, også som voksne.

Det viser en ny rapport fra SFI, der kortlægger effekterne af slægtspleje sammenlignet med familiepleje. I undersøgelsen deltager både plejeforældre og tidligere eller nuværende plejebørn i alderen 15-24 år, som er fulgt over en periode på to år.

Rapporten er den sidste af tre i en større evaluering af anbringelsesreformen, som SFI har gennemført for Socialministeriet.

Ikke den magiske løsning

Undersøgelsen viser, at børn og unge i slægtspleje og familiepleje på en lang række områder ligner hinanden. Det gælder fx deres fysiske helbred, deres fritidsinteresser, kontakt til kammerater og hvor mange af dem, der har problemer med misbrug og kriminalitet.

Derimod har de slægtsanbragte børn sjældnere psykiske problemer i en sådan grad, at skole eller uddannelsessted har underrettet om det. Det gælder også, når man tager højde for børnenes situation, før de kom i pleje.

- Undersøgelsen viser, at slægtspleje ikke er den magiske løsning for alle anbragte børn, men det kan være en god mulighed for nogle børn, siger seniorforsker Tine Egelund, som er den ene af rapportens to forfattere.

Fakta

publikation Effekter af slægtspleje
Forfattere Lajla Knudsen, Tine Egelund
Emner Børn og unge, Familie, Udsatte grupper, Familiebaggrund, Anbringelser, Foranstaltninger for børn og unge, Udsatte børn og unge, Udsatte børn og unge
Forskningsemne Børn, unge og familie

Søg på sfi.dk