Social Forskning 2000:3

Del

Download Social Forskning 2000:3

INDHOLD

Samboskab skrøbeligere end ægteskab

Det traditionelle ægteskab har gradvist fået mindre betydning, mens både samboskab og samlivsbrud er blevet mere udbredt. I dag fødes knap halvdelen af alle danske børn af ugifte forældre. Den udvikling indebærer, at det i højere grad er blevet et valg for forældrene, hvilke juridiske bånd der skal være mellem kernefamiliens medlemmer: Man kan til- eller fravælge ægteskabet, og som ugift forældrepar kan man beslutte, om der skal være fælles forældremyndighed over barnet eller ej. SFI har undersøgt, hvilken betydning de juridiske bånd har for familielivet i småbørnsfamilierne.
Af Mai Heide Ottosen

Unges værdier og uddannelsesvalg

Spørgsmålet om, hvad der påvirker de unges uddannelsesvalg bliver mere og mere påtrængende, fordi der bliver flere uddannelsespladser i forhold til antallet af unge. De unges valg får betydning for uddannelsesinstitutionerne og for samfundet som helhed. Nogle fag føler sig ganske enkelt truet af den manglende søgning til deres uddannelser. Kan det skyldes, at de unge har nogle andre værdier, end dem vores uddannelsessystem er bygget op over? Har de nogle andre forventninger til uddannelse end systemet kan tilbyde?
Af Lilli Zeuner

Usvækkede sociale netværk blandt de livserfarne

En ny rapport fra SFI afliver myten om, at familierelationerne er svækket i forhold til tidligere, og at ensomhedsproblemet er blevet større. Undersøgelsen kaster lys over de livserfarne danskere, dvs. mennesker i 52-77-års alderen. Hvem har stærke sociale netværk og hvem har svage?
Af Merete Platz

Når lønmodtagere fratræder

Hvilke faktorer afgør om en lønmodtager selv siger op, bliver afskediget eller forbliver ansat på en virksomhed? Arbejdsmiljøets og helbredets betydning er i fokus i Socialforskningsinstituttets undersøgelse af årsagerne til lønmodtageres fratrædelse i perioden 1990-1995. Undersøgelsen viser, at helbred i bred forstand, anciennitet, alder og køn har betydning for den videre selvforsørgelse et antal år senere, mens det fysiske og psykisk sociale arbejdsmiljø spiller en beskeden eller slet ingen rolle.
Af Henning Bjerregård Bach

Offentlig sektor - kvindesektor - lavtlønssektor

Selv om der blev indført ligeløn i Danmark i starten af 1970’erne, er der stadig betydelige forskelle mellem kvinders og mænds løn. Det skyldes især den store andel af kvinder i den lavere lønnede offentlige sektor. Størst er løngabet i den private sektor, og det er også der forskellen er sværest at forklare. Det viser en ny undersøgelse fra SFI.
Af Lisbeth Pedersen

Kulturen i sociologisk perspektiv

Kulturen har altid haft menneskers bevågenhed. Den giver anledning til glæde, vrede og forståelse. Den kalder på nye bidrag og ændrer sig i en uendelighed. Men hvad skal vi forstå ved kultur, og hvordan skal vi forklare dens udvikling? I en ny bog om sociologisk kulturteori har forfatteren bevæget sig gennem udvalgte dele af den sociologiske litteratur for at se, hvordan kulturbegrebet er blevet brugt, og hvordan kulturen er blevet forstået.
Af Lilli Zeuner

Arbejdsløshedsunderstøttelse i 8 lande

I ‘Elements of Social Security’, som nu foreligger i 8. udgave, sammenlignes sociale ydelser i 8 lande. Det er Danmark (DK), Sverige (S), Finland (FIN), Østrig (A), Tyskland (D), Holland (NL), Storbritannien (GB) og Canada (CAN). Sammenligningerne foretages ud fra en fælles forenklet ramme for de 8 lande. Rammen er OECD’s ‘gennemsnitsarbejder’, som er sammenlignelig på tværs af landene. I ‘Elements’ udsættes ‘gennemsnitsarbejderen’ i hvert land for en hændelse, fx arbejdsløshed, som vi vil se på i denne artikel. Det beregnes så, hvorledes den arbejdsløse gennemsnitsarbejders indkomst efter skat ser ud i forhold til den beskæftigede gennemsnitsarbejders indkomst efter skat. Forholdet mellem de to udgør nettodækningsgraden ved arbejdsløshed.
Af Hans Hansen

Når de svage ledige skal tilbage i beskæftigelse

De svageste ledige på arbejdsmarkedet er kommet i stadig mere fokus for initiativer til bekæmpelse af ledigheden i de senere år. Og det kan nytte at rette indsatsen mod de svageste ledige. Det viser en evaluering fra SFI af to EU programmer til bekæmpelse af langtidsledighed.
Af Laura Olsen

Søg på sfi.dk