Social Forskning 2001:1

Del

Download Social Forskning 2001:1

INDHOLD

3-årige børn trives

Langt de fleste 3-årige børn har et godt liv med hensyn til materiel velfærd, stabilitet i opvækstfamilien og helbredsmæssige ressourcer hos forældrene. Men en mindre gruppe børn (og forældre) har mange problemer. Tendensen er, at problemer og vanskeligheder hober sig op i den samme mindre gruppe børn (og forældre). Det viser den tredje rapport fra Socialforskningsinstituttets Børneforløbsundersøgelse.
Af Else Christensen

“Vil du være nærmeste nabo til et bofællesskab for handicappede?”

Hvis dansk handicappolitik skal understøtte handicappedes sociale integration, gør rigtige politiske beslutninger det ikke alene. Social integration forudsætter også, at befolkningen bakker op om handicappedes ligestilling. Socialforskningsinstituttets undersøgelse af voksnes holdninger til handicappede viser, at ikke alle danskere er lige imødekommende over for handicappede.
Af Henning Olsen

Borgeren møder systemet

Om mødet mellem forældre til handicappede børn og det offentlige
Hvordan oplever forældre til børn med handicap det offentliges indsats? SFI har for første gang i Danmark undersøgt mødet mellem forældre til børn med handicap og det offentlige system. Undersøgelsens resultater giver anledning til at overveje, om lovgivningen i tilstrækkelig høj grad er matchet til forældrenes forventninger. Undersøgelsen er samtidig et metodeudviklingsprojekt, hvor målet er, at få borgerne til at beskrive situationen ud fra deres synspunkt.
Af Steen Bengtsson

Kriser i velfærdsstaten - Ja, nej eller måske?

Gennem de seneste 30 år har forskere, politikere og medier hævdet, at velfærdsstaten stod over for uoverkommelige kriser af økonomisk, politisk og social karakter. Velfærdsstaten har altså altid været i krise, men alligevel har vi den stadig. Hvordan har forestillingerne om velfærdsstatens kriser ændret sig, og er det i det hele taget berettiget at tale om kriser?
Af Mads Meier Jæger & Jon Kvist

Socialpolitik - en investering i fremtiden

I december måned fremlagde socialministeren sin socialpolitiske redegørelse. I denne kronik sammenfatter Henrik Dam Kristensen formålet med regeringens socialpolitik. Udvikling af et rummeligt arbejdsmarked og fokus på udviklingsmulighederne hos dem, der ikke har fuld arbejdsevne, er nogle af nøgleordene i en aktiv socialpolitik.
Af Henrik Dam Kristensen, socialminister

Er der plads til alle på danske arbejdspladser?

Oplever danske lønmodtagere, at deres arbejdsplads er socialt engageret? Og synes de, at virksomheden tager særlige hensyn til fx syge og ældre medarbejdere? Hvor stor en indsats synes de, at virksomheden gør for at ansætte personer, som har svært ved at få arbejde? Og mener de, at det er en god idé, at virksomheden fastholder og integrerer personer med nedsat arbejdsevne? Tror de, at deres virksomhed vil gøre en særlig indsats for at fastholde dem, hvis de selv bliver langvarigt syge eller får nedsat arbejdsevne? Disse og andre spørgsmål har SFI belyst i Årbog 2000 om virksomheders sociale engagement.
Af Anette Kruhøffer & Jan Høgelund

Fleksjob - en vej til et mere rummeligt arbejdsmarked?

Ansættelser i fleksjob og andre job på særlige vilkår er i stigende grad kommet i søgelyset, når talen falder på det rummelige arbejdsmarked og virksomhedernes sociale ansvar. I den offentlige debat sættes der ofte lighedstegn mellem antallet af fleksjob og udviklingen af et mere rummeligt arbejdsmarked. Men selvom ansatte i fleksjob er glade for at komme i arbejde, oplever de samtidig deres sociale position som uklar. Det er svært at vide, hvad man er værd, når man både betegnes som en “gevinst” og som en “byrde” på arbejdsmarkedet. Det er fokus for Socialforskningsinstituttets nyligt udkomne rapport “fleksjob”.
Af Pernille Hohnen

Omstilling og marginalisering

Hvad sker der for medarbejderne, når man ændrer en virksomhed fra at være en traditionel og hierarkisk opbygget virksomhed til at være en mere fleksibel virksomhed med flad organisation og langt færre mellemledere? Et casestudie fra SFI viser en succesfuld omstilling. Men for medarbejdere, som har svært ved den nye arbejdsform, kan det føre til marginalisering.
Af Ivan Thaulow

Den vandrende arbejdstager

1408/71 er betegnelsen for den aftale i EØS (EU plus Norge, Island og Lichtenstein), der koordinerer sociale rettigheder for vandrende arbejdstagere. Aftalen har været i kraft i ca. 30 år, men der foreligger ikke megen information om, hvordan den fungerer i praksis. Derfor har SFI i samarbejde med Finansministeriet undersøgt, hvilke kompensationer der gives når den “vandrende arbejdstager” bliver arbejdsløs, invalidepensionist eller optjener pensionsrettigheder i et andet land end hjemlandet. Ved hjælp af eksempler belyser undersøgelsen udmålingen af ydelser, således som den foretages af de ansvarlige myndigheder efter retningslinjerne i 1408/71.
Af Hans Hansen

Hvad bruger børn tiden til?

SFI har for Socialministeriet gennemført en undersøgelse, der belyser omfanget af og sammenhængen mellem børns forskellige tidsanvendelser. Undersøgelsen viser bl.a., at forskellene mellem børns aktivitetsomfang vokser med alderen.
Af Jens Bonke

Flygtninges retssikkerhed undermineres

Integrationsloven, der trådte i kraft i 1999, omfattede et nyt regelsæt for boligplacering af flygtninge. Herefter bliver flygtninge ved tildeling af asyl i Danmark samtidig meddelt en opholdskommune, hvor de har pligt til at bo i integrationsperioden, dvs. 3 år. Placeringen sker efter et kvotesystem, der tager højde for antallet af flygtninge og indvandrere, der allerede har fast bopæl i kommunerne. Det er Udlændingestyrelsen, der foretager visiteringen af hver enkelt flygtning til en bestemt kommune. Loven angiver, at styrelsen ud over kvoten skal tage to forhold i betragtning ved visiteringen. Det drejer sig om forholdene i kommunen og flygtningens personlige forhold.
Af Lene Kofoed Rasmussen

Søg på sfi.dk