Social Forskning 2001:3

Del

Download Social Forskning 2001:3

INDHOLD

Unge i behandling i sikrede institutioner

Siden 1997 har unge, som er skønnet vanskelige at anbringe andre steder, kunnet anbringes til behandling i sikrede institutioner. De sikrede institutioner rummer i forvejen utilpassede unge og unge kriminelle, men institutionerne har ikke tidligere haft til opgave at behandle. SFI har evalueret ordningen. Men da kun 15 unge har været anbragt til behandling hidtil, er det for tideligt at afgøre, om ordningen kan give gode resultater. Det står dog klart, at institutionerne ikke umiddelbart har en behandlingskultur. Derudover udgør de manglende muligheder for udslusning af de unge et alvorligt problem.
Af Lene Kofoed

En forstærket indsats over for kriminalitetstruede børn og unge – virker den?

Muligheden for at sætte ind over for kriminalitetstruede unge blev væsentligt forbedret med "Voldspakken" i 1997. Med det formål at udvikle og afprøve nye behandlingsmåder og institutionsformer, blev der oprettet fire projekter spredt i hele landet. Selvom projekterne på mange måder er forskellige, peger Socialforskningsinstituttets evaluering på nogle fælles problemstillinger. Metoder som pædagogisk voksenkontakt og -støtte, etablering af en almindelig døgnrytme, konsekvens i aftaler, og støtte til at starte uddannelse eller arbejde ser ud til at hjælpe den unge til at skifte kurs.
Af Connie Carøe

Selvmordsforsøg blandt børn og unge

Hvad ligger der bag, når børn begår selvmord eller forsøger at begå selvmord? Dette spørgsmål har SFI søgt at belyse gennem nye analyser fra en forløbsundersøgelse af en generation af børn. Undersøgelsen viser, at en række alvorlige familiemæssige belastninger ser ud til at spille en væsentlig rolle. Og der er stor forskel på, hvordan drenge og piger reagerer på belastningerne. Generelt ser drengene ud til at reagere kraftigere med en selvdestruktiv adfærd.
Af Mogens Nygaard Christoffersen

Skolen og de udsatte børn og unge

Skolen er det første forpligtende fællesskab, som alle børn møder. Derfor er det vigtigt, at skolen er så rummelig, at den kan nå de børn, der er udsatte og sårbare og tilbyde dem et fællesskab, der gør dem mindre udsatte og kompenserer for mangler i familien eller andre fællesskaber. Rummeligheden indebærer også ansvaret for at forhindre, at enkelte børn udstødes, forfølges eller vedvarende udsættes for sårende drillerier i skolen.
Af Margrethe Vestager, Undervisningsminister

De fleste tosprogede småbørn passes sammen med danske børn

Det viser en landsdækkende forløbsundersøgelse, som handler om knap 500 indvandrer-og flygtningebørn på 3-4 år, som er født i Danmark og bor fast her i landet. Undersøgelsen viser også, at etniske minoritetsmødre er tilfredse med, at deres børn passes sammen med mange danske børn. Men et mindretal af tosprogede børn i dagpleje og daginstitution må ikke tale deres modersmål i dagpasningen.
Af Kirsten Just Jeppesen & Anne Nielsen

De sociale puljer er blevet en del af socialpolitikken

Statslige puljemidler er ofte på den politiske dagsorden, hvor de kritiseres for at skævvride de kommunale prioriteringer. Socialforskningsinstituttet har undersøgt de sociale puljemidlers betydning for den socialpolitiske udvikling. Undersøgelsen redegør for, hvilke aktiviteter puljemidler anvendes til, hvem midlerne kommer til gode, og hvilke spor puljerne sætter i socialpolitikken. I undersøgelsen konkluderes det, at nok er puljerne styrende for sociale udviklingsprojekter, men det fremgår også, at de sociale puljer i høj grad er en integreret del af socialpolitikken.
Af Jørgen Anker, Anders Munk & Inger Koch-Nielsen

Efterløn og tilbagetrækning

Med reformen af efterløn og folkepension den 1. juli 1999 blev det sværere at opnå efterløn, og der blev indført en række incitamenter til at udskyde tidspunktet for tilbagetrækning. En undersøgelse foretaget af Socialforskningsinstituttet i oktober/november 1999 viser kun beskedne effekter på danskernes tilbagetrækningsmønster.
Af Thomas Quaade

Søg på sfi.dk