Social Forskning 2002:3

Del

Download Social Forskning 2002:3

INDHOLD

Børn får for lidt hjælp i børnesager

SFI har evalueret kommunernes forebyggende indsats på børneområdet. Hvordan opstår en børnesag? Hvordan undersøges det, om der er behov for særlig støtte? Hvad består støtten i? Og hvad kommer der ud af en eventuel støtte? En af hovedkonklusionerne er, at børnene alt for sjældent inddrages i børnesagerne. Og hjælpeforanstaltningerne er i for ringe grad rettet mod at løse børnenes problemer. Ofte er der tale om alvorlige problemer i skolen.
Af Else Christensen

Nye solidaritetsformer og samfundets sammenhængskraft

Solidariteten er under forandring. Hvor den tidligere var et produkt af stærke følelsesmæssige fællesskaber eller kollektivt organiserede interesser, bygger den i dag i stigende grad på borgernes evne til selv at reflektere over deres moralske forpligtelser. Spørgsmålet er, hvad det kommer til at betyde for de svageste og for samfundets sammenhængskraft. Det diskuterer forfatteren på baggrund af en undersøgelse, som er gennemført på SFI og offentliggjort i en ny bog.
Af Søren Juul

Danske kvalitative interviewundersøgelser under lup

Socialforskningsinstituttet har afsluttet en undersøgelse af kvalitative interview- og analysemetoder og deres anvendelse i dansk samfundsvidenskabelig og tilgrænsende forskning. Kvalitative metoder er betegnelsen for en kategori af forskelligartede metoder, som har det til fælles, at man ikke eller kun i meget begrænset omfang anvender talmæssige opgørelser og statistik. Formålet med undersøgelsen har været at finde ud af, i hvilket omfang danske kvalitative interviewundersøgelser lever op til kvalitetskriterier fra engelsksproget og skandinavisk kvalitativ metodelitteratur. Får læserne mulighed for at følge med i forskningsprocessen? Er der metodeovervejelser i undersøgelserne? Er valget af metode begrundet? Resultaterne er bl.a. offentliggjort i en bog fra Akademisk Forlag og i et arbejdspapir fra Socialforskningsinstituttet. Bogen indledes med en omfattende gennemgang af tendenser i kvalitativ metodelitteratur og hertil hørende kvalitetskriterier.
Af Henning Olsen

Virksomhedernes sociale ansvar skal baseres på frivillighed

At virksomheder tager et socialt ansvar er en vigtig del af bestræbelserne på at skabe et rummeligt arbejdsmarked. Men det skal ske ad frivillighedens vej for bedst at drage nytte af virksomhedernes kreativitet og dynamik. Staten kan gå forrest med en progressiv personalepolitik på de statslige arbejdspladser. Det skriver beskæftigelseministeren i denne kronik, som tager udgangspunkt i det danske EU-formandskab.
Af Claus Hjort Frederiksen

Efterlønsreform med begrænset virkning

Får efterlønsreformen fra 1999 antallet af efterlønsmodtagere til at falde? En undersøgelse gennemført af Socialforskningsinstituttet i efteråret 1999 viste, at reformen havde små virkninger på tilbagetrækningsalderen. En ny rundspørge blandt 16-69 årige danskere viser, at denne konklusion stadig gælder. Det er endnu for tidligt at afgøre, om reformen kan få større betydning for de yngre generationers tilbagetrækningstidspunkt, men da en høj andel af befolkningen indbetaler det nye efterlønsbidrag – også helt ned til 35-39 års alderen – er der ikke umiddelbart tegn på, at efterlønsordningen har mistet sin tilslutning.
Af Thomas Quaade

Nyt center skal bygge bro mellem forskning og praktisk socialpolitik

Nordisk Campbell Center er et nyt datterselskab under Socialforskningsinstituttet. Centret skal samle forskningsbaseret viden om virkningerne af sociale programmer og formidle denne viden videre til socialrådgivere, AF-konsulenter og beslutningstagere i øvrigt inden for det sociale område i hele Norden. Centrets afdelingsdirektør fortæller her om centret.
Af Merete Konnerup

Hvem har særlig stor risiko for at blive førtidspensionist?

Socialforskningsinstituttet har i en ny rapport sat fokus på førtidspensionen. Formålet med rapporten er at identificere de grupper, som har en særlig stor risiko for at forlade arbejdsmarkedet med førtidspension. Baggrunden for at sætte fokus på førtidspensionen er en konstatering af, at andelen af befolkningen, som er aktive på arbejdsmarkedet helt frem til pensionsalderen, har været faldende siden 1990. I dag er mindre end 20 pct. af befolkningen erhvervsaktive frem til pensionsalderen. Ændringer i befolkningens alderssammensætning, i retning af flere ældre over 60 år, kan betyde et yderligere fald i andelen af erhvervsaktive i de kommende år, hvis tendensen fortsætter.
Af James Weatherall

Søg på sfi.dk