Social Forskning 2012:4

Del

Download Social Forskning 2012:4

INDHOLD:

Forsker: Praksis må blive bedre til at samle viden om aktivering af de svageste

Omkring 100.000 ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere bliver i dag sendt i diverse aktiveringstilbud, uden at sagsbehandlere ved, hvad de får ud af det, viser SFI-rapport. Der er et stort behov for, at de mange aktører og jobcentrene får fokus på at evaluere og opsamle viden om det enkelte kontanthjælpsforløb, mener forskeren bag rapporten.
Af Ulla Haahr

Behov for nye mål for arbejdsmarkedsparathed

Oplysninger om helbred, arbejdsevne, jobsøgning, alkoholmisbrug og psykisk sygdom kan bruges til at forudsige, om ikkearbejdsmarkedsparate ledige vil komme tættere på arbejdsmarkedet. Det dokumenterer et netop gennemført pilotprojekt fra SFI. Og der er brug for målene, vurderer seniorforsker Henning Bjerregård Bach.
Af Mads Andersen Høg

Forskningsoversigt giver inspiration til fastholdelse

Det er vanskeligt at fastslå, hvor effektivt det såkaldte Disability Management-program er til at få sygemeldte medarbejdere tilbage på arbejde. Det viser en ny forskningsoversigt fra SFI Campbell, som dog også beskriver en systematik i programmerne – og den kan danske virksomheder med fordel lade sig inspirere af, siger en af forfatterne bag oversigten.
Af Trine Jørgensen

God seniorpolitik kræver gode metoder

Alt tyder på, at medarbejderne reagerer positivt på en aktiv seniorpolitik, viser SFI’s årbog i virksomheders sociale engagement. Det, der mangler, er gode metoder og mere viden hos virksomhederne, siger LO-konsulent.
Af Trine Jørgensen

Handicappedes hverdagsforhindringer under lup

En ny forløbsundersøgelse fra SFI skal belyse levevilkårene for mennesker med handicap, der dagligt møder samfundsbarrierer, som forhindrer dem i at deltage i samfundslivet på lige vilkår med andre. Formanden for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad, håber at kunne bruge resultatet til at skaffe folk med handicap bedre levevilkår.
Af Jesper Munk Jakobsen

Sociale klasser og social arv – stor ståhej for ingenting?

Hvorfor er vi i Danmark egentlig så optaget af at tale om og analysere den sociale ulighed, når nu den er så lille her i landet sammenlignet med de fleste andre lande i verden? Og giver det overhovedet mening at se på det danske samfund i et socialt ulighedsperspektiv og i den forbindelse at tale om Danmark som et klassesamfund? Ved vi ikke allerede nok – sådan at der ikke er behov for flere analyser, flere statistikker og mere forskning på dette område? Forfatteren til denne kronik er også medforfatter til bogen Det danske klassesamfund, og argumenterer her for, hvorfor et fokus på social ulighed og social arv fortsat har betydning.

Kronik af Niels Ploug, medforfatter til bogen Det danske klassesamfund og direktør for personstatistik i Danmarks Statistik

SFI ser på årsagerne til social arv

Debatten om socialklasser og social arv er, som du kan læse i kronikken her i bladet, igen kommet på dagsordenen. Men hvordan placerer SFI’s forskning sig i den debat? Forskningsdirektør Ole Gregersen fortæller her i et interview om et øget fokus på årsagerne bag sociale problemstillinger og på, hvad man kan gøre ved dem.
Af Mads Andersen Høg

”Har du brug for at komme på toilettet, kære?”

Selvom både politikere og de ansatte på plejehjemmene har de bedste intentioner om at gøre måltiderne på plejehjemmene hyggelige for beboerne, lykkes det i mange tilfælde ikke. Flere og flere ældre på plejehjemmene er demente, og sosu-assistenterne er ikke fagligt klædt på til at leve op til intentionerne om det hyggelige måltid.
Af journalist Kirsten Holm-Petersen

Vi forholder os undvigende til fænomenerne racisme og diskrimination

Vi danskere er ikke meget for at erkende, at der finder racisme og diskrimination sted både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Derfor bliver vores talen om og måde at forholde os til fænomenerne også diffus og distancerende. Det afdækker SFI i disse år i det enestående europæiske forskningssamarbejde Tolerace, som er finansieret af EU og med en løbende dialog med vigtige aktører i de enkelte lande.
Af journalist Kirsten Holm-Petersen

Lighedsideologi skjuler diskrimination i folkeskolen

Når lærerne og skolelederne siger, at alle skoleelever skal behandles ens, får tosprogede elever den opfattelse, at de skal være ligesom de andre. At være forskellig fra flertallet bliver dermed et problem. Samtidig mangler der et fælles sprog om forskelsbehandling i skolen, viser SFI’s forskere i et casestudie om diskrimination og racisme i folkeskolen.
Af journalist Kirsten Holm-Petersen

Ulykkerne i stalden starter i hjemmet

Dyreværnssager i landbruget skyldes ofte en længere negativ spiral af personlige problemer for landmanden på gården. Det viser en forskningsrapport fra SFI, som er finansieret af Fødevarestyrelsen.
Af Jesper Munk Jakobsen

GPS i traktoren og legetøj til grisene

Teknologi, lovgivning, migration og specialisering – de fire historiske tendenser fra industrialiseringens opblomstring i 1800-tallet flytter fortsat levekårene i det danske landbrug i 2012.
Af Jesper Munk Jakobsen

Unge har brug for et trygt rum at forlade

Smækkede døre, hævede stemmer, sårende beskyldninger: Livet med en teenager kan være vanskeligt, men giv ikke slip. Ny forskning fra SFI tyder på, at familier med en høj grad af nærhed og samvær også har de gladeste teenagere, konflikter eller ej. Unge har brug for et trygt rum at øve sig i, før de flytter hjemmefra, mener landsstyremedlem i Ungdommens Røde Kors, Amalie Sondorp Utzon – for der er mange valg, der skal træffes i et moderne ungdomsliv.
Af Trine Jørgensen

Et nydelsesfuldt ’time out’

De unges druk afspejler nutidens forbrugermentalitet, hvor nydelse er i centrum. Hvis man er impulsiv og lever i nuet, drikker man typisk mere. Det viser ny forskning fra SFI.
Af Mette Roikjer

Ny undersøgelse om folkeskolen

Vi vil bryde den sociale arv. Vi vil have verdens bedste folkeskole. Vi vil have, at 95 pct. af de unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Men hvordan? En ny SFI-undersøgelse skal se nærmere på sammenhængen mellem lærernes baggrund, deres forskellige måder at undervise på, og elevernes faglige præstationer.
Af Mette Roikjer

Søg på sfi.dk