PISA står for ”Programme for International Student Assessment” i kort dansk oversættelse: ”international elev evaluering”. OECD financierer PISA.  

Projektet  gennemfører kvantitative undersøgelser af survey-typen. Hensigt er at måle unge menneskers skolefærdigheder  i forhold til konkrete opgaver. De unge, der indgår i den internationale undersøgelse er 15 år gamle. I PISA 2009 indgår cirka 8000 elever fordelt på 400 tilfældig udtrukne skoler i undersøgelsen.  

I Danmark har Undervisningsministeriet ansvaret for PISA og har ligeledes overladt den praktiske del af PISA til Danmarks Pædagogiske Universitet, DPU, Anvendt Kommunal Forskning, AKF og SFI. SFI Survey er ansvarlig for at indsamle data i Danmark.  

Den første runde af PISA blev gennemført i 2000 i 32 lande efter godt to års forberedelse. Den anden runde blev gennemført i 2003 i 41 lande. Tredje runde gennemførtes i 2006 i 58 lande.  I 2009 gennmføres den  fjerde runde i 68  lande.


Indholdet af PISA testen


PISA udgør en af de hidtil mest omfattende og dybtgående internationale undersøgelser af unges kunnen. I PISA vurderer man ikke de unges kompetencer ud fra specifikke læseplaners indhold, men ser i stedet  på, hvor godt de unge kan bruge deres kunnen i forhold til udfordringer i det virkelige liv, således som dette kan afgøres med skriftlige tests.

PISA forløber over tre runder, hver gang med omfattende test af kompetencer i læsning, matematik og naturvidenskab.  De unge får udover testhæftet med opgaver indenfor læsning, matematik og naturvidenskab, også et spørgeskema, hvor de bliver bedt om at svare på, hvordan de motiveres til at lære, om de interesserer sig for konkurrence og samarbejde, hvilken uddannelse deres forældre har osv. 


Dataindsamlingen på de enkelte skoler


SFI’s interviewere fungerer som testledere på de udvalgte skoler. På hver skole er der udpeget en skolekontaktperson – typisk klasselæreren for den klasse, hvorfra flest elever deltager, eller skolelederen – som sørger for det praktiske omkring testen. Herunder orientering af forældrene. Derudover har det internationale konsortium i sidste runde ansat to danskere til at overvåge testproceduren på tilfældigt udvalgte skoler. Disse to testkvalitetsledere er oplært af en repræsentant fra det internationale konsortium og er aflønnet af ACER i Australien, til hvem de også rapporteer direkte. 25 ud af de 211 deltagende skoler havde i sidste runde besøg af en testkvalitetsleder. De to testkvalitetsledere observerede ingen problemer i Danmark. Besøget på uddannelsesinstitutionerne varede godt 3 timer.

Det vigtigste kriterie i testen er, at eleverne har præcis 60 minutter til hver af de to dele i testhæftet. Ifølge testkvalitetslederne var der ingen problemer med at overholde dette krav i Danmark. Alt testmateriale blev umiddelbart efter testen sendt tilbage til SFI. Testmaterialet blev registreret og opbevaret sikkerhedsmæssigt forsvarligt både før og efter indtastning. Procedurerne i forbindelse med udvælgelsen af skoler og elever i PISA  bliver fastsat af det internationale konsortium. Der er udarbejdet en meget detaljeret manual, som de 68 lande i PISA 2009 har skullet følge ved udvælgelse af først skoler og dernæst elever til testen. Danmark har ikke haft problemer med at følge de angivne forskrifter.

 

PISA 2006 - resultater af undersøgelsen

Den tredje OECD-undersøgelse af 15-16-årige unges kompetencer i læsning, matematik og naturfag i 57 lande, PISA 2006, foreligger.  Der er udarbejdet to danske rapporter, dels en rapport over de samlede resultater, dels en mindre "Pixi-udgave", der på 16 sider fortæller om de mest centrale resultater.

De centrale rapporter kan hentes her

 

PISA 2009

I den fjerde runde i 2009 deltager 400 danske skoler. Runden  vil i store træk forløbe som de forrige runder. Som noget nyt vil forældrene til de 15 - årige også deltage i undersøgelsen, idet de skal udfylde et spørgeskema omkring  I PISA 2009 vil der være særlig fokus på unge med anden etnisk baggrund end dansk, så det er muligt at få bedre og differentieret viden om de unges færdigheder

Har du spørgsmål til PISA?

- Så kontakt konsulent Monika Klingsberg-Besrechel, mom@sfi.dk