SOCED undersøger betydningen af sammenhængskraft inden for en by, som er præget af stor etniske og kulturel diversitet, nemlig Københavns Kommune. I vores projekt ser vi på de normative aspekter af sammenhængskraft-begrebet (hvordan det bruges, begrundes og modtages nationalt og lokalt), vi ser på de sociale praksisser, som etniske minoriteter og majoriteten deler, og hvad dette betyder for deres følelse af sammenhængskraft. Vi ser på dagliglivets berøringsflader mellem minoritet og majoritet, og inddrager perspektiver på køn, generation og religion.
SOCED er opdelt i fire overordnede forskningsklynger:
1) Begreber og værdier i politikker for social sammenhængskraft
2) Civilsamfundspraksisser – veje til social sammenhængskraft?
3) Indvirkningen af urbane rum, strukturer og praksisser, både forhenværende og nuværende, for grundlæggelsen af social sammenhængskraft
4) Generationsspecifikke inklusionspraksisser over minoritets-majoritetsnexussen |