
|
SFI udgiver en række forskellige publikationer på baggrund af det arbejde, der udføres på centeret. Alle SFI's egne udgivelser kan downloades gratis via hjemmesiden, og visse typer kan også bestilles i trykt form. Du kan finde følgende udgivelser fra SFI:
Rapporter
Alle opgaver, som SFI udfører for forskellige rekvirenter bliver afrapporteret i SFI's rapportserie. Rapporterne er kvalitetssikrede og redigeret med henblik på at formidle resultaterne bredt og overskueligt. Rapporterne kan alle downloades og de fleste bestilles i trykt udgave. SFI udgiver ca. 35 rapporter årligt.
Working papers
Delrapporteringer og foreløbige forskningsresultater formidlet på engelsk og med forskningsmiljøet som den primære målgruppe. Alle working papers kan downloades fra hjemmesiden.
Arbejdspapirer, notater og andre udgivelser
Omfatter delrapporteringer og foreløbige forskningsresultater samt udgivelser, hvor SFI har bidraget, men ikke udgiver publikationen. Disse kan downloades fra hjemmesiden.
Videnskabelige artikler
SFI's forskere publicerer mange af deres forskningsresultater i internationale tidsskrifter og andre fagskrifter. Målgruppen er primært forskningsmiljøet, og artiklerne er i vidt omfang på engelsk. Da tidsskrifterne har copyright på at bringe artiklerne, kan de som hovedregel ikke downloades fra SFI's hjemmeside, men det er muligt at læse en kort præsentation af de enkelte artikler.
Nyhedsbrevet SFI Update
SFI udsender månedligt et elektronisk nyhedsbrev med bl.a. artikler om relevant og ny viden, forskerkommentarer og oplysninger om arrangementer. Nyhedsbrevet er formidlet bredt til alle interesserede på velfærdsområdet. For at tilmelde sig nyhedsbrevet klik her ».
Magasinet Social Forskning
Hvert kvartal udgiver SFI magasinet Social Forskning, som både udkommer som trykt publikation og i elektronisk form. For at tilmelde sig et abonnement på Social Forskning klik her ».
Magasinet indeholder bl.a. temaartikler og diverse nyheder og formidler SFI's forsknigsresultater til en bred kreds af praktikere og engagerede på velfærdsområdet.
Campbell forskningsoversigter
Campbell forskningsoversigter er systematiske forskningsoversigter, der samler den bedste internationale forskning om effekter af forskellige indsatser på det sociale område samt inden for uddannelse og kriminalitetsforskning.
|
|