Au pair i Danmark – hverdag og vilkår

SFI inviterer til Gåhjemmøde

 

Arrangementstype: Gåhjemmøde

Oplægsholder(e): Anika Liversage, Vibeke Jakobsen, Jean Gocotano, Hans Henrik Lund og Karin Kjærgaard

Dato for arrangement:

 
 
    

Klik her og udfyld tilmeldingsformularen » 

Flere tusinde udlændinge – flest fra Fillippinerne – arbejder som au pairer hos danske familier. Hvordan er deres hverdag og vilkår? Hvem er de familier, der får au pair? Og hvad sker der, når forholdet mellem au pair og familie går skævt – eller når det går godt? Kom og bliv klogere på en del af Danmark, vi sjældent hører om.

”Der er garanteret masser af skilsmisser, der er undgået på grund af den au pair-ordning, tror jeg.” Sådan fortæller en kvinde i SFI’s nye rapport om den danske au pair-ordning. Hun og hendes mand er en af de danske børnefamilier, der har benyttet sig af au pair-ordningen. Her kan de have en udlænding boende i op til to år, som mod kost, logi og lommepenge hjælper til i huset i op til 30 timer om ugen.

Der bliver årligt givet ca. 2500 tilladelser til nye au pairer i Danmark. De fleste af dem kommer fra Fillippinerne, og de er først og fremmest drevet af ønsket om at tjene penge, som de ofte sender hjem til familien i hjemlandet. En au pair i Danmark modtager ifølge ordningen minimum 3.200 kroner om måneden i lommepenge.

For de danske familier, der får au pair, handler det om at få praktisk hjælp i en presset hverdag med børn, fuldtidsarbejde og et hjem, der skal passes. Familierne hører ofte til de mere velstillede i Danmark: Mange af dem har lederjob, lange uddannelser og en høj indkomst., og seks ud af ti familier bor i en bolig på over 175 kvadratmeter.

SFI’s rapport rummer meget forskellige fortællinger om forholdet mellem au pair og værtsfamilie: Det kan udvikle sig varmt og familiært, men der kan også opstå konflikter om fx mængden af opgaver eller den måde, au pairen omgås familien på. Sker det, er au pairen er i en sårbar position, fordi opholdstilladelsen er knyttet til opholdet hos familien. Det kan også gøre det vanskeligt at sige nej, hvis værtsfamilien stiller krav, der er i strid med ordningen.

Kom og bliv klogere på et stykke af hverdagen i Danmark, som vi sjældent får indblik i. Hør mere om de kulturelle, juridiske og økonomiske aspekter af livet som au pair i Danmark.

Arrangementet er gratis

Program:

  • ”Au pair i Danmark – resultater fra SFI’s rapport” v/Anika Liversage og Vibeke Jakobsen, SFI
  • ”At arbejde som au pair” v/Jean Gocotano, tidligere au pair og konsulent i FOA
  • ”Når det går galt – erfaringer fra et hjælpetilbud til au pairer” v/ Hans Henrik Lund og Karin Kjærgaard, Kirkernes Integrationstjeneste/Au pair network.
  • Spørgsmål og diskussion
  • SFI byder på en forfriskning


Tid og sted:
Mandag den 3. juni kl. 15.30 – 18.00
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Herluf Trolles Gade 11
1052 København K

Tilmelding:
Klik her og udfyld tilmeldingsformularen » 

 

   

Se oversigt med nyhedsoverskrifter, klik her »