SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Ældredatabasen

Del

Den bliver kaldt en guldgrube af oplysninger – Ældredatabasen. For den kan give et billede af nutidens og fremtidens ældre danskere, som både er interessant for forskere - men også for alle andre i Danmark.

Der bliver nemlig flere ældre, og derfor er det vigtigt at kunne finde oplysninger om ældres hverdagsliv. Og dem findes der mange af i Ældredatabasen. Fx hvor mange ældre, der lever alene. Hvornår de forlader arbejdsmarkedet. Hvor mange penge de har mellem hænderne, deres helbred og førlighed, ressourcer og plejebehov samt sociale relationer etc.

Formålet med Ældredatabasen
Ældredatabasen blev grundlagt i 1997 med det formål at skabe en dansk forløbsdatabase til samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning på ældreområdet samt til udredningsopgaver til brug for den offentlige administration. Ældredatabasen har fundet bred anvendelse blandt forskere fra SFI og i mange andre forskningsmiljøer i Danmark til fremme af viden og dokumentation på ældreområdet.

Ældre interviewes hvert femte år
Ældredatabasens primære styrke består i, at den er designet som en forløbsdatabase, hvor et repræsentativt udsnit af danske ældre geninterviewes hvert femte år - hver interviewrunde kaldes en bølge. Foreløbig har der været fire bølger (1997, 2002, 2007, 2012), og den femte gennemføres i 2017.

For hver bølge kommer der nye informationer til, der blandt andet giver mulighed for at følge udviklingen over tid. Og data indsamlet over tid (forløbsdata) giver en række metodiske fordele i sammenligning med tværsnitsdata.

Anvendelsesområder
Ældredatabasens struktur muliggør analyser om følgende: 

  1. Aldersforandringer, altså forandringer, der sker over tid inden for en given fødselsårgang (fx personer født i 1935, som følges, fra de er henholdsvis 62 til 77 år gamle)
  2. Kohorteforskelle, altså forskelle mellem mennesker på samme alderstrin, som er fra forskellige fødselsårgange (fx 52-årige fra førkrigsgenerationen sammenlignet med 52-årige fra efterkrigsgenerationen)
  3. Tværsnitsforskelle, hvilket vil sige forskelle mellem forskellige fødselsårgange på et givent tidpunkt (fx 57-årige i 2012 sammenlignet med 92-årige i samme år).

Ud af 15.973 personer, som har besvaret eller delvist besvaret spørgeskemaet til Ældredatabase, har 6.004 deltaget i én bølge, 4.648 har deltaget i to bølger, 2.915 har deltaget i tre bølger, og 2.406 har deltaget i alle fire bølger og udgør således Ældredatabasens fulde panel.

Ældredatabasens data er tilgængeligt gennem Center for Survey og Survey Register Data. Følg dette link for at komme til CSSR, hvor du finder Ældredatabasen i listen i venstre kolonne (The Danish Longitudinal Study of Ageing).

For forskere er det muligt at kombinere data i Ældredatabasen med registerdata om respondenterne.

SFI-publikationer

I disse rapporter kan man blandt andet læse en beskrivelse af Ældredatabasens udtræksmetode og design

Søg på sfi.dk