SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Afsluttende konference på Inklusionspanelet - København
18 jan 2017
Hvornår 18.01.17: 14:00 - 17:00
Sted Radisson, Blu Scandinavia Hotel, Amager Boulevard 70, 2300 København S
Del
Konference

Afsluttende konference på Inklusionspanelet - København

Del

Forskerne bag Inklusionspanelet præsenterer de væsentligste resultater og sætter dem i perspektiv. Kom og hør, hvor der er sket et fagligt løft, hvordan det er gået med trivsel og fælleskabet – både for de elever, der er blevet tilbageført fra et specialtilbud, deres klassekammerater og andre elever med særlige behov. Konferencen vil også sætte fokus på, hvad de mange resultater kan bruges til fremadrettet – nu hvor inklusion for alvor er blevet en del af folkeskolens hverdag.

Formålet med konferencen er først og fremmest at give et godt fagligt indblik i de kvantitative og kvalitative analyser, som forskningsprojekter er endt med. Målgruppen er primært de deltagende kommuner, skoler, skoleledere og lærere.

Om undersøgelsen:
170 skoler og ca. 9000 elever, fordelt i 45 kommuner har deltaget i projektet. Eleverne har svaret på spørgsmål om deres trivsel, motivation og deltagelse i undervisningen i alt fem gange gennem projektperioden 2014-2016. De nationale tests i dansk, læsning og matematik, er også inddraget i analyserne. Derudover har vi interviewet 21 tilbageførte elever og afholdt fokusgrupper med andre elever i almenklasserne for at høre om deres oplevelser af at gå i en folkeskole, der har skullet omstille sig til øget inklusion.

Fold hele programmet ud
Program
13.30-14.00 Ankomst
14.00-14.10

Ved forskningschef Mette Deding, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

14.10-14.35

Hvordan går det de elever, der er kommet fra specialtilbud til almenklassen: trives de, hvilke udfordringer møder de i deres nye klasse og hvordan klarer de sig fagligt? Vi har interviewet elever gennem 3 år og tegner et billede af deres første år tilbage i almenklassen.

Ved professor Niels Egelund, DPU, lektor Camilla B. Dyssegård, DPU og seniorforsker Beatrice S. Rangvid, SFI

14.35-15.05

Får alle elever med særlige behov den støtte de har brug for? Hvordan trives de i skolen og hvordan går det med deres faglige og sociale deltagelse i klassen? Vi fortæller også om afprøvningen af to inklusionsindsatser: den ene rettet mod lærerne, den anden mod eleverne. Virker de efter hensigten?

Ved seniorforsker Chantal Pohl Nielsen, videnskabelig assistent Maria Keilow og seniorforsker Beatrice S. Rangvid

15.05- 15.30

Hvordan har klassekammeraterne til de tilbageførte elever det med den øgede inklusion? Er deres trivsel og faglige udvikling påvirket? Hvad er udfordringerne ved at skulle ”rumme” den bredere vifte af særlige behov blandt klassekammeraterne? Vi har fulgt klassekammerater til tilbageførte elever gennem tre år og fået deres syn på hvad den øgede inklusion betyder for dem.

Ved seniorforsker Beatrice S. Rangvid og analytiker Sofie Henze-Pedersen

15.30-16.00 Kaffepause
16.00-16.10

Ved seniorforsker Chantal Pohl Nielsen

16.10-16.50

Hvad kan vi bruge de fundne resultater til? Hvilke udfordringer er de mest presserende på inklusionsområdet i de kommende år og hvad skal der til for at løse dem? Kan elementer af folkeskolereformen understøtte det fremadrettede inklusionsarbejde?   
Ved Jonas Wittendorff, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Hanne Berthelsen, KL,
Camilla Louise Lydiksen, ADHD foreningen, og Rasmus Edelberg, Skole og forældre

16.50-17.00

Ved forskningschef Mette Deding, SFI

Hent program (426 kb)
Type Konference
Oplægsholdere Beatrice Schindler Rangvid, Camilla B. Dyssegård, Chantal Nielsen, Maria Keilow Sørensen, Mette Deding, Niels Egelund, Sofie Henze-Pedersen
Emner Skole og uddannelse, Inklusion
Forskningsemne Skole og uddannelse ,
Kontaktperson

Mette Friis-Hansen

Projektkoordinator
DIREKTE33 48 08 21 E-MAILmfh@sfi.dk
Materialer

Søg på sfi.dk