SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Artikler

Ældre indvandrere er oftere fattige

Del

Der kommer stadig flere pensionister i Danmark med anden etnisk baggrund end dansk, og en relativt stor del af dem lever i fattigdom. Det skyldes bl.a., at en del af dem ikke har været så meget på arbejdsmarkedet. Regler om brøkpension rammer en del indvandrere hårdt.

I både Danmark og store dele af Europa bliver der stadig flere ikke-vestlige indvandrere og flygtninge over pensionsalderen. Det er bl.a. de gæstearbejdere fra Tyrkiet, Pakistan og Jugoslavien, der kom til Danmark som unge voksne omkring 1970, og flygtninge fra lande som Vietnam, Iran og Irak, der som forholdsvis unge kom til Danmark i 1970’erne og 1980’erne. I dag – knap et halvt århundrede senere – har de nået pensionsalderen.

Og vi vil se flere pensionister med anden etnisk baggrund end dansk i de kommende år. I 2016 var der ca. 14.400 personer med ikke-vestlig baggrund i aldersgruppen 65-74 år i Danmark. Til sammenligning var der 33.100 personer i aldersgruppen 55-64 år, altså en betydeligt større gruppe, der nu nærmer sig pensionsalderen.

Flere økonomisk fattige

Men de ældre indvandreres liv ser noget anderledes ud end tilværelsen for deres danske jævnaldrende, forklarer seniorforsker Anika Liversage:

”Deres økonomiske situation er ofte dårlig. Afhængig af hvordan man opgør tallene, så kan cirka 10-30 pct. af indvandrere og flygtninge betegnes som økonomisk fattige. Til sammenligning gælder det kun 1 pct. af danskere mellem 65 og 74 år. Uanset hvordan man opgør det, så er det en stor forskel,” siger hun.

En af grundene til, at det kan være svært at opgøre, er, at en del ældre med indvandrerbaggrund lever sammen med deres voksne børn, og fattigdom opgøres som regel på baggrund af husstandsindkomst.

”Vi har analyser, der viser, at fx op mod 20 pct. af iranerne og over 40 pct. af pakistanerne bor i udvidede familier – som oftest sammen med deres børn. Det kan både skyldes fx kulturelle præferencer og økonomiske behov, men vi ved ikke meget om baggrunden for tallene,” pointerer Anika Liversage.

”Ikke meget at råbe hurra for”

Men selvom man har en indkomst, der ligger under OECD’s fattigdomsgrænse, behøver det ikke at betyde, at man lider afsavn og føler sig fattig. En undersøgelse blandt ældre indvandrere fra Tyrkiet tyder dog på, at en del af dem oplever afsavn på grund af få penge i hverdagen. I undersøgelsen fortæller en fx:

”Vi sparer bare. Vi prøver hele tiden at slukke for lyset … Vi sparer på maden, på tøjet. Vi lader være med at tage på ferie [til Tyrkiet]. Så er der 1 år, 2 år, hvor vi ikke rejser. Vi er påpasselige med alting. Men bare det dog ikke var sådan … Det er vores liv i Danmark – der er ikke meget at råbe hurra for.”

En anden fortæller om at gå tomhændet tilbage fra apoteket:

”I går var jeg nede for at købe medicin. Så sagde de, at det blev 600 kr. … Og så kom jeg hjem uden medicin. Så må I beholde den, sagde jeg.”

Brøkpension slår hårdt

En af forklaringerne på de etniske minoriteters dårlige økonomi er, at de har været dårligt integrerede på det danske arbejdsmarked tidligere i livet. Hvis man ser på beskæftigelsesgraden for personer, der i dag er 65-74 år, dengang de var 55 år gamle, kan man se, at hvor 77 pct. af personer af dansk herkomst i en alder af 55 år var i beskæftigelse, gælder det samme for kun 33 pct. af pakistanerne og 16-19 pct. af personer fra Vietnam, Tyrkiet og Iran. I stedet var de ældre etniske minoriteter afhængige af fx førtidspension, dagpenge, eller de modtog den såkaldte overgangsydelse.

En anden årsag til, at der er flere fattige indvandrere, er, at de ofte er meget afhængige af folkepensionen. Mange etniske danskere har formueindkomst eller pensionsopsparinger, som sikrer en højere indkomst, når de bliver ældre, men det har ældre indvandrere sjældent.

Samtidig rammes mange indvandrere af reglen om brøkpension. Den regel siger, at der kræves 40 års bopæl i Danmark imellem det 15. år og pensionsalderen, før man kan modtage fuld folkepension. Har man boet 10-39 år i Danmark nedsættes folkepensionen til en given brøkdel, så fx 17 års bopæl giver ret til 17/40 af den fulde folkepension.

”Når man kun har folkepensionen at leve af, så slår reglerne om brøkpension ekstra hårdt på mange ældre indvandrere,” understreger Anika Liversage.

Hun forklarer desuden, at flygtninge hidtil ikke er blevet ramt helt så hårdt af reglerne om brøkpension som indvandrerne, fordi de har fået godskrevet bopælstid i oprindelseslandet og dermed oftere har opnået ret til fuld folkepension. Den godskrivning blev dog afskaffet ved en lovændring i 2015 om harmonisering af optjeningsreglerne.

”Selvom der er en overgangsordning frem til udgangen af 2020, så må vi formode, at den økonomiske situation for pensionister med flygtningebaggrund bliver sværere,” siger SFI-forskeren.

Kontaktperson

Anika Liversage

Seniorforsker
Telefon 33 48 08 57 E-mail ani@vive.dk

Søg på sfi.dk