SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Artikler

Ældredatabasen er genåbnet

Del

Ældredatabasen giver et detaljeret billede af de ældres tilknytning til arbejdsmarkedet, opfattelse af eget helbred, familierelationer m.m. Ældredatabasen har tidligere ligget på SFI’s hjemmeside, men er nu atter tilgængelig gennem CSSR, Center for Survey og Survey Register Data, som SFI er partner i.

Ældredatabasen er en vigtig kilde til viden om den danske befolkning over 52 år, og nu er den igen åben for offentligheden. Ældredatabasen består af et såkaldt longitudinelt paneldatasæt – eller på mere jævnt dansk en forløbsundersøgelse – hvor en gruppe danskere over 52 år med års mellemrum er blevet interviewet om alt fra arbejdssituation til behov for hjemmehjælp. 

Første interviewrunde løb af stablen i 1997, hvor 5.800 danskere blev interviewet. Spørgeskemaundersøgelsen er siden blevet gentaget I 2002 og 2007, hvor det oprindelige panel hver gang er blevet udvidet med folk, der i mellemtiden er fyldt 52 år. I 2007 blev i alt 9.633 personer interviewet.

”Hvor ofte taler du i telefon med dit barn/dine børn?”

Ældredatabasen gør det f.eks. muligt at følge udviklingen i de ældres helbred over tid, men ældredatabasen fokuserer ikke kun på de ældres helbred:

“Denne undersøgelse er forskellig fra andre om ældre, fordi vi ikke primært fokuserer på helbredsspørgsmål. Der er spørgsmål om helbred med i databasen, men de drejer sig om folks egen opfattelse af deres helbred og velbefindende,” forklarer Torben Fridberg, som er projektleder på databasen.

“Vi fokuserer i stedet på overgangen fra arbejdsmarked til pension, på sociale relationer, familie og netværk, såvel som på psykologiske spørgsmål som ensomhed,” uddyber han.
Interviewpersonerne har bl.a. svaret på, hvor ofte de taler i telefon med deres børn, om de har problemer med deres hukommelse, og om de har førlighed til at komme uden for hjemmet. Er man f.eks. interesseret i ældres isolation og mulige årsager, kan man også få svar på, om og hvor ofte de forskellige generationer har kontakt med deres børn via e-mail.

Mere detaljeret og mere brugbart – også i en international sammenhæng

Med overflytningen til CSSR har forskere desuden mulighed for at knytte surveydata fra interview-undersøgelsen sammen med registerdata. Registerdata er typisk den form for informationer, som er registreret på en borgers personnummer, dvs. udbetaling af sociale ydelser, forbrug af receptpligtig medicin o.l. 

Dermed bliver det muligt at følge en interviewperson længere tilbage i tid end den første spørgeskemaundersøgelse og dermed også at svare mere detaljeret og kvalificeret på spørgsmål om ældres forhold i dagens Danmark. Da hele datasættet samtidigt er blevet gjort tilgængeligt på engelsk, håber Torben Fridberg på større international interesse for de unikke danske data. 

Søg på sfi.dk