Artikler

Højere kompensation forbedrer ikke piskesmældsramtes situation

Hent som PDF Del

I 2001 blev vilkårene for sygemeldte med piskesmældsskader væsentligt forbedret: En lovreform betød, at man kunne få kompensation for tabt lønindkomst i meget længere tid end før. Hensigten var at give de sygemeldte ro til at komme sig, men reformen havde ikke den ønskede effekt, viser ny forskning fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Sygemeldingerne er blevet væsentligt længere, men de sygemeldtes job- og helbredssituation er ikke forbedret.

Den 1. juli 2002 trådte en reform af erstatningsansvarsloven i kraft. Den betød bl.a., at der blev bedre muligheder for at få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, hvis man fx havde været ude for en piskesmældsskade. Hvor det før var muligt at få kompensation, fra skaden skete og til den ramte persons tilstand var stabiliseret, blev det nu muligt at få kompensation, indtil en sag om tabt erhvervsevne blev afgjort. Det første tager gennemsnitligt ca. 3 måneder, mens det sidste i gennemsnit tager knap 3 år.

Hensigten var at give de sygemeldte bedre vilkår for at komme sig over ulykken, undgå varige skader og alt for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Men reformen har ikke haft den ønskede effekt. Det viser en ny artikel, et tværfagligt samarbejde på højt niveau mellem seniorforsker Gabriel Pons Rotger fra SFI og professor Søren Leth-Petersen fra Økonomisk Institut – KU, og professor, dr.med. David Cassidy fra Toronto Universitet og adjungeret professor i Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet.

Samme helbredssituation
Analysen ser på sygefraværet, beskæftigelsen, indtjeningen og helbredet hos mennesker, som blev ramt af piskesmæld henholdsvis før og efter 1. juli 2002, hvor mulighederne for at få erstatning altså blev markant forbedret.

”Vores analyse viser, at dem, som blev sygemeldt med piskesmæld efter reformen, har det samme forbrug af medicin og speciallæger som dem, der blev ramt inden reformen. Der er heller ingen forskel på de to grupper, når vi ser på, hvor mange af de sygemeldte der får tildelt førtidspension. Der er altså intet, som tyder på, at reformen har gjort en forskel for de sygemeldtes helbred og heller ikke for deres jobsituation”, fortæller seniorforsker på SFI, Gabriel Pons Rotger.

Mere sygefravær

Vender forskerne derimod blikket mod længden af sygemeldingerne, viser deres analyse, at reformen har gjort en stor forskel. Ser man på det første 1½ år efter ulykken, er der i årene efter reformen 18 pct. flere med piskesmældsskader, som er sygemeldte, end der var før reformen (se figur).

”I økonomiske termer ville vi sige, at de piskesmældsramte har reageret på et klart økonomisk incitament: De har fået mulighed for at få bedre kompensation for tabt arbejdsfortjeneste og for at blive væk fra jobbet i længere tid, og den mulighed har mange naturligt nok benyttet sig af. Det ulykkelige er bare, at deres mén af ulykken tilsyneladende ikke er blevet mindre af den grund”, siger Gabriel Pons Rotger.

Figur: Andel af piskesmældsramte på sygedagpenge, rehabilitering eller kontanthjælp – fra 1 år inden til 7 år efter skaden. Før og efter reform af erstatningsansvarsloven.

Store omkostninger

Piskesmæld, der blandt andet omfatter smerter i nakke, hals og ryg, hovedpine og synsforstyrrelser, er den hyppigste skade efter trafikuheld. Op til 80 pct. af alle trafikskader er piskesmældsskader, der som oftest er svære at påvise for lægerne. Både antallet af piskesmældsskader og sundhedsomkostninger forbundet med piskesmæld er steget betydeligt de seneste 10-15 år, ikke bare i Danmark, men i en række lande.

”Undersøgelsens formål har ikke været at tage stilling til, hvorvidt og i hvor stor udstrækning de piskesmældsramte skal have erstatning – det er en politisk beslutning at lægge et omkostningsniveau. Vi kan blot konstatere ud fra vores analyse, at øget kompensation ikke – på langt sigt – forbedrer helbredet eller jobsituationen for disse mennesker”, slutter Gabriel Pons Rotger.

Piskesmældsramte er en sårbar gruppe

SFI’s analyse bygger på oplysninger om ca. 4.500 danskere, der søgte om kompensation for en piskesmældsskade hos Arbejdsskadestyrelsen mellem 2000 og 2004. Og det er en gruppe mennesker, der adskiller sig fra befolkningen på en række områder, viser tallene.

De piskesmældsramte danskere, der søger kompensation for deres skade, er på mange måder en sårbar gruppe, viser SFI’s analyse. Forskerne har sammenlignet gruppen med en gruppe af tilfældigt udvalgte danskere i samme aldersgruppe og set på fx de to gruppers helbred, baggrund og uddannelse. Og her tegner der sig en række forskelle, fortæller seniorforsker på SFI, Gabriel Pons Rotger.

”Vi kan se, at der er flere kvinder, flere ældre og flere med en kort uddannelse i gruppen af piskesmældsramte end blandt danskere generelt,” forklarer han.

Flere sygemeldinger før ulykken
Ikke overraskende har den gruppe, der er ramt af en piskesmældsskade, flere helbredsproblemer end danskere generelt. Mere overraskende er det måske, at de også inden ulykken indtraf, var mere sygemeldte end den øvrige befolkning på samme alder. 15 pct. har på et eller andet tidspunkt i året op til ulykken været på sygedagpenge, mens det kun gælder 7 pct. af sammenligningsgruppen (se figur). Forbruget af medicin inden ulykken har også været højere blandt dem, der sidenhen fik piskesmæld.

Svært at påvise skade
For Gabriel Pons Rotger giver det en vis mening, at gruppen af piskesmældsramte også er sårbare på andre områder:

”Sagen med en langvarig piskesmældsskade er, at den ofte ikke kan ses eller påvises af en læge, men selvfølgelig opleves meget virkelig og særdeles smertefuld for patienten. Det forhold skaber et rum for, at dem, der oplever symptomerne mest voldsomt, også får mest behandling – og det vil ofte være folk, der i forvejen er sårbare,” slutter han.

Fakta

publikation What Happens When Compensation for Whiplash Claims Is Made More Generous?
Forfattere Gabriel Pons Rotger, Søren Leth-Petersen, David Cassidy
Emner Helbred, Sygefravær
Forskningsemne Beskæftigelse og arbejdsmarked
Kontaktperson

Gabriel Pons Rotger

Seniorforsker
DIREKTE 33 69 77 39 E-MAIL gpr@sfi.dk

Søg på sfi.dk