SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Artikler

Når der er lang vej til pensionen

Del

”Vi får en gruppe nedslidte ældre, som får svært ved at blive ved med at arbejde, indtil de kan gå på efterløn eller folkepension.” To SFI-forskere ser på perspektiverne i tilbagetrækningsreformen og på, hvordan de største udfordringer kan løses. Og der er ikke rigtig nogen lette løsninger, vurderer de.

Ældre i Danmark bliver i gennemsnit sundere, mere veluddannede og lever længere. I det perspektiv giver det god mening, at politikerne med tilbagetrækningsreformen besluttede at hæve pensionsalderen og på længere sigt lader den følge den forventede gennemsnitlige levealder. Et dansk studie viser desuden, at antallet af raske leveår i gennemsnit er steget mere end levealderen, så umiddelbart passer regnestykket.

Men der er et problem: Gennemsnittet dækker nemlig over mennesker med meget forskellige vilkår og ressourcer, men det tager man ikke højde for, når alle får samme (stigende) pensionsalder, forklarer SFI-forskerne Mona Larsen og Peder J. Pedersen.

Behov, men ikke råd

”Groft sagt kan vi tale om en todeling af gruppen af ældre: Den ene omfatter de veluddannede, sunde mennesker, som der er efterspørgsel efter, og som synes, at det kan være sjovt at arbejde til langt op i alderen. Men der er også en gruppe, der har mindre uddannelse og har fysisk krævende og måske mere kedelige jobs, og for dem ser virkeligheden helt anderledes ud, når de kommer op på den anden side af de 60. Mange af dem vil have behov for at trække sig ud tidligere, men det er ikke helt så simpelt for dem, når adgangen til efterløn begrænses kraftigt,” siger professor Peder J. Pedersen.

Historisk set har efterlønsordningen betydet, at en del personer med fuld arbejdsevne trak sig tidligt tilbage. Den ordning er samtidig relativt dyr, og derfor vurderer SFI-forskerne, at det virker som en fornuftig prioritering at begrænse adgangen til den. Men retten til efterløn løste et problem for de borgere, der har reelt behov for at trække sig tilbage tidligt, og den nuværende mulighed for seniorførtidspension dækker ikke det behov, vurderer forskerne:

”Meget få har modtaget seniorførtidspension. Som det ser ud nu, vil vi i fremtiden komme til at se nogle grupper, der har behov for, men ikke har råd til at trække sig tilbage. Det vil overvejende være mennesker med mange års hårdt fysisk arbejde gennem livet. Det er en bekymrende udvikling,” siger seniorforsker Mona Larsen.

Forskerne kan ikke sætte noget tal på, hvor mange som i fremtiden vil have behov for, men ikke råd til at trække sig tidligt tilbage. Men de er enige om, at det er en betydelig gruppe, som vil bestå af bl.a. ufaglærte og selvstændige.

”Den store udfordring er, hvordan skaber man en acceptabel struktur, hvor man både kan tage hånd om det forhold, at vi generelt bliver sundere og mere veluddannede, og at der er en efterspørgsel efter visse typer af ældre, samtidig med at der er grupper, der ikke falder ind i det mønster, uden at efterlønnen kommer ind igen ad bagdøren!” forklarer Peder J. Pedersen.

Flere ældre arbejder

Beskæftigelsesandelen for mennesker over 60 år er steget siden årtusindskiftet – både i Danmark og i flertallet af OECD-lande. Selv under finanskrisen omkring 2008 steg andelen af ældre i arbejde, mens den faldt for alle andre aldersgrupper. Professor Peder J. Pedersen forklarer mulige hovedårsager på den positive udvikling:

”Nogle mener, at udviklingen har været drevet af pensionsreformer, som presser de ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet. Andre mener, at det er en konsekvens af, at de ældre i gennemsnit har bedre uddannelse og helbred end tidligere, og derfor har mulighed for at arbejde længere op i alderen. I mine øjne er den mest oplagte fortolkning, at reformerne på området er vigtige, men at de understøttes af udviklingen i uddannelse og helbred. At det med andre ord ikke er et enten/eller, men et både/og.”

Seniorordning og forebyggelse

Den svære del af udfordringen går på, hvad man kan gøre for dem, der har behov for at trække sig tilbage, inden de når pensionsalderen. Det er en udfordring, som arbejdsmarkedets parter løbende drøfter i forbindelse med overenskomstforhandlinger. Det handler især om seniorordninger og forebyggelse af nedslidning, fortæller Mona Larsen:

”Seniorordninger, hvor det fx er muligt at få nedsat arbejdstid eller lave mindre fysisk belastende arbejde, bliver brugt mange steder, og det er på papiret godt i forhold til at fastholde folk. Men fra forskningen ved vi, at der ofte er behov for individuelt tilpassede ordninger, og det kan være svært at klare i generelle overenskomstforhandlinger,” siger hun.

Et andet vigtigt element er at forebygge nedslidning. Det kan fx ske ved at variere arbejdsopgaverne eller ved at omskole folk, så de ikke arbejder i samme hårde branche hele livet, men det er heller ikke så let påpeger Mona Larsen:

”Forebyggelse skal jo netop ske, før man bliver slidt op. Men det kan jo være svært fx at sige til en 38-årig slagteriarbejder, der tjener mange penge på akkorden, at nu skal han finde noget andet – måske til færre penge.”

Forebyggelse skaber udfordringer på flere niveauer: Hvor villig er den enkelte til at skifte job eller funktion for at forebygge nedslidning? Hvordan kan man indrette sig på den enkelte arbejdsplads – er der overhovedet arbejde, der ikke slider så meget? Og hvordan skaber vi et arbejdsmarked, hvor det er relativt let at flytte sig til en ny branche, hvis man er i fare for nedslidning?

”Vi taler meget om det fleksible danske arbejdsmarked, men det er altså mest fleksibelt ind og ud af beskæftigelse. Det er ikke så fleksibelt på tværs  f brancher og arbejdstyper. Det kræver bl.a. ofte, at man skal tilegne sig nye kompetencer,” understreger hun. En international udfordring Det er imidlertid ikke kun i Danmark, at flere ældre skal blive længere på arbejdsmarkedet. Det er en udvikling, der ses i en lang række andre lande – særlig voldsomt i Tyskland og Holland. Og derfor er det nærliggende at se på, hvordan udfordringen håndteres i andre lande, mener Peder J. Pedersen:

”I Holland har forskere undersøgt muligheden for at lave forskellig tilbagetrækningsalder på baggrund af jobkategorier, så fx borgere med hårdt arbejde i bygningsindustrien kan gå på pension tidligere. Forskerne har vist, at der i befolkningen er stor villighed til at lave sådan en løsning, men det har været svært at løse i praksis,” fortæller han.

SFI-professoren foreslår også, at man kan vende blikket mod Norge og Sverige, hvor det er muligt at gå på pension relativt tidligt, mod at man så får mindre udbetalt i hele perioden – en såkaldt aktuarmæssig opgørelse af pensionen.

”Det vil kunne løse op for nogle af de konsekvenser, vi ser i Danmark, men ikke uden en pris. Det vil nemlig ofte være dem med lavest indkomster, der trækker sig tilbage tidligt, og som derfor også vil få mindre i pension. Det kan altså have nogle indkomstfordelingsmæssige konsekvenser, som man bør forholde sig til,” forklarer Peder J. Pedersen.

Efterlønnen spøger

Hverken Peder J. Pedersen eller Mona Larsen er dog rigtig optimistiske i forhold til, om løsningsforslagene fra Holland, Norge og Sverige er optimale i forhold til den danske virkelighed, hvor efterlønnen stadig spøger.

”Politisk er der to håndtag: Det ene er, at man justerer alderen for, hvornår du kan få pension. Det andet er, at man justerer ydelserne efter, hvornår du trækker dig tilbage, men hvor man altså kan gå på pension tidligere – som fx i Norge eller Sverige. I Danmark har vi haft både efterløn og folkepension. Det usædvanlige har været, at man får mere i efterløn end i folkepension. Det har betydet, at man nu er på vej over i den anden grøft, hvor man i høj grad forsøger at lukke mulighederne for at gå tidligt. Det tror jeg kan skabe en problematisk udvikling, hvor vi får en gruppe nedslidte ældre, som får svært ved at blive ved med at arbejde til de kan gå på efterløn eller folkepension,” forklarer Mona Larsen.

Kontaktpersoner

Mona Larsen

Seniorforsker
Telefon 33 48 08 75 E-mail ml@vive.dk

Peder Pedersen

Forskningsprofessor
Telefon 33 48 09 88 E-mail pjp@vive.dk

Søg på sfi.dk