SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Artikler

PISA-eleverne 12 år efter: Øvelse gør mester

Del

Er der sammenhæng mellem, hvor godt man læser som 15-årig og hvordan man sidenhen klarer sig i uddannelsessystemet? Ja, det er der, viser en ny rapport fra SFI, som har opsøgt en gruppe PISA-deltagere, 12 år efter de tog testen. Det betyder dog ikke, at svage læsere i skolen nødvendigvis klarer sig dårligt senere hen.

Du skal vedligeholde og udvikle det, du har lært – ellers mister du dine færdigheder igen. Det er en af konklusionerne i en ny SFI-rapport, der har opsøgt knap 1.900 tidligere deltagere i PISA-testen og afprøvet deres læsefærdigheder igen, 12 år efter de deltog i PISA. 

Udover en læsetest har forskerne også interviewet de unge om deres videre færd til uddannelse og job, siden de forlod skolen, og rapporten giver derfor et unikt indblik i sammenhængen mellem læsefærdigheder i skolen og i voksenlivet – og i, hvilken rolle de unges valg og vilkår spiller her.

Læseevner giver muligheder

Og at der er en sammenhæng, lader rapporten ingen tvivl om: Jo bedre man læste som 15-årig, des mere sandsynligt er det, at man også er en god læser som 27-årig. Og jo bedre man læser, des mere sandsynligt er det, at man har taget en uddannelse i de mellemliggende år.

”Rapporten bekræfter for mig, at den vægt, vi tillægger PISA-resultaterne, er velbegrundet – forstået sådan, at ja, der er en sammenhæng mellem, hvor godt de unge læser i skolen, og deres mulighed for fx at få en uddannelse. På den anden side er det jo heldigvis ikke sådan, at ens skæbne kan forudsiges ud fra det læseniveau, man har som 15-årig,” siger Elsebeth Aller. Hun er chefkonsulent i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen under Undervisningsministeriet, arbejder til dagligt med PISA og har været formand for rapportens følgegruppe.

Brug det eller mist det

Rapportens tal viser nemlig tydeligt, at færdigheder ikke er en statisk størrelse. De udvikles – eller afvikles – i takt med de unges videre færd: Dem, der har taget en videregående uddannelse, er således den gruppe, der har forbedret deres læsefærdigheder mest. Omvendt har de unge, der har haft perioder med overførselsindkomst, siden de forlod skolen, flyttet sig mindst, når det gælder læseevner.

Og selvom de gode læsere gennemgående klarer sig bedst i uddannelsessystemet, følger det ikke deraf, at de svageste læsere i skolen også er de svageste som voksne: Ca. hver fjerde deltager har forbedret deres læseevner så meget, at de ligger højere i feltet som 27-årige end de gjorde i skolen. Og blandt de svageste læsere i skolen har knap halvdelen taget en erhvervsuddannelse og hver femte en videregående uddannelse.

”Tallene demonstrerer jo, at de mindre gode læsere i skolen godt kan flytte sig. Det tyder på, at ungdomsuddannelserne fx med den rigtigt tilrettelagte undervisning vil have mulighed for at støtte de svage læsere og motivere dem til at tage en videre uddannelse,” siger Elsebeth Aller.

International opmærksomhed

Projektet er igangsat i forbindelse med en anden stor OECD-undersøgelse, PIAAC eller Programme for the International Assessment of Adult Competencies. 

Ligesom PISA tester PIAAC bl.a. kompetencer i læsning, blot for voksne mellem 16 og 65 år. Knap 1.900 tidligere PISA-elever sagde ja til også at deltage i PIAAC, og de udgør grundlaget for undersøgelsen, som er iværksat af kredsen af ministerier bag PIAAC i Danmark.

Danmark er det hidtil eneste land, der på denne måde har valgt at kombinere data fra de to tests, og derfor er der stor international opmærksomhed omkring resultatet, fortæller Elsebeth Aller.

”Det, undersøgelsen kan i international sammenhæng, er at kaste et nyt lys på de eksisterende PISA-resultater ved at følge de unge mennesker over tid – og da PIAAC indeholder både tests og interviews, får vi mange typer information om deltagerne. 

Jeg ved, at man i mange af de lande, der deltager i PISA, vil læse det kommende engelske materiale om projektet med stor interesse.” 

Fakta

publikation Fra 15 år til 27 år
Forfattere Anders Rosdahl
Emner Skole og uddannelse, Ungdomsuddannelse, Beskæftigelse, Erhvervsuddannelse, Kompetencer, Skolegang, Ledighed
Forskningsemne Skole og uddannelse

Søg på sfi.dk