SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Nyheder

Mangelfuld viden om virkning af tolvtrinsprogrammer til stofmisbrugere

Del

En ny systematisk forskningsoversigt fra SFI Campbell tyder på, at de såkaldte tolvtrinsprogrammer hverken er mere eller mindre effektive end lignende behandlinger, når det gælder om at hjælpe stofmisbrugerne til at lægge stofferne på hylden. Oversigten viser dog også, at der mangler forskning på området.

Tolvtrinsprogrammet er en udbredt metode til afvænning af stofmisbrug, men det er hverken mere eller mindre effektivt end lignende behandlinger. Det viser en ny systematisk forskningsoversigt fra SFI Campbell. 

Bruges i Danmark

Tolvtrinsprogrammet er udviklet af Anonyme Alkoholikere, men indgår i dag i flere behandlingstilbud – også til stofafvænning, bl.a. af Anonyme Narkomaner. Programmet er også et centralt element i Minnesota-modellen, og også i Danmark bruges det som behandlingsform til stofmisbrugere.

Mangelfuld forskning

Forskningsoversigten bygger på ti studier af behandlingsforløb, der bruger tolvtrinsprogrammet. Ni af studierne er fra USA og et er fra Storbritannien. Blandt de undersøgte forløb er både selvhjælpsgrupper og professionelle behandlingsforløb, og i alt trækker de ti studier på oplysninger om godt 1000 stofmisbrugere.

Resultatet af forskningsoversigten er, at tolvtrinsprogrammer ikke lader til at være mere effektive end andre psykosociale behandlingsformer. Flere af de foreliggende studier er dog metodisk mangelfulde, påpeger forfatterne, og resultatet skal derfor tages med forbehold.

Kontaktperson

Trine Filges

Seniorforsker

Søg på sfi.dk