SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Nyheder

Vold i opdragelsen

Del

Hver sjette mor har slået eller rusket sit barn som led i opdragelsen i løbet af barnets opvækst. Det viser en ny undersøgelse af SFI, der er baseret på Årgang 95 - Forløbsundersøgelsen af børn født i 1995, hvor godt 6000 familier med jævne mellemrum besvarer et spørgeskema.

Det er primært i børnenes yngste år, at mødrene har brugt vold i opdragelsen. Ved 3-års-alderen var det 12,9 pct. af mødrene, der svarede bekræftende på, at de havde givet barnet en endefuld eller en lussing. Andelen falder gennem årerne, og ved 15-årsalderen svarede 3,1 pct., at de enten havde taget hårdt fat, rusket, slået eller været oppe at slås med den unge. Blandt de mødre, der brugte vold i opdragelsen ved 3-årsalderen var det godt hver femte, der også senere i barnets opvækst anvendte vold.

Undersøgelsen viser også, at mødre med en lav uddannelse og vanskelige økonomiske forhold eller på anden vis er presset i dagligdagen i højere grad bruger vold i opdragelsen end mødre uden disse udfordringer.

Blandt 18-årige, der svarer, at de er blevet straffet med tæv eller slag, er andelen, der med depressive symptomer, lavt selvværd og som har tænkt på eller forsøgt selvskade markant højere, end bland de unge, der svarer at de ikke har fået slag eller tæv.

Fakta

publikation Vold i opdragelsen
Forfattere Signe Lynne Boe Rayce, Maria Hedemark Poulsen, Kirstine Karmsteen
Emner Familie, Udsatte børn og unge
Forskningsemne Børn, unge og familie
Kontaktperson

Signe Lynne Boe Rayce

Forsker
DIREKTE 33 69 77 91 E-MAIL sbo@sfi.dk

Søg på sfi.dk