SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Forskningsprogram

Del

SFI's forskningsprogram er organiseret i seks temaer. I sin helhed skal forskningsprogrammet sikre, at SFI’s forskning kan levere svar på de mest centrale udfordringer for velfærdssamfundet. 

De seks temaer er:

  1. Organisering af velfærd
  2. Arbejdsudbud og beskæftigelse
  3. Social marginalisering og social inklusion
  4. Læringsmiljø, dagtilbud, skole og uddannelse
  5. Livschancer og levevilkår for børn, unge, familier og ældre
  6. Etniske minoriteter, integration og samfundsdeltagelse

1. Organisering af velfærd

I et moderne velfærdssamfund er udviklingen af den rette service til borgere med behov, kvalitet og indhold i de enkelte tilbud, samt opmærksomhed på særligt udsatte borgere væsentlige aspekter i relation til udbuddet af service, hvad enten det leveres af private eller offentlige aktører. Der bliver efterspurgt mere velfærd og højere kvalitet inden for alle områder: fra almen service, som skole, dagpasning, uddannelse, beskæftigelsesservice og ældrepleje, til specialiserede tilbud over for udsatte børn, unge og voksne.

Hvis denne efterspørgsel skal imødekommes, kræver det viden om organisering, implementering og ledelse af velfærd, særligt i relation til styring og ressourceanvendelse. Det stiller også øgede krav til prioritering i forhold til målgrupper og til vidensbasering af indsatserne. Endelig kræver det viden om både målgrupper og om den service, der tilbydes; også med henblik på innovation og evnen til at optage nye teknologier.

SFI forsker derfor i:

  • Velfærdssamfundets indretning og borgernes adgang til velfærdsservice
  • Kvalitet, styring og ledelse af service
  • Matchet mellem sociale interventioners karakter og borgernes behov
  • Sociale interventioners direkte og afledte effekter
  • Den samfundsøkonomiske værdi af service på velfærdsområderne
  • Velfærdssamfundet i transition

2. Arbejdsudbud og beskæftigelse

Høj beskæftigelse er det økonomiske grundlag for et velfærdssamfund med et fintmasket socialt sikkerhedsnet og en universel velfærdsservice. Samtidig er høj arbejdsmarkedsdeltagelse en forudsætning for at sikre borgerens levestandard og livsudfoldelse, og fundamentet for en høj grad af samfundsmæssig sammenhængskraft.

En betingelse for høj beskæftigelse er et stort arbejdsudbud. Desuden er arbejdsstyrkens kompetencer afgørende for kvaliteten af arbejdsudbuddet og for et godt match mellem arbejdstagere og arbejdsmarkedets behov. For borgere med en tæt tilknytning til arbejdsmarkedet er arbejdsmotivation en afgørende forudsætning for et vedvarende højt arbejdsudbud og beskæftigelse. For borgere med mere marginal arbejdsmarkedstilknytning knytter der sig imidlertid særlige udfordringer i at sikre en høj beskæftigelsesgrad.

Viden om virkningsfulde beskæftigelsespolitiske tiltag er nødvendig i bestræbelserne på at opnå et stort og effektivt samlet arbejdsudbud og en lav grad af eksklusion. I et samfund under stadig forandring er det desuden vigtigt løbende at søge ny viden om ekskluderende og inkluderende faktorer og dynamikker, der gør at borgere rykker ind og ud af arbejdsmarkedet, mellem forskellige positioner på arbejdsmarkedet og i forskellige dele af overførselsindkomstsystemet.

SFI forsker derfor i:

  • Udbuddet af arbejdskraft i forskellige befolkningsgrupper (herunder komptencer, motivation og incitamenter)
  • Arbejdsmarkedets kompetenceefterspørgsel og virksomhedernes rolle i forhold til de udsatte på arbejdsmarkedet.
  • Inklusions- og eksklusionsmekanismer
  • Beskæftigelsespolitikkens direkte og afledte effekter

3. Social marginalisering og social inklusion

I Danmark er der grupper af voksne borgere, som befinder sig i en udsat position, og som har særligt vanskeligt ved at være aktive deltagere i samfundslivet. Det er en udfordring for samfundets sammenhængskraft, for samfundsøkonomien, men også for disse borgeres livskvalitet og muligheder.

Hvis vi skal styrke de mest udsatte borgeres selvforsørgelse og aktive medborgerskab, kræver det viden om, hvad der kendetegner deres livssituation, og hvilke forhold, der bidrager til en ulige fordeling af økonomiske, sociale og kulturelle ressourcer. Og det kræver viden om, hvilke faktorer, der bidrager til social inklusion, samt hvilken betydning det sociale sikkerhedsnet og de sociale indsatser har. Sigtet med det sociale arbejde er i høj grad at styrke udsatte familiers samfundsdeltagelse i almindelighed og den sociale mobilitet i særdeleshed. Det kræver socialt arbejde af høj kvalitet, der styrker de udsatte familiers ressourcer.

SFI forsker derfor i:

  • Udviklingen i levevilkår og deltagelse for udsatte grupper
  • Udsathed, social eksklusion og social inklusion

4. Læringsmiljø, dagtilbud, skole og uddannelse 

Uddannelse er en af de væsentligste parametre for, hvordan børn og unge kommer til at klare sig som voksne. Samtidig er befolkningens uddannelsesniveau af afgørende betydning for Danmarks konkurrenceevne i en globaliseret verden.

På trods af at vi i Danmark formelt har lige adgang til uddannelse, er der en række udfordringer. Det gælder fx ambitionen om at så mange unge som muligt får en kompetencegivende uddannelse. Særligt i forhold til udsatte børn og unge har vi en udfordring i at sikre alle lige muligheder for at udnytte deres evner og mindske betydningen af social baggrund.

Hvis vi skal løse disse udfordringer, har vi brug for mere viden om, hvordan både dagtilbud og grundskole kan sikre alle børn de bedste muligheder for at udvikle sig og lære mest muligt. Vi har brug for viden om læringsmiljøer i familier og i dagtilbud og skole, og hvordan disse bedre kan understøtte de udsatte børns læring og trivsel. Vi har også brug for viden om, hvordan ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser kan sikre, at de unge opnår kompetencer og færdigheder, som gør dem i stand til at være selvforsørgende og aktive deltagere i et demokratisk samfund.

SFI forsker derfor i:

  • Betydningen af dagtilbud for børns udvikling og læring
  • Familiebaggrundens betydning for børns læring og trivsel i skole og dagtilbud
  • Organisering af skole og læring
  • Betydningen af uddannelse for individet og for samfundet
  • Udsattes uddannelse og kompetencer.

5. Livschancer og levevilkår for børn, unge, familier og ældre

Børn og unge er fremtidens voksne og sidenhen fremtidens ældre. Et godt børneliv i de tidlige år med trygge rammer, passende udfordringer og udviklingsmuligheder er en grundsten i vores velfærdssamfund. Hverdagslivet i familien har således grundlæggende betydning for børn og unges trivsel og udvikling. Det er en generel politisk prioritering i Danmark, at alle børn og unge skal have mulighed for at udvikle og uddanne sig i overensstemmelse med deres potentiale; og at ældre skal have mulighed for at udfolde sig både på og uden for arbejdsmarkedet i stadigt flere år, efterhånden som den forventede levealder stiger.

Forskelle i økonomiske, sociale og kulturelle ressourcer i familierne er imidlertid afgørende for, hvordan individer kan udfolde disse potentialer, både som børn, men også som voksne og sidenhen som ældre. Indretning og kvalitet af samfundsinstitutioner, som fx dagtilbud og skoler, er også af stor betydning for det gode børneliv, ikke mindst for de mest udsatte børn. Socialt arbejde af høj kvalitet og en tidlig investering i effektive indsatser er afgørende for at styrke børnenes og familiernes ressourcer og den sociale mobilitet.

Derfor har vi brug for viden om, hvordan vi styrker chanceligheden og mindsker den sociale arv. Det kræver dels viden om risiko- og beskyttelsesfaktorer og dynamikker i udsathed, dels viden om, hvilke typer af indsatser, der virker over for forskellige grupper af psykisk sårbare og socialt udsatte børn, unge, familier og ældre.

For ældre har vi brug for viden om, hvilke barrierer de ældre i almindelighed møder i forhold til at realisere det ønskede liv som ældre, inklusiv hvornår og hvor hurtigt de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og hvilke forhold – herunder sociale og familiemæssige forhold - der påvirker deres beslutninger.

SFI forsker derfor i:

  • Velfærdssamfundets indretning og børn, unge og familiers hverdagsliv, trivsel og udvikling
  • Familiers ressourcer og den sociale mobilitet
  • Effekter af indsatser for børn og unges trivsel, udvikling og livschancer
  • Overgange i de centrale livsfaser
  • Udsatte og anbragte børn og unges livschancer og trivsel
  • Ældres livsfaser, levevilkår og sociale forhold

6. Etniske minoriteter, integration og samfundsdeltagelse

Globaliseringen og den fortsatte indvandring af borgere fra navnlig de fattigere dele af verdenen medfører både en række konkrete sociale og praktiske udfordringer. Derfor er der til stadighed behov for ny viden om de integrationspolitiske udfordringer, der opstår på det lokale og det samfundsmæssige plan, inklusiv hvilke effekter indvandringen har for befolkningens levevilkår.

De fleste borgere med etnisk minoritetsbaggrund deltager aktivt og på lige fod med etnisk danske borgere i samfundslivet. Der er imidlertid nogle grupper af etniske minoriteter, der kun opnår begrænsede skolekundskaber og ingen stabil arbejdsmarkedstilknytning, og etniske minoritetsborgere er overrepræsenteret blandt de socialt udsatte og blandt de indsatte i landet fængsler. Der er behov for viden om samspillet mellem kulturel baggrund og social marginalisering og udsathed og mere viden om effektive integrationsindsatser for nytilkomne borgere.

SFI forsker derfor i:

  • Etniske minoriteters inklusion gennem uddannelse
  • Etniske minoriteters inklusion gennem arbejdsmarked og deltagelse i civilsamfund
  • Betydningen af samspillet mellem sociale og kulturelle forhold for etniske minoriteters samfundsdeltagelse og sociale mobilitet
  • Integration af nytilkomne – flygtninge, migrantarbejdere og familiesammenførte
  • Direkte og indirekte effekter af integrationsindsatser

Søg på sfi.dk