SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Øremærkning af barsel til fædre
Hent udgivelsen (2.240 KB)
Del
Rapport

Øremærkning af barsel til fædre

Et literaturstudie

Del
Dette litteraturstudie giver et overblik over, hvilke erfaringer man har gjort sig i de nordiske lande med øremærkning af barsel til fædre og hvilke faktorer, der har betydning for forældres barselsadfærd.
Hvor de andre nordiske lande har øremærket en længere del af barselsorloven til fædre, skiller Danmark sig ud ved kun at have reserveret 14 dage i forbindelse med fødslen til faren. De nordiske erfaringer viser, at flere fædre tager orlov, hvis den er øremærket til dem, men de tager sjældent af den forældreorlov, der er til deling.
Der er flere forhold, som forklarer, hvordan forældrene fordeler barslen. Hvis der er mulighed for lønkompensation, kan det få flere fædre til at gå på barsel. Det er vigtigt, at fædrenes tildeling ikke kan overføres til moren, men samtidig bør orlovsperioden være fleksibel, når det kommer til, hvornår man vil placere den.
Studiet viser, at lovgivning om øremærkning kan have en normsættende virkning og være med til at normalisere, at fædre tager orlov. Samtidig sætter øremærkningen grænsen for, hvad der anses for passende orlovslængde.
Litteraturstudiet er bestilt af Beskæftigelsesministeriet

Resumé:  Øremærkning af barsel til fædre. Et litteraturstudie 


Stadigt flere fædre benytter retten til orlov, men det er fortsat mødrene, der i gennemsnit benytter størstedelen af forældreorloven. Af regeringsgrundlaget fremgår det, ”at regeringen vil øremærke op til tre måneder af den betalte barselsperiode til manden”.

Dette litteraturstudie afdækker erfaringer i relation til øremærk-ning af en del af forældreorlovsperioden til faderen eller partneren. Litteraturstudiet belyser, hvilke erfaringer man har gjort sig i Danmark og i de andre nordiske lande med øremærket barsel til fædre, og hvilke faktorer, der har betydning for forældrenes barselsadfærd.

RESULTATER
I alle de nordiske lande er der en del af barselsorloven, der er forbeholdt moderen, en del, der er forbeholdt faderen, samt en periode til deling. I Island, Sverige, Norge og Finland er en del af forældreorloven øremærket til fædre – de såkaldte ”fædrekvoter”. Denne del af orloven bortfalder, hvis ikke fædrene anvender den. Danmark har kun reserveret orlov til fædre lige efter fødslen sammen med mødrene.

De nordiske erfaringer viser, at en øremærkning af orloven til mænd medfører, at flere fædre tager en del af den tid, der er øremærket til dem. Imidlertid tager de ikke særligt meget af den forældreorlov, der er til deling. Det er stadig moderen, der tager den. På Island, hvor fædre stort set ikke tog barsel før fædrekvoten, har kvoten dog også haft betydning for fædres andel af forældreorloven.

Dette litteraturstudie peger på fire dominerende forklaringer på fordelingen af orloven:

Økonomien i familierne: Økonomi har stor betydning for fordelingen af barselsorloven og muligheden for at få løn under barsel vil givet vis påvirke mandens brug af en orlovsordning. Sammenhængen mellem økonomi og brug af barsel er dog ikke helt enkel, idet beslutningen om fordelingen af barsel bestemmes i et samspil mellem bl.a. økonomiske og kulturelle faktorer.

Orlovsordningernes udformning: Den overordnede konklusion er, at et stigende antal fædre tager en del af den øremærkede tid, de bliver særligt tildelt, når en del af orloven øremærkes til dem. Derudover viser litteraturen, at lovgivning på området især kan få betydning for mænds brug af barsel når 1) kravene for at være berettiget til betalt barsel omfatter så mange fædre som muligt, 2) fædrekvoterne tilbyder en stor mængde øremærket tid, der ikke kan overføres til partneren, 3) der er en lang betalt barselsperiode til deling, 4) der er mulighed for fuld lønkompensation og 5) der er fleksibilitet i placeringen af orloven.

Fædres og mødres orlovsadfærd på arbejdsmarkedet: Når der indføres en lov om øremærkning af barsel til mænd, bliver den normsættende for orlovs¬adfærden. Det betyder, at lovgivningen er med til at normalisere, at fædre tager orlov, men lovgivning signalerer også, hvad der er en passende orlovslængde.

Det viser sig også, at barselsorlov primært opfattes som noget, mødre tager, og i forlængelse heraf skal fædre ofte gennem forhandlinger med deres respektive arbejdsgivere, der ikke nødvendigvis anerkender mænds ønske om barselsorlov som en rettighed, selvom det er det.

Forhandlinger i familien: Mødres uddannelsesniveau har betydning for fordelingen af orloven. Mødre med længere eller lige så lang uddannelse som deres partner deler oftere orloven, end det sker i andre par, hvor mødrene har en kortere uddannelse end fædrene. Jo højere uddannelse fædrene har, desto større er sandsynligheden for, at fædrene tager fædrekvoten, mens fædre i lederstillinger har en lavere sandsynlighed for at tage denne.

Endelig viser effektstudier fra Norge og Sverige, at en øremærkning af barsel til mænd får et stigende antal mænd til at tage barsel. Mændene tager imidlertid ikke en barsel, der går udover kvotens grænse.

PERSPEKTIVER
Den samlede konklusion i de gennemgåede studier er, at antallet af fædre, der tager barsel stiger, hvis en del af orloven øremærkes til dem, men at de ikke i særlig stor udstrækning øger længden af deres barsel udover selve øremærkningen. Samtidig står det lige så klart, at den del af forældreorloven, der er til deling mellem forældrene, forsat primært tages af mødrene. Hvor Sverige, Norge, Finland og Island har øremærket en del af barselsorloven til fædre, skiller Danmark sig ud ved kun at have reserveret en kort periode til fædre i forbindelse med fødslen.

Hvis man i Danmark fx vælger at ændre lovgivningen, som det det fremgår af regeringsgrundlaget, så vil danske fædre formentlig lige som deres nordiske brødre betragte øremærkningen som en rettighed og bruge en del af den, ligesom de sandsynligvis ikke i særlig stort omfang vil øge længden af deres andel af orloven til deling.

Erfaringerne viser endvidere, at finansieringen har betydning for familiens valg og dermed også på, hvem der tager barselsorlov. Således er fædres brug af orlov steget, når fædre får fuld løn under orloven. Fleksibilitet i placeringen af fædrekvoten har også vist sig at have en positiv betydning for fædrenes brug af fædrekvoten.

Vi kan på nuværende tidspunkt ikke med sikkerhed udtale os om, hvordan brugen af barselsorlov påvirker forældrenes arbejdsudbud, ligesom effekten for familiens og børnenes trivsel kun er sparsomt belyst. En mulig forklaring på studiernes uklare resultater kan være, at de strukturelle og kulturelle forandringer først sætter sig igennem længe efter, at den nye lovgivning er trådt i kraft

GRUNDLAG
Litteraturstudiet er baseret på søgninger i litteraturdatabaser. Søgninger-ne er taget med udgangspunkt i sprogene dansk, norsk svensk og engelsk samt fra årene 2002 og frem gældende for ikke-effektstudier. Søgningen med hensyn til effektstudierne har ikke haft en årstalsbegrænsning, idet der findes meget få effektstudier på området.

Forfattere Sara Jul Jacobsen
Alice Heegaard Klynge, SFI
Helle Holt, SFI
Udgivelsesdato 30.08.2013
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7119-181-3
E-ISBN 978-87-7119-182-0
Sidetal 82
Publikationsnr. 13:22
Kontaktperson

Helle Holt

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 09 48 E-MAIL hh@sfi.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Beskæftigelse og arbejdsmarked
emneord: Arbejdsmarkedet, Ligestilling

Søg på sfi.dk