SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Rapport

11-åriges trivsel og risiko.

Statistiske analyser af 11-åriges trivsel.

Del
11-årige børns hverdag er domineret af familien og skolen, og forholdene disse to steder spiller en vigtig rolle for deres trivsel. Denne rapport undersøger sammenhængen mellem lav trivsel hos 11-årige børn og risikofaktorer i familie og skole, og den ser særligt på årsager til langvarig lav trivsel.
Undersøgelsen viser, at årsager til dårlig trivsel kan være forskellige for drenge og piger. Forhold i familiens struktur, fx opvækst med én forælder, spiller en negativ rolle for pigers trivsel. Til gengæld kan forhold i familiens baggrund, fx lavt uddannelsesniveau hos forældrene, medvirke til lav trivsel for drengene, som i højere grad end pigerne oplever lav trivsel. Undersøgelsen viser dog også, at kun de færreste 11-årige børn har lav trivsel.
Børn med langvarig lav trivsel er typisk påvirket af mange samtidige og ofte vedvarende risikofaktorer, både i familien og i skolen.
Undersøgelsen bygger på data fra SFI’s landsdækkende Børneforløbsundersøgelse, som omfatter godt 6.000 børn af en hel årgang født i efteråret 1995, samt på registre fra Danmarks Statistik. Undersøgelsen er bestilt af Socialministeriet og finansieret af ministeriets satspulje.

RESUMÉ:  11-ÅRIGES TRIVSEL OG RISIKO. STATISTISKE ANALYSER AF 11-ÅRIGES TRIVSEL 


BAGGRUND OG FORMÅL
Denne rapport kortlægger ved hjælp af statistiske analyser 11-årige børns trivsel, og hvordan forskellige livsvilkår hænger sammen med børnenes trivsel på kort og på langt sigt. Analysen ser både på, hvor godt børnene har det som 7-årige og videre frem, til de fylder 11. Rapporten udspringer af SFI’s børneforløbsundersøgelse, der har kortlagt årgang 1995 ved fire dataindsamlinger. Denne rapport fokuserer hovedsagelig på den seneste dataindsamling – hvor børnene er blevet 11 år – og ser derfra tilbage på børnenes liv for at identificere indikatorer, der kan have ført til lav trivsel.

Rapporten er udarbejdet som en del af afrapporteringen på SFI’s børneforløbsundersøgelse for årgang 1995 og er finansieret af Socialministeriet.

MÅLING AF TRIVSEL
Trivsel, eller mangel på samme, kan måles på flere måder fx ved at spørge ind til ensomhed, relationer til andre og mobning. I denne rapport anvender vi spørgeskemaet: Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ) til at vurdere børnenes trivsel. Ud fra svarene inddeler vi børnene i tre kategorier: børn med almindelig trivsel, børn i gråzonen og børn med lav trivsel.

Omdrejningspunktet i rapporten er dette trivselsmål, baseret på forældrenes svar fra, da børnene var henholdsvis 7 og 11 år, og i rapporten anvender vi de to tidspunkter til at identificere ændringer i trivsel. Heldigvis har langt de fleste 11-årige børn almindelig trivsel. I perioden fra børnene er 7, til de bliver 11 år, er trivslen stort set uændret, hvor ca. 93 pct. af børnene oplever almindelig trivsel, 3 pct. ligger i gråzonen, og ca. 4 pct. har lav trivsel. Det viser sig dog, at det er forskellige børn, der har lav trivsel i de to undersøgelser. Alt i alt er der 11 pct. af børnene, der enten har ligget i gråzonen eller har haft decideret lav trivsel enten som 7- eller 11-årige. Det kan synes som mange, men kun 3,5 pct. af børnene har ligget enten i gråzonen eller haft lav trivsel i begge dataindsamlinger.

HVORDAN ADSKILLER PIGERS TRIVSEL SIG FRA DRENGES?
Første del af analysen kortlægger, hvordan børnene har det som 11-årige, fordelt på piger og drenge. Her er det generelle i spil, og vi identificerer sammenhængen mellem risikofaktorer og trivsel for børn generelt, ud fra hvad der er risikofyldt i deres liv. Der er flere domæner, hvor vi finder forskellige sammenhænge for piger og drenge. Sammenhængen mellem lav trivsel og familiestruktur er mere udtalt for pigerne (om de lever i kernefamilier, med enlig forælder eller med en stedforælder ), mens familiebaggrund (forældres uddannelsesniveau) hænger mere sammen med drengenes trivsel. Ligheder er der dog også flere af – et generelt forhold, som både hænger sammen med pigers og drenges trivsel. Vi finder, at fysisk afstraffelse som en del af opdragelsen og forældres skænderier hænger sammen med trivsel i negativ retning for begge køn. Der er nogle universelle omstændigheder, som stort set altid er sammenfaldende med børns negative trivsel, hvor fysisk og psykisk vold er to af disse. Herudover er barnets skolegang også en afgørende faktor for både piger og drenge.

HVAD KARAKTERISERER 11-ÅRIGE BØRN MED LANGVARIG LAV TRIVSEL?
I datasættet findes der en lille gruppe på 3,5 pct., der ligger i gråzonen eller har lav trivsel både som 7-årige og som 11-årige. Denne gruppe karakteriseres i rapporten som børn med langvarig lav trivsel. Denne gruppe børn er i risiko for marginalisering, udsathed og langsigtet lav trivsel. Men for at kunne hjælpe dem er det nødvendigt at finde ud af, hvad der karakteriserer dem.

Børn med langvarig lav trivsel adskiller sig fra den øvrige børnepopulation på stort set alle områder. Forældre til børn med langvarig lav trivsel skændes mere end andre forældre, de har lavere uddannelse, de bruger oftere fysisk afstraffelse i forbindelse med opdragelsen, og mødre til børn med langvarig lav trivsel finder det oftere sværere at opdrage deres børn.

Rapportens mål for fattigdom optrådte ikke som en risiko for børnenes trivsel, da analysen fokuserede på børnepopulationen generelt. Men når vi karakteriserer børn med langvarig lav trivsel, finder vi, at forældrene til denne gruppe børn oftere beskriver deres økonomiske situation som dårlig end de øvrige børns forældre.

Ingen af analyserne i denne rapport kan påvise egentlige årsagvirkning-sammenhænge, men i rapporten optræder signifikante statistiske sammenhænge, der ikke forsvinder, når vi tager højde for en række faktorer.

 

Nyheder og artikler om denne publikation
Forfattere Lisbeth Palmhøj Nielsen
Peter Skov Olsen, SFI
Udgivelsesdato 09.11.2011
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7119-061-8
E-ISBN 978-87-7119-062-5
Sidetal 115
Publikationsnr. 11:41
Forskningsemne

Denne publikation hører under Børn, unge og familie
emneord: Børn og unge, Udsatte børn og unge, Familie, Familiemønstre

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk