SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

15-åriges hverdagsliv og udfordringer
Hent udgivelsen (1.686 KB)
Del
Rapport

15-åriges hverdagsliv og udfordringer

Rapport fra femte dataindsamling af forløbsundersøgelsen af børn født i 1995

Del
SFI har fulgt 6000 børn, siden de blev født i 1995. Denne rapport, som er en antologi med en række kapitler, der kan læses selvstændigt, rapporterer fra den 5. dataindsamling fra foråret 2011. På det tidspunkt var børnene blevet 15 år, og de fleste havde besluttet, hvad der skulle ske efter 9. klasse.
Hvert af kapitlerne bidrager med ny viden om danske børn og unges opvækstbetingelser. Overordnet viser analyserne, at det går godt for flertallet af de 15-årige, men samtidig sker der også en øget differentiering. Der er fx markant social skævhed i de unges planer om og forventninger til deres videre uddannelse. De unge er ambitiøse, men forældrenes baggrund og holdninger spiller en stor rolle.
Undersøgelsen sætter desuden fokus på sårbare unge med indadreagerende symptomer, hvor dårlig trivsel er mest udbredt blandt piger. Der er også ny viden om unge med ADHD og deres sociale baggrund, unges forhold til alkohol og hash, opdragelse i familier med teenagere og betydningen af den moderne faderrolle.
Undersøgelsen er finansieret med midler fra Satspuljen.

RESUMÉ: 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. RAPPORT FRA FEMTE DATAINDSAMLING AF FORLØBSUNDERSØGELSEN AF BØRN FØDT I 1995 


RESULTATER
SFI har fulgt 6.000 børn, født i 1995 af danske mødre, siden børnene var spæde. Meningen er, at 1995’erne skal følges ind i voksenalderen. Denne rapport, der er tilrettelagt som en antologi med en række kapitler, som kan læses selvstændigt, rapporterer fra den femte dataindsamling, som fandt sted i foråret 2011. På det tidspunkt var børnene blevet 15 år og befandt sig i udskolingen. De fleste havde besluttet, hvad der skulle ske efter 9. klasse. 

Rapportens kapitelbidrag analyserer en række dimensioner, som er relevante for at forstå de 15-åriges livssituation, og trækker i den forbindelse også på data, som er indhentet tidligere i børnenes opvækst: Hvordan tegner den materielle situation sig i familier med teenagere målt med forskellige måleinstrumenter på velfærd og fattigdom? Hvordan foregår opdragelsen i familier med halvstore børn? Hvad betyder faderinvolvering i småbørnsomsorgen på den korte og den lange bane og særligt, når forældrene er gået fra hinanden? Hvad kan man konkludere ud fra de unges nu mange års erfaringer med grundskoleforløbet, og hvilke konkrete planer og mere flygtige forventninger har de omkring deres fremtidige uddannelsesforløb? Hvilken betydning spiller indtagelse af rusmidler for de unge? Hvilke tidlige tegn på psykisk sårbarhed kan vi se blandt de 15-årige – hvordan kan de forklares? Og hvad betyder familieressourcerne for, om der udløses en diagnose?

Hvert af kapitlerne bidrager til ny viden om opvækstbetingelserne for danske børn og unge. Analyserne efterlader det overordnede indtryk, at det går godt for flertallet af de 15-årige, men samtidig kan vi også iagttage en øge differentiering, ikke mindst i forhold til andelene med forskellige familieerfaringer og i forhold til planerne og forventningerne om fremtiden. Vi fremhæver især følgende resultater:

  • Selvom alle deltagere i undersøgelsen er født i efteråret 1995, er der i foråret 2011, hvor de nærmer sig de 16 år, tydelige tegn på differentiering. Hver fjerde går endnu i 8. klasse og resten i 9. klasse. Lidt mere end halvdelen af dem har planlagt at gå i 10. klasse, resten vil ind i et ungdomsuddannelsesforløb. På trods af at de er lige gamle, vil de snart 16-årige således sprede sig over tre uddannelsestrin. Det tyder på, at vores livsbaner ikke følger et institutionaliseret forløb, som er bestemt af den biologiske livsalder. De unges færdigheder, det vil sige den kognitive formåen, spiller en rolle for de unges planer om og forventninger til deres fremtidige uddannelsesmål, men det gør familieressourcerne også, målt på forældrenes egen uddannelse og indstilling til uddannelse som sådan.

  • Der har hidtil været meget begrænset viden om opdragelsespraksis i familier med teenagere. I rapporten identificeres tre familie-typer: ”Den tolerante familie” med tætte bånd mellem moren og den unge, og hvor der er få grænser; ”Den autoritative familie”, hvor båndene også er tætte, men hvor der er flere grænser; og endelig ”Den autoritære-afmægtige familie”, hvor båndene er mindre tætte, og hvor der relativt ofte anvendes straf, fx i form af forbud eller stuearrest. Forhold som forældres uddannelse, sygdom og handikap hos barnet, morens alder, familiens økonomi og sammensætning, om moren tidligere har været depressiv, og om den unges adfærd førhen var afvigende, har betydning for, hvordan familiernes opdragelsespraksis er udformet.

  • Undersøgelsen sætter fokus på sårbare unge med indadreagerende problemstillinger og finder bl.a., at 13 pct. af de 15-årige piger og 6 pct. af drengene i samme alder har depressive symptomer. Trivselsmæssigt forekommer pigerne at være værst stillet. Unge med indad-reagerende symptomer er hyppigere end andre jævnaldrende udsatte for belastninger i hverdagslivet, som i sig selv kan bidrage til at udløse de nævnte problemer. Undersøgelsen identificerer imidlertid også en række forhold gennem de unges opvækst, som kan bidrage til at forklare deres aktuelle tilstand. For eksempel er tidligt modnede piger hyppigere depressive eller har spiseproblemer. Særligt fremhæves det, at erfaringer med mobning og seksuelle krænkelser gennem opvækstforløbet markant øger sandsynligheden for forekomst af indadreagerende symptomer i 15-års-alderen.


PERSPEKTIVER
Bedømt ud fra de unges planer og forventninger til fremtiden, virker de unge generelt ambitiøse. Mange regner med at tage en videregående uddannelse, og vurderet ud fra deres forventninger vil de mere end opfylde de uddannelsespolitiske målsætninger om, at flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse og/eller en videregående uddannelse. Fremtiden må vise, om disse ambitioner indfries. 

Historisk set er den sociale skævhed i uddannelseschancer faldet, og mobiliteten er dermed blevet større. Ikke desto mindre er der stadig markante skævheder. Undersøgelsen viser, at familieressourcerne, herunder ikke mindst forældrenes eget uddannelsesniveau, spiller en afgørende rolle for de unges konkrete uddannelsesplaner og mere langsigtede forventninger, også når der samtidig tages højde for de unges færdigheder. Den såkaldte sociale arv lader med andre ord til at sætte sig igennem tidligt, og selv de mange års skolegang, som de 15-årige har bag sig, har ikke – i hvert fald når det kommer til uddannelsesplaner og forventninger – haft den ønskede effekt i et ulighedsperspektiv. Også på mange andre områder spiller mekanismer, som knytter sig til ”den sociale arv” ind, viser analyserne.

RAPPORTENS GRUNDLAG
Undersøgelsens grundlag er 6.000 børn født i 1995 af mødre med dansk statsborgerskab. SFI har fulgt børnene og deres familier, siden børnene var spæde. Familierne er nu blevet interviewet fem gange: Da børnene var 4-5 måneder (1996), 3½ år (1999), 7 år (2003), 11 år (2007) og sidst, da de var 15 år (2011). Ved dataindsamlingen i 2011 blev både de unge og deres mødre interviewet til undersøgelsen. 

Børneforløbsundersøgelsen (BFU), som vi hidtil har kaldt den, er en af de eneste undersøgelser i Danmark, der er tilrettelagt med det formål at følge en årgang helt fra den tidlige barndom og ind i voksenlivet. Det skaber nogle unikke analysemuligheder. Samtidig er datakvaliteten god, fordi relativt få har forladt undersøgelsen. Dermed tilvejebringer undersøgelsen et godt grundlag for at skabe viden om, hvad der former børns udviklingsbaner og senere livschancer. 

Som undersøgelsen er designet, rummer den del, som vi her har rapporteret om, kun børn født af danske mødre. Når analyserne læses, skal man have in mente, at børn med anden etnisk baggrund ikke har deltaget i undersøgelsen. Desuden viser undersøgelsen tegn på, at der er en social skævhed i det såkaldte bortfald. Familier med få ressourcer er hyppigere faldet fra undervejs. Derfor vil rapporten fremstille et mere positivt billede af de unges livssituation, end hvad der er gældende for 1995-fødselskohorten som helhed.

 

Nyheder og artikler om denne publikation
Forfattere Mai Heide Ottosen, SFI
Udgivelsesdato 02.10.2012
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7119-130-1
E-ISBN 978-87-7119-131-8
Sidetal 348
Publikationsnr. 12:30
Kontaktperson

Mai Else Heide Ottosen

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 08 88 E-MAIL mho@sfi.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Børn, unge og familie, Skole og uddannelse
emneord: Børn og unge, Skole og uddannelse

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk