SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

ADHD-indsatser.
Hent udgivelsen (4.034 KB)
Del
Rapport

ADHD-indsatser.

En forskningsoversigt.

Del
ADHD er en adfærdsmæssig forstyrrelse, hvis afgrænsning er til stadig diskussion blandt forskerne. Man har imidlertid anvendt både medicinsk behandling og psykosociale indsatser længe nok til at kunne vurdere, om de enkelte behandlingsformer har en virkning over for personer med diagnosen ADHD.
Denne rapports formål er at skabe overblik over den forskning, der findes om de virksomme indsatser over for ADHD hos børn og voksne.
Blandt rapportens konklusioner er, at medicinsk behandling giver gode resultater hos børn med ADHD, men at en kombination af medicinsk behandling og psykosociale programmer har en større effekt. Forskningen har ikke påvist nogen effekt af kognitiv terapi hos børn med ADHD. Hos voksne med ADHD har medicinsk behandling en virkning, og i kombination med medicin kan kognitiv terapi have en positiv effekt. Endelig mangler forskningen viden om langtidseffekterne af vedvarende medicinering.
Rapporten er udarbejdet i tilknytning til Servicestyrelsens projekt ’Ny og forstærket indsats til børn, unge og voksne med ADHD’ og er finansieret af Socialministeriet.

RESUMÉ: ADHD-INDSATSER. EN FORSKNINGSOVERSIGT 


Mange af de børn, der har fået konstateret ADHD (Attention Deficit/Hyperactivity Disorder) oplever i tilgift en forringet livskvalitet. Børn og unge med ADHD lider oftere end deres jævnaldrende under dårlige skoleresultater og sociale problemer dels i familien, dels i relationerne til deres skolekammerater. Et forsigtigt skøn viser, at omkring 4 pct. af alle skolebørn har ADHD, og omkring halvdelen af disse, dvs. 2 pct. af alle voksne, anslås at have ADHD (Thomsen & Damm, 2008; Weiss & Murray, 2003). Voksne med ADHD har ofte en lav frustrationstærskel, mange jobskift, manglende erhvervsuddannelse og en forhøjet risiko for depressioner og parforholdsproblemer. ADHD hos børn og voksne er forbundet med store samfundsomkostninger og reduceret livskvalitet hos den enkelte.

INDSATSER OVER FOR ADHD HOS BØRN
Det har vist sig, at man har gode erfaringer med at udvikle beskyttende faktorer i omgivelserne (hjem og skole) ved behandling af børn og unge med ADHD. De urolige børn kan være stressende både for forældre og lærere, og en uhensigtsmæssig reaktion i form af fx isolation, skældud, vrede, aggression eller fysisk afstraffelse vil ikke være en effektiv metode til at ændre på barnets adfærdsmønstre, men kan i stedet være skadelig for barnets udvikling.

Medicinsk behandling giver generelt gode resultater i behandlingen af ADHD, men en kombination af medicinsk og adfærdsregulerende behandling giver endnu bedre resultater. Den adfærdsmæssige behandling består i en ændring af det psykosociale miljø i barnets skole og hjem. Undersøgelsesresultater viser, at den adfærdsregulerende behandling kan stabilisere barnets sociale evner, hvilket får stor betydning for livskvaliteten for barnet og familien – også på langt sigt.

Den psykosociale eller adfærdsregulerende behandling, som den også kaldes, er også vigtig i forhold til de børn, som ikke oplever en effekt af den medicinske behandling. En farmakologisk behandling er ikke altid nødvendig, da en gruppe af børn med mild grad af ADHD kan hjælpes alene med psykosociale indsatser. En sådan adfærdsregulerende behandling muliggør desuden i mange øvrige tilfælde, at man kan nedbringe doseringen af medicin, hvilket mindsker eventuelle følgevirkninger af medicinen (fx manglende fysisk vækst). Hertil kommer, at en del af børnene ingen glæde har af medicinen eller får direkte hæmmende bivirkninger (søvnløshed eller spiseforstyrrelser), og der er desuden bekymring over de mulige langtidsvirkninger af langvarig medicinering. Der er dokumentation for, at kombinerede indsatser med medicin og adfærdsterapi er virkningsfulde, specielt i forhold til at undgå mange af følgevirkningerne af ADHD. Gennem litteraturgennemgangen har vi fundet følgende virkningsfulde indsatser:

  • Forældretræningsprogrammer, som er en adfærdsregulerende indsats med henblik på at ændre forældrenes adfærd over for barnet. Der findes programmer beskrevet i manualer, som er videnskabeligt evaluerede. Forældretræningsprogrammer har således til formål at ændre barnets miljø i hjemmet.

  • Skoleprogrammer, der gennem flere år er udviklet til at støtte de urolige børn med ADHD med henblik på at undgå, at de får et ringere udbytte af skolegangen, og sikre, at de får en mere optimal udnyttelse af deres evner og potentialer. Skoleindsatsen indebærer konsultation med barnets lærer med henblik på at indføre adfærdsregulerende strategier, der ændrer barnets psykosociale miljø i skolen.

  • Sommertræningsprogrammer udviklet uden for skolen med det formål at lære ADHD-barnet en række sociale færdigheder gennem en ændring af det psykosociale miljø i kammeratskabsgruppen. Træningen foregår på ugentlig basis, gruppebaseret, delvist med forældredeltagelse. Træningen foregår både i tilknytning til fritidsaktiviteter og ved intellektuelle træningsaktiviteter med henblik på at forbedre barnets kammeratskabsrelationer, sociale færdigheder og evner til at løse sociale problemer.


INDSATSER OVER FOR ADHD HOS VOKSNE
En tidlig kombineret indsats bestående af medicinsk behandling kombineret med en psykosocial indsats kan reducere de negative følgevirkninger, man ofte ser hos voksne med ADHD. Behandling med medicin hjælper omkring 70 pct. af de voksne med ADHD, så opmærksomhedsforstyrrelsen og hyperaktiviteten mindskes mærkbart (Asherson, 2005), desuden spiller psykosociale indsatser en betydningsfuld rolle. Et randomiseret kontrolleret forsøg med kognitiv adfærdsterapi viste således en signifikant forbedret evne til organisering af aktiviteter, forbedret vredeskontrol og selvværd sammenlignet med kontrolgruppen, der alene blev medicinsk behandlet uden at modtage kognitiv adfærdsterapi.

Allerede i midten af 1990’erne anbefalede man, at behandling af ADHD bør indeholde en samlet plan, der består af en kombination af psykosocial terapi, medicinsk behandling og ændring af omgivelserne (Buncher, 1996). De amerikanske sundhedsmyndigheder efterlyser mere forskning for at kunne fastslå, om vedholdende medicinsk og psykosocial behandling på længere sigt vil reducere de følelsesmæssige, adfærdsmæssige og indlæringsmæssige (kognitive) konsekvenser af ADHD. Man efterlyser også forskning, der kan belyse langtidseffekterne af forskellige behandlingsformer og indsatser (NIMH, 2008; NIMH, 1998).

 

Forfattere Mogens Christoffersen
Ida Cecilie Norn Hammen
Udgivelsesdato 05.05.2011
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7119-013-7
Sidetal 130
Publikationsnr. 11:14
Kontaktperson

Mogens Christoffersen

Kontaktperson
DIREKTE E-MAIL
Forskningsemne

Denne publikation hører under Beskæftigelse og arbejdsmarked, Børn, unge og familie, Udsatte grupper
emneord: Børn og unge, Udsatte grupper, Helbred, Inklusion

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk