SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer
Hent udgivelsen (2.570 KB)
Del
Rapport

Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer

Rapport fra tredje dataindsamling af forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995

Del
SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn handler om en af de mest udsatte dele af den danske børnebefolkning – nemlig alle børn født i 1995, der er eller tidligere har været anbragt uden for hjemmet.
SFI følger børnene hvert fjerde år, og nu er de blevet 15 år. I denne rapport får de unges egne besvarelser stor vægt og det er tydeligvis ikke let at være anbragt ung: De klarer sig ofte dårligt i skolen, over halvdelen får specialundervisning, og ikke mindst drengene er bagud i skoleforløbet.
Anbragte og hjemgivne 15-årige er desuden psykisk sårbare. De har i højere grad end deres jævnaldrende tegn på depression, spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd. De har også omfattende erfaring med illegale stoffer samt kriminalitet.
Men der er også godt nyt i rapporten. Selvom de anbragte unge er mere belastede end jævnaldrende, går udviklingen den rigtige vej i forhold til, hvordan de havde det som yngre. Og selvom de anbragte unge klarer sig dårligere i skolen og har lavere forventninger til sig selv, har de fleste stadig en forventning om at opnå en uddannelse, der giver adgang til et job i voksenlivet.

Resumé:  Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer. Rapport fra tredje dataindsamling af forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 


Denne rapport om SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU) omhandler en af de mest udsatte dele af den danske børnebefolkning. Datagrundlaget er nemlig alle børn født i 1995, der er eller tidligere har været anbragt uden for hjemmet. Dette er den tredje dataindsamling i forløbsundersøgelsen, og de anbragte unge er blevet 15 år gamle. Det er vores hensigt at følge disse unge mennesker ca. hvert tredje år, således at vi senere kan skabe viden om, hvordan tidligere anbragte unge voksne klarer sig i forhold til udvikling og livschancer.

RESULTATER
Vi har i denne rapport valgt at lade de unges egne besvarelser få stor vægt. I flere af kapitlerne gengiver og sammenligner vi således de anbragte unges egne besvarelser med besvarelser fra andre unge på samme alder, men i en anden situation. Derudover har vi sat fokus på forældrenes levevilkår og sociale baggrund. Når de overordnede linjer er tegnet, og det samlede billede gøres op, er det ret nedslående læsning. Det er tydeligvis ikke let at være anbragt ung:

    • Anbragte og hjemgivne unge er dårligere stillet end jævnaldrende unge i forhold til kontinuerlig skolegang, som er en nødvendighed i et videre uddannelses- og beskæftigelsesmæssigt perspektiv. Cirka 5 pct. af de anbragte unge modtager ikke undervisning, mens 14 pct. af alle hjemgivne unge står uden skolegang. De anbragte unge har større besvær end andre ved at holde trit med deres jævnaldrende i skolemæssig henseende. Flere er startet sent i skolen, og over halvdelen har ikke nået 9. klasse som 15-årig. Samtidig modtager mange anbragte unge specialundervisning. Vanskelighederne er klart størst for unge på døgninstitution set i forhold til unge i familiepleje.

    • Men der er også positivt nyt i undersøgelsen: Til trods for deres vanskeligheder har størstedelen af de anbragte unge et positivt syn på deres skole, som de godt kan lide. Og når der tages højde for de unges familiebaggrund, så forventer de anbragte unge i højere grad end andre unge at få en mellemlang videregående uddannelse. Det tyder på, at de er mere inspirerede af de fagfolk (fx pædagoger og lærere), som de har kontakt med gennem anbringelsen, end deres egne forældre, der oftere har en lavere uddannelse.

    • Anbragte og hjemgivne 15-årige er præget af en høj grad af psykisk sårbarhed og har i højere grad end deres jævnaldrende tegn på depression, spiseproblemer og selvskadende adfærd eller tanker om selvskade. De udviser desuden allerede nu en risikofyldt og grænsesøgende adfærd i form af omfattende erfaring med illegale stoffer samt kriminalitet.

    • Gennemgående er unge, som anbringes i en plejefamilie, mindre belastede end unge, som placeres på en døgninstitution eller et op-holdssted. Mens hver fjerde ung, der bor i en plejefamilie eller er hjemgivet efter endt anbringelse, falder uden for normalområdet på den samlede SDQ-skala, drejer det sig om halvdelen af de unge på døgninstitution.

    • Anbragte unges forældre har langt mere ustabile levevilkår end an-dre forældre. Det er mere reglen end undtagelsen, at forældrene ikke længere lever sammen. De anbragte unge har i mindre grad helsøskende og i større grad halvsøskende både på mors og fars side end andre unge. Forældrene er i vid udstrækning marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet, og en stor del af mødrene karakteriseres som relativt fattige. 40 pct. af mødrene til anbragte unge har en psykiatrisk diagnose, samtidig med at de har dobbelt så mange somatiske diagnoser, set i forhold til mødre til unge i almindelighed.

    • Forældre til hjemgivne unge er ikke bedre stillet end forældre til anbragte unge. Det kan derfor næppe være en forbedring i forældrenes levevilkår og sociale baggrund, der har foranlediget hjemgivelsen.

 

PERSPEKTIVER
At de anbragte og hjemgivne unge er bagud i forhold til skolegang, men foran i forhold til risikofyldt og grænsesøgende adfærd, sammenlignet med deres jævnaldrende, giver de anbragte og hjemgivne unge et dårligere udgangspunkt for voksenlivet. Der skal en større indsats til, for at fastholde de unge i uddannelsessystemet og holde dem ude af misbrug og kriminalitet. Der er behov for større fokus på anbragte og hjemgivne unges tilknytning til almenområdet, hvis de skal sikres en ordentlig overgang til et selvstændigt voksenliv, som formålsparagraffen i serviceloven fordrer.

Fokus ligger i denne rapport på de unges vinkel. Det betyder, at vi ikke har udtømt analysemulighederne. Der er derfor rum for flere udgivelser omkring anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer, både set fra de unges side, fra forældrenes side (hvis vi ser på de hjemgivne unge) og fra anbringelsesstedernes side. Samtidig med dette begynder vi allerede nu at se frem mod forløbsundersøgelsens næste dataindsamling, som skal gennemføres i foråret 2014. På det tidspunkt er de unge fyldt 18 år, og hovedparten af dem vil ikke længere være anbragt. Vægten vil derfor på det tidspunkt helt klart ligge på de unges eget perspektiv omkring efterværn, hvordan man klarer sig på egen hånd som tidligere anbragt, og hvordan tidligere anbragte unge ser på voksenlivet i forhold til andre unge med helt andre opvækstvilkår.

DATAGRUNDLAG
Rapporten bygger hovedsageligt på tredje dataindsamling af SFI’s for-løbsundersøgelse af anbragt børn født i 1995 (AFU). Datasættet rummer alle de børn og unge (danske som etniske), som er eller har været anbragt uden for hjemmet indtil 15-16-års-alderen. Som supplement til SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU) anvender vi også SFI’s forløbsundersøgelse af børn født i 1995 (BFU) samt registerdata fra Danmarks Statistik på hele årgang 1995. Det giver os en række forskellige sammenligningsmuligheder, både i forhold til spørgeskemabesvarelser og i forhold til baggrundsvariable for forældrene.

Forfattere Mette Lausten, SFI
Dines Andersen
Peter Rohde Skov, SFI
Alva Albæk Nielsen
Udgivelsesdato 02.04.2013
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7119-153-0
E-ISBN 978-87-7119-154-7
Sidetal 154
Publikationsnr. 13:07
Kontaktperson

Mette Lausten

Kontaktperson
DIREKTE 33 69 77 13 E-MAIL mel@sfi.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Børn, unge og familie, Skole og uddannelse
emneord: Anbringelser, Børn og unge, Udsatte børn og unge, Skole og uddannelse

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk