SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer - del II
Hent udgivelsen (1.587 KB) Bestil en trykt udgave (120 kr. inkl. moms)
Del
Rapport

Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer - del II

Rapport fra tredje dataindsamling af forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995

Del
SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn handler om en af de mest udsatte dele af den danske børnebefolkning – nemlig alle børn født i 1995, der er eller tidligere har været anbragt uden for hjemmet.
I denne rapport analyseres en række dimensioner, som er relevante for at forstå 15-årige anbragtes livssituation og hverdagsliv: Anbringelsesforløb og anbringelsesårsager, anbragte unges relationer og netværk, betydningen af etnicitet, sundhed og eventuelle overgreb.
Genanbringelse, manglende kontakt til søskende og bedsteforældre, dårligt helbred, rygning og udsathed for overgreb og mobning er nogle af de udfordringer, som de 15-årige anbragte kæmper med.
Samlet set har denne rapport altså fokus på unge anbragtes vej gennem anbringelsessystemet med den kontakt og relation til omverdenen, som er nødvendig for god trivsel i hverdagen. Rapporten indeholder således mange og detaljerede oplysninger om de 15-årige unges anbringelsesforløb, hverdagsliv og udfordringer.
Rapporten er et supplement til den tidligere SFI-rapport om 15-årige anbragte (Lausten m.fl., 2013).

SAMMENFATNING:  ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER – DEL II. RAPPORT FRA TREDJE DATAINDSAMLING AF FORLØBSUNDERSØGELSEN AF ANBRAGTE BØRN FØDT I 1995 


Denne rapport om SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU) omhandler en af de mest udsatte grupper i den danske børnebefolkning. Der er tale om børn og unge, hvor samfundet opfatter deres opvækst i familien som så problematisk, at de ikke kan forblive i hjemmet, men anbringes uden for hjemmet – igennem hele eller dele af deres barndom – med henblik på at sikre dem en opvækst på lige vilkår med andre børn og unge.

Datagrundlaget er alle børn født i 1995, der er eller tidligere har været anbragt uden for hjemmet. Rapporten bygger på tredje dataindsamling til Forløbsundersøgelsen af anbragte, hvor de unge er blevet 15 år gamle. Rapporten er derfor et supplement til den tidligere rapport om 15-årige anbragte (Lausten m.fl., 2013). Hensigten med forløbsundersøgelsen er at tilvejebringe et solidt grundlag for viden om anbragte unges udviklingsforløb og de mange risiko- og beskyttelsesfaktorer, der påvirker de unges udvikling i en gunstig eller ugunstig retning.

I rapporten analyserer vi en række dimensioner, som er relevante for at forstå 15-årige anbragtes livssituation og hverdagsliv. Der er fokus på anbringelsesforløb og anbringelsesårsager, på anbragte unges relationer og netværk, på betydningen af etnicitet, sundhed og eventuelle overgreb – dimensioner, der alle har indflydelse på 15-årige anbragtes hverdagsliv og deres risiko for udsathed.

FÅ ANBRINGELSESSTEDER, MEN EN DEL GENANBRINGELSER
Andelen af anbragte 0-17-årige i Danmark har gennem de seneste 35 år, hvor Danmarks Statistik har validerede registeroplysninger, ligget på omtrent 1 pct. I forhold til landsgennemsnittet på omkring 1 pct. svinger andelen af anbragte i de enkelte kommuner fra 0,3 pct. til 3,4 pct. Kommuner med flest anbragte har således 10 gange så stor en andel, som dem med færrest anbragte. Der er sammenhæng mellem omfanget af sociale risikofaktorer i en kommune og andelen af anbragte børn og unge. Kommuner med mange ressourcestærke forældre og relativt mange børn har oftest en lav andel af anbragte, mens kommuner med mange ressourcesvage forældre og relativt få børn oftest har en høj andel af anbragte.

15-årige er hovedsageligt anbragt i familiepleje (37 pct.), på socialpædagogiske opholdssteder (26 pct.) og på døgninstitution (21 pct.). En noget mindre andel er anbragt på kost-/efterskole (7 pct.) eller eget værelse (6 pct.). Langt de fleste (81 pct.) har kun oplevet 1 eller 2 anbringelsessteder, mens ganske få unge oplever rigtigt mange anbringelsessteder (3 pct. oplever mere end 5 steder). Det hænger sammen med, at en stor del af de 15-årige blev anbragt første gang som 11-15-årige. De fleste 15-årige har altså ikke oplevet et turbulent anbringelsesforløb (endnu). Først med de kommende dataindsamlinger, hvor de er fyldt 18 år, får vi viden om, hvor omskiftelig resten af teenageanbringelserne blev.

Til gengæld har knap hver femte 15-årige oplevet at blive genanbragt efter en hjemgivelse (19 pct.). Dette tyder på, at børn og unge i flere tilfælde hjemgives til forældre, der ikke har ressourcerne til at tage sig af dem, eller at barnet/den unge hjemgives med problematikker, som familien ikke kan håndtere.

RELATIONER TIL FAMILIE OG VENNER
Første rapport om anbragte 15-årige (Lausten m.fl., 2013) viste, at anbragte 15-årige har mere komplekse familieforhold end 15-årige generelt. Denne delrapport beskriver de unges kontakt til deres familier. Størstedelen af de unge har kontakt til deres forældre: 86 pct. har kontakt til mor, mens væsentligt færre (60 pct.) har kontakt til far. Mange anbragte ser altså ikke deres far eller har ikke en far i live. Jo senere første anbringelse finder sted, jo større er sandsynligheden for, at den unge har kontakt til forældrene.

Det er mest almindeligt, at anbragte unge er på besøg hjemme hos deres forældre og ikke omvendt. To tredjedele af de anbragte 15-årige er således på besøg hjemme hos mor hver fjortende dag eller oftere. En andel på 8 pct. har overvåget samvær med forældrene, hvilket er en klar indikation på komplekse familierelationer. De fleste unge, der har kontakt til deres forældre, opfatter samarbejdet mellem forældre og anbringelsesstedet som godt eller meget godt. I de tilfælde, hvor de unge opfatter samarbejdet mellem anbringelsessted og forældre som dårligt, prøver de unge så vidt muligt at holde sig ude af konflikten mellem de voksne parter og prøver at undgå at tage parti for ikke at komme i klemme.

Rapporten viser derudover, at de unge ikke har så meget kontakt med søskende og bedsteforældre, som de gerne ville have. Halvdelen af de anbragte unge svarer, at de ikke ser nok til deres søskende, og at de gerne vil se mere til dem, og ca. 40 pct. svarer, at de gerne vil se mere til deres bedsteforældre. Bevaring af relationen til søskende og bedsteforældre via mere kontakt er altså et område, hvor trivslen blandt anbragte unge kan forbedres.

De 15-årige anbragte opfatter generelt de andre unge på anbringelsesstedet som deres venner. Knapt halvdelen opfatter dem endda som deres familie. Flere unge svarer, at de som gruppe holder sammen mod de voksne (23 pct.), og at de overtræder reglerne sammen (14 pct.). Langt de fleste unge anbragte (82 pct.) oplever også at have en fortrolig relation til én eller flere voksne på anbringelsesstedet.

Samtidig er der dog en gruppe af de 15-årige anbragte, som i deres besvarelser beskriver anbringelsen mere problematisk. De oplever ikke, at de har en betydningsfuld relation til en voksen på stedet, og de er udsat for mobning af andre på stedet. Der er altså en gruppe unge, der ikke føler, at de har en betydningsfuld relation, der hvor de er anbragt.

ANBRAGTE MED INDVANDRER- OG EFTERKOMMERBAGGRUND
Når vi undersøger, om særlige anbringelsesmønstre og problemstillinger gør sig gældende for anbragte børn med anden etnisk baggrund end dansk, viser de deskriptive analyser, at 15-årige med indvandrerbaggrund har en lille oversandsynlighed for at være anbragt sammenlignet med andre unge (2,8 pct. anbragte for 15-årige indvandrere mod 2 pct. for danskere og efterkommere). Vi finder endvidere, at både efterkommere og indvandrerunge med oprindelse i Afrika og Asien i højere grad har været i kontakt med anbringelsessystemet end andre unge.

Størstedelen af de anbragte indvandrerbørn (71 pct.) blev først anbragt efter deres 10-års fødselsdag, fordi de er indvandret relativt sent til Danmark. Til sammenligning blev 34 pct. af efterkommerne og 42 pct. af de danske børn anbragt første gang efter deres 10-års fødselsdag. Et andet anbringelsesmønster, der er særligt gældende for anbragte børn med anden etnisk baggrund end dansk, er en anderledes kønsfordeling, idet der groft sagt er der én anbragt indvandrerpige for hver to anbragte indvandrerdrenge, hvorimod der er en langt mere lige fordeling blandt danske drenge og piger.

Det vigtigste resultat om de anbragte med minoritetsbaggrund er imidlertid, at det ikke er de unges indvandrer- eller efterkommerbaggrund, der øger sandsynligheden for at være anbragt, men derimod en række sociale udsathedsfaktorer, der generelt er udslagsgivende i forhold til anbringelse, uanset om de unge har dansk baggrund, indvandrerbaggrund eller efterkommerbaggrund. Når vi kontrollerer for disse sociale baggrundsfaktorer, forsvinder sammenhængen mellem minoritetsbaggrund og anbringelsessandsynlighed.

UDSAT PÅ HELBRED OG SUNDHED
I kapitlet om sundhed analyserer vi forskelle og ligheder mellem anbragte unge, hjemgivne unge og unge, som ikke har været anbragt. Der anlægges i kapitlet et bredt sundhedsperspektiv, hvor både helbred, trivsel og sociale relationer inddrages. Som tidligere undersøgelser også har vist, har anbragte og hjemgivne børn og unge særlige sundhedsmæssige udfordringer.

Overordnet set har de anbragte unge sundere kostvaner end de hjemgivne og de unge, der aldrig har været anbragt. En mulig forklaring kan være, at der på anbringelsesstederne er større fokus på kost, regelmæssige måltider og samværet omkring måltidet end blandt 15-årige generelt. Samtidig har en større andel af anbragte og hjemgivne unge dog problemer med vægten, både i forhold til under- og overvægt, end unge i al almindelighed. Det, at anbringelsesmiljøet stiller faste måltider og sund kost til rådighed for de unge, er således ikke alene en garanti for, at den unge ligger inden for almindelige rammer vægtmæssigt.

En større andel af både de anbragte og hjemgivne unge vurderer deres eget helbred som værende væsentligt dårligere end vurderinger blandt jævnaldrende, som ikke har været anbragt. Op mod 40 pct. af både de anbragte og de hjemgivne svarer, at de ofte eller af og til oplever forbipasserende symptomer som hovedpine og ondt i maven. Der er samtidig en stor overforekomst af rygere blandt anbragte unge. Mere end en tredjedel af alle anbragte (37 pct.) og hjemgivne unge (44 pct.) ryger dagligt, hvilket kun gør sig gældende for 8 pct. af deres jævnaldrende, som ikke har været anbragt. Anbragte unge har ligeledes oftere prøvet hash (37 pct.) sammenlignet med jævnaldrende (12 pct.).

Overordnet viser data, at både anbragte og hjemgivne unge ofte slås med alvorlige sundhedsmæssige problemstillinger, og at de ikke altid oplever at modtage hjælp hertil. Særligt de hjemgivne unge viser sig at have en række sundhedsmæssige udfordringer, der knytter sig til motion, kost og fritid. Samlet set er der betydelige sociale forskelle i 15-årige unges sundhed, alt efter om de hører til gruppen af anbragte, hjemgivne eller andre 15-årige i befolkningen.

OVERGREB FORTSÆTTER IND I UNGELIVET
Det er dokumenteret i mange undersøgelser, at overgreb har afgørende betydning for børns og unges trivsel, sundhed og udvikling, både mentalt og fysisk. Overgreb bliver i denne rapport set under et, hvad enten det er overgreb af seksuel eller voldelig karakter. Samtidig ligger fokus på de unges oplevelse af overgreb. Der er altså ikke justeret for, om der fx er anmeldt magtanvendelser eller foretaget politianmeldelser i forbindelse med nogle af overgrebene.

Mere end hver femte af de anbragte unge (22 pct.) har oplevet at være udsat for overgreb inden for det sidste halve år, og det samme gør sig gældende for 13 pct. af de hjemgivne. Anbragte unge oplever især overgreb fra andre unge uden for anbringelsesstedet, men en vis andel (7 pct.) har også oplevet overgreb fra voksne både på og uden for anbringelsesstedet.

Når så mange anbragte og hjemgivne unge oplever overgreb inden for bare et halvt år, og når en vis del af overgrebene forekommer, mens de unge er i det offentliges varetægt, tyder det på at være en udfordring, som anbringelsesstederne bør tildele ekstra opmærksomhed.

Samtidig er der en langt større andel af anbragte og hjemgivne unge, der mange gange inden for det seneste halve år har oplevet at blive mobbet (7-8 pct.) – eller selv har mobbet (5-7 pct.) – end vi finder det blandt unge, der ikke har været anbragt (hhv. 2 og 1 pct.).

I et overordnet sundhedsperspektiv er både overgreb og mobning problematisk. Det at have været eller være anbragt fjerner således ikke nødvendigvis overgreb eller mobning af den enkelte. Vi kan ikke på baggrund af resultaterne sige, om anbringelsen trods alt har været med til at mindske omfanget af overgreb og mobning, men blot konstatere, at anbragte og hjemgivne unge i højere grad end deres jævnaldrende har oplevelser med overgreb og mobning.

RISIKO FOR UDSATHED
Mange af de faktorer, vi har sat fokus på her, fx genanbringelse, manglende kontakt til søskende og bedsteforældre, dårligt helbred, rygning og udsathed for overgreb og mobning, er faktorer, der alle har indflydelse på de unge anbragtes hverdagsliv og risiko for fortsat udsathed. Det er samtidig faktorer, det er muligt at have (måske endnu større) fokus på i arbejdet med unge anbragte, både fra kommunernes, men også fra anbringelsesstedernes side.

DATAGRUNDLAG
Rapporten bygger hovedsageligt på tredje dataindsamling af SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU). Datasættet rummer alle unge med både dansk og anden etnisk baggrund, som er eller har været anbragt uden for hjemmet indtil 15-års-alderen.

Ved årsskiftet 2011/2012 var 1.600 unge fra årgang 1995 anbragt uden for hjemmet, mens 662 unge havde været anbragt, men var hjemgivet. Det betyder, at i alt 2.262 unge fra årgang 1995, ved årsskiftet inden de fyldte 16 år, havde været i kontakt med anbringelsessystemet, svarende til 3,1 pct. af hele årgang 1995. Størstedelen af dem (71 pct.) var stadig anbragt på opgørelsestidspunktet.

Som supplement til SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU) anvender vi også SFI’s Forløbsundersøgelse af børn født i 1995 (BFU) samt registerdata fra Danmarks Statistik om de over 70.000 fra hele årgang 1995 og deres familier. Det giver os en række forskellige sammenligningsmuligheder, både i forhold til spørgeskemabesvarelser og i forhold til baggrundsvariable for forældrene.

Forfattere Mette Lausten, SFI
Signe Frederiksen, SFI
Rikke Fuglsang Olsen, SFI
Alva Albæk Nielsen
Tea Torbenfeldt Bengtsson, SFI
Udgivelsesdato 15.12.2015
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7119-343-5
E-ISBN 978-87-7119-344-2
Sidetal 128
Publikationsnr. 15:42
Kontaktperson

Mette Lausten

Kontaktperson
DIREKTE 33 69 77 13 E-MAIL mel@sfi.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Børn, unge og familie, Udsatte grupper
emneord: Anbringelser, Udsatte børn og unge, Foranstaltninger for børn og unge

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk