SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Anbragte børn og unge: En forskningsoversigt
Hent udgivelsen (1.371 KB)
Del
Rapport

Anbragte børn og unge: En forskningsoversigt

A research review

Del
Dette er en opdateret version af forskningsoversigten Anbringelse af børn og unge uden for hjemmet fra 2003. Rapporten sammenfatter nyere dansk, nordisk og engelsk forskning på anbringelsesområdet og giver et ajourført billede af anbragte børns og unges liv.
Konklusionen er ligesom i den forrige oversigt klar: Anbragte børn klarer sig dårligere end ikke-anbragte børn på stort set alle målte parametre (skolepræstation, helbred og trivsel). Anbragte børn har endvidere langt større risiko for at ende som lavtuddannede eller ufaglærte som voksne. Især de børn, der blevet anbragt sent, og hvor anbringelsen ikke har været stabil, er udsatte.
Slægtsanbringelser er generelt mere stabile, på trods af at plejeforældrene i denne gruppe generelt er svagere stillet, da de fx har lavere uddannelse, ringere økonomi eller dårligere helbred.
Forskningsoversigten kan læses i sin helhed, men er også velegnet som opslagsbog, da den kommer rundt om mange aspekter, bl.a. de anbragte børns baggrund, skolegang, sundhed og netværk, samt slægtsanbringelser, institutionsanbringelser, stabiliteten af anbringelser, udslusning og efterværn. Oversigten er bestilt og finansieret af Velfærdsministeriet.

RESUMÉ: ANBRAGTE BØRN OG UNGE. EN FORSKNINGSOVERSIGT

Denne forskningsoversigt om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet er en opfølgning på forskningsoversigten om samme tema, som Tine Egelund og Anne-Dorthe Hestbæk udgav på SFI i 2003 (Egelund & Hestbæk, 2003).

Der er gået ca. seks år, siden den forrige forskningsoversigt om anbringelse uden for hjemmet kom på gaden, og den hast, hvormed videnskabelig kundskab på anbringelsesområdet opdateres, tilsiger en opfølgning, hvor de resultater, der er kommet til siden forskningsoversigten fra 2003, præsenteres. Den specifikke anledning til opdateringen af forskningsoversigten er imidlertid forberedelsen af reformer af Servicelovens regler om børn og unge med særlige behov. Velfærdsministeriet (nu Indenrigs- og Socialministeriet) fremlægger fra slutningen af 2008 og op igennem 2009 lovforslag, der indgår i den såkaldte ’Barnets reform’, og ønsker i denne sammenhæng, at den nyeste forskning på området gøres alment tilgængelig.

Vi har bestræbt os på at udforme forskningsoversigten, så den også kan tjene andre formål end det lovforberedende, herunder ikke mindst indgå i sociale uddannelser og yde en oversigtlig viden om anbringelsesområdet til praktikere og socialpolitikere på alle niveauer.

FORSKNINGSOVERSIGTENS RÆKKEVIDDE OG INDHOLD

Forskningsoversigten dækker forskning fra årene 2003-2008 (begge år inklusive), som er publiceret på dansk, svensk og norsk. Forskning publiceret på engelsk medtages kun, for så vidt forskningsresultaterne vedrører europæiske forhold. Det vil sige, at forskning produceret om bl.a.

amerikanske og australske forhold ikke indgår. Begrundelsen for denne afgrænsning er først og fremmest pragmatisk i lyset af det yderst begrænsede tidsrum, Velfærdsministeriet (nu Indenrigs- og Socialministeriet) har sat for opgavens løsning. Det vil fremgå nedenfor, at selv med denne ret stramme afgrænsning er forskningsvoluminen stor. Valget af afgrænsning baseres imidlertid også på, at forskning fra nogenlunde sammenlignelige samfund er at foretrække. Hvis de sociale problemers karakter eller de socialpolitiske systemer adskiller sig alt for drastisk fra danske forhold, opstår ’oversættelsesproblemer’ i forbindelse med forskningsresultaternes anvendelse her.

Indholdet er grundlæggende det samme som i forskningsoversigten fra 2003. Det vil sige, at vi belyser en række centrale og varierede aspekter af anbringelsesfænomenet, som forskningen har beskæftiget sig med. Det er for eksempel forskning om anbragte børns skolegang, om graden af stabilitet i deres anbringelsesforløb og om effekterne af anbringelse uden for hjemmet. Enkelte emner blev dog ikke behandlet i 2003, fortrinsvis af den simple grund, at forskningen om dem var yderst sparsom. I det omfang, der nu foreligger forskningsresultater, tages disse emner op. Det gælder fx forskning om anbragte børns helbred.

Den gennemgående skabelon for hvert af forskningsoversigtens kapitler vil være, at vi kort resumerer hovedresultaterne fra den tidligere forskningsoversigt fra 2003. Det vil sige, at forskningsindsigter fra 1980-2002 (som var den periode, den tidligere litteratursøgning dækkede) sammenfattes kort, før vi mere udførligt præsenterer de seks års forskning om kapitlernes temaer, som er kommet til siden 2003. I forhold til enkelte kapitler i den tidligere forskningsoversigt har Velfærdsministeriet bedt om, at vi kun opdaterer med ny forskning, for så vidt den er dansk. Det gælder kapitlerne om anbragte børns sociale baggrund, børns eget syn på anbringelsen, anbragte børns kontakt med forældre, søskende og andre slægtninge. Også dette begrundes pragmatisk i en kort tidsfrist for arbejdet. Det gælder for eksempel kapitlet om anbragte børns sociale baggrund. Det vil fremgå af hvert enkelt kapitel, om opdateringen kun omfatter dansk forskning eller også medtager forskning ud fra den generelle afgrænsning beskrevet ovenfor.

METODE

Der er foretaget en omfattende systematisk litteratursøgning inden for forskning om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet. Formålet med litteratursøgningen har været at indfange al relevant litteratur fra Danmark, Sverige, Norge og Europa om anbragte børn og unge. Kriterierne for, om en given publikation er relevant at inddrage i forskningsoversigten, er følgende:

  • Publikationer udgivet mellem 2003 og 2008 medtages (begge år inklusive).

  • Publikationer, der er forskningsbaserede, medtages. Dermed ekskluderes følgende publikationer: lovstof, håndbøger, pjecer, simple udredninger, teorigennemgange, bacheloropgaver eller specialer og artikler, der ikke er bedømt af en referee.

  • Publikationerne kan hvile på både kvantitative og kvalitative metoder, men må opfylde visse kvalitetskrav for at blive medtaget. Eksempelvis må der være en rimelig klarlægning af det metodiske grundlag for publikationens resultater.

  • Publikationer udgivet af danske, svenske, norske eller engelsksprogede europæiske forfattere/forskere medtages. Amerikanske, australske og andre engelsksprogede udgivelser udelukkes.

  • Publikationer, der omfatter børn i alderen 0-17 år, som er anbragt uden for hjemmet, medtages. Publikationer om børn, der periodisk anbringes i aflastning, medtages ikke.

  • Der medtages kun primærstudier. Det vil sige, at forskningsoversigter, der sammenfatter undersøgelser, ikke indgår.

Søgningen er foretaget i de danske, norske og svenske nationale biblioteksbaser (henholdsvis Bibliotek, Bibsys og Libris). Forskning publiceret på de nordiske sprog i artikelform er søgt gennem relevante nordiske peer-bedømte tidsskrifter (Identificeringen af disse tidsskrifter bygger dels på vort eget kendskab til det relevante tidsskriftmarked i Norden, dels på kommunikation med forskerkolleger i Norge og Sverige). Desuden er afhandlinger på de nordiske sprog søgt via universitetsinstitutters publikationsserier i Danmark, Norge og Sverige.

På engelsk er søgt i British Library og i peer-bedømte tidsskrifters artikler. Der er søgt artikler i databaserne Ebsco (Socindex og EJS), Web of Science, Pubmed og Social Care Online. Søgeordene har i en avanceret søgning bestået af en kombination af en række forskellige udtryk for ’barn’ og ’ung’ på den ene side og for forskellige anbringelsesformer (familiepleje, døgninstitution, socialpædagogiske opholdssteder mv.) på den anden side. Søgeordene er naturligvis tilpasset de korrekte termer på de sprog, der er søgt på (Søgeordene er også præciseret ved hjælp af forskerkolleger, der har pågældende søgesprog som modersmål).

Ved søgningen fremkom 7.289 publikationer/hits, heraf 741 danske, 1.400 svenske, 648 norske og 4.500 engelske. Materialet er screenet for opfyldelse af ovennævnte kriterier i flere omgange. Først en grov screening med henblik på, hvilke titler der skulle bestilles hjem (eller bedømmes videre elektronisk), og hvilke der umiddelbart faldt uden for kriterierne (fx på grund af engelsksprogede forskeres ikke-europæiske nationalitet). Dernæst en mere finkæmmende screening, hvor de bestilte titler er blevet gennemlæst med sigte på at fastlægge, hvilke der skulle indgå i forskningsoversigten. Endelig er enkelte titler blevet frasorteret ved den sidste detaljerede læsning og annotering af de inkluderede titler. Via disse screeningsprocesser er de oprindelige 7.289 hits reduceret til 141 anvendte publikationer i forskningsoversigten. Hver af de inkluderede publikationer er læst og relativt detaljeret refereret (annoteret) for så vidt angår deres metodologiske design (og eventuelle mangler heri) og deres hovedresultater. Desuden er hver publikation tilføjet et eller flere nøgleord, der forbinder publikationens indhold med de temaer, som forskningsoversigten omfatter. Ved bearbejdningen af materialet er alle publikationer ved hjælp af Reference Manager sorteret efter nøgleordene, således at der er skabt overblik over den samlede mængde ny forskning om et givet tema (fx anbragte børns sundhed).

I flere af kapitlerne i denne forskningsoversigt bliver det klart, at den emnemæssige spredning – selv inden for en relativ entydig overskrift på kapitlet – er stor. Der kan således godt være relativt mange publikationer om et givent tema, men alligevel store huller i dækningen af alle temaets aspekter. Vi har søgt at strukturere kapitlerne så stramt, at det fremgår, om hvilke temaer og lande der er en nogenlunde tilstrækkelig/utilstrækkelig forskningsmæssig dækning. Der er i analysen lagt vægt på at fremhæve nuancer og forskelle i forskningsresultaterne. Det har således ikke været et mål at fremlægge et samlet facit for de forskellige aspekter af anbringelsen, med mindre forskningsresultaterne er ganske entydige. Målet har været at præsentere den eksisterende viden med de huller, tvetydigheder eller uenigheder, der er. Sagt på en anden måde anser vi det for lige så væsentligt at pege på,hvad man ved, som på, hvad man slet ikke ved, hvad man er usikker på, eller hvad man har modsætningsfuld viden om.

Nyheder og artikler om denne publikation
Forfattere Tine Egelund
Pernille Skovbo Christensen
Turf Böcker Jakobsen
Tina Gudrun Jensen
Rikke Fuglsang Olsen, SFI
Udgivelsesdato 10.09.2009
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7487-951-0
Sidetal 255
Publikationsnr. 09:24
Forskningsemne

Denne publikation hører under Beskæftigelse og arbejdsmarked, Børn, unge og familie, Skole og uddannelse
emneord: Børn og unge, Anbringelser, Foranstaltninger for børn og unge, Udsatte børn og unge, Helbred, Skole og uddannelse, Skolegang, Social arv

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk