SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Anbragte børns skolegang på intern skole
Hent udgivelsen (741 KB)
Del
Rapport

Anbragte børns skolegang på intern skole

Del
Formålet med rapporten er at videreformidle erfaringer, som 8 udvalgte opholdssteder og døgninstitutioner, der af fagpersoner og eksperter i anbringelsesmiljøet, fremhæves som særligt gode til at give anbragte børn et godt internt skoletilbud.
Rapporten er tænkt som en kilde til inspiration for interne skoler, der ønsker et styrket fokus på børnenes faglighed. Den indeholder eksempler på konkrete indsatser, tilgange til arbejdet og organisationsformer, der vurderes at kunne have en positiv betydning for elevernes faglige resultater og progression.
Selvom institutionerne ikke nødvendigvis arbejder ud fra de samme tilgange og pædagogiske principper, viser der sig nogle fælles tendenser omkring deres håndtering af de anbragte børns skolegang. En skoledag indrettet efter den enkeltes behov og med særlig vægt på forudsigelighed, struktur, tryghed og nærhed; faglige succesoplevelser; rummelige og omstillingsparate lærere og øvrigt pædagogisk personale; samt fokus på en helhedsorienteret og tværfaglig tilgang. Det er nogle af de gode erfaringer, som de 8 udvalgte institutioner fremhæver.
Rapporten er udarbejdet som et delprojekt under Barnets Reforms forskningsbevilling med økonomisk støtte fra det daværende Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.

Formål med rapporten

Gennem de senere år har reformer og indsatser, rettet mod grundskolen, haft øget faglighed som et centralt mål. Folkeskolereformen, der trådte i kraft med virkning fra og med skoleåret 2014/2015, har bl.a. til formål at styrke alle børns faglighed samt mindske betydningen af elevernes sociale baggrund for deres faglige resultater i skolen. I samme periode har omstillingen til øget inklusion ført til, at flere børn undervises i folkeskolens almene skoletilbud. Det gælder også de anbragte børn og unge, der tidligere i højere grad gik i intern skole på opholdssteder og døgninstitutioner. I dag kan et barn, der er blevet anbragt af sociale grunde, kun henvises til et internt skoletilbud fremfor i folkeskolen, hvis det vurderes som mest hensigtsmæssigt, fx på grund af svære adfærdsvanskeligheder hos barnet. Som et resultat af denne udvikling har elevgrundlaget for de interne skoler ændret sig, så skolerne skal rumme færre og mere belastede elever end tidligere.

Formålet med denne rapport har været at indsamle og præsentere erfaringer fra otte institutioner, der i anbringelsesmiljøet fremhæves som særligt gode til at give anbragte børn et godt internt skoletilbud. Indsatserne i rapporten er medtaget som inspiration for andre interne skoler i deres arbejde med at styrke anbragte børn og unges faglighed. Skolerne i undersøgelsen er udvalgt på baggrund af anbefalinger fra fageksperter, og der er dermed ikke her tale om en evaluering endsige en effektmåling af deres indsatser.

Problemstilling

Det er forskningsmæssigt velunderbygget, at anbragte børn klarer sig dårligere i skolen end deres jævnaldrende (Andersen, 2008; Ottosen & Christensen, 2008; Egelund m.fl., 2008; Olsen, Egelund & Lausten, 2011; Bryderup & Trentel, 2012; Lausten, m.fl., 2013). Anbragte børn oplever flere skoleskift og flere perioder uden undervisningstilbud end ikke-anbragte (Andersen, 2008). Som unge voksne (ved 24-årsalderen) har de et lavere uddannelsesniveau, flere er på kontanthjælp, og færre er i beskæftigelse eller under uddannelse end tilfældet er blandt unge, der aldrig har været anbragt (Olsen, Egelund & Lausten, 2011).

Tidligere undersøgelser peger på, at der er en række mulige årsager til, at anbragte børn generelt klarer sig dårligere i skolen og efter endt skolegang end ikke-anbragte. Anbragte børn er en meget sammensat gruppe, men fælles for mange af dem er vanskeligheder med at fungere i en ”almindelig” hverdag. I cirka hver anden anbringelsessag i 2006 blev årsagen angivet som generelle adfærds- og tilpasningsproblemer (Andersen, 2008). For de mest belastede anbragte børn er en sandsynlig hovedårsag til deres skolemæssige problemer, at de har flere diagnoser på alvorlig sygdom og handicap som fx ADHD, psykisk udviklingshæmning og autisme (Egelund m.fl., 2009) samt sociale og psykiske problemer, der placerer dem uden for normalområdet på SDQ-skalaen[1] (Andersen, 2008). SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn viser desuden, at en del af disse børn har det, man kunne kalde generelle psykosociale og socioemotionelle udfordringer, idet anbragte som teenagere oftere viser tegn på depression, udviser eller overvejer selvskadende adfærd, eller har et anderledes problematisk forhold til mad og krop end deres jævnaldrende (Lausten m.fl., 2013).

De fleste anbragte børn kommer fra uddannelsesfremmede og socioøkonomisk svage hjem, og mange har et utilstrækkeligt fagligt udbytte af deres skolegang, ligesom de oplever flere skoleskift end normalt og perioder helt uden undervisning inden anbringelsen (Andersen, 2008; Egelund m.fl., 2009; Lausten m.fl., 2013; Gustafson m.fl., 2015). Ud over deres individuelle udfordringer har anbragte børn altså et svagere socialt og fagligt udgangspunkt end andre danske børn, og de får ofte en undervisning af ringere kvalitet og mindre omfang end børn i folkeskolen i al almindelighed (Bryderup, Madsen & Perthou, 2001). Det kan fx være, fordi de hyppigere fritages fra fag og prøver, eller fordi skolernes lille størrelse gør det vanskeligt for dem at etablere og opretholde et bredt udbud af faglige kompetencer, materialer, metoder og udstyr til varetagelsen af undervisningen. Senest har en undersøgelse fra 2015 dokumenteret, at anbragte børn stadig i vidt omfang fritages fra et eller flere fag og prøver (Gustafson m.fl., 2015). Trods de seneste års tiltag for at fremme fagligheden for bl.a. anbragte børn er det derfor stadig yderst relevant at samle de gode erfaringer fra velrenommerede interne skoler i en slags katalog, som andre interne skoler kan lade sig inspirere af.

Rapporten er således tænkt som en kilde til inspiration for interne skoler, der ønsker et styrket fokus på børnenes faglighed. Den indeholder eksempler på konkrete indsatser, tilgange til arbejdet og organisationsformer, der vurderes at kunne have en positiv betydning for elevernes faglige resultater og progression. Den primære målgruppe er fagfolk på døgninstitutioner og opholdssteder, som arbejder med anbragte børns skolegang, men den kan også være af interesse for kommunalbestyrelsesmedlemmer eller for sagsbehandlere, som har til opgave at finde anbringelsessteder, der giver anbragte børn de bedst mulige forudsætninger for en fremtid med uddannelse og arbejde.

Resultater

De otte institutioner i undersøgelsen oplever, at de har gode erfaringer med en række tiltag og indsatser i arbejdet med at give de anbragte børn et godt skoletilbud. Nogle af disse tiltag og indsatser retter sig mod indslusningen af nye elever, andre mod selve skolegangen på den interne skole eller en eventuel udslusning til en almen folkeskole. De beskrevne indsatser er ret forskelligartede. Nogle kan bedst beskrives som elevrettede indsatser og andre som organisatoriske tiltag. Deres forskellighed skyldes bl.a., at de er svar på forskellige strukturelle udfordringer af målgruppemæssig, økonomisk eller praktisk art, der er med til at påvirke interne skolers mulighed for at give eleverne et godt skoleudbytte. Indsatserne omfatter:

  • En lektiecafé, drevet af frivillige
  • Et visitations- og rådgivningsteam
  • Elevoverleveringer med fokus på faglighed og kontinuitet
  • Indslusningsforløb med værkstedsundervisning
  • Undervisning i praktiske læringsmiljøer som værksteder og dyrepark
  • Opdyrkning af faglighedskultur, fx gennem særlig ”afgangsklasse”
  • Fokuseret brug af elevplaner
  • Sanseintegration i undervisningen
  • Samarbejde med andre institutioner
  • Nye, fleksible indskrivningsformer
  • Udeskolelærer.

Selvom de interne skoler på de medvirkende opholdssteder og døgninstitutioner ikke nødvendigvis arbejder ud fra de samme tilgange og pædagogiske principper, viser der sig at være nogle fællestræk ved deres håndtering af de anbragte børns skolegang. Følgende er en opsummering af nogle af de mere overordnede og tværgående erfaringer, som fagpersonerne fra de medvirkende opholdssteder, døgninstitutioner og interne skoler i undersøgelsen fremhæver:

  • De interne skoler indretter skoledagen efter elevernes særlige behov og lægger i den forbindelse vægt på at skabe forudsigelighed, struktur, tryghed og nærhed.
  • Undervisningen af anbragte børn kræver rummelige og omstillingsparate lærere og øvrigt pædagogisk personale, som anerkender børnenes forskelligheder, behandler dem individuelt og iværksætter det konkrete læringsforløb, som bedst matcher eleven.
  • Børnene motiveres i høj grad til læring gennem faglige succesoplevelser. Det betyder i praksis, at de indimellem løser opgaver, som ligger under deres faglige niveau, men her vurderer det pædagogiske personale, at succesoplevelserne giver børnene den selvtillid, der ruster dem til at håndtere udfordringerne på næste faglige niveau.
  • Skolerne vægter en helhedsorienteret og tværfaglig tilgang. Et tæt samarbejde mellem barnets kontaktpædagog fra opholdsdelen og barnets kontaktlærer fra den interne skole kan fx være med til at sikre, at indsatsen tager afsæt i en overordnet forståelse for barnets følelsesmæssige, kognitive og sociale forudsætninger.

Konklusion og perspektivering

Rapporten giver en række konkrete eksempler på, hvordan interne skoler kan organisere sig i arbejdet med at fremme anbragte børn og unges mulighed for at blive så dygtige, som de kan.

Interviewene peger på tre hovedudfordringer i skolernes arbejde med at sikre fagligheden for den enkelte elev, der er indskrevet på en intern skole. Den første hovedudfordring vedrører den balancegang mellem faglige krav og omsorg for anbragte børns særlige behov, som er en nødvendig del af arbejdet med at sikre anbragte børn et tilfredsstillende udbytte af deres skolegang. Det, der er på spil, er altså spørgsmålet om, hvordan skolerne kan tilpasse undervisningen til elevernes behov og særlige situation, samtidig med at skolen udfordrer børnene fagligt og viser dem, at den tror på, at de kan klare opgaven. 

Den anden hovedudfordring, der er fremtrædende i materialet, er spørgsmålet om, hvordan små, interne skoler kan organisere sig ud af problemer med at leve op til krav om, at de skal tilbyde deres elever den fulde fagpakke og et undervisningstilbud, der fagligt modsvarer det, eleverne ville kunne få i folkeskolen. Skolerne i undersøgelsen arbejder på forskellige måder med at kompensere for deres lille størrelse og manglende mulighed for at etablere og opretholde fx den faglige ekspertise og det specialudstyr, et bredt fagudbud kræver. De gør det fx ved at bruge deres netværk og organisere sig fleksibelt i forhold til indskrivningsmuligheder.

Den tredje hovedudfordring hænger sammen med inklusionsmålsætningen og spørgsmålet om, hvordan elever fra interne skoler bedst kan udsluses til folkeskolen, når og hvis de bliver klar til det. Barriererne for udslusning kan bl.a. være manglende kendskab til eleven på den eksterne skole og manglende ressourcer til at give ekstra støtte i overgangsfasen, hvor eleven ofte har brug for det.

Metode og dataindsamling

Rapporten er skrevet på baggrund af en kvalitativ undersøgelse af otte udvalgte institutioners gode erfaringer med indsatser og tiltag til at styrke anbragte børn og unges faglige udbytte af deres skolegang. Institutionerne er udvalgt på baggrund af anbefalinger fra fagpersoner og eksperter, der vurderer, at disse institutioner hører til de bedste til at give anbragte børn og unge et godt skoletilbud. Formålet med undersøgelsen er at indhente og præsentere de indsatser og tiltag, som skolerne selv mener, er årsagen til deres succes. Beskrivelserne af indsatserne skal tjene til inspiration for andre interne skoler. Hensigten er altså ikke her at foretage en forskningsmæssig vurdering af effekten af skolernes indsatser på anbragte børns faglige resultater, men alene at beskrive eksempler på indsatser, tiltag og organisationsformer, der af faglige eksperter med kendskab til anbringelsesområdet vurderes som værende gode.

Datamaterialet består af 20 semistrukturerede, kvalitative interview med i alt 25 fagpersoner (ledere, lærere, faglærere og pædagoger) fra institutionerne i undersøgelsen. De syv har egen intern skole, mens den ottende institution er en akutinstitution, der er taget med på grund af personalets indsats for at fastholde et fokus på skolegangen i en akutanbringelsessituation. Interviewene er udført ude på institutionerne i løbet af året 2014. De spænder derfor over en tidsmæssig periode, hvor skolereformens ikrafttræden i august samme år ændrede vilkårene for at drive intern skole. Det ligger dog uden for undersøgelsens formål at afdække konsekvenserne af skolereformen på de indsatser, der beskrives i rapporten.

Læsevejledning

Rapporten henvender sig primært til praktikere, der arbejder med anbragte børns skolegang. Kapitel 1 beskriver aktuelle problemstillinger og udviklingen på området. Det indeholder også et kort dataafsnit, der giver et statistisk overblik over anbragte børn i Danmark. Kapitel 2 indeholder en kort introduktion til undersøgelsens metode og udførelse. Læsere, der allerede er godt inde i området, og som fortrinsvis søger konkret inspiration til, hvordan anbragte børns skoletilbud kan forsøges styrket, kan gå direkte til kapitel 3. Her indgår beskrivelser af 11 gode erfaringer, som de medvirkende interne skoler har præsenteret os for. I kapitel 4 opsamler og perspektiverer vi tre hovedtemaer fra rapporten.

 

[1]. SDQ står for Strengths and Difficulties Questionnaire og er en internationalt anerkendt standardiseret skala til måling af børns socioemotionelle styrker og svagheder samt eventuelle adfærdsproblemer.

Forfattere Stine Bagger
Katrine Syppli Kohl, SFI
Marie Tholund Strande
Kirstine Karmsteen, SFI
Chantal Pohl Nielsen, SFI
Udgivelsesdato 24.08.2016
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
E-ISBN 978-87-7119-388-6
Sidetal 92
Publikationsnr. 16:21
Kontaktperson

Chantal Nielsen

Kontaktperson
DIREKTE 33 69 77 55 E-MAIL cpn@sfi.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Børn, unge og familie
emneord: Anbringelser, Foranstaltninger for børn og unge

Projekt

Denne publikation er en del af projektet "Barnets reform"

Søg på sfi.dk