SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Anbragte børns udvikling og vilkår
Hent udgivelsen (1.665 KB)
Del
Rapport

Anbragte børns udvikling og vilkår

Resultater fra SFI's forløbsundersøgelser af årgang 1995

Del
SFI’s Forløbsundersøgelse af anbragte børn følger samtlige anbragte danske børn født i 1995. Denne anden rapport fra undersøgelsen viser, at de fleste af de nu 11-årige anbragte børn er ringere stillet end andre børn. De har oftere end andre børn psykiske og sociale problemer. De er mere syge og har det sværere i skolen. Kun halvdelen klarer en almindelig skolegang uden specialforanstaltninger.
Rapporten viser, at det er dem, der har den mest belastende sociale baggrund, der er anbragt uden for familien: Deres mødre er oftere ”teenagemødre” og er oftere enlige. Forældrene har også oftere problemer med misbrug, vold og kriminalitet og har generelt flere helbredsproblemer og dårligere økonomi end andre børns forældre.
Undersøgelsen er baseret på interview med børnene selv og på spørgeskemaer til de voksne omkring dem: på anbringelsessteder og i socialforvaltninger. Derudover indgår der omfattende registeroplysninger om børnenes sociale og økonomiske baggrund. SFI’s børneforløbsundersøgelse af hele årgang 1995 gør det tilmed muligt at sammenligne med de øvrige 11-årige børn i Danmark.

RESUMÉ: ANBRAGTE BØRNS UDVIKLING OG VILKÅR. RESULTATER FRA SFI'S FORLØBSUNDERSØGELSE AF ÅRGANG 1995.


Denne rapportering fra SFI’s Forløbsundersøgelse af anbragte børn omhandler en af de mest udsatte dele af den danske børnebefolkning, nemlig alle danske børn født i 1995, der er eller tidligere har været anbragt uden for hjemmet. Forløbsundersøgelsen følger dem ca. hvert tredje år igennem deres barndom, ungdom og tidlige voksne liv. Den første rapportering beskrev børnene i 7-årsalderen. I denne anden rapportering er børnene ca. 11 år.

Rapporten bygger på data fra første og navnlig anden dataindsamling i SFI’s Forløbsundersøgelse af anbragte børn. I denne anden dataindsamling er der foretaget standardiserede interview med børnene selv og sendt spørgeskemaer til barnets anbringelsessted og til socialforvaltningerne. Herudover har vi anvendt registerdata fra Danmarks Statistik vedrørende de anbragte børn og deres familier.

De anbragte børn bliver i rapporten sammenlignet med alle danske børn født i 1995 og med en sammenligningsgruppe af socialt dårligt stillede børn fra samme årgang, som ikke er eller har været anbragt, men som derimod på et eller andet tidspunkt har modtaget en forebyggende foranstaltning.

DE ANBRAGTE BØRNS FORÆLDRE
Forældre til anbragte børn i denne aldersgruppe er generelt væsentligt dårligere stillet end forældre til jævnaldrende børn i befolkningen som helhed og forældre til sammenligningsgruppen af socialt dårligt stillede børn.

Forældrene til de anbragte børn er demografisk kendetegnet ved, at knap en sjettedel (15 %) er gift eller samlevende. Mere end halvdelen af mødrene til anbragte børn er enlige (56 %). De anbragte børn kommer således overvejende fra brudte familier. Anbragte børn er også oftere født af teenagemødre end de jævnaldrende børn i befolkningen, idet hvert tiende anbragte barn er født af en teenagemor. Og gennemsnitligt er mødrene til de anbragte børn yngre end mødrene til jævnaldrende børn i befolkningen, når barnet fødes. Forældrene til de anbragte børn er desuden kendetegnet ved overdødelighed sammenlignet med befolkningen som helhed. Lidt over hvert tiende anbragte barn er i en situation, hvor enten en eller begge forældre er døde. En meget lille gruppe af børnene (0,75 %) er forældreløse, idet begge forældre er døde.

Forældrenes sociale forhold adskiller sig også markant fra andre børnefamiliers. Forældrene er dårligere stillet, hvad angår skole- og erhvervsuddannelser. 10 % af de anbragte børns mødre og 14 % af fædrene har en uddannelse under folkeskolens afgangsprøve, mens 59 % af mødrene og 31 % af fædrene ikke har nogen uddannelse udover folkeskolens afgangsprøve. Kun 17 % af de anbragte børns mødre og 22 % af fædrene, har en eller anden form for erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. En stor del af forældrene er marginaliseret på arbejdsmarkedet, idet 79 % af de anbragte børns mødre og 40 % af fædrene er uden for arbejdsmarkedet eller forsørget ved førtidspension, kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge. Forældrene har endvidere lave indkomster. I lyset af, at så mange anbragte børn har en enlig mor, bliver oplysningerne om indkomst grellere, idet anbragte børns mødre skal forsørge en familie for gennemsnitligt ca. 135.000 kr. netto om året. I forlængelse af de lave indkomster viser tallene en overforekomst af fattigdom blandt de anbragte børns mødre. Hvert syvende barn oplever et hjem med stærk materiel knaphed.

Relativt mange af forældrene har selv været anbragt uden for hjemmet. Næsten halvdelen af de anbragte børn har mindst én forælder, der selv har været anbragt uden for hjemmet som barn eller ung.

Anbragte børns forældre har yderligere en markant overhyppighed af misbrugsproblemer. For knap halvdelen af de anbragte børn er en af de væsentlige anbringelsesgrunde, at forældrene har et misbrug. 13 % af de anbragte børns mødre og 10 % af deres fædre er registreret i misbrugsregistret. Dvs. at forældrene er kendte i behandlingssystemet.

Forældrene har også markant oftere end andre forældre levet et liv præget af kriminalitet. Næsten hvert tiende anbragte barn har en mor, der på et eller andet tidspunkt har siddet i fængsel, og hvert tredje har en far, der har det.

Forældre til anbragte børn er desuden karakteriseret ved helbredsmæssige problemer. Både mødre og fædre til anbragte børn har omtrent dobbelt så mange diagnoser på somatiske sygdomme som mødre og fædre til børn i befolkningen som helhed. Hvad angår psykiatriske diagnoser har navnlig mødre til anbragte børn en høj oversygelighed. 45 % af de anbragte børns mødre har en psykiatrisk diagnose, mens det gælder for 28 % af fædrene. 15 % af de anbragte børn har forældre, der begge har en psykiatrisk diagnose.

Forældrenes etniske baggrund adskiller sig ikke væsentligt fra forældre til jævnaldrende børn i befolkningen som helhed, når vi ser på familiesammensætningen, dvs. om familien er dansk, blandet dansk/etnisk eller rent etnisk.

Forældre til børn, der anbringes i førskolealderen, og forældre til børn, der anbringes senere, er ikke identiske grupper. De tidligt anbragte børns forældre – og specielt mødrene – har en højere forekomst end senere anbragte børns af social eksklusion, teenageforældreskab, børn med forskellige fædre, misbrug, kriminalitet og anbringelse uden for hjemmet. Begge grupper har en dårlig social situation sammenlignet med befolkningen som helhed, men de børn, der er anbragt senere, kommer fra forholdsvis mindre problembelastede familier end de tidligt anbragte børn.

Forældre til hjemgivne børn har en bedre social situation end de stadigt anbragte børns forældre, om end deres situation afviger klart negativt fra befolkningens som helhed. De har færre misbrugsproblemer, og deres hjemgivne børn har markant sjældnere en psykiatrisk diagnose, hvilket må formodes at lette forældrenes muligheder for at tage sig af dem.

I et forløbsperspektiv ser vi, at forældrenes generelle situation imidlertid kun er marginalt forandret i perioden fra 2003 til 2007. Der er intet i vores undersøgelse, der tyder på, at forældrene i 2007 har større social og psykisk styrke til at kunne imødekomme børns behov i en dagligdag i hjemmet.

BØRNENES SITUATION
Der er en række anbringelsesgrunde, som er helt dominerende i forhold til de 11-årige anbragte børn. 43 % af børnene er anbragt som følge af forsømmelse/ vanrøgt, 41 % som følge af forældrenes misbrug af alkohol og/eller stoffer, 37 % som følge af barnets adfærdsproblemer, 30 % som følge af forældrenes psykiske problemer/sindslidelse og 29 % som følge af barnets skoleproblemer. Det er stort set de samme anbringelsesgrunde, der dominerer ved både første og anden dataindsamling. Der er dog væsentligt flere 11-årige børn, der er anbragt som følge af adfærdsproblemer, psykiske problemer, skoleproblemer og seksuelle overgreb end blandt de 7-årige børn. Til gengæld er der markant færre, der er anbragt som følge af forældres psykiske problemer eller forældres psykiske udviklingshæmning.

De anbragte børn har markant hyppigere symptomer på psykiske og sociale problemer: adfærdsvanskeligheder, emotionelle problemer, hyperaktivitet, kammeratskabsproblemer samt problemer med prosocial adfærd. Efter anbringelsesstedernes opfattelse er halvdelen af de anbragte børn så belastede, at de falder uden for normalområdet. Generelt kan der ikke observeres nogen markant udvikling i de anbragte børns symptomer på psykiske og sociale problemer, når vi sammenligner med de tilsvarende tal fra første dataindsamling. Ses der imidlertid alene på adfærdsproblemer, ligger væsentligt flere af de 11-årige børn inden for normalområdet end de 7-årige børn gjorde ved første dataindsamling, idet blot 40 % faldt inden for normalområdet i 2003, mens andelen i 2007 er øget til 50 %.

De anbragte børn har en markant oversygelighed. Anbragte børn har i højere grad end deres jævnaldrende ikke-anbragte langvarige sygdommeblandt de anbragte børn (88 %) giver udtryk for at være meget glade for deres liv eller at have det godt end blandt de jævnaldrende (95 %).

Anbragte børn har en vanskeligere skolesituation end deres jævnaldrende. Knap halvdelen (46 %) af de anbragte børn, modtager almindelig undervisning, halvt så mange (22 %) får i større eller mindre udstrækning specialundervisning, en ottendedel (13 %), går på en specialskole, og lige så mange undervises på en intern skole på et anbringelsessted. Mere end hvert tredje barn bliver klassificeret til et indlæringsniveau under 4. klasse, altså markant lavere end det, man forventer af børn i denne alder.

Anbragte børn har væsentligt færre fritidsaktiviteter end andre børn. Dobbelt så mange af de anbragte (29 %) som af de jævnaldrende i befolkningen som helhed (14 %) går ikke til nogen fritidsaktiviteter. Omfanget af fritidsaktiviteter beror bl.a. på, hvilket omsorgsmiljø barnet bor i. Andelen af børn uden ugentlige skemalagte fritidsinteresser er mærkbart større blandt hjemgivne børn og børn anbragt på institution eller opholdssted (henholdsvis 46 % og 43 %) end blandt børn i familiepleje (26 %).

En væsentlig andel af de anbragte børn oplever et betydeligt tab af slægt og netværk, idet de enten ikke har kontakt med forældre, søskende, bedsteforældre, fætre/kusiner samt tanter/onkler. 28 % af de anbragte børn får ikke besøg af deres fædre, hvilket i forhold til mødrenes gælder for 10 %. Af de børn, der ikke er anbragt samme sted som deres søskende, er der relativt få (3 %), der ser deres søskende oftere end et par gange om måneden. Kun 6 % af de anbragte børn ser slet ikke deres bedsteforældre, men der er en tendens til, at børnene fortrinsvis har kontakt til bedsteforældrene på morens side (navnlig mormoren). Hyppigheden af anbragte børns besøg af kammerater og venner afhænger af børnenes omsorgsmiljø. Anbragte børn i plejefamilier får oftere besøg af kammerater end børn anbragt på andre anbringelsessteder.

Mobning er for nogle af de anbragte børn også hyppigt forekommende. Op mod hvert sjette barn, som er anbragt på en institution, et socialpædagogisk opholdssted eller er hjemgivet, er blevet mobbet mange gange inden for det sidste halve år. Dette er væsentligt oftere end børn i plejefamilier og de jævnaldrende børn i befolkningen som helhed oplever. For de fleste af de børn, der mobbes, foregår det i skolen.

Etniske minoritetsbørn i 10-11-årsalderen bliver i væsentligt mindre omfang anbragt uden for hjemmet i denne aldersgruppe. Etniske minoritetsbørn med oprindelse uden for Europa adskiller sig fra andre anbragte børn ved, at de generelt er anbragt i kortere perioder. Gruppen med blandet dansk og etnisk minoritetsoprindelse adskiller sig imidlertid ikke fra de danske anbragte børn.

Overordnet set har de 11-årige anbragte børn oplevet en relativt høj grad af stabilitet i deres anbringelser. Det viser sig ved, at 88 % af børnene højst har oplevet at være anbragt to steder. Dvs. at der er en andel på 12 %, hvor graden af ustabilitet (målt ved tre eller flere anbringelsessteder) er høj. Ikke mindst gælder det børn, der er anbragt i førskolealderen og har haft et længere forløb, hvor skift har kunnet finde sted.

ANBRINGELSESSTEDERNE
Familiepleje er i alle aldre (0-11 år) den mest anvendte anbringelsesform. Den kønsmæssige fordeling i familiepleje er ligelig, mens drenge dominerer på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder. 14 % af de 11-årige anbragte børn er i slægts- eller netværkspleje. Børn, der er anbragt som følge af egne problemer, er i væsentligt højere grad anbragt på døgninstitution eller på et socialpædagogisk opholdssted end i familiepleje eller slægts- og netværkspleje. Børn, der er anbragt som følge af overgreb, er derimod i væsentligt mindre grad anbragt i slægts- og netværkspleje end i almindelig familiepleje, på døgninstitution eller på et socialpædagogisk opholdssted.

Det ser ud, som om det styrende princip i anbringelserne er børnenes egne skader frem for forældrenes vilkår, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved, at børn hjemgives til relativt risikable hjemmemiljøer, hvis de selv i mindre grad har psykiske og adfærdsmæssige symptomer. Dette princip ser kun ud til at vige for anbringelser af børn, der typisk er små ved første anbringelse og har ekstremt belastede forældre, der på alle variable er de dårligst stillede af samtlige børnegruppers forældre.

Statistisk er det de mest belastede børn, der bliver anbragt uden for hjemmet. Det betyder, at anbringelserne i et statistisk lys ser velbegrundede ud. Det er dog meget forskellige grupper af børn, der anbringes uden for hjemmet, hvilket der også skelnes imellem i valget af anbringelsessted.

SOCIALPOLITISKE PERSPEKTIVER
Mange af de socialpolitiske perspektiver, som fulgte af den første rapportering fra Forløbsundersøgelsen af anbragte børn, er også gennemgående i denne anden rapportering. Både forældrene til de anbragte børn samt de anbragte børns egen situation er generelt ikke væsentligt forandret.

Et væsentligt socialpolitisk perspektiv i denne rapport er, at forældre til de anbragte børn som gruppe betragtet socioøkonomisk er en meget belastet gruppe. Forældre til anbragte børn er op imod så mange odds på flere områder samtidigt, at der skal en ganske kompleks, intensiv, tværfaglig og koordineret social indsats til, hvis der skal ske forandringer i deres liv. Der er behov for socialt arbejde, som rykker anbragte børns forældre/mødre fra gruppen af dem, hvis børn anbringes, til gruppen af dem, der kan udøve heltidsforældreskab på et tilfredsstillende niveau. Forandringen af forældrenes situation synes imidlertid at være yderst vanskelig at opnå, idet forældrenes situation fra 2003 til 2007 stort set er uforandret.

En anden socialpolitisk udfordring er, at de 11-årige anbragte børn i lighed med de 7-årige har betydelige helbredsmæssige, psykiske, sociale og skolemæssige problemer. Disse problemer kræver ekstraordinære indsatser i barnets eget hjem, på anbringelsesstedet og i skolen, hvis børnene skal kompenseres og udvikle sig positivt i forhold til deres nuværende situation. Anbringelse uden for hjemmet, og dermed placering i andre omgivelser end det hjemmemiljø, der for en stor del af børnene anses for skadeligt, vil for de fleste af børnene ikke i sig selv være nok til at forbedre deres udviklingschancer. 

Forfattere Tine Egelund
Dines Andersen
Anne-Dorthe Hestbæk, SFI
Mette Lausten, SFI
Lajla Knudsen, Rikke Fuglsang Olsen, Fredrik Gerstoft
Udgivelsesdato 01.10.2008
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978- 87-7487-910-7
Sidetal 327
Publikationsnr. 08:23
Forskningsemne

Denne publikation hører under Børn, unge og familie, Skole og uddannelse
emneord: Anbringelser, Skole og uddannelse

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk