SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer i Danmark,
Hent udgivelsen (1.603 KB)
Del
Rapport

Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer i Danmark,

En kortlægning

Del
Formålet med denne kortlægning er at tilvejebringe viden om politiske og religiøse antidemokratiske og ekstremistiske miljøer i Danmark. Det vil sige miljøer med holdninger, som kan være i konflikt med demokratiske styreformer og idealer om tolerance, og hvor der kan være en villighed til at gå uden om demokratiske procedurer for at gøre disse holdninger gældende.
Undersøgelsen kortlægger tre miljøer med i alt 15 grupperinger, der enten er højreradikale, venstreradikale eller islamistiske. De 15 grupper fordeler sig over hele landet. Alle afviser voldelige og kriminelle handlinger, men der er enkeltindivider knyttet til miljøerne, der ikke viger tilbage for at bruge den slags handlinger.
Rekrutteringen til grupperingerne foregår primært gennem personlige relationer og netværk samt internettet. Da kortlægningen er et øjebliksbillede, er det ikke muligt at konkludere, om de enkelte grupper er i vækst eller på retræte.
Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.

Resumé:  Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer i Danmark. En kortlægning 

I det seneste årti har der på nationalt og internationalt plan været politisk fokus på politiske og religiøse antidemokratiske og/eller ekstremistiske miljøer, særligt på højre- og venstreekstremisme og islamisk ekstremisme. Denne kortlægning har til formål at tilvejebringe viden om politiske og religiøse antidemokratiske og ekstremistiske miljøer i Danmark, herunder deres geografiske placering, organisering, ideologi, aktiviteter og rekrutteringsmetoder.
Begreberne ”antidemokratisk” og ”ekstremistisk” kan være svære at definere præcist, men i rapporten her forstås ekstremisme som holdninger, der i større eller mindre grad kan være i konflikt med demokratiske styreformer og idealer om tolerance, og en villighed til at gå uden om demokratiske procedurer for at gøre politiske eller religiøse holdninger gældende. Antidemokratisme forstås i forhold til en plurali-stisk forståelse af demokrati som tilfælde, hvor enten de demokratiske beslutningsprocesser ikke accepteres, hvor de fundamentale demokrati-ske værdier og normer for alle borgere afvises eller en kombination heraf.
Kortlægningen bygger primært på to typer af kvalitative metoder: interviews med lokale medarbejdere, eksperter og personer i miljøerne, samt et infomedie- og internetstudie. Det ambitiøse forsøg på at kortlægge alle landets politikredse er det første af sin art i Danmark. Data er indsamlet i en kortere periode i 2012 og 2013. Da emnet samtidig er svært at undersøge, indfanger kortlægningen givetvis ikke det fulde billede.
RESULTATER I det følgende vil de fem centrale analytiske og metodiske pointer fra kortlægningen kort blive præsenteret.
1) Kortlægningen har identificeret tre miljøer, hvor antidemokratisme eller ekstremisme potentielt kan finde sted: højreradikale, venstreradikale og islamistiske miljøer. Disse miljøer udgør ideologiske rammer og sociale netværk. Som en central del af miljøerne befolkes de af en række grupper og organisationer. Fra miljøerne udgår en række handlinger, som kan være direkte associeret med grupperne eller udført af enkeltindivider, som i en eller anden grad er i overensstemmelse med de overordnede ideologiske og holdningsmæssige forestillinger, der kendetegner miljøet. Samtidig er det klart, at disse miljøer langt fra er stabile og velafgrænsede enheder. For det første er miljøerne bevægelige og forandrer sig i takt med samfundsmæssige udviklinger. I skrivende stund har konflikten i Gaza endnu engang påvirket, hvad der sker i de tre miljøer. I dette er der også en metodisk pointe. Kortlægningen repræsenterer et nedslag i tid og kan derfor ikke fange disse bevægelser og forandringer, men kan med fordel kombineres med andre metoder. For det andet er det ofte svært at skelne mellem, hvad der er indenfor, og hvad der tilhører, hvad vi kunne kalde det politiske normalområde. Igennem kortlæg-ningen har forskergruppen løbende diskuteret, hvilke grupper der burde inkluderes. Denne diskussion vil givetvis fortsætte efter rapporten offentliggøres.
2) I forhold til fjendebilleder og opfattelser af demokrati er det interessant at bemærke, at især de højreradikale og de venstreradikale synes hovedsageligt bundet op i en konflikt med hinanden, som om-handler ikke mindst de etniske minoriteters status i Danmark (fx musli-mer). Inden for begge miljøer siges forsvaret af demokratiet at være centralt. Men, og det er i stor udstrækning derfor, de er medtaget i kortlægningen, i deres forsvar for demokratiet begrænser de andres demokratiske rettigheder. Således søger venstreradikale åbenlyst at forhindre især de højreradikale i at komme til orde, nogle gange med vold. Dette retfærdiggøres ved at etablere forbindelser mellem de højreradikale og fascismen. Højreradikale søger derimod at begrænse etniske minoriteters demokratiske rettigheder. Set i det lys er det påfaldende, at disse to fløje stort set ikke figurerer i de islamistiske miljøers interne diskussioner og debat. De islamistiske miljøer er orienteret imod sig selv og mod en intern debat omkring religiøs og moralsk ordentlighed, som på et mere overordnet plan handler om forholdet mellem religion og politik. Derudover er de stærkt optagede af internationale konflikter, hvor muslimer siges at blive undertrykt i demokratiets navn. Her ses demokratiet ikke som et gode, men som noget der må boykottes, også ved på forskelligvis fx at opfordre muslimer til ikke at stemme. Forslaget om indførsel af Sharia-zoner i bestemte bydele med høj koncentration af muslimer er et andet eksempel.
3) I de tre miljøer er der overvejende intern, ideologisk konsen-sus om en række forhold, men der er også store interne modsætninger inden for de enkelte miljøer, ikke mindst når det handler om tilstedeværelsen af individer, der benytter sig af kriminelle og voldelige metoder. Alle de kortlagte grupper afviser kriminalitet eller vold, men inden for det venstreradikale miljø er der fx personer, der villigt søger konflikt med politiet. Inden for det højreradikale og det islamistiske miljø er der en særlig problemstilling i forhold til enkeltindivider eller grupper, som normalt tilhører rocker- eller bandemiljøer. Et andet prekært spørgsmål har været deltagelse i krige især i Mellemøsten, som blandt andet har kostet livet på et fremtrædende medlem af en af de kortlagte grupper. Frygten i det omgivende samfund er ofte, at de deltager på islamistisk side. Generelt gælder det, at handlinger, som kan associeres til grupperinger, først og fremmest har et antidemokratisk sigte, som kommer til udtryk fx ved møder, ved uddeling af flyers eller demonstrationer. De mere ulovlige og voldelige handlinger synes ofte at udgår fra enkeltindivider uden direkte forbindelse til den mere organiserede del af miljøet. Dette er mest indlysende i forbindelse med banderelaterede individer, men forekommer også blandt individer, der simpelthen ”tolker” det mandat, de synes at være givet af miljøet eller af grupperne. Hvilken relation der eksisterer mellem de kortlagte grupper og disse enkeltindivider er svær at undersøge gennem en kortlægning. Vi kan blot notere os, at grupperne alle tager offentligt afstand fra brugen af vold, og at handlingerne forekommer.
4) I forhold til de grupper, der befolker de tre miljøer, har kort-lægningen identificeret i alt 15 grupper, der fordeler sig i hele landet som vist i tabel 1.1:

Tabel 1.1

Oversigt over antidemokratiske og/eller ekstremistiske organisationer og grupperinger og deres geografiske fordeling.

 

Gruppe

Politikreds

Højreradikale miljø

Danish Defence League

København, Midt- og Vestsjælland, Sydsjælland og Lolland-Falster, Østjylland, Midt- og Vestjylland og Syd-, Sydøst- og Sønderjylland

Danmarks Nationale Front

København, Nordsjælland

Dansk National Socialistisk Bevægelse

København

Right Wings

Midt- og Vestsjælland

Stop Islamiseringen af Danmark

København, Fyn, Nordjylland, Syd-, Sydøst- og Sønderjylland

Folkebevægelsen mod indvandring

Syd-, Sydøst- og Sønderjylland

Venstreradikale miljø

Antifascistisk Aktion

København, Nordjylland, Østjylland, Syd-, Sydøst- og Sønderjylland

Antiracistisk Netværk

Nordjylland, Østjylland

Libertære Socialister

København

REDOX

Østjylland, Midt- og Vestjylland, Syd-, Sydøst- og Sønderjylland

Islamistiske miljø

 

Hizb ut-Tahrir

København, Nordsjælland, Vestegnen, Sydsjælland og Lolland-Falster

Kaldet til Islam

København, Vestegnen

Dawah-centret

København, Vestegnen

Dawah-bærere

København, Vestegnen

Muslimsk Ungdomscenter

Østjylland, Sydøstjylland

 

 

 

Det ambitiøse udgangspunkt om at kortlægge hele landet har på mange måder være givende, men det har som sagt haft en pris. Det har således ikke været muligt at få et præcist indblik i størrelsen af de forskellige organisationer og grupperinger, og da kortlægningen er et øjebliksbillede, er det ligeledes svært at konkludere, hvorvidt de enkelte grupper er i vækst eller på retræte. Det billede, der fremkommer fra den nationale kortlægning, bekræfter den formodning, man kunne have, at miljøerne i stor udstrækning er koncentreret i byerne. Højreradikale synes dog generelt at være til stede i de fleste politikredse. Samtidig synes det islamistiske miljø at være delt mellem et Øst- og et Vestdansk miljø, hvor fx Hizb ut-Tahrir, som er dominerende i Hovedstadsområdet, ikke er identificeret vest for Storebælt.
5) Miljøerne er til en vis grad lokalt forankrede, og enkelte grupper er opsøgende på gadeplan, i boligområder og i skoler. Men ofte har de et nationalt eller internationalt fokus, hvor internettet spiller en stor rolle. Derfor behøver fraværet af grupper i enkelte områder ikke betyde fraværet af et miljø. Således sker rekruttering blandt højreradikale grupper i overvejende grad gennem personlige netværk. Herudover bruges internettet også flittigt af grupperne og særligt de sociale medier til at promovere sig selv. For de venstreradikale grupper har vi ikke klart kunnet identificere rekrutteringsstrategier. Dog formoder vi, at der bl.a. rekrutteres gennem sociale tiltag, såsom fester, koncerter, demonstrationer og diverse events, hvor internettet spiller en central rolle. For de kortlagte islamistiske grupper sker den bærende rekruttering i høj grad gennem netværk og personlige relationer. Internettet bruges også til rekruttering. I dette er der en væsentlig metodisk pointe, som peger på, at fremtidige kortlægninger og undersøgelser af miljøerne med fordel kan bruge endnu flere ressourcer end nærværende kortlægning på studier af Paltalk, Facebook og andre sociale medier.

Nyheder og artikler om denne publikation
Forfattere Lisbeth Pedersen, SFI
Udgivelsesdato 09.09.2014
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
E-ISBN 978-87-7119-255-1
Sidetal 90
Publikationsnr. 14:19
Forskningsemne

Denne publikation hører under Beskæftigelse og arbejdsmarked, Samfund og sammenhængskraft
emneord: Kriminalitet, Eksklusion, Samfundsdeltagelse

Anden relevant SFI-forskning

Relaterede arrangementer
Tidligere

Søg på sfi.dk