SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Bedre overgange for udsatte unge
Hent udgivelsen (1.576 KB)
Del
Rapport

Bedre overgange for udsatte unge

Midtvejsevaluering af efterværnsinitativet 'Vejen til uddannelse og beskæftigelse'

Del
Denne rapport er en midtvejsevaluering af efterværnsinitiativet ’Vejen til uddannelse og beskæftigelse’. Initiativet er iværksat af Socialstyrelsen for at støtte anbragte og tidligere anbragte unge til at opnå et bedre og mere stabilt ståsted indenfor uddannelse og beskæftigelse.
Evalueringen samler de foreløbige erfaringer fra fire forsøgskommuner, hvor man med afsæt i en særlig samarbejdsmodel samler relevante fagpersoner, fx fra social-, arbejdsmarkeds- og uddannelsessystemet, omkring det samme bord, og hvor den unges egen deltagelse og ønsker for fremtiden står centralt. Forsøgskommunerne er Fredericia, Gentofte, København og Roskilde.
Om end kommunernes erfaringer med samarbejdsmodellen endnu er spæde, viser evalueringen, at der i den tidlige fase er lagt vigtige byggesten til på sigt at opnå bedre overgange for de unge. De interviewede fagpersoner giver udtryk for, at der arbejdes mere koordineret, målrettet og med et øget fokus på de unge ønsker og kompetencer som udgangspunkt for indsatsen.
Evalueringen bygger på fokusgruppeinterview og individuelle interviews med fagpersoner i de fire kommuner og med anbragte eller tidligere anbragte unge.

Resumé:  Bedre overgange for udsatte unge. Midtvejsevaluering af efterværnsinitiativet 'Vejen til uddannelse og beskæftigelse' 


Denne rapport er en midtvejsevaluering af efterværnsinitiativet ’Vejen til uddannelse og beskæftigelse’. Initiativet er sat i sø for at støtte anbragte og tidligere anbragte unge i at opnå et bedre og mere stabilt ståsted inden for uddannelse og beskæftigelse. Initiativet består af en samarbejdsmodel, der skal inddrage relevante professionelle og personer i de unges netværk i et fælles samarbejde omkring den unge. Hensigten med samarbejdsmodellen er, allerede fra de unge fylder 15 år, at berede dem på overgangen til voksenlivet, efter at de fylder 18 år. Formålet med evalueringen har været at indsamle de deltagende projektkommuners erfaringer med samarbejdsmodellen – forbedrer modellen samarbejdet? Og anvendes modellen efter hensigten – med fokus på at støtte anbragte unge til at opnå uddannelse og beskæftigelse?

RESULTATER
Fire projektkommuner har deltaget i en forsøgsfase, hvor samarbejds-modellen er blevet udviklet og afprøvet. Om end kommunernes erfaringer med samarbejdsmodellen endnu er spæde, viser midtvejsevalueringen, at der i den tidlige fase lægges vigtige byggesten til på sigt at opnå bedre overgange for de unge, hvor de støttes bedre på deres vej mod uddannelse og beskæftigelse – byggesten, der kan opdeles i tre hovedtemaer: en koordineret ungeindsats, en målrettet ungeindsats og en indsats for og med de unge.

Midtvejsevalueringen indikerer, at samarbejdsmodellen leder til en bedre koordineret ungeindsats. En indsats, hvor:

  • Fagpersonerne løbende har opmærksomhed på den unge og rettidigt tilbyder den unge støtte
  • Alle fagpersoner i samarbejdsgruppen oplever fælles ansvar og forpligtelse, og alle engagerer sig i at skabe den bedst mulige ungeindsats for de unge
  • Der på tværs af både fagpersoner, personer i den unges netværk og den unge selv sker en kontinuerlig udveksling af viden om den unges aktuelle aktiviteter og mål, fremtidsplaner, handlemuligheder m.m.

Midtvejsevalueringen indikerer endvidere, at samarbejdsmodellen leder til en mere målrettet ungeindsats. En indsats, hvor der tages udgangspunkt i de unges uddannelse og beskæftigelse, ved at:

  • Samarbejdsgruppen lytter til de unge og tager udgangspunkt i de unges ønsker for fremtiden
  • Samarbejdsgruppen sørger for, at aftaler med og mål for den unge er så konkrete og tilpassede som muligt.

Det faglige fokus på de unges vej mod uddannelse og beskæftigelse kan give samarbejdet et mere ressourceorienteret fokus, hvor det ikke alene drejer sig om at gennemgå den unges personlige problemer, men også om at se på, hvad de unge kan og er gode til, og tage udgangspunkt heri.

Endelig indikerer midtvejsevalueringen, at samarbejdsmodellen fører til en indsats for og med de unge, hvor den unge i højere grad får med-bestemmelse og medansvar i forbindelse med beslutninger om deres fremtid, ved at:

  • De definerede mål og delmål tager udgangspunkt i de unges ønsker og kompetencer
  • Samarbejdsgruppen støtter og opmuntrer de unge til i en glidende overgang at påtage sig mere ansvar og bevæge sig mod selvstændighed.

Evalueringen peger samtidig på, at anbragte unge repræsenterer individuelle livsforløb. De unges udviklingshistorie og graden af kompleks opvækst har en betydning for, hvorvidt de allerede fra 15-års-alderen er parate til at tage en uddannelse eller få et arbejde. Misbrug og dårligt psykisk helbred er centrale faktorer, som ofte præger de unges livskvalitet og gør ungeindsatsen desto mere kompliceret. Her er det ikke nok med en uddannelses- eller en beskæftigelsesindsats. Der er behov for en helhedsorienteret social indsats med psykologstøtte og behandlingsforløb som de mest centrale indsatser. Resultaterne fra evalueringen understøtter øvrig efterværnslitteratur og peger således på, at anbragte unge har et andet life course end unge generelt set, hvilket indvirker på de unges parat¬hed i forhold til uddannelse, beskæftigelse og et ansvarsfuldt voksenliv. Med de unges komplicerede livsforløb in mente skal deres alder forstås som socialt og kulturelt afledt frem for som et biologisk faktum. Fagper-sonerne i denne evaluering ser derfor et behov for, at lovgivningen gøres mere fleksibel og tillader visse indsatser til unge, uafhængigt af om de er under eller over 18 år.

PERSPEKTIVER
Samarbejdsmodellens resultater er samtidig betinget af visse kontekstuelle forhold, som udgør særlige opmærksomhedspunkter:

  • De reelle uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, der er til stede i dag, spiller en central rolle for ungeindsatsens gennemslagskraft. Der er i dag markant øget konkurrence om pladserne – både hvad angår praktikpladser, uddannelsespladser og jobs. I de store byer er der også trængsel på boligmarkedet, og det at have en bolig er en vigtig forudsætning for at kunne engagere sig i fx en uddannelse. Denne konkurrence om praktikpladser, boliger m.m. skaber et udskillelsesløb, som det kan være svært for anbragte unge at nå succesfuldt igennem.
  • Kommunernes organisationskultur kan spille en rolle for, hvor vellykket ungeindsatsen generelt er. Kulturelle kløfter mellem forvaltninger og afdelinger og forestillinger om, hvad der er de andres arbejdsopgaver, kan lede til, at bolden blot spilles rundt blandt aktørerne. I den sammenhæng har samarbejdsmodellen vist et positivt potentiale i forhold til at bringe fagpersonerne sammen og udligne de kulturelle forestillinger, faggrupperne kan have om hinanden. Men det kræver en aktiv intern indsats i de kommunale systemer. Samarbejdsmodellen betyder en ændring af organisationskulturen, hvilket kræver en helhjertet indsats både fra fagpersonernes og ikke mindst fra ledelsens side. Forandringsprocessen bør involvere alle relevante parter og ikke alene foregå i forvaltningskrogene. Evalueringen viser, at når samarbejdet lykkes, giver det en professionel ro omkring opgave- og ansvarsfordeling, hvilket ansporer til en flerfaglig og koordineret indsats, der samler alles kompetencer og viden.

Således er denne rapport og viden om samarbejdsmodellen relevant for en række aktører i landets kommuner – både på ledelsesniveau og blandt fagpersoner såsom sagsbehandlere, UU-vejledere, familieplejekonsulenter, jobkonsulenter, faglige konsulenter og pædagogisk personale, der alle arbejder med udsatte børn og unge. Samarbejdsmodellen indskriver sig i et generelt nutidigt ønske om at skabe bedre tværfaglige samarbejder mellem kommunale forvaltninger og afdelinger. Set i det lys kan evalueringen også være relevant for fagpersoner fra en række øvrige fagområder, hvor der ønskes samarbejde på tværs.

GRUNDLAG
Evalueringen bygger på interview i de fire projektkommuner, som er foretaget i to runder. Den første runde fandt sted i marts-april 2012 kort efter, at projektet blev sat i gang, mens anden runde fandt sted i slutningen af udviklings- og afprøvningsfasen i november-januar 2013.

Første interviewrunde:

  • Fokusgruppeinterview med fagpersoner i hver kommune. Deltagerne i gruppeinterviewene har været sagsbehandlere, UU-vejledere, jobkonsulenter, pædagoger og fagledere. I alt fire fokusgruppeinterview med 28 informanter.


Anden interviewrunde:

  • Fokusgruppeinterview med fagpersoner i hver kommune. Deltagerne i gruppeinterviewene har på samme vis været sagsbehandlere, UU-vejledere, jobkonsulenter, pædagoger og fagledere og har som hovedregel været de samme deltagere som i første runde. I alt fire interview med 21 informanter.
  • Interview med en projektleder i hver kommune. I alt fire individuelle interview.
  • Interview med anbragte eller tidligere anbragte unge, hvor samar-bejdsmodellen er anvendt. I alt otte individuelle interview (syv ungeinterview og et interview med en kontaktperson på vegne af en ung).
Forfattere Stine Tankred Luckow, SFI
Turf Böcker Jakobsen
Anders Posselt Langhede
Jan Hyld Pejtersen, SFI
Udgivelsesdato 29.08.2013
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7119-177-6
E-ISBN 978-87-7119-178-3
Sidetal 98
Publikationsnr. 13:20
Kontaktperson

Jan Hyld Pejtersen

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 08 98 E-MAIL jhp@vive.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Børn, unge og familie
emneord: Børn og unge, Familie, Udsatte børn og unge, Foranstaltninger for børn og unge

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk