SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Blinde og stærkt svagsynedes levevilkår
Hent udgivelsen (854 KB)
Del
Rapport

Blinde og stærkt svagsynedes levevilkår

Muligheder og barrierer for samfundsdeltagelse

Del
Danmark har været omfattet af FN’s handicapkonvention siden 2009, og i tråd med konventionen er det overordnede mål med dansk handicappolitik, at alle borgere skal have lige muligheder, uanset eventuelle handicap. Denne undersøgelse belyser, i hvilket omfang dette sigte er opfyldt for gruppen af blinde og stærkt svagsynede.
Med udgangspunkt i borgernes egne oplevelser giver undersøgelsen et bredt billede af levevilkår og samfundsdeltagelse for voksne (16-64-årige), der er hhv. blinde og stærkt svagsynede. Rapporten belyser forskellige forhold omkring uddannelse, beskæftigelse, forsørgelse, sagsbehandling, diskrimination, deltagelse, livskvalitet og sundhed for gruppen – både sammenlignet med mennesker helt uden fysiske og psykiske handicap, og sammenlignet med mennesker med et andet større fysisk handicap.
Undersøgelsen viser, at blinde og stærkt svagsynede generelt klarer sig dårligere end mennesker uden handicap. Blandt andet har de fortsat et væsentligt lavere uddannelsesniveau og en svagere arbejdsmarkedstilknytning end den øvrige befolkning, og undersøgelsen finder ingen tendenser til en positiv udvikling. Samlet set udgør undersøgelsen et solidt grundlag for videre forskning i konkrete forskelle mellem levevilkår for blinde og stærkt svagsynede og levevilkår for andre grupper i samfundet.

Danmark har været omfattet af FN’s handicapkonvention siden 2009, og i tråd med konventionen er det overordnede mål med dansk handicappolitik, at alle borgere skal have lige muligheder, uanset eventuelle handicap. Synsnedsættelse er en form for handicap, som i nogle tilfælde kan kompenseres i så høj grad, at mange barrierer for at opnå lige muligheder kan overvindes. For at tilrettelægge en rationel socialpolitisk indsats, der bedst kan sikre lige muligheder for blinde og stærkt svagsynede, er det væsentligt at bevare et overblik over de muligheder og barrierer, som blinde og stærkt svagsynede oplever i deres hverdagsliv.

Med udgangspunkt i borgernes egne oplevelser giver denne undersøgelse et bredt billede af levevilkår og samfundsdeltagelse for voksne (16-64-årige), der er hhv. blinde og stærkt svagsynede. I denne rapport har vi primært fokus på status for 2016, og i det omfang det har været muligt, har vi også set på udviklingen siden 2009, hvor den første bølge af blindeundersøgelsen blev gennemført (Bengtsson, Mateu & Høst, 2010). Formålet med denne rapport er dermed at afdække, hvorvidt og i hvilken grad voksne (16-64-årige) blinde og stærkt svagsynede oplever begrænsninger, sammenholdt med øvrige grupper i samfundet i forhold til følgende fokusområder:

  • Uddannelse
  • Beskæftigelse
  • Forsørgelse
  • Deltagelse og tilgængelighed
  • Sagsbehandling
  • Diskrimination
  • Livskvalitet
  • Sundhed.

I Danmark er Dansk Blindesamfunds medlemstal den bedste kilde til oplysninger om andelen af voksne med synshandicap. Undersøgelsen tager derfor udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt Dansk Blindesamfunds medlemmer i alderen 16-64 år, foretaget i efteråret 2016. Dertil har vi koblet registerdata samt data fra SHILD (Survey of Health, Impairment and Living conditions in Denmark). SHILD er en spørgeskemaundersøgelse, baseret på en repræsentativ stikprøve af tilfældigt udvalgte personer mellem 16 og 64 år i den danske befolkning, og den har en panelstruktur, hvilket gør det muligt at beskrive udviklingen i levevilkår over tid. SHILD har indtil videre været gennemført i 2012 og 2016.

I de tilfælde, hvor det er muligt, sammenligner vi situationen for gruppen af blinde og stærkt svagsynede i 2016 med en tilsvarende situation for hhv. en stikprøve af befolkningen helt uden større fysiske eller psykiske handicap samt en gruppe af personer med andet større fysisk handicap.

Der er nogen grupper, der er mindre tilbøjelige til at svare på spørgeskemaundersøgelser end andre. Fx kan vi se, at medlemmer af Dansk Blindesamfund, der er yngre, ikke i beskæftigelse samt har grundskole eller realeksamen som højeste fuldførte uddannelse, er underrepræsenterede. Derudover kan personer med kognitive vanskeligheder eller svære sygdomme have svært ved at deltage i spørgeskemaundersøgelser. Konsekvensen af bortfaldet af nogle af de sandsynligvis mest udsatte blinde og stærkt svagsynede er, at når vi sammenligner med befolkningen uden handicap, er det sandsynligt, at nogle sammenhænge i realiteten er større, end vi finder i denne undersøgelse. Det er vigtigt at være opmærksom på disse forhold, når vi tolker på resultaterne.

Vi anvender primært beskrivende analyser samt statistiske test for at undersøge, om der er statistisk signifikante forskelle mellem de grupper, som vi ønsker at sammenligne. Da mange af de forhold, som vi undersøger, kan hænge sammen med mange forskellige egenskaber hos respondenterne, laver vi desuden regressionsanalyser på udvalgte områder i rapporten.

Hovedresultater

Gruppen af blinde og stærkt svagsynede er en meget sammensat gruppe, både fordi der findes forskellige grader af synsnedsættelse, fordi synshandicappet er erhvervet i forskellige aldre, og særligt fordi synsnedsættelsen ofte er kombineret med andre former for funktionsnedsættelser. Analyserne viser, at ca. en tredjedel af gruppen af blinde og stærkt svagsynede også har et andet større fysisk handicap udover deres synshandicap. Vi har derfor gennemført separate analyser for blinde og stærkt svagsynede hhv. med og uden et andet større fysisk handicap, og resultaterne viser, at der er store forskelle mellem blinde og stærkt svagsynede hhv. med og uden andet større fysisk handicap. Overordnet set klarer blinde og stærkt svagsynede uden et andet større fysisk handicap sig bedre end blinde og stærkt svagsynede, der også har et andet større fysisk handicap. Og, lidt overraskende, klarer blinde og stærkt svagsynede, der også har et andet større fysisk handicap, sig ofte lidt bedre end gruppen, der har et andet større fysisk handicap .

Gruppen af blinde og stærkt svagsynede bliver ofte anset for at være en relativt ”stærk gruppe” i Danmark. Det kan blandt andet hænge sammen med, at Dansk Blindesamfund længe (siden 1911) har været aktiv i forbindelse med at sikre selvbestemmelse og ligestilling for borgere med synshandicap og tidligt har været inddraget i den socialpolitiske udvikling i Danmark. Ser man dette i kombination med den teknologiske udvikling, kunne man antage, at blinde og stærkt svagsynedes muligheder var forøget og barriererne reduceret.

På trods af et socialpolitisk engagement og en handicappolitik med målsætningen om lige muligheder, ser vi dog fortsat væsentlige forskelle, når vi sammenligner med personer uden handicap. Blandt andet viser analyserne, at blinde og stærkt svagsynede fortsat klarer sig markant dårligere end personer uden handicap på nogle af velfærdsstatens kerneområder, nemlig uddannelse og beskæftigelse.

Uddannelse

Analysen viser, at blinde og stærkt svagsynede i gennemsnit har et lavere uddannelsesniveau og en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end personer uden handicap. Sammenlignet med hhv. personer uden handicap og personer med andet større fysisk handicap har blinde og stærkt svagsynede oftere kun grundskole- eller realeksamen som højeste fuldførte uddannelsesniveau. Analyserne viser også, at der i årene 2009 til 2015 er sket et fald i andelen af blinde og stærkt svagsynede i alderen 30-35 år, der har en kompetencegivende uddannelse. I 2009 havde 52 pct. en kompetencegivende uddannelse, mens det samme gjorde sig gældende for 38 pct. i 2015.

Mere end hver fjerde blandt blinde og stærkt svagsynede har på et tidspunkt droppet ud af mindst én uddannelse, hvilket er lidt flere end blandt personer uden handicap, men lidt færre end blandt personer med et andet større fysisk handicap. Som den vigtigste begrundelse for at droppe ud angiver blinde og stærkt svagsynede oftest, at sygdom eller handicap gjorde det for svært at gennemføre uddannelsen.

Beskæftigelse

Tidligere undersøgelser viser, at sandsynligheden for at være i beskæftigelse stiger med stigende uddannelsesniveau, både for personer med og uden handicap (Larsen & Larsen, 2017). Det lave uddannelsesniveau blandt blinde og stærkt svagsynede påvirker også deres beskæftigelsesfrekvens. Analyserne viser, at blinde og stærkt svagsynede fortsat er markant sjældnere i beskæftigelse og har mindre sandsynlighed for at være i ordinær beskæftigelse, sammenlignet med personer uden handicap, men også sammenlignet med personer med andet større fysisk handicap. Særskilt for blinde og stærkt svagsynede, der også har et andet større fysisk handicap, er der 71 pct., der er helt uden beskæftigelse, og blandt blinde og stærkt svagsynede uden andet større fysisk handicap gælder dette 45 pct.

Blandt blinde og stærkt svagsynede angiver 39 pct., at de ikke har modtaget tilstrækkelig og relevant rådgivning om den støtte, man kan opnå fra det offentlige, hvis man har vanskeligheder med at påtage sig et job på lige vilkår med andre. Yderligere 24 pct. har kun delvist oplevet, at de har modtaget tilstrækkelig og relevant rådgivning.

Der tegner sig altså et billede af, at blinde og stærkt svagsynede fortsat møder mange barrierer i uddannelses- og beskæftigelseslivet, hvor resultaterne indikerer, at bedre adgang, større hensyn og mere rådgivning om støttemuligheder kunne gøre en positiv forskel.

Forsørgelse

Et lavt uddannelsesniveau og en svag arbejdsmarkedstilknytning blandt blinde og stærkt svagsynede kan endvidere have negative konsekvenser for deres økonomiske situation. Blinde og stærkt svagsynede angiver oftest førtidspension som deres primære indkomstkilde, og kun cirka en fjerdedel har lønindkomst eller indkomst fra selvstændig virksomhed som deres primære indkomstkilde. Imidlertid oplever gruppen af blinde og stærkt svagsynede oftere, at deres økonomi er ”virkelig god” eller ”god”, sammenlignet med hhv. personer uden handicap og personer med andet større handicap. Med førtidspensionsreformen fra 2013 kan billedet dog ændre sig, da personer med handicap under 40 år ikke længere kan tilkendes førtidspension, men skal indgå i fleksjob eller ressourceforløb. Ressourceforløbsdeltagere har en indtægt på niveau med kontanthjælp, hvilket er lavere end førtidspension.

Sundhed

Både denne undersøgelse og andre undersøgelser peger på, at der er en positiv sammenhæng mellem højere uddannelsesniveau og beskæftigelse, indkomst og sundhed. I tråd med de negative resultater i forhold til uddannelse og beskæftigelse finder vi også, at blinde og stærkt svagsynede har et væsentligt dårligere selvvurderet helbred og et højere BMI end personer uden handicap. Lidt paradoksalt er blinde og stærkt svagsynede dog den gruppe, der lægger størst vægt på, at deres kost er sund og nærende, og omtrent 40 pct. af gruppen er fysisk aktive 6-7 dage om ugen i gennemsnit. Blinde og stærkt svagsynede skiller sig ikke væsentligt ud fra personer uden handicap i forhold til søvn- og smertemønster.

Diskrimination

Diskrimination kan have konsekvenser for, om en person med handicap får en uddannelse, et job, den rigtige (og rettidige) behandling i sundhedsvæsnet, en forsikring osv. Cirka halvdelen af blinde og stærkt svagsynede oplever at være blevet diskrimineret, hvilket er på niveau med personer med andet større handicap. Det tilsvarende gælder cirka hver femte person uden handicap. Blinde og stærkt svagsynede oplever hyppigst diskrimination pga. deres handicap, og det er især ”fremmede personer”, der diskriminerer.

Blinde og stærkt svagsynede, der er i arbejde, oplever i mindre grad (14 pct.) diskrimination på arbejdspladsen, sammenlignet med de tilsvarende personer hhv. uden handicap (18 pct.) og med andet større fysisk handicap (20 pct.). Derimod har cirka hver tredje blinde og stærkt svagsynede oplevet at få afslag på at tegne forsikring med deres helbred eller handicap som begrundelse. Det er oftest ulykkesforsikring og livsforsikring, som de oplever at få afslag på.

Analyserne peger altså på, at der stadig kan være behov for et vedvarende fokus på og en fortsat udvikling hen imod øget ligebehandling og samfundsdeltagelse for personer med alvorlige synsnedsættelser i Danmark.

Sagsbehandling

Ikke overraskende er blinde og stærkt svagsynede oftere i kontakt med socialforvaltningen end personer uden handicap. Blinde og stærkt svagsynede oplever oftere, at de har indflydelse på den hjælp, de får, og får oftere den hjælp, som de har behov for, sammenlignet med hhv. personer uden handicap og personer med andet større fysisk handicap. Blandt blinde og stærkt svagsynede med et andet større fysisk handicap oplever 41 pct. dog, at de ikke har indflydelse på den hjælp, de får. 43 pct. af blinde og stærkt svagsynede oplever, at de ikke får hjælp til rette tid. Men overordnet set har gruppen tillid til, at kommunen yder den hjælp, der er behov for.

Deltagelse

I forhold til fokusområdet ”deltagelse” har vi især lagt vægt på tilgængelighed i bred forstand. Undersøgelsen tegner et billede af, at blinde og stærkt svagsynede er mere udfordrede i relation til tilgængelighed end personer uden handicap, men også mere udfordrede end personer med andet større fysisk handicap. Samtidig ser det ud til, at blinde og stærkt svagsynede ofte vælger aktiviteter (deltagelse) baseret på tilgængeligheden.

På trods af de teknologiske muligheder (fx talesyntese) ser det ud til, at blinde og stærkt svagsynede er udfordret af de digitale muligheder. Der er fx flere blandt blinde og stærkt svagsynede (21 pct.), der slet ikke kan finde de informationer, som de søger på offentlige hjemmesider. Det tilsvarende gælder blot 2 pct. blandt personer uden handicap og 10 pct. blandt personer med andet større fysisk handicap. De fleste blinde og stærkt svagsynede (73 pct.) oplever dog, at de generelt er velinformerede om, hvad der foregår i samfundet. Det ser dermed ud til, at den teknologiske udvikling har bidraget til at fjerne nogle barrierer, men at den samtidig også har skabt nogle andre.

Undersøgelsen viser endvidere, at fysisk adgang har meget stor betydning for blinde og stærkt svagsynedes valg af kulturtilbud, samt hvor de bevæger sig hen i lokalområdet. Der er også færre blandt blinde og stærkt svagsynede, der ubesværet kan benytte den kollektive transport, sammenlignet med både personer uden handicap og personer med andet større fysisk handicap, og disse problemer er særligt store for blinde og stærkt svagsynede, der erhvervede deres synshandicap efter 15-årsalderen.

Vi ser altså, at blinde og stærkt svagsynede oplever udfordringer, når de bevæger sig i lokalmiljøet, også på trods af, at godt over halvdelen (61 pct.) vurderer, at de har fået tilstrækkelig træning i at bevæge sig uden for hjemmet (inklusive i brug af særlige hjælpemidler). Det er også lidt mere end halvdelen (56 pct.), der vurderer, at de kan bevæge sig i lokalmiljøet uden vanskeligheder. Imidlertid er hver femte blinde og stærkt svagsynede nervøse for uheld eller for at fare vild, mens 36 pct. kan finde på helt at opgive at gå et sted hen, fordi de ikke kan finde vej.

Undersøgelsen tegner altså et billede af, at blinde og stærkt svagsynede er meget udfordrede af tilgængelighed i forbindelse med deres færden og deltagelse i hverdagslivet. Dette er i og for sig ikke overraskende, men understreger blot, at det er et område, hvor der stadig kan ske forbedringer.

Undersøgelsen tegner dog også et billede af, at blinde og stærkt svagsynedes sociale relationer eller kontakt ikke nødvendigvis er udfordret af tilgængelighed. Fx ser vi, at blinde og stærkt svagsynede i højere grad angiver (77 pct.), at de ser deres familie og venner mindst én gang om ugen, sammenlignet med både personer uden handicap (71 pct.) og personer med andet større fysisk handicap (69 pct.). Samtidig deltager blinde og stærkt svagsynede oftere i forenings- eller organisationsmøder. Social deltagelse er i dette tilfælde måske snarere et spørgsmål om, hvor eller hvordan den sociale aktivitet udformes. Måske kan den høje deltagelse blandt blinde og stærkt svagsynede forklares af, at de oftere mødes i hjemmet eller i velkendte miljøer.

Livskvalitet

Selv om blinde og stærkt svagsynede almindeligvis har gode sociale relationer, findes der en forholdsvis stor gruppe, som angiver, at de ”meget ofte” eller ”ofte” føler sig ensomme, og at de hellere ville være sammen med andre (18 pct.). Det tilsvarende tal blandt personer uden handicap er 8 pct. Sammenholdt med, at mange ofte ser familien, tyder det på en vis polarisering.

Blinde og stærkt svagsynede har samlet set en relativt høj livskvalitet: 79 pct. er enten meget tilfredse eller tilfredse med livet. Dette er en lidt lavere andel end blandt personer uden handicap (88 pct.), men en meget højere andel end blandt personer med andet større fysisk handicap (52 pct.).

Konklusion og perspektivering

Formålet med denne undersøgelse er at give et bredt billede af levevilkår og samfundsdeltagelse for voksne (16-64-årige), der er hhv. blinde og stærkt svagsynede. Den politiske målsætning om lige muligheder for alle personer i samfundet er baggrunden for formålet. Den danske målsætning om lige muligheder betyder, at det er yderst relevant vedvarende at undersøge, hvorvidt der er ulighed, og i givet fald hvor uligheden findes, for at bevare et overblik over, hvor og i hvilken grad der er behov for en eventuel indsats. En vedvarende monitorering giver bedre mulighed for netop at sikre lige muligheder i samfundet.

Resultaterne viser, at blinde og stærkt svagsynede generelt klarer sig dårligere end personer uden handicap. Blandt andet har blinde og stærkt svagsynede fortsat et væsentligt lavere uddannelsesniveau og en svagere arbejdsmarkedstilknytning end personer uden handicap, og vi ser ingen tendenser til en positiv udvikling. Tværtimod viser resultaterne, at der er sket en negativ udvikling siden 2009 i forhold til andelen af blinde, der har en kompetencegivende uddannelse. Det ser dermed ikke ud til, at de kompenserende ordninger, som findes på uddannelsesområdet, fx handicaptillæg til SU og specialpædagogisk støtte (SPS), er tilstrækkelige for at kompensere for barriererne i uddannelsessystemet. Også i forhold til sundhed, livskvalitet, deltagelse og diskrimination viser resultaterne, at blinde og stærkt svagsynede generelt klarer sig dårligere end personer uden handicap.

Rapporten præsenterer således overordnede resultater for oplevelser af forskelle på de fleste af de undersøgte områder. Rapporten giver dermed indikationer af, hvor der ligger nogle udfordringer, men vi kan fx ikke præcisere, hvordan en eventuel indsats i forhold til de uligheder, vi har fundet, bedst skal tilrettelægges. En dataudvidelse i form af uddybende gruppe- eller personinterview kunne give et mere detaljeret og nuanceret billede af målgruppens oplevelser og ville således kunne give et bedre fundament for at udpege konkrete indsatsområder og relevante indsatser.

Samlet set giver denne undersøgelse altså rigtig gode muligheder for at uddybe forståelsen af forholdene for blinde og stærkt svagsynede og udgør et solidt grundlag for videre forskning i forhold til i flere detaljer at belyse konkrete forskelle mellem levevilkår for blinde og stærkt svagsynede og levevilkår for andre grupper i samfundet.

Forfattere Anna Amilon, SFI
Lena Bech Larsen
Stine Vernstrøm Østergaard, SFI
Anna Høeg Rasmussen
Udgivelsesdato 30.11.2017
Udgiver VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
E-ISBN 978-87-7119-473-9
Sidetal 74
Publikationsnr.
Kontaktperson

Anna Amilon

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 08 14 E-MAIL ame@vive.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Udsatte grupper
emneord: Handicap

Projekt

Denne publikation er en del af projektet "Blinde voksne 2016"

Anden relevant SFI-forskning

Relaterede arrangementer
Tidligere

Søg på sfi.dk