SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Rapport

Børn af veteraner

Hverdagsliv og trivsel

Del
Siden starten af 1990’erne har Danmark sendt over 30.000 soldater og andet personel på internationale missioner – langt de fleste til Eks-Jugoslavien, Afghanistan og Irak.
Denne undersøgelse handler om de børn, hvis fædre har været udsendt på militære missioner i udlandet. For hvordan håndterer børn det særlige vilkår, det er at have en far, der rejser væk til et potentielt farligt arbejde og kommer hjem med nye erfaringer i bagagen, der kan påvirke hans psyke og udsyn? Hvordan er børnenes hverdag, hvordan trives de, og er der nogle markante forskelle på børn af veteraner og andre børn? Disse spørgsmål er fokus for undersøgelsen.
Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt børn af veteraner på henholdsvis 7, 11 og 15 år. Undersøgelsen er gennemført for og i samarbejde med Veterancentrets Videncenter, som er en del af Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

Siden starten af 1990’erne har Danmark sendt over 30.000 soldater og andet personel på internationale missioner – langt de fleste til Eks-Jugoslavien, Afghanistan og Irak (oplysninger fra Veterancentret, 2018).

Denne undersøgelse handler om børn, hvis far har været udsendt på militær mission i udlandet. For hvordan håndterer børn det særlige vilkår, det er at have en far, der rejser væk til et potentielt farligt arbejde og kommer hjem med nye erfaringer i bagagen, der kan påvirke hans psyke og udsyn? Hvordan er børnenes hverdag, hvordan trives de, og er der nogle markante forskelle på børn af veteraner og andre børn? Disse spørgsmål er fokus for undersøgelsen.

Veteranernes børn kan opleve udsendelsen på mange forskellige måder. Nogle soldater har børn, når de bliver udsendt, mens andre først får børn, efter at de er hjemvendt. Der er derfor børn, der oplever, at far er udsendt på et tidspunkt i barndommen, mens andre kun oplever tiden efter udsendelsen.

For de børn, der oplever udsendelsen, kan hverdagen blive påvirket både før, under og efter fars rejse. I perioden op til udsendelsen er far meget væk fra hjemmet for at forberede sig på missionen, og under missionen er han i sagens natur helt fraværende. Hjemkomsten kan også være en voldsom omvæltning for familien, der skal give plads til en hjemvendt, som skal omstille sig fra felten til hjemmelivet. Dertil kommer, at eventuelle fysiske eller psykiske følgevirkninger hos veteranen kan have betydning for barnets trivsel.

Undersøgelsens baggrund

Der er i de senere år – både i dansk og international sammenhæng – kommet en øget interesse for, hvad udsendelse betyder for et menneske, og hvordan vi som samfund håndterer tidligere udsendtes overgang til civilsamfundet (se fx Lyk-Jensen m.fl., 2011, 2012b). Men veteraner er ikke isolerede øer. De indgår også i familier, venskaber og i samfundet som helhed, og derfor er der sideløbende opstået et behov for viden om, hvilken betydning udsendelser har for bl.a. de pårørende.

Hovedparten af den forskning, der er lavet om pårørende til veteraner, stammer fra USA. Det betyder, at den kulturelle og samfundsmæssige kontekst er en anden end herhjemme, og resultaterne kan derfor ikke umiddelbart forventes også at gælde i en dansk kontekst. SFI udgav i 2015, i samarbejde med Veterancentret, en undersøgelse af, hvilken forskning der findes på området. Her viste en såkaldt ”gap map”, at der kun findes få europæiske og ingen skandinaviske undersøgelser af trivsel blandt pårørende til veteraner (Jensen m.fl., 2015). Undersøgelsen viste også, at langt de fleste studier af pårørende til veteraner fokuserer på forholdet til partneren, mens færre handler om forholdet til deres børn. Disse publikationer har primært fokus på forældre-barn forholdet, følelsesmæssig stress og rollejustering, når en udsendt vender hjem til familien, og i mindre grad på børns psykosociale trivsel og sundhed (Jensen m.fl., 2015).

Som udgangspunkt er der en risiko forbundet med at være udsendt på militære missioner. Denne risiko lever både de udsendte og deres pårørende med. Derfor vokser børn af veteraner op i familier med en stressfaktor, som ikke findes i andre familier. For manges vedkommende vender den udsendte hjem med et andet udsyn, en større erfaring og rigere på oplevelser, men 2 pct. vender også hjem med varige fysiske skader, fx en amputeret arm eller et ben, og 4 pct. vender hjem med større varige psykiske mén som fx posttraumatisk stress (PTSD) (Lyk-Jensen m.fl., 2012a). For denne gruppe er der grund til at være særligt opmærksom på deres re-integrering i samfundet og deres relationer til deres pårørende (Karstoft m.fl., 2015).

Formålet med denne undersøgelse er at skabe systematisk viden om vilkår og trivsel blandt børn af veteraner i Danmark. Undersøgelsen giver et overblik over, hvordan børn af veteraner har det, og kan pege på områder, hvor børn af veteraner adskiller sig fra deres jævnaldrende. Med denne type undersøgelse er det imidlertid ikke muligt at svare på, hvorfor børn af veteraner adskiller sig fra andre børn. Undersøgelsen henviser derimod til anden litteratur, som kan være med til at underbygge mulige forklaringer.

Hovedresultater

Undersøgelsen viser overordnet, at langt de fleste børn af veteraner trives godt, helt på linje med andre børn i Danmark. De lever i velfungerende familier, de kan lide at gå i skole og klarer sig godt fagligt, og de tager generelt færre risici i hverdagen end deres jævnaldrende. Det sidste betyder fx, at de ældste børn drikker og ryger mindre og er mindre involveret i kriminalitet end andre på deres alder.

Undersøgelsen tyder dog også på, at en mindre gruppe – nemlig de børn, hvis fædre har psykiske vanskeligheder – har det svært. Sammenlignet med børn af veteraner, hvis far ikke har psykiske vanskeligheder, har de oftere fraskilte forældre, de trives dårligere psykisk, de er mere ensomme og er mere udadreagerende. For de ældste børn betyder det sidste fx, at de oftere har begået hærværk, gået i byen med våben og tævet eller truet andre med tæv.

Undersøgelsen viser, at mens en mindre gruppe af børnene virker udsatte, så vokser de fleste børn af veteraner op i familiemiljøer, som kan betegnes som mere robuste og engagerede end gennemsnittet. Børnene fortæller fx i højere grad end deres jævnaldrende, at man taler meget sammen i deres familie, og at de har forældre, som de kan gå til med deres problemer, og som interesserer sig for deres skolegang. Børnenes svar tyder også på, at der i mange veteranfamilier er en mere anerkendende opdragelsesstil, hvor forældrene både er lydhøre over for barnet og stiller krav til det. Børnene fortæller dog også, at de i mindre grad bor i kernefamilier, og om, at de har flere konflikter i familien end andre børn, de oplever mere pres i hverdagen, og en større andel af dem trives dårligt psykisk end børn generelt. Undersøgelsen tegner derfor ikke et entydigt positivt billede af børnenes familieliv, men snarere et billede af, at der her er tale om en særlig type familier, der på godt og ondt engagerer sig i hinanden.

Perspektiver

Det er vigtigt at holde sig for øje, at denne undersøgelse ikke dækker alle børn af veteraner, men kun den gruppe, der har valgt at besvare undersøgelsens spørgsmål. Dette er især vigtigt, fordi det ikke er tilfældigt, hvem der har svaret. En analyse viser, at de børn, der ikke har svaret, ser ud til at have flere  vanskeligheder end dem, der har svaret. Det betyder, at det billede, der tegnes i undersøgelsen, formentlig er mere positivt, end hvis det havde været muligt at få svar fra alle, der var inviteret til at deltage i undersøgelsen. Det gælder formodentlig især den gruppe børn, hvis far har psykiske vanskeligheder, og undersøgelsen tyder på, at der bør være et særligt fokus på disse børn.

De mennesker, som udsendes på internationale missioner, er en særlig gruppe. For det første fordi det ikke er tilfældigt, hvem der søger ind i militæret, og for det andet fordi det ikke er tilfældigt, hvem der vurderes egnet til at blive sendt afsted. De, der bliver udsendt, har således gennemgået en række undersøgelser 
af fysisk og psykisk helbred, inden de kan tage afsted, hvilket betyder, at de er sundere end gennemsnitsbefolkningen (se fx Lyk-Jensen m.fl., 2011, 2012b). Dette kaldes i forskningslitteraturen for ”healthy soldier”- og “healthy warrior”-effekten.

At veteraner er en særlig type mennesker, kan også have betydning for det familieliv, de fører, og dermed også for deres børn. Denne undersøgelse tyder på, at børn af veteraner bor i robuste familier, der på godt og ondt engagerer sig mere i hinandens liv end gennemsnittet. Den måde, familielivet udfolder sig på, har betydning for børnenes adfærd og betyder, at børn af veteraner på den ene side trives i skolen og er mere artige end deres jævnaldrende og på den anden side har flere konflikter og har flere symptomer på lav psykisk trivsel. Undersøgelsen peger dermed også på nogle områder, hvor der er behov for større støtte til disse børn. Det gælder især de børn, som bor i brudte familier.


Til rapporten hører også notatet  Børn af veteraner – Hverdagsliv og trivsel - metodenotat. Notatet har fokus på de metodiske overvejelser, der lægger bag. I notatet beskrives blandt andet dataindsamlingen, hvem der har valgt at besvare undersøgelsen og hvad det betyder for resultaterne. 

Forfattere Signe Frederiksen, SFI
Mette Lausten, SFI
Udgivelsesdato 23.01.2018
Udgiver VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7119-486-9
E-ISBN 978-87-7119-487-6
Sidetal 48
Publikationsnr.
Kontaktperson

Signe Frederiksen

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 09 50 E-MAIL sfn@vive.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Børn, unge og familie
emneord: Familie, Børn og unge

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk