SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

SFI-rapport

Børn, der oplever vold i familien

Omfang og konsekvenser

Del
Formålet med denne undersøgelse er at belyse andelen af børn, der oplever vold i familien, og at indkredse de personlige og samfundsmæssige konsekvenser, når et barn vokser op i en voldsramt familie.
Undersøgelsen omhandler børn, hvis far og/eller mor er registreret som udøver af vold eller som offer for vold i et dansk offentligt register – det vil sige børn, som ser, hører om eller på anden vis oplever konsekvenserne af fysiske eller seksuelle voldshændelser, som involverer én eller begge af deres forældre. Ved at tage udgangspunkt i registerdata adskiller undersøgelsen sig fra de fleste andre undersøgelser af vold i familien, der ofte bygger på casestudier eller spørgeskemadata.
Rapporten belyser fire spørgsmål: Hvor mange børn oplever vold i familien, og hvor mange af disse børn er selv ofre for vold? Hvad kendetegner de voldsramte familier, og hvilke risikofaktorer er forbundet med, at et barn oplever vold i familien? Hvilke konsekvenser har det for børn og unge, at de oplever vold i familien? Og hvilke økonomiske konsekvenser har det for samfundet, at børn vokser op i familier med vold?

Baggrund

Det er et alvorligt samfundsmæssigt problem, at børn vokser op i voldsramte familier. Vold er ikke kun traumatiserende for de implicerede parter, men kan også føre til sekundære traumer hos børnene, der oplever volden. Når volden rykker ind i barnets nære familierelationer, skaber det utryghed og tab af velfærd. Børn kan tage skade af at være til stede, når andre udsættes for vold, specielt når voldsudøvere og/eller voldsofre er barnets forældre (Det norske Barne-, likestillings- og inkluderingsdepartement, 2013). Et barn, som lever med vold i familien, kan være konstant bange og i beredskab - også mellem voldsepisoderne - og det kan føre til alvorlige og varige skader, at børn ikke har et trygt miljø at udvikle sig i (Øverlien, 2012).

Igennem de senere år er man blevet opmærksom på, at det ikke kun er den mor eller far, der bliver mishandlet, som er offer for vold i familien. De børn, som på den ene eller den anden måde oplever vold i deres familier, er også voldsofre. Konsekvenserne af, at børn oplever vold i familien, kan være lige så voldsomme, som hvis barnet selv var blevet mishandlet (Sudermann & Jaffe, 1999). Derudover har vold i familien ofte – og i højere grad end andre typer af vold – langvarige effekter og skadelige virkninger (Yount m.fl., 2011). Følger af vold i familien kan være alt fra somatiske til psykiske reaktioner, og der er en statistisk sammenhæng mellem vold i familien og ringere trivsel, dårligere skolepræstationer, kroniske sygdomme, ringere livspotentiale og en tidligere død (Felitti, 2009).

Formål

Denne undersøgelse handler om børn, der oplever vold i familien. Det er børn, som ser, hører om eller på anden vis oplever konsekvenserne af fysiske eller seksuelle voldshændelser, som involverer én af eller begge barnets forældre. Formålet med undersøgelsen er, på baggrund af registeroplysninger fra offentlige registre i Danmark, at belyse andelen af børn, der oplever vold i familien, samt hvilke personlige og samfundsmæssige konsekvenser det har, når et barn vokser op i en voldsramt familie. Undersøgelsen er med til at besvare følgende spørgsmål om børn, som oplever vold i familien:

  • Hvor mange børn oplever vold i familien? Hvor stor en andel af disse er også selv ofre for volden?
  • Hvad kendetegner de voldsramte familier, og hvilke risikofaktorer er forbundet med, at et barn oplever vold i familien?
  • Hvilke konsekvenser har det for børn og unge, der oplever vold i familien?
  • Hvilke økonomiske konsekvenser har det for samfundet, at børn vokser op i familier med vold?

I undersøgelsen defineres en voldsramt familie som en familie med mindst ét barn, hvor barnets biologiske mor og/eller far er registreret som udøver af vold eller som offer for vold i et offentligt register i Danmark. Vi anvender informationer om voldssigtelser fra Rigspolitiets register over sigtelser (KRSI) samt informationer om voldsforårsagede skadestuehenvendelser Landspatientsregistret (LPR) til at identificere voldshændelser hos forældre. Voldshændelser fremgår af de anvendte registre, såfremt de har ført til enten sigtelse af udøveren eller skadestuebehandling af ofret.

Resultater

Undersøgelsen viser, at det både har store personlige og store samfundsøkonomiske konsekvenser, når børn oplever vold i familien. Vold, der påvirker børn, har med andre ord en dobbelt pris. Dels betaler børnene en høj pris, når de har dårligere trivsel og klarer sig dårligere i livet end deres jævnaldrende. Dels betaler samfundet en høj pris, når vold eksempelvis fører til anbringelser og kræver behandling af somatiske og psykiske lidelser.

Omfang

Undersøgelsens estimat af andelen af børn, som oplever vold i familien, er formentlig en del lavere end den reelle andel, fordi ikke al vold registreres. Med dette forbehold finder vi:

  • 5,3 pct. af alle danske børn vokser op i familier, som er registreret med én eller flere voldsepisoder, inden barnet fylder otte år. Halvdelen af disse børn, knap 3 pct., oplever vold mere end én gang i løbet af den 11-årige periode, hvor vi følger børnene og deres forældre. Det svarer til, at der i gennemsnit i hver skoleklasse sidder mindst ét barn, der har oplevet vold i familien, og hver anden af disse børn har oplevet vold gentagne gange.
  • Der er næsten ikke overlap mellem børn, der oplever vold i familien, og børn, der også selv har været udsat for vold af en karakter, der kræver skadestuebehandling, i alderen 0-8 år. 2,5 pct. af de børn, der oplever vold i familien, bliver også selv udsat for vold af en karakter, der kræver skadestuebehandling, i alderen 0-8 år.
  • 86 pct. af børn, der oplever vold i familien, vokser op med forældre, der ikke er inde i et voldeligt adfærdsmønster, inden de får børn.
  • Andelen af børn, der oplever vold i familien, er relativt stabilt for fødselsårgangene 1997-2003. Det står i kontrast til det faldende antal voldshændelser i de seneste år.

Risikofaktorer og beskyttende faktorer

Vi undersøger, hvilke risiko- og beskyttende faktorer, der er forbundet med, at et barn oplever vold i familien i løbet af de første otte leveår. Vores hovedresultater er:

  • Børn fra familier med vold før og under moderens graviditet har otte gange så stor risiko for at opleve vold i familien end børn fra familier, som ikke er registreret med vold før og under moderens graviditet.
  • Andre faktorer, som hænger sammen med en øget risiko for at opleve vold i familien, er bl.a. forældres domme for ikke-personfarlig kriminalitet, lav indkomst, og at forældrene modtager sociale ydelser.
  • Faktorer, som ser ud til at beskytte børn fra at opleve vold i familien, er forældre med en uddannelse ud over grundskolen, og forældre, der deler husstand året inden, at barnet fødes.

Konsekvenser af, at børn oplever vold i familien

For at undersøge konsekvenserne af, at børn oplever vold i familien, sammenligner vi børn, der oplever vold i familien (indsatsgruppen), med børn, som ligner dem på en lang række faktorer, bortset fra, at de ikke oplever vold i familien (kontrolgruppen).

Undersøgelsen viser, at disse børn i udpræget grad kommer fra socialt udsatte familier. Sammenlignet med hele fødselskohorten bliver indsats- og kontrolgrupperne anbragt fem gange så ofte som deres jævnaldrende. De modtager forebyggende foranstaltninger tre gange så ofte, får stillet diagnosen PTSD dobbelt så ofte, har 15 dages mere skolefravær fra 7. til 9. klasse og klarer sig i gennemsnit ca. 1,5 karakterpoint dårligere ved folkeskolens 9. klasseprøver. Undersøgelsens resultater skal derfor læses i lyset af, at vi arbejder med børn, som i forvejen har store sociale udfordringer. På trods af dette finder vi, at børn, som oplever vold i familien, er endnu mere udsatte end kontrolgruppen på en lang række områder, herunder socialt, sundhedsmæssigt og i skolen både fagligt og trivselsmæssigt.

Vi undersøger konsekvenserne op til barnets 15. år. Vores hovedresultater er:

  • De stærkeste effekter af at opleve vold i familien finder vi på anbringelser og forebyggende foranstaltninger. Børn, der oplever vold i familien, bliver i højere grad (Dobbelt så ofte) anbragt uden for hjemmet eller tildelt forebyggende foranstaltninger som børn i kontrolgruppen.
  • Når vi måler på børnenes mentale sundhed, finder vi, at børn, som oplever vold i hjemmet, i højere grad (1½ gang så ofte) bliver diagnosticeret med posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) end kontrolgruppen.
  • Vi finder også betydelige effekter af at have oplevet vold i familien på børnenes trivsel i skolen samt på deres faglige præstationer i folkeskolen. Fx præsterer børn, der oplever vold i familien, lavere på folkeskolens 9. klasseprøver i forhold til kontrolgruppen (3 til 6 percentiler lavere).

Omkostninger ved, at børn Oplever vold i familien

Vi har undersøgt de samfundsmæssige omkostninger ved, at børn oplever vold i familien, for børn, der er født i årene 1997 og 1998. Vi har set på udgifter til anbringelser, forebyggende foranstaltninger, ambulante kontakter med sygehus for somatiske lidelser samt sygehusindlæggelser for somatiske lidelser. Omkostningsanalysen følger barnet til og med dets fyldte 15. år. Hovedresultaterne er:

  • Alene på social- og sundhedsområdet er de samlede merudgifter ved, at børn oplever vold i familien, på ca. 450 mio. kr. pr. fødselskohorte.
  • Opgør vi omkostningerne pr. barn, svarer det til en samlet merudgift, fra barnet er 0 til 15 år, på ca. 200.000 kr.

Merudgiften udgør en nedre grænse for de samlede merudgifter, fordi analysen ikke indeholder langsigtede konsekvenser såsom øget kriminalitet, forringede uddannelsesmuligheder, forringet sundhed samt lavere livstidsindkomst.

Perspektivering

Denne undersøgelse er en af de få nyere undersøgelser i Danmark, der beskæftiger sig med børn, som oplever vold i familien. Undersøgelsen er den første registerbaserede undersøgelse af konsekvenserne for børn, der oplever vold i Danmark. Undersøgelsen er også den første, der beregner de samfundsmæssige udgifter forbundet med, at børn oplever vold i familien i en dansk kontekst.

Registerbaseret forskning har både en række fordele og en række ulemper i forhold til andre dataindsamlingsmetoder. De største fordele er, at vi kan se på hele populationen, og at vi kan sammenkoble data på tværs af registre. Den største begrænsning er, at ikke al vold optræder i registrene. Derfor skal resultaterne læses som en nedre grænse for omfanget af børn, der oplever vold i familien.

Danske forskere var blandt de første i Norden til at sætte fokus på børn af voldsramte kvinder på krisecentre (se fx Christensen 1984, Christensen, 1988). Siden har en række internationale studier dokumenteret negative effekter af, at børn oplever vold i familien. På trods af dette har der i en årrække været relativt begrænset forskningsmæssigt fokus på feltet i Danmark. Det står i kontrast til eksempelvis vores nabolande Norge og Sverige, hvor Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (Norge) og Barnafrid – Nationellt kunskapscentrum (Sverige) arbejder systematisk med problemstillingen. I Norge har forskningsresultater ført til, at voldelig adfærd i børns nærvær er blevet gjort ulovlig. Norge har også udarbejdet en national strategi til at bekæmpe, at børn oplever vold i hjemmet (Barne-, Likestillings- og Inkluderingsdepartementet, 2013).

Børn udvikles og trives bedst, når de kan vokse op i trygge rammer. Vores undersøgelse bidrager til at skabe et vidensgrundlag, som bl.a. kan bruges til eventuelle tiltag på området i Danmark. Resultaterne om risikofaktorer kan udnyttes i det eksisterende tværfaglige samarbejde i kommunerne for at opspore børn, der er i risiko for at opleve vold i familien i en tidlig alder. Ligeledes kan resultaterne give anledning til nye samarbejder på tværs af de kommunale forvaltninger. Opsporing af vold i familien er et komplekst problem, som kan give sig til kende på mange måder, bl.a. mistrivsel i skolen eller forringede faglige præstationer.

Undersøgelsen er også med til at udvide begrebet for vold i familien. Børn, der oplever vold i familien, er ofre for vold, også selvom de ikke oplever direkte fysisk eller psykisk vold på deres egen krop og sjæl.  

Undersøgelsen afdækker betydelige samfundsmæssige meromkostninger ved, at børn oplever vold i familien. Det indikerer, at børn, der oplever vold i familien, bliver mødt med relevante socialfaglige indsatser. Samtidig giver resultaterne anledning til at tro, at et endnu mere effektivt, tidligt opsporende og forebyggende socialt arbejde kan bidrage til at skabe en bedre tilværelse for børn, der er i risiko for at opleve vold i familien. Ligeledes kan mere forbyggende sociale indsatser være med til at mindske de mere langsigtede konsekvenser i form af øget kriminalitet og social udsathed. Disse konsekvenser kunne vi ikke belyse i denne undersøgelse.

Nyheder og artikler om denne publikation
Forfattere Stéphanie Vincent, SFI
Martin Bøg
Malene Rudolf Lindberg, SFI
Udgivelsesdato 31.01.2017
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7119-409-8
E-ISBN 978-87-7119-410-4
Sidetal 145
Publikationsnr. 17:02
Kontaktperson

Stéphanie Vincent Lyk-Jensen

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 09 34 E-MAIL svj@sfi.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Børn, unge og familie
emneord: Udsatte børn og unge, Familie

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk