SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Børn med anden etnisk baggrund ved skolestart
Hent udgivelsen (2.020 KB)
Del
Rapport

Børn med anden etnisk baggrund ved skolestart

Fra tredje dataindsamling i forløbsundersøgelsen af børn med anden etnisk baggrund

Del
Børn med anden etnisk baggrund ved skolestart er den fjerde rapport fra Socialforskningsinstituttets forløbsundersøgelse af børn født i Danmark i 1995 af en moder uden dansk statsborgerskab. Fokus for denne rapport er mødet med det danske samfund ved skolestart for 7-årige børn af indvandrere og flygtninge. Rapporten belyser forældrenes vurdering af barnets beherskelse af dansk, af barnets trivsel i skolen samt af barnets chancer for at have kontakt med jævnaldrende danske børn. Derudover ser rapporten på, om forhold i familierne, hos børnene eller vedrørende brug af dagpasning og børnenes tilegnelse af dansk ser ud til at kunne have betydning for, hvordan børnene klarer sig.

Resumé: Børn med anden etnisk baggrund ved skolestart


Denne rapport er den fjerde fra Socialforskningsinstituttets forløbsundersøgelse af børn med anden etnisk baggrund end dansk. Ligesom de tre øvrige rapporter bygger den på data om børn født i Danmark i 1995 af mødre uden dansk statsborgerskab. Mødrene kommer fra Tyrkiet, Pakistan, Eksjugoslavien, Sri Lanka, Somalia eller Irak. Rapporten bygger primært på data indsamlet i 2003, hvor  forløbsundersøgelsens tredje dataindsamling fandt sted. Data er indhentet via interview med børnenes
mødre og fædre; i alt 348 børn/familier indgår.

Formålet med denne rapport er at belyse 7-årige indvandrer- og flygtningebørns møde med det danske samfund ved skolestart. Konkret gør vi det ved at undersøge forældrenes vurdering af barnets beherskelse af dansk, af barnets trivsel i skolen samt af barnets chancer for at have kontakt med jævnaldrende danske børn. Desuden ser vi på, om forhold, der karakteriserer familien eller barnet, samt forhold vedrørende brug af dagpasning og barnets tilegnelse af dansk kan have betydning for, hvordan børnene klarer sig.

Af vores analyse, der er baseret på oplysninger om forældrenes erhvervsuddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet, økonomi, sociale ressourcer og muligheder for på det psykosociale område at give børnene en god opvækst, fremgår det, at børnenes familier som hovedregel kun har svage sociale ressourcer til at klare livet i Danmark. Samlet kan i alt 28 pct. af familierne karakteriseres som ressourcestærke, 29 pct. som delvist ressourcesvage og 43 pct. som ressourcesvage. Blandt danske familier til jævnaldrende børn er fordelingen 80 pct. ressourcestærke, 13 pct. delvist ressourcesvage og 7 pct. ressourcesvage (Christensen, 2004a).


Børnene trives godt
Angående børnenes trivsel og udvikling viser undersøgelsen, at 78 pct. af børnene ud fra almene kriterier har det godt og trives. 6 pct. af børnene befinder sig på grænsen til normalområdet, mens 5 pct. af børnene har det dårligere, end hvad der må betegnes som normalt. For 11 pct. er oplysningerne mangelfulde og kan derfor ikke opgøres. Karakteristikken af børnenes trivsel og udvikling svarer til, hvad vi har fundet for jævnaldrende danske børn. Familiernes få sociale ressourcer ser således ikke ud til at have haft indflydelse på de 7-årige børns trivsel og udvikling.

I det første leveår blev næsten alle børn passet hjemme af forældrene. I 1999, hvor børnene var mellem 3 og 4 år gamle, blev 69 pct. passet i offentlig dagpasning, i de fleste tilfælde i daginstitution. Inden børnene begyndte i skolernes børnehaveklasse (0. klasse), havde 91 pct. af børnene i en periode været i daginstitution.

Flertallet af børnene har gået i daginstitution sammen med mange danske børn, kun 9 pct. har gået i en daginstitution, hvor flertallet af børnene ikke var danske. De fleste af disse børn bor i hovedstadsområdet. 42 pct. af børnene har gået i en daginstitution, hvor der har været andre børn med samme modersmål, og 9 pct. har gået i en daginstitution, hvor der har været en voksen, der kunne tale modersmålet.


7 ud af 10 børn behersker dansk
90 pct. af børnene går i dansk folkeskole, 8 pct. går i en privatskole, hvor undervisningssproget er dansk, og kun 2 pct. går i skoler med andet undervisningssprog end dansk. Det betyder, at børnene principielt må forventes at tale dansk i skolen. Dog går 19 pct. af børnene i klasser, hvor flertallet af eleverne har en anden etnisk baggrund end dansk, og 10 pct. af børnene går i klasser, hvor der er lige mange danske børn og børn med anden etnisk baggrund. De øvrige børn går i klasser med flest danske børn. Sandsynligheden for at barnet går i en klasse, hvor flertallet af børnene har en anden etnisk baggrund end dansk, er størst i hovedstadsområdet (og andre storbyer). Mere end halvdelen af børnene har mulighed for at tale modersmål med andre børn i skolen, mens 27 pct. af børnene går på en skole, hvor mindst én voksen taler barnets modersmål.

Kun få forældre oplyser, at børnene deltager i sprogstimulering. Mange forældre kender tilsyneladende ikke disse tilbud. Det samme gælder for modersmålsundervisning, hvor 38 pct. af forældrene har kendskab til, at kommunen tilbyder modersmålsundervisning, og kun 28 pct. af børnene deltager.

Den første tilegnelse af dansk er begyndt i hjemmet og dernæst i offentlig dagpasning og er for de fleste børn startet senest i 3-årsalderen. Det er bemærkelsesværdigt, at der i 2003 er 70 pct. af børnene, hvor
forældrene oplyser, at de er bedre til at tale dansk end til at tale deres modersmål.

55 pct. af mødrene og 67 pct. af fædrene finder selv, at de taler godt dansk. De resterende forældre vurderer sig selv til i rimelig grad at kunne tale dansk. Trods et generelt tilbud om brug af tolk i interviewene i 2003 er der kun anvendt tolk i 2 pct. af familierne.

Barnets beherskelse af dansk handler om, hvorvidt barnet har problemer med at finde ordene, problemer med udtalen, problemer med at blive forstået eller problemer med at udtrykke sine tanker på dansk og
klare sig på dansk i skolen. 71 pct. af børnene har ikke nogen af de beskrevne vanskeligheder, mens 29 pct. har en eller flere af de beskrevne vanskeligheder.

Barnets trivsel i skolen handler om, hvorvidt barnet kan lide at gå i skole, og om barnet har haft enten psykiske problemer eller problemer med kammerater eller lærere i forbindelse med skolestarten. 75 pct. af børnene er glade for at gå i skole og har ingen af de beskrevne problemer. De resterende 25 pct. er ikke glade for at gå i skole og/eller har et eller flere af de nævnte problemer.


Forskel på chancer for kontakt med danske børn
Den sidste indikator, barnets kontaktchancer med danske børn, handler om barnets engagement i fritidsaktiviteter, andelen af danske børn i barnets klasse, og om barnet bruger fritidshjem eller skolefritidsordning. 71 pct. af børnene går i klasser, hvor mere end 60 pct. af børnene er danske.
56 pct. af børnene deltager i mindst én fritidsaktivitet; blandt de danske børn er der 90 pct., der deltager i mindst én fritidsaktivitet (Christensen, 2004a). 65 pct. af børnene går i fritidshjem eller skolefritidsordning, og det svarer til, hvad man generelt må forvente (Statistisk Årbog 2002).

En større sandsynlighed for god beherskelse af dansk finder man hos børn, hvis moder har fået dansk statsborgerskab, børn, der deltager i religiøse aktiviteter, børn, hvor moder og barn taler lige meget modersmål og dansk sammen, børn, der kan tale modersmål med andre børn i skolen, og børn, der bor i storbyområder. Sandsynligheden for at have en god trivsel i skolen er større hos børn, hvis forældre har en længere skolegang. For begge indikatorer finder man desuden, at børn, hvis mødre har følt sig deprimeret (i en kortere eller længere periode) inden for de seneste fire år, har en større sandsynlighed for at have en dårligere status på trivsel og beherskelse af dansk.


Forældrene spiller en betydelig rolle
Det generelle indtryk er, at der i analyserne kun findes få signifikante sammenhænge. Det er således ikke muligt at opstille fx et ti-punkts-program for, hvad der kan gøres for at forbedre børnenes forudsætninger for mødet med det danske samfund og dermed for en god integration.

Alligevel er der interessante resultater. Vigtigst er påvisningen af, at barnets forudsætninger for et godt møde med det danske samfund skal findes hos forældrene. Forældre med anden etnisk baggrund end dansk er lige så forskellige som danske forældre og kan derfor også yde deres børn en meget forskellig hjælp i mødet med det danske samfund. Samtidigt gælder det, at hvor danske forældres muligheder for at yde støtte til børnene i høj grad spiller sammen med familiernes sociale ressourcer, så kan denne sammenhæng ikke findes i familierne med anden etnisk baggrund. Der er alt for mange familier med anden etnisk baggrund, der har svage sociale ressourcer, til at det kan give mening at inddele familierne efter en sådan kategorisering.

Det betyder formentlig, at det undertiden kan være svært at få øje på, hvilke familier med anden etnisk baggrund end dansk, der for alvor har brug for en indsats for, at børnene får en bedre start. Familier med anden etnisk baggrund er forskellige på andre punkter end bare i form af den fremmedhed, som det er at tilhøre en etnisk minoritet. Hvis man i højere grad kunne blive opmærksom på forskelle og ligheder, styrker og svagheder frem for bare på etnicitet, ville man formentlig i langt højere grad kunne få indrettet en hjælpende indsats over for børnene på en mere hensigtsmæssig måde.

 

Forfattere Else Christensen
Dorthe Agerlund Sloth Larsen
Udgivelsesdato 27.06.2005
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 87-7487-782-8
Sidetal 107
Publikationsnr. 05:05
Forskningsemne

Denne publikation hører under Beskæftigelse og arbejdsmarked, Børn, unge og familie, Samfund og sammenhængskraft, Skole og uddannelse
emneord: Integration, Skole og uddannelse, Familie, Efterkommere, Etniske minoriteter, Familiebaggrund, Skolegang

Anden relevant SFI-forskning

Relaterede arrangementer
Tidligere

Søg på sfi.dk