SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier
Hent udgivelsen (929 KB)
Del
Rapport

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier

Den første kortlægning i Norden

Del
For første gang i en nordisk sammenhæng sammenlignes familier, som har et barn med en funktionsnedsættelse, med familier i almindelighed. Både børnene og børnenes mødre er blevet interviewet til undersøgelsen. Alle børnene er 11 år på interviewtidspunktet.
Undersøgelsen viser blandt andet, at forældre til børn med en funktionsnedsættelse ikke går mere fra hinanden end andre forældre gør. Men flere af mødrene er enlige fra starten, og når de bliver enlige, indleder de sjældnere et nyt forhold.
Undersøgelsen viser desuden, at børn med en funktionsnedsættelse har meget vanskeligere ved at få venner, end andre børn har, og at de er en del mindre sammen med kammerater.
Undersøgelsen er finansieret af Socialministeriet med satspuljemidler.

RESUMÉ: BØRN MED EN FUNKTIONSNEDSÆTTELSE OG DERES FAMILIER. DEN FØRSTE KORTLÆGNING I NORDEN 


Hvad er forskellen egentlig på et barn med funktionsnedsættelse og et barn i almindelighed, og hvad er det konkret, der er anderledes? Hvad betyder det for et barn på 11 år at have en funktionsnedsættelse, og hvad betyder det for barnets forældre? Hvordan adskiller et barn på 11 år med funktionsnedsættelse sig fra et gennemsnitligt barn på samme alder? Og hvordan adskiller familierne til de to børn sig fra hinanden? Denne rapport giver svar på disse spørgsmål.

En funktionsnedsættelse kan være mange ting, den kan vedrøre mobiliteten, sanserne, den intellektuelle udvikling eller adfærden, og den kan være mere eller mindre indgribende. En funktionsnedsættelse belaster ofte de sociale relationer, som kan være vanskelige at tackle. Denne undersøgelse viser, at en funktionsnedsættelse i mange tilfælde betyder konflikter med kammerater eller med lærere og større risiko for at blive mobbet. Drenge er gennemgående mere belastet af en funktionsnedsættelse, end piger er, og mange flere drenge end piger har en funktionsnedsættelse. En funktionsnedsættelse har betydning for, hvad barnet kan gøre i fritiden. Børn på 11 år med en funktionsnedsættelse tilbringer mindre tid sammen med kammerater, end andre børn gør. Men langt de fleste er dog på besøg hos kammerater i hvert fald en gang om ugen.

Barnets funktionsnedsættelse har også betydning for familien. Forældrene beskæftiger sig en del mere med barnet, end andre forældre gør med deres børn, idet de leger mere med det og foretager sig ting sammen med det. De taler også mere med børnene om deres forhold til kammerater og lærere. Mødrene har langt flere stresssymptomer end andre mødre. Det at have et barn med funktionsnedsættelse påvirker mødrenes arbejdsliv, men belaster i endnu højere grad familielivet. Forældrene skændes langt mere end andre forældre, og det drejer sig ofte om, hvordan barnet skal opdrages. De søger oftere hjælp hos psykolog eller familieterapeut. At få et barn med funktionsnedsættelse fører dog ikke til flere skilsmisser. Stort set lige mange mødre til børn med funktionsnedsættelse og mødre i almindelighed bor sammen med barnets biologiske far. Et barns funktionsnedsættelse gør derimod en forskel for de forældre, der bliver skilt. I de tilfælde får moren som regel barnet, og hun forbliver oftere enlig, end andre mødre gør. Desuden har lidt flere af disse mødre været enlige, siden de fik deres barn med funktionsnedsættelse.

Et barns funktionsnedsættelse får stor betydning på mange punkter. Umiddelbart kan resultaterne måske virke opsigtsvækkende. Men det er under alle omstændigheder en belastning for et par at få et barn, og denne belastning er lidt større med et barn med funktionsnedsættelse.
Det er baggrunden for, at der tilbydes en række støtteordninger for denne gruppe, så den får mulighed for et familieliv sådan som andre mennesker.

Vores plan er at følge børnene med funktionsnedsættelse parallelt med SFI’s forløbsundersøgelse af årgang 1995. Dermed kan vi få et billede af, hvordan overgangen fra barn til voksen forløber for børn med funktionsnedsættelse sammenlignet med den tilsvarende proces for børn i almindelighed.

 

Forfattere Steen Bengtsson
Helle Hansen, SFI
Maria Røgeskov, SFI
Udgivelsesdato 05.04.2011
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7119-008-3
Sidetal 108
Publikationsnr. 11:09
Kontaktperson

Steen Bengtsson

Kontaktperson
DIREKTE E-MAIL
Forskningsemne

Denne publikation hører under Børn, unge og familie
emneord: Komparative analyser, Udsatte børn og unge, Familie

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk