SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Børn og unge anbragt i slægten
Hent udgivelsen (1.045 KB)
Del
Rapport

Børn og unge anbragt i slægten

En sammenligning af slægtsanbringelser og anbringelser i traditionel familiepleje

Del
Dette er den første af to rapporter om slægtspleje. De to rapporter udgør samtidig delundersøgelse 3 af en større SFI-evaluering af anbringelsesreformen. De to første delundersøgelser omhandlede henholdsvis anbragte børns skolegang og sundhed og kommunernes forebyggende foranstaltninger for udsatte unge. Formålet med denne første delrapport om slægtspleje er at sammenligne børn og unge, der anbringes i henholdsvis slægtspleje og traditionel familiepleje. Rapporten belyser endvidere deres familiemæssige baggrund og sammenligner de to typer af plejefamilier.
Undersøgelsen viser bl.a., at børn og unge oftere anbringes i slægtspleje i deres mors end i deres fars familie. Halvdelen af de slægtsanbragte børn og unge er i pleje hos deres bedsteforældre, mens en tredjedel er i pleje hos deres forældres søskende. Slægtspleje anvendes dog mindre hyppigt end traditionel familiepleje til børn, der har oplevet alvorlig konflikt eller vold mellem forældrene eller selv har været udsat for mishandling eller grove omsorgssvigt. Slægtspleje anvendes desuden mindre hyppigt til børn og unge, som er psykisk udviklingshæmmede, har psykiske lidelser, kammeratskabsproblemer, skoleproblemer og visse adfærdsproblemer.
Undersøgelsen viser desuden, at halvdelen af slægtsplejeforældrene ikke har deltaget i nogen form for kurser for plejeforældre. Selv de, der har deltaget i kurser, har deltaget i betydeligt færre end de traditionelle plejeforældre. Desuden modtager slægtsplejeforældrene mindre supervision og færre tilsynsbesøg.
Undersøgelsen bygger på spørgeskemabesvarelser fra 424 plejeforældre til 4-23-årige børn og unge. Evalueringen af anbringelsesreformen er finansieret af Indenrigs- og Socialministeriet.

RESUMÉ: BØRN OG UNGE ANBRAGT I SLÆGTEN. EN SAMMENLIGNING AF SLÆGTSANBRINGELSER OG ANBRINGELSER I TRADITIONEL FAMILIEPLEJE

Dette er den første af to rapporter, der formidler delundersøgelsen om slægtspleje, der er en del af Evalueringen af anbringelsesreformen. Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaoplysninger fra 424 plejeforældre til 4-23-årige børn og unge anbragt i slægtspleje eller i traditionel familiepleje pr. 31. december 2006. Spørgeskemaerne blev udsendt i slutningen af 2007. Der blev også udsendt spørgeskemaer til netværksplejeforældre, men de indgår ikke i denne undersøgelse. Vi definerer henholdsvis slægtspleje, netværkspleje og traditionel familiepleje ud fra relationen mellem plejebarn og plejeforældre forud for anbringelsen, frem for hvilken paragraf anbringelsen er udført under. Vi anvender en bred definition af slægtskab, hvilket har resulteret i, at meget få plejefamilier i undersøgelsen kan betegnes som netværksanbringelser. Da vores indledende analyser viste, at børn og unge anbragt i netværket samt deres plejefamilier adskilte sig betydeligt fra børn og unge anbragt i slægten samt deres plejefamilier, har vi valgt ikke at slå de to grupper sammen. Vi har derfor helt måttet undlade at undersøge netværksanbringelser, da det statistiske grundlag er for lille.


PLEJEBØRNENES BAGGRUND OG ANBRINGELSESÅRSAGER
Plejebørn uanset plejefamilietype er altovervejende etniske danske, og de har langt hyppigere end andre børn mistet mindst én af deres forældre. Både børn anbragt i slægtspleje og traditionel familiepleje kommer som oftest fra hjem med en betydelig problemophobning. Praktisk talt alle plejebørn er anbragt pga. af mindst et forhold knyttet til deres hjem eller forældre. Mere end halvdelen er anbragt pga. forældrenes misbrugsproblemer, og mere end en fjerdedel er anbragt pga. forældrenes psykiske lidelser. Slægtspleje anvendes dog mindre hyppigt end traditionel familiepleje til børn, der har oplevet alvorlig konflikt eller vold mellem forældrene eller selv har været udsat for mishandling eller grove omsorgssvigt. Slægtspleje anvendes desuden mindre hyppigt til børn og unge, som er psykisk udviklingshæmmede, har psykiske lidelser, kammeratskabsproblemer, skoleproblemer og visse adfærdsproblemer. Omtrent halvdelen af de slægtsanbragte og mellem en tredjedel og en fjerdedel af plejebørnene i de traditionelle plejefamilier har slet ingen anbringelsesårsager knyttet til dem selv.

BØRN ANBRAGT I SLÆGTSPLEJE HAR SJÆLDENT VÆRET ANBRAGT FØR
Alle slægtsplejeforældrene i undersøgelsen kendte deres plejebarn forud for anbringelsen, og halvdelen havde uformelt haft deres plejebarn boende i en eller flere perioder forud for den officielle iværksættelse af anbringelsen. Både barnets forældre og de senere slægtsplejeforældre har ofte udvist betydeligt initiativ i forhold til at kontakte hinanden og barnets hjemkommune forud for anbringelsen for at etablere anbringelsen i den senere slægtsplejefamilie. Færre børn i slægtspleje end i traditionel familiepleje måtte skifte nærmiljø i forbindelse med anbringelsen.

For tre fjerdedele af børnene og de unge i slægtspleje er anbringelsen på undersøgelsestidspunktet deres første anbringelse uden for hjemmet, mens det samme gælder for halvdelen af plejebørnene i de traditionelle plejefamilier. Plejebørnene i slægtsplejefamilierne har været anbragt i slægtsplejefamilierne i længere tid end plejebørnene i traditionel familiepleje. 

PLEJEFAMILIERNE
Børn og unge anbringes oftere i slægtspleje i deres mors end i deres fars familie. Halvdelen af de slægtsanbragte er i pleje hos deres bedsteforældre, mens en tredjedel er i pleje hos deres forældres søskende. Selvom der er mange bedsteforældre blandt slægtsplejeforældrene, er slægtsplejeforældrene gennemsnitligt ikke ældre end de traditionelle plejeforældre. Det skyldes, at der også findes en del relativt unge slægtsplejeforældre, som fx kan være ældre hel- eller halvsøskende til barnet. Tre fjerdedele af slægtsplejefamilierne har ingen forudgående erfaring med plejebørn sammenlignet med en sjettedel af de traditionelle plejefamilier.

Slægtsplejeforældre har generelt færre socioøkonomiske ressourcer end traditionelle plejeforældre. De er oftere enlige, de har oftere kun gennemført en kort skoleuddannelse, de er oftere arbejdere eller førtidspensionister, efterlønnere eller folkepensionister, og som følge heraf har de gennemsnitligt en lavere husstandsindkomst.

SLÆGTSPLEJEFORÆLDRENE FÅR MINDRE STØTTE OG FÆRRE TILSYN
Ifølge anbringelsesreformen skal slægtsplejefamilier ikke aflønnes med plejevederlag, men har alene krav på at modtage økonomisk godtgørelse for deres udgifter i forbindelse med, at de har barnet boende. En del af slægtsplejeforældrene i undersøgelsen aflønnes dog, men de modtager et betydeligt mindre beløb end de traditionelle plejefamilier for samme opgave. Denne aflønningsforskel gør sig også gældende, når vi i den statistiske analyse tager højde for barnets psykiske og sociale problemer, der kan betragtes som en indikator for plejeforældreopgavens størrelse. Halvdelen af slægtsplejeforældrene har ikke deltaget i nogen form for kurser for plejeforældre, og selv de, der har deltaget i kurser, har deltaget i betydeligt færre end de traditionelle plejeforældre. Desuden modtager slægtsplejeforældre mindre supervision og færre tilsynsbesøg i forhold til plejebarnet.

PLEJEFAMILIENS SAMARBEJDE MED BARNETS FORÆLDRE KAN VÆRE VANSKELIGERE I SLÆGTSPLEJEFAMILIERNE
Slægtsplejeforældre oplever hyppigere plejebarnet som en fuldstændig integreret del af plejefamilien, ligesom de oplever færre konflikter med plejebarnet i hverdagen. Uanset plejefamilietypen har stort set alle plejeforældre dog en tæt eller særdeles tæt relation til deres plejebarn.

Andelen af plejebørn i slægtsplejefamilie og traditionelle plejefamilier, der ikke har besøgskontakt med deres mor (13 pct.) eller med deres far (40 pct.), er lige stor. Blandt de børn, der har besøgskontakt med deres forældre, er der dog langt flere af de slægtsanbragte, der ser henholdsvis deres mor eller far meget ofte. Plejeforældre fra begge plejefamilietyper vurderer lige ofte, at samværet har et passende omfang for barnet, og at plejebørnene er tilfredse med deres forældrekontakt i samme omfang. Slægtsplejeforældre har til gengæld tendens til at vurdere deres samarbejde med barnets forældre mere negativt end traditionelle plejeforældre, hvilket formentlig afspejler, at forældresamarbejdet kan vanskeliggøres af stærke forudgående relationer eller konflikter mellem plejeforældre og forældre. I lyset af dette er det paradoksalt, at slægtsplejeforældre ofte ikke kommer på familieplejekurser og modtager mindre supervision, da de her kunne blive bedre rustet til at møde disse udfordringer.

BØRN MED DIAGNOSER ER OFTERE ANBRAGT I TRADITIONELLE PLEJEFAMILIER
Undersøgelsen viser, at kun en lille minoritet af plejebørnene uanset plejefamilietype har et jævnt eller dårligt helbred ifølge deres plejeforældre. Plejebørnene i de traditionelle plejefamilier har imidlertid flere diagnoser på langvarig sygdom eller handicap, om end psykisk udviklingshæmning er den eneste enkeltdiagnose, der forekommer hyppigere i denne gruppe.

Plejebørnene har generelt en langt større forekomst af psykosociale problemer end børnebefolkningen generelt. Vi finder imidlertid, at børn i slægtspleje oftere end plejebørn i traditionelle plejefamilier befinder sig inden for normalområdet for psykosociale problemer, uanset om der er tale om emotionelle problemer, adfærdsproblemer, hyperaktivitet, kammeratskabsproblemer eller manglende prosocial adfærd.

BØRN ANBRAGT I SLÆGTSPLEJE KLARER SIG BEDRE I FOLKESKOLEN
Langt færre børn anbragt i slægtspleje end børn anbragt i traditionel familiepleje går i specialklasser i folkeskolen eller på specialskoler. Plejebørnene i de to plejefamilietyper har oplevet lige mange skoleskift, men plejebørnene i de traditionelle plejefamilier har oftere gået en klasse om. Slægtsplejeforældre vurderer generelt deres plejebarns faglige skolepræstationer mere positivt end traditionelle plejefamilier, ligesom de i højere grad end de traditionelle plejeforældre vurderer, at deres plejebarn kan gennemføre et skoleforløb svarende til folkeskolens 9. eller 10. klasses
afgangsprøve. Til trods for denne forskellige vurdering af plejebørnene i folkeskolealderen viser undersøgelsen ikke en forskel på andelen af gruppen af de unge slægtsanbragte og de unge anbragt i traditionel familiepleje, hvad angår deres efterfølgende uddannelses- eller beskæftigelsesmønster.

PLEJEBØRNENES VENSKABER OG RISIKOADFÆRD
Omkring tre fjerdedele af plejebørnene har ifølge deres plejeforældre mindst én god ven. For pigerne i slægtspleje er andelen dog lidt højere.

En ganske betydelig del af de unge i familiepleje har samlet set ifølge deres plejeforældre begået en eller flere former for kriminalitet eller småkriminalitet i løbet af det sidste år. Der er dog færre af de slægtsanbragte, der har disse kriminelle erfaringer. Unge i slægtspleje har desuden mindre hyppigt end unge i traditionel familiepleje ifølge deres plejeforældre prøvet at ryge almindelig tobak og hash, prøvet narkotika og at sniffe lightergas, lim og lignende. En del af forklaringen på forskellen mellem de unge på dette område kan være, at der er flere tidligere institutionsanbragte, som oftere har erfaringer med kriminalitet og rusmidler, blandt plejebørnene i de traditionelle plejefamilier. Det synes derimod ikke at betyde noget, at der er færre drenge i slægtspleje.

PERSPEKTIVER
Undersøgelsen viser, at det på mange områder er forskellige grupper af børn, der anbringes i henholdsvis traditionel familiepleje og slægtspleje, da de i et vist omfang er anbragt af forskellige årsager. Børnene har ligeledes et forskelligt niveau af problemer og risikoadfærd, og plejeforældrene har forskellige ressourcer og modtager ikke lige meget støtte. I lyset af disse resultater bliver det særdeles interessant at undersøge, hvordan plejebørnene i de to plejefamilietyper og deres anbringelsesforløb har udviklet sig efter 2 år. Dette vil vi netop afdække i SFI’s næste delundersøgelse om slægtspleje.

 

Forfattere Lajla Knudsen
Udgivelsesdato 25.09.2009
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7487-953-4
Sidetal 169
Publikationsnr. 09:26
Forskningsemne

Denne publikation hører under Beskæftigelse og arbejdsmarked, Børn, unge og familie, Samfund og sammenhængskraft, Skole og uddannelse
emneord: Børn og unge, Anbringelser, Udsatte børn og unge, Helbred, Skolegang, Levevilkår, Social arv

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk