SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Børn og unge i Danmark - Velfærd og trivsel 2014
Hent udgivelsen (6.265 KB)
Del
Rapport

Børn og unge i Danmark - Velfærd og trivsel 2014

Del
Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2014 er en statistisk baseret panelundersøgelse om den danske børnebefolknings tilstand. Den giver indblik i, hvordan den brede del af børnepopulationen trives på forskellige livsområder. Samtidig bidrager den også med viden om kategorier af børn og unge, som har det særligt vanskeligt og derfor kan have brug for børnesociale indsatser.
Børn og unge i Danmark følger børnebefolkningen over tid. Derved overvåger den bevægelser og udviklingstræk i børns trivsel og opvækstbetingelser. Første udgave af undersøgelsen udkom i 2010. Denne undersøgelse er den anden i rækken.

Resumé:  Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2014 


RESULTATER
Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2014 er en statistisk baseret indikatorundersøgelse, som beskriver den danske børnebefolknings tilstand. Den giver indblik i, hvordan den brede del af børnepopulationen trives på forskellige livsområder. Samtidig bidrager den også med viden om kategorier af børn og unge, som har det særligt vanskeligt og derfor kan være genstand for børnesociale indsatser.

Børn og unge i Danmark følger børnebefolkningen over tid. Derved overvåger den bevægelser og udviklingstræk i børns trivsel og opvækstbetingelser. Den første udgave af undersøgelsen udkom i 2010. Denne 2014-undersøgelse er den anden i rækken.

Børn og unge i Danmark består af to dele: En beskrivende del 1, som kortlægger børnebefolkningens tilstand i forhold til otte velfærdsdomæner, og en analyserende del 2, som består af tre specialkapitler, der går i dybden på udvalgte områder.

Den første og mest omfangsrige del af rapporten præsenterer resultaterne fra en empirisk undersøgelse om velfærd og trivsel i den danske børnebefolkning. Den blev i 2013 gennemført blandt fem årgange i alderen 3-19 år. Med udgangspunkt i en række centrale indikatorer på trivsel og velfærd leverer undersøgelsen over 100 små statistiske beretninger, fordelt over otte kapitler, der dækker hvert sit velfærdsdomæne. I undersøgelsen belyser vi fx børns materielle velfærd, deres helbredsmæssige trivsel, deres sociale relationer samt børns og unges fritidsliv m.m. Undervejs i rapporten udarbejder vi synteser for at vurdere børnebefolkningens trivsel inden for de enkelte velfærdsdomæner. Til slut vurderer vi, om der er sket ændringer i børns velfærd og trivsel, siden undersøgelsen blev gennemført for første gang (2009).

ALDER, KØN OG FAMILIEBAGGRUND
Som udgangspunkt kan man ikke forvente, at der sker meget store ændringer i børnebefolkningens trivsel på blot 4 år. Særligt mekanismer, der knytter sig til strukturelle forhold, fx børnefamiliernes socioøkonomiske ressourcer, ændrer sig langsomt. Derfor ser vi heller ikke de helt store forandringer fra 2009 til 2013, når det handler om betydningen af barnets alder, køn og familiebaggrund.

Når det drejer sig aldersbetingede variationer, viser undersøgelsen, at de fleste yngre børn er i god trivsel, men i takt med at barnet vokser til, bliver livet mere komplekst. Teenagere er således hyppigere mere udsatte end yngre børn. På nogle områder er forskellene mellem yngre og ældre børn dog blevet mindre gennem de sidste 4 år, bl.a. fordi de 15-årige nu lever sundere.

Der er ingen gennemgående kønsbetingede trivselsforskelle i de tidlige år, men fra teenagealderen ser vi tegn på, at unge drenge hyppigere end jævnaldrende piger markerer sig negativt ved at have en usund livsstil eller udadreagerende adfærd, som kan skade dem selv eller deres omgivelser. Unge piger, derimod, vender hyppigere tingene indad. Undersøgelsen finder, at ganske mange unge piger udviser tegn på mentale trivselsproblemer, og udviklingstendenserne går i retning af, at flere unge har fået det værre gennem de sidste 4 år.

Børn og unge med indvandrerbaggrund er betydeligt mere udsatte end deres majoritetsdanske jævnaldrende. Det skyldes især, at de vokser op under ringere materielle og boligmæssige rammer. Børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund er fire gange så hyppigt som danske jævnaldrende indkomstfattige og lever i familier med lav velstand. Påfaldende er det også, at 4 ud af 10 etniske minoritetsbørn og -unge lever i familier, hvor ingen voksne er i beskæftigelse; blandt børn af dansk herkomst er den tilsvarende andel 7 pct. Desuden bor børn med anden etnisk oprindelse markant hyppigere til leje og lever i overbefolkede boliger. Alligevel kan vi skimte forbedringer siden sidste måling: Der er tegn på, at lidt flere familier med indvandrerbaggrund har fået råd til at flytte i ejerbolig.

Også familietypen gør en forskel: Børn og unge, der bor i kernefamilier, udsætter sig selv for – og udsættes for – færre risici, end børn og unge, der bor i sammenbragte familier, hos enlige forsørgere og (blandt 19-årige) unge, der er flyttet hjemmefra. Forskellene mellem børn i kernefamilier og børn i andre familietyper er dog ikke så udtalte i 2013, som de var i 2009.

På næsten alle velfærdsdomæner er forekomsten af udsathed større blandt børn og unge fra familier med få socioøkonomiske ressourcer (dvs., hvor forældrene ingen erhvervsuddannelse har eller ikke er i beskæftigelse), i forhold til børn fra de socioøkonomisk mest privilegerede familier (lang videregående uddannelse, højere socialklasse). Der er ikke tegn på større ændringer mellem de socioøkonomiske grupperinger fra 2009 til 2013.

MATERIEL VELFÆRD OG FORBRUGSMULIGHEDER
Undersøgelsen finder, at der ikke umiddelbart er tegn på, at børnevelfærden generelt er påvirket negativt i kølvandet på finanskrisen. Som helhed er børnefattigdommen (ved 50-procents-medianen) ikke steget, velstandsniveauet i familierne er ikke faldet, andelen med arbejdsløse forældre er ikke blevet større, og boligforholdene er ikke blevet værre. Tværtimod er der tilflydt børns familier mere uddannelseskapital. At børns familier således ser ud til at være sluppet uberørte igennem den økonomiske afmatning efter finanskrisen, må betragtes som et positivt resultat.

Alligevel tegner der sig et mere nuanceret billede, når man dykker længere ned i undersøgelsesmaterialet. For eksempel ser vi, at de børn og unge, der bor i fattige familier på måletidspunktet i 2013, lider flere afsavn, end de børn og unge, som var fattige, da vi sidst gennemførte undersøgelsen i 2009. Undersøgelsen viser også, at børnefamilier med færrest uddannelsesmæssige og økonomiske ressourcer i 2013 i noget højere omfang end i 2009 har været i kontakt med socialforvaltningen, mens udviklingen blandt de bedre stillede familier har været mere eller mindre konstant. Sådanne fund kan tyde på, at der har fundet en social polariseringsproces sted i perioden mellem de to måletidspunker, idet de børnefamilier, der har det svært og har få ressourcer, er mere udsatte i 2013, end de var i 2009.

En anden observation handler om de ældre børns forbrugsmuligheder. Færre 15-årige har fritidsjob i 2013 i forhold til 2009. En sandsynlig forklaring kan være, at en del af de fritidsjob, som unge normalt har varetaget, er faldet bort eller er overtaget af andre. Under alle omstændigheder er resultatet, at de unge på 15 år gennemsnitligt har færre penge mellem hænderne til forbrug i 2013, end de 15-årige havde 4 år tidligere i 2009. Samtidig ser vi som en hel ny tendens, at en del af de 15-årige med fritidsjob – ca. hver syvende – er omfattet af en påtvungen opsparingsordning, idet noget af lønnen fra jobbet afleveres til forældrene til senere brug. Også dette bidrager til at reducere de unges forbrugsmuligheder.

DE UNGE ER BLEVET MERE ARTIGE
Den overordnede historie, som tegner sig af undersøgelsens mange beskrivende statistikker om risikoadfærd og udsathed for risici, er, at de unge – og især de unge drenge – på mange områder og i mindre grad end for fire år siden udsættes for og udsætter sig selv for risici. De unge spiser mere sundt, de er blevet lidt mere aktive med motion, de ryger mindre og debuterer senere som rygere, de drikker sig i mindre grad fulde, tager færre stoffer, debuterer senere seksuelt, bliver i mindre grad udsat for kriminalitet og udøver også mindre kriminalitet. De unges adfærd har med andre ord forandret sig betydeligt til det bedre på stort set alle indikatorer, der vedrører livsstil, risikoadfærd og udsathed. Det er særligt de 15-årige, der trækker denne udvikling.

Vi betragter denne ændring som undersøgelsens mest markante og meget positive resultat.

Vi har i en specialanalyse undersøgt, hvad der påvirker unges risikoadfærd, og kan bl.a. vise, at relationerne til kammeraterne spiller en væsentlig rolle. Unge, der hyppigt ser deres venner, især når samværet sker i det offentlige rum, oplever flere risici end unge, der sjældnere ser deres venner.

Faldet i unges risikoadfærd er en del af en langsigtet udviklingstendens, som også ses i andre danske og internationale studier. Men i denne undersøgelse kan vi også koble ændringerne til to andre udviklingstræk, som har fundet sted gennem de sidste 4 år. For det første viser undersøgelsen tegn på, at de unges sociale fællesskaber er under forandring. De unge er i langt højere grad på nettet i dag med den konsekvens, at deres samvær i stigende grad udfolder sig som virtuelle fællesskaber på bekostning af det fysiske samvær ’in real life’. For det andet har vi som nævnt konstateret, at unges forbrugsmuligheder er blevet færre. Disse to omstændigheder kan være med til at forklare den mere fornuftige adfærd. Når de unge har færre penge mellem hænderne og samtidig er mindre sammen i det virkelige liv, vil de sandsynligvis også være mindre udsat for de fristelser og farer, som knytter sig til en risikabel eller ufornuftig livsstil.

For yderligere og mere detaljeret sammenfatning af undersøgelsens resultater henviser vi til det sammenfattende og konkluderende kapitel 9 ’Udviklingstræk fra 2009 til 2013’.

PERSPEKTIVER
Undersøgelsens mange forskelligartede resultater leder ikke samme sted hen. Ikke desto mindre tegner undersøgelsen samlet set det overordnede indtryk, at udviklingen på en række områder synes at gå i den rigtige retning. På nogle områder er tilstanden status quo, mens der visse steder er tale om en forværring. I forhold til sidstnævnte vil vi pege på to forhold.

For det første: Selvom den økonomiske afmatning efter finanskrisen ikke generelt synes at påvirke børnebefolkningens materielle velfærd, ser vi alligevel tegn på, at nogle af de socialt dårligst stillede børn er blevet mere udsatte. Der er grund til fremover at følge, om der er tale om en udvikling, som bevæger sig mod øget social polarisering. Vi vil i den forbindelse tilføje, at vi formoder, at problemerne har et større omfang, end denne rapport kan vise. Det skyldes, at der er et betydeligt bortfald af respondenter fra netop de mest socialt sårbare grupper; en erfaring, der også kendes fra andre interviewundersøgelser af sociale forhold i befolkningen.

For det andet vil vi henlede opmærksomheden mod den stadigt voksende andel af unge – især piger – der rapporterer om psykisk mistrivsel. Vi savner fortsat mere viden om, hvad der er på spil bag dette fænomen. Samtidig peger problemstillingen om mental mistrivsel også hen mod praktiske tiltag, der kan forbedre de unges livssituation, mens ungdommen står på, og forebygge vanskeligheder, som kan række ind i den voksne tilværelse.

UNDERSØGELSENS DATAGRUND OG METODER
Vi har lagt vægt på, at der skal være en genkendelighed mellem denne undersøgelse og andre tilsvarende, internationale indikatorundersøgelser om børnevelfærd. Derfor har andre undersøgelser inspireret vores analysemodel. Vi har imidlertid også lagt stor vægt på, at undersøgelsen skal reflektere karakteristika ved netop den danske børnebefolkning, og vi har i forhold til andre indikatorundersøgelser haft mulighed for at arbejde væsentligt mere facetteret med, hvad der konstituerer børns og unges velfærd og trivsel.

Alt i alt indgår der i denne undersøgelse otte velfærdsdomæner, som tilsammen dækker 35 komponenter og 133 indikatorer. De otte velfærdsdomæner er:

• Materiel velfærd
• Globalisering, boligforhold og lokalområdet
• Helbred og sikkerhed
• Dagpasning og uddannelse
• Sociale relationer
• Adfærd og livsstil
• Fritid og medborgerskab
• Subjektiv trivsel.

Undersøgelsen er designet som en panelundersøgelse, fordi den skal kunne gentages med mellemrum. Det indebærer, at det er de samme respondenter, som medvirker i dataindsamlingerne fra gang til gang. Danske børn og unge er i undersøgelsen repræsenteret ved fem aldersgrupper: de 3-, 7-, 11-, 15- og 19-årige. Vi anvender både survey-data og registerbaserede data. I surveyundersøgelsen, som fandt sted i 2013, deltog 7.676 respondenter fra de fem årgange. For de 3- og 7-årige deltog børnenes mødre som interviewpersoner, mens de 11-, 15- og 19-årige selv besvarede survey-undersøgelsens spørgsmål. Når undersøgelsen anvender registerbaserede informationer, ser vi på forholdene for hele befolkningen i de fem årgange, i alt knap ca. 336.000 individer.

Undersøgelsen er finasieret af VELUX FONDEN og Bikubenfonden.

Forfattere Mai Heide Ottosen, SFI
Dines Andersen
Karen Margrethe Dahl, SFI
Anne Toft Hansen, SFI
Mette Lausten, SFI
Stine Vernstrøm Østergaard, SFI
Udgivelsesdato 12.12.2014
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7119-274-2
E-ISBN 978-87-7119-275-9
Sidetal 247
Publikationsnr. 14:30
Kontaktperson

Mai Heide Ottosen

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 08 88 E-MAIL mho@vive.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Beskæftigelse og arbejdsmarked, Børn, unge og familie, Samfund og sammenhængskraft, Skole og uddannelse, Udsatte grupper
emneord: Børn og unge, Udsatte børn og unge, Anbringelser, Dagtilbud, Familiebaggrund, Familie, Familiemønstre, Skilsmisse, Integration, Inklusion, Kriminalitet, Skole og uddannelse, Ungdomsuddannelse, Skolegang, Levevilkår, Ulighed, Velfærdssamfundet, Social arv

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk