SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Børn og unges uddannelseschancer - De boligsociale indsatsers bidrag
Hent udgivelsen (2.619 KB)
Del
Rapport

Børn og unges uddannelseschancer - De boligsociale indsatsers bidrag

Evaluering af Landsbyggefondens boligsociale indsatser finansieret af 2011-14-midlerne

Del
I denne rapport har VIVE, Rambøll og Naboskaber undersøgt skole- og uddannelsesmæssige udfordringer, som børn og unge oplever i de udsatte boligområder. Desuden er det klarlagt, hvordan der iværksættes boligsociale aktiviteter, der har til formål at fastholde børn og unge i et skoleforløb og motivere dem til at gennemføre en uddannelse. Rapporten præsenterer derud-over centrale aktørers vurderinger af den boligsociale indsats’ gennemslagskraft af boligsociale aktiviteter samt viden om organisering og samarbejde mellem de forskellige aktører involveret i boligsociale indsatser rettet mod skole og uddannelse.

Baggrund:
Landsbyggefonden har i perioden 2011-14 uddelt 1,76 mia. kr. til udsatte boligområder, hvor midlerne er gået til boligsociale indsatser og huslejestøtte. Uddelingen af midler er sket på baggrund af en boligaftale, der blev indgået i 2010 mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Formålet med boligaftalen var dels at styrke indsatsen i de såkaldte ghettoområder med henblik på at forbedre de sociale vilkår i de almene boligområder, dels at forebygge en negativ udviklingsspiral i udsatte boligområder.

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Rambøll Management Consulting og Naboskaber står for evalueringen af Landsbyggefondens 2011-14-midler. Evalueringen har til formål at tilvejebringe viden om boligsociale aktiviteters effekter og resultater inden for følgende fire temaer:
• Forbedret skole og uddannelse
• Forøget beskæftigelse og aktiviteter, der flytter ledige tættere på arbejdsmarkedet
• Kriminalitetsforebyggelse
• Forbedrede forældrekompetencer og forøgelse af børns trivsel.

Konklusion/resultater:
Hovedresultatet i denne forskningsrapport er, at boligsociale indsatser kan bidrage til at kvalificere og forbedre den samlede velfærdsmæssige opgaveløsning i forhold til skole og uddannelse for børn og unge i udsatte boligområder. De boligsociale indsatser har både et positivt bidrag i forhold til at hjælpe børn og unge videre med skole og uddannelse og i forhold til organisering og samarbejde mellem de forskellige centrale aktører på skole- og uddannelsesområdet. Indsatserne fungerer som løftestang for øget tværsektorielt samarbejde og bringer forskellige fagligheder og metoder i spil i forhold til børn og unge.

Centrale aktører på skole- og uddannelsesområdet vurderer på tværs af samtlige boligsociale indsatser finansieret af Landsbyggefondens 2011-14-midler, at indsatserne har en positiv virkning på børns og unges motivation for uddannelse, deres selvtillid og deres sociale relationer. De oplever også at få skabt en mere helhedsorienteret indsats omkring målgruppen. Endelig er der en oplevelse af, at de boligsociale indsatser både har bidraget til en tidligere opsporing af børn og unge, der har brug for en indsats, og en stærkere fastholdelse af børn og unge i konkrete forløb og aktiviteter.

Anbefalinger:
På baggrund af de analytiske resultater, der er fremkommet i denne undersøgelse af de boligsociale skole- og uddannelsesrettede aktiviteter, præsenterer vi fem anbefalinger til den fremadrettede indsats for at styrke børn og unges uddannelseschancer. Anbefalingerne tager afsæt i, at kommunerne
bærer det primære ansvar for, at børn og unge fuldfører en skolegang og et uddannelsesforløb, og at det boligsociale arbejde kan bidrage til denne opgaveløsning.

Større bevidsthed om målgruppe for en aktivitet:
Denne anbefaling henvender sig til primært til boligsociale projektledere og medarbejdere og har fokus på en større bevidsthed om, hvilke typer af børn og unge der kan håndteres inden for den konkrete aktivitet. Det vil sige en tydelighed af kriterier for inklusion og eksklusion for de konkrete aktiviteter og en større tydelighed om, hvornår der er behov for at inddrage øvrige samarbejdsaktører,
fx kommunale parter. Kriterier for, hvem der kan rummes inden for aktiviteter, vil skabe mulighed for en mere målrettet opsporing af målgruppen og for det bedst mulige match af medarbejderkompetencer til gennemførelse af den konkrete aktivitet.

Opspore og fastholde unge, der er færdige med grundskolen:
Denne anbefaling er målrettet kommunerne, skolerne og boligsociale aktører. Der er markante tegn på, at der er en gruppe af unge, der er færdige med grundskolen, og som ikke påbegynder efterfølgende uddannelse eller beskæftigelse. Der er behov for en koordineret indsats mellem det kommunale
niveau, skolen og helhedsplanen i forhold til at forebygge, at unge slipper grebet om uddannelse og beskæftigelse efter grundskolen, og i forhold til at få fat i de unge, der har sluppet taget. I en koordineret indsats er der behov for et tæt samarbejde om at opspore de unge, der er i risiko for at slippe grebet, og et tæt samarbejde om at udvikle aktiviteter, der kan lede de unge på vej ind i uddannelse og beskæftigelse.

Opmærksomhed på fravær blandt børn og unge:
Denne anbefaling er både målrettet de boligsociale projektledere og medarbejdere samt medarbejdere på skoler. Anbefalingen er at bidrage til at styrke opmærksomheden og fokusset på elevernes fravær. Børn og unge i de udsatte boligområder har et højt skolefravær, og der er en klar sammenhæng mellem højt fravær og lavt karaktergennemsnit. Fravær i skole hænger typisk sammen med en række andre problemstillinger. I de boligsociale aktiviteter er der fokus på fravær; ofte som en forventet positivt afledt effekt af at deltage i konkrete aktiviteter; men der er brug for et endnu stærkere fokus på, at fraværet bliver nedbragt. Det skal ikke nødvendigvis ske i målrettede skolefraværsaktiviteter, men kan være et forhold, der bliver arbejdet konkret med i allerede eksisterende aktiviteter.

Metodebevidsthed og fokus på det boligsociale arbejdes særlige potentiale:
Denne anbefaling er målrettet både bevillingsgivere og de boligsociale projektledere og medarbejdere. Et særligt potentiale i det boligsociale arbejde er den lokale og tillidsfulde relation mellem beboere og medarbejdere samt en vis grad af metodefrihed og mulighed for at tilpasse aktiviteterne til den lokale kontekst og den enkelte beboers specifikke udfordringer og situation. Derfor er anbefalingen, at aktiviteterne fremadrettet i størst mulig grad er vidensbaserede og bygger på metodebevidsthed og refleksion over metodevalg, og at metodefrihed til en vis grad bevares, samtidig med at rammer for metodisk refleksion og faglig udvikling blandt medarbejdere prioriteres og udvikles.

Styrkelse af den formelle organisering af samarbejdet i styre- og
koordinationsgrupper:
Denne anbefaling er målrettet både kommuner, bevillingsgivere og de boligsociale projektledere og rettet mod at styrke det boligsociale bidrag på skole- og uddannelsesområdet ved at øge formaliseringen af samarbejdet mellem de forskellige aktører. Det anbefales således, at der etableres formelle samarbejder, der ikke kun er formaliseret i en dokumenteret aftale, men også udmøntes i koordinationsgrupper, der er ’tæt på praksis’. Herunder at lokale skoleledere og/eller udvalgte skolelærere kan deltage i organiserede samarbejdsmøder med boligsociale medarbejdere for at sikre, at drøftelser i styregrupper også udmøntes i praksis.

Metode:
Denne rapport er baseret på en omfattende analyse af de helhedsplaner, der arbejder med, at børn og unge fastholdes i en skolegang og gennemfører et uddannelsesforløb. Datagrundlaget består i registerdata, der beskriver karakteristika ved børn og unge og deres udvikling i forhold til skole og uddannelse fra 2004 og frem, spørgeskemadata til 103 centrale aktører, der arbejder med skole og uddannelse og det boligsociale område, samt kvalitative data fra interview med 42 boligsociale projektledere og medarbejdere, 40 samarbejdspartnere og 62 beboere, der deltager i boligsociale aktiviteter, der har fokus på skole og uddannelse.

Antallet af unge, der tager en uddannelse, har været stigende igennem de sidste årtier. Det gælder for unge generelt, og det gælder for unge i de udsatte boligområder. Det er en positiv udvikling, fordi uddannelse er vigtigt for at komme ind på arbejdsmarkedet, for at deltage aktivt i civilsamfundet og for at klare sig godt siden hen i livet. Vi ser dog også en gruppe unge, der mister kontakten til uddannelsessystemet efter grundskolen, og som heller ikke kommer ind på arbejdsmarkedet. Det er en gruppe, der omtales som NEET-gruppen (Not in Education, Employment or Training). I 2016 udgjorde andelen af NEET-gruppen på landsplan 12 pct. og i de udsatte boligområder 22 pct. Der er således relativt flere unge i NEET-gruppen i de udsatte boligområder, og det hænger sammen med, at der er en koncentration af socialt udsathed i de udsatte boligområder som følge af segregeringen på boligmarkedet.

Der er således to karakteristiske bevægelser, der træder mere tydeligt frem i de udsatte boligområder end i samfundet generelt, nemlig, at der på den ene side er flere, der uddanner sig, og der på den anden side stadig er en rekruttering af unge til den såkaldte NEET-gruppe. Særlig rekrutteringen til NEET-gruppen påkalder sig opmærksomhed, fordi unge, der står uden uddannelse, og som ikke kommer ind på arbejdsmarkedet, er i stor risiko for resten af livet at få svært ved at klare sig og dermed i risiko for at have markant dårligere livschancer end øvrige jævnaldrende.

Vi ved fra forskning i børn og unges mobilitetschancer, at forhold som familiebaggrund og husstandsøkonomi spiller en afgørende rolle (Cassen & Kingdon, 2007). Forskelle på børn og unges chancer for at få en uddannelse, der kan bane vej ind på arbejdsmarkedet, kan ses som et resultat af sociale marginaliseringsprocesser og af den livssituation, som de og deres forældre befinder sig i (Gallie, 2003). Velfærdssystemets tilbud, frivillige aktiviteter og boligsociale indsatser griber ind i disse marginaliseringsprocesser med henblik på at afbøde social marginalisering (Atkinson, 2009). Velfærdsstaten kan betragtes som et værn mod de livsperioder, hvor der er en særlig risiko for social marginalisering (Esping-Andersen, 2002). De steder, hvor velfærdsstaten ikke i tilstrækkelig grad lykkes med et værn, kan boligsociale indsatser gribe ind og være med til at supplere og bygge bro til velfærdssystemet.

Denne rapport beskriver, hvordan boligsociale indsatser finansieret af Landsbyggefondens 2011-14-midler påvirker børn og unges skolegang og uddannelsesforløb. 2011-14-midlerne er en udmøntning af Boligaftalen fra 2010, der blev indgået af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, hvor aftalepartierne besluttede, at Landsbyggefonden skulle uddele 1,76 mia. kr. til boligsociale indsatser og huslejenedsættelser. I perioden 2011-14 kunne 220 mio. kr. årligt uddeles til boligsociale indsatser og op til 220 mio. kr. til huslejenedsættelse. Der blev uddelt 880 mio. kr. til boligsociale indsatser, og resten af puljen blev anvendt til huslejenedsættelser.

Boligaftalen 2010 har som overordnet mål, at antallet af udsatte boligområder skal halveres, og at de udsatte boligområder skal forandres, så de bliver attraktive boligområder, der er fuldt integreret i det øvrige samfund. For at nå dette mål er der afsat midler til både fysiske renoveringer, infrastrukturelle ændringer, nedrivninger og boligsociale indsatser (Socialministeriet, 2010). Konkret i forhold til de boligsociale indsatser har formålet været at fastholde en betydelig og langsigtet boligsocial indsats for at forbedre de sociale vilkår i de almene boligområder – både i udsatte boligområder og i boligområder, hvor der er risiko for en negativ udviklingsspiral. Indsatserne skulle have fokus på at fremme (Socialministeriet, 2010):

  • Trygge og stimulerende opvækstvilkår for børn og unge
  • Beskæftigelses- og erhvervsmuligheder
  • Kultur- og fritidstilbud i områderne.

Med 2011-14-midlerne er der således tale om en videreførelse af de boligsociale indsatser, der blev uddelt med Landsbyggefondens 2006-10-midler. Boligaftalen definerer, at de boligsociale indsatser og huslejestøtte gives til ”udsatte almene boligområder, hvor der er konstateret væsentlige problemer af økonomisk, social eller anden karakter, herunder høj husleje, høj flyttefrekvens, stor andel af boligtagere med sociale problemer, vold, hærværk eller nedslidning af bygninger og friarealer.” (Landsbyggefonden, 2010). 2011-14-midlerne er med en ny boligaftale i 2014 blevet videreført med de såkaldte 2015-18-midler.

1.1           Formål

Formålet med denne rapport, der er en del af den samlede evaluering af Landsbyggefondens 2011-14-midler, er at øge den eksisterende viden om, hvordan og hvorfor boligsociale indsatser rettet mod skolegang og uddannelse virker, samt hvordan forskellige typer af aktiviteter virker for forskellige målgrupper.

De forskningsspørgsmål, der behandles i denne rapport, er:

  • Hvilke skole- og uddannelsesaktiviteter iværksættes, i forhold til at børn og unge gennemfører en skolegang og uddannelsesforløb?
  • Hvordan er udviklingen i børn og unges tilknytning til skole og uddannelse?
  • Hvem er deltagerne i konkrete aktiviteter, og hvordan afspejler de de øvrige børn og unge i boligområderne?
  • Hvordan arbejdes der med børn og unge i de konkrete aktiviteter, samt hvilken organisering og hvilket samarbejde er der mellem de centrale aktører på skole- og uddannelsesområdet?
  • Hvilken gennemslagskraft har udvalgte aktiviteter for børn og unges skole- og uddannelsesforløb?
  • Hvilken betydning har organisering og samarbejde for aktiviteternes gennemslagskraft?

Gennemslagskraft er både forstået som effekter, tendenser og oplevet virkning. I forhold til effektmålinger af skole- og uddannelsesaktiviteter afrapporteres de i en opsamlende rapport i 2020 for at have en tilstrækkelig lang tidsperiode mellem deltagelse i en aktivitet og forventet effekt. Oplevede virkninger undersøges på baggrund af boligsociale aktørers vurderinger af indsatsernes gennemslagskraft.

Effekter og tendenser undersøges med udgangspunkt i kvantitative data, der dækker samtlige beboere i samtlige helhedsplaner. De oplevede virkninger undersøges på baggrund af en telefonisk spørgeskemaundersøgelse til centrale aktører, mens undersøgelse af arbejdsmetoder, organisering og samarbejde gennemføres på baggrund af kvalitative casestudier i 14 boligområder, der dækker seks udvalgte aktiviteter: lommepengeprojekt, fritidsjob, mentorforløb, brandkadet, projekt- og eventforløb og kreativ læring.

Boligsociale indsatser som de, der er finansieret af 2011-14-midlerne, omtales i den internationale forskningslitteratur som area-based interventions; på dansk områdebaserede indsatser. I England er der mange erfaringer med at igangsatte sådanne indsatser; senest med den massive områdebaserede indsats New Deal for Communities (NDC); en 10-årig indsats fra 2004-14. Evalueringer af denne indsats viser, at der er positive erfaringer med, at de områdebaserede indsatser i særlig grad kan bidrage til at styrke forældres involvering i deres børns skolegang og via dette mellemtrin bidrage til at forbedre uddannelseschancerne hos børn og unge. Ligeledes er erfaringerne, at de områdebaserede indsatser kan igangsætte aktiviteter, der ikke er decideret skolerettede, men hvor børn og unge opnår kompetencer, der kan bruges i en skole- og uddannelsesmæssig sammenhæng (Batty & Pearson, 2010). NDC har bestået af en lang række forskellige aktiviteter, og de evalueringer, der er foretaget af NDC, har ikke haft fokus på at teste sammenhænge mellem typer af aktiviteter og effekter, kun på, om NDC har haft effekter på eksempelvis skole- og uddannelsesforhold.

I USA er der ligeledes erfaringer med at lave lokalsamfundsindsatser, der minder om boligsociale indsatser. Her er der erfaringer, der viser, at en lang række forskellige aktiviteter rettet mod at styrke børn og unges sociale relationer og faglige kompetencer har bidraget til, at børn og unge oplever positive ændringer både i forhold til selvværd og selvtillid, at gå i skole, at påtage sig et personligt ansvar for egen læring og for at få den rette sociale støtte, herunder at mindske skolefraværet. Aktiviteterne dækker brandingstrategier for den lokale skole, sportsbegivenheder, vægmalingskonkurrence, madlavningsklubber og karriererådgivning (Nelson, McMahan & Torres, 2012).

1.2           Sammenfatning og konklusion

Denne rapport er baseret på en omfattende analyse af de helhedsplaner, der arbejder med, at børn og unge klarer sig bedst muligt i skolen og i uddannelsessystemet. Datagrundlaget består i oplysninger fra helhedsplanerne om aktiviteter, samarbejde og organisering, registerdata, der beskriver karakteristika ved børn og unge samt deres udvikling i forhold til skolegang og uddannelse fra 2004 og frem, spørgeskemadata til 103 centrale aktører, der arbejder med beskæftigelse og det boligsociale område, samt kvalitative data fra interview med 47 boligsociale projektledere og medarbejdere, 41 samarbejdspartnere og 69 beboere, der deltager i boligsociale aktiviteter, der har fokus på skolegang og uddannelse.

Hovedkonklusionen i denne forskningsrapport er:

  • Boligsociale indsatser kan bidrage til at kvalificere og forbedre den samlede velfærdsmæssige opgaveløsning i forhold til skole og uddannelse for børn og unge i udsatte boligområder.
  • Centrale aktører på skole- og uddannelsesområdet vurderer, at de boligsociale indsatser har en positiv virkning på børn og unges motivation for uddannelse, deres selvtillid og deres sociale relationer.
  • Boligsociale indsatser kan fungere som løftestang for øget tværsektorielt samarbejde og for at bringe forskellige fagligheder og metoder i spil i forhold til børn og unge.
  • Boligsociale indsatser kan bidrage til både en tidligere opsporing af børn og unge, der har brug for en indsats, samt til en stærkere fastholdelse af børn og unge i konkrete forløb og aktiviteter.
  • Der er store udfordringer knyttet til børn og unges uddannelseschancer i de udsatte boligområder, men børn og unge i boligområder, der har en boligsocial indsats, følger den samfundsmæssige udvikling, når det gælder det faglige niveau, at færdiggøre folkeskolens afgangseksamen og påbegynde uddannelse.
  • Børn og unge, der deltager i bestemte boligsociale skole- og uddannelsesaktiviteter, kommer fra mere socialt udsatte familier end andre børn og unge i boligområderne, men de deltagende børn og unge har en væsentlig bedre tilknytning til uddannelsessystemet end andre børn og unge i boligområderne, der ikke deltager i disse aktiviteter.

1.2.1         Udviklingen i børn og unges tilknytning til skole og uddannelse

Udviklingen blandt børn og unge i udsatte boligområder i forhold til at færdiggøre grundskolen og påbegynde en uddannelse følger den samfundsmæssige udvikling, om end andelen af børn og unge i udsatte boligområder, der færdiggør grundskolen og påbegynder en uddannelse, er lavere end i befolkningen. Børn og unge i udsatte boligområder har generelt en mere svag familiebaggrund, end børn og unge i befolkningen har. Især klarer børn og unge med dansk oprindelse sig mindre godt i de udsatte boligområder end etnisk danske børn og unge i befolkningen. For børn og unge med ikke-vestlig oprindelse er der en mindre forskel på de, der bor i de udsatte boligområder, og de, der ikke bor i udsatte boligområder.

8 ud af 10 børn og unge i de udsatte boligområder går i den almindelige folkeskole. Der er marginalt flere børn med ikke-vestlig baggrund end med dansk baggrund, der går i folkeskole, både i de udsatte boligområder og i befolkningen generelt. Der er en lavere andel af unge, der har folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse. Ser vi på 9. klasses elever i 2016, tager 78 pct. af børn med ikke-vestlig oprindelse og 70 pct. af børn med dansk oprindelse i de udsatte boligområder folkeskolens afgangsprøve. Befolkningsgennemsnittet er 87 pct.

Ligeledes kendetegner det de unge i de udsatte boligområder, at niveauet for de faglige færdigheder opnået i grundskolen – målt ved nationale test og karakterer i 9. klasse – er lavere sammenlignet med jævnaldrende i befolkningen. Drenge med dansk oprindelse i befolkningen har et karaktergennemsnit i de prøvebundne fag på 5,9, mens drenge med dansk baggrund i de udsatte boligområder har et karaktergennemsnit på 5,3, og drenge med ikke-vestlig oprindelse har et gennemsnit på 4,3-4,5. Der er ligeledes en højere andel af unge med ikke-vestlig baggrund i de udsatte boligområder, der har under 2 i både dansk og matematik i den afsluttende grundskoleeksamen, sammenlignet med unge med dansk baggrund. Der er dog en tendens til, at færre unge med ikke-vestlig baggrund opnår under 2 over tid. Der er de samme forskelle for pigerne; de har dog generelt et højere karaktergennemsnit, end drengene har. For både etnisk danske drenge og piger gælder det, at fra 2010 og frem forbedrer de relativt set deres karaktergennemsnit mere, end øvrige etnisk danske drenge og piger i befolkningen gør.

Generelt ligger børnene i de udsatte boligområder markant over jævnaldrende i befolkningen i forhold til højt fravær. Blandt indskolingsbørn ligger børn med dansk og ikke-vestlig baggrund på niveau med hinanden i forhold til højt fravær, mens markant flere unge med dansk baggrund i de udsatte boligområder har et højt fravær sammenlignet med unge med ikke-vestlig baggrund i de udsatte boligområder. I 2016 er andelen, som har et fravær på mere end 10 pct., 34 pct. for børn med dansk oprindelse i de udsatte boligområder, og den er 25 pct. for børn med ikke-vestlig oprindelse i de udsatte boligområder og i befolkningen. 18 pct. af børn med dansk oprindelse i befolkningen har et fravær på mere end 10 pct. Mængden af fravær hænger sammen med familiebaggrund, hvor børn og unge fra svagere familier har en tendens til at have et højere fravær. Derudover er der en tydelig sammenhæng mellem fravær og karaktergennemsnit, hvor unge med højt fravær opnår et lavere karaktergennemsnit.

De unge i de udsatte boligområder følger den samfundsmæssige udvikling i forhold til at påbegynde uddannelse, omend der er relativt færre studerende i de udsatte boligområder. I 2016 er andelen af 17-20-årige mænd med dansk oprindelse, som er under uddannelse, 57 pct. i de støttede boligområder og ca. 70 pct. i befolkningen. Samme år er andelen af 17-20-årige mænd med ikke-vestlig oprindelse, der er under uddannelse, ca. 65 pct. i både de udsatte boligområder og i befolkningen. Samtidig er der en relativt stor gruppe af unge, der finder vej ind i restgruppen. Restgruppen er defineret som de, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, og som ikke har færdiggjort en uddannelse. Andelen for 24-årige unge mænd i restgruppen i de udsatte boligområder er 26 pct. og 16 pct. for unge kvinder. I befolkningen er de tilsvarende andele 11 pct. og 10 pct.  De relativt mange unge, der ikke er i gang med en uddannelse, og den relativt høje andel af unge i restgruppen er bekymrende. Det kendetegner mange af de unge, der er i restgruppen, at de slipper taget med uddannelse og med beskæftigelse lige efter grundskolen. Det er således lige efter grundskolen, at det er særdeles vigtigt at fastholde de unge i en hverdag, hvor uddannelse og beskæftigelse er noget, man gør, ellers er risikoen, at disse unge på sigt tabes.

Der er således generelt store udfordringer forbundet med børn og unges uddannelseschancer i de udsatte boligområder, men der er også en række positive tendenser. Børn og unge i de udsatte boligområder, der har en boligsocial indsats, følger den samfundsmæssige positive udvikling i forhold til at færdiggøre folkeskolens afgangseksamen, påbegynde uddannelse og i forhold til forbedring af karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangseksamen.

1.2.2         Deltagerne i skole- og uddannelsesaktiviteter

I denne evaluering er der – modsat tidligere evalueringer af boligsociale indsatser – indsamlet oplysninger om, hvem der har deltaget i udvalgte aktiviteter på tværs af samtlige helhedsplaner. Det har givet mulighed for at opnå en detaljeret viden om, hvilke børn og unge der indgår i de boligsociale indsatser, og om der er grupper, der ikke er særligt repræsenteret i aktiviteterne. Denne viden er nyttig i forhold til fremadrettet at skabe større klarhed over, hvem målgruppen for forskellige aktiviteter er, og for på sigt at sikre bedst mulig sammenhæng mellem aktivitetens indhold og måde at arbejde med deltagerne på. De udvalgte aktiviteter, hvor der er indsamlet deltageroplysninger, er: lommepengeprojekt, fritidsjob, brandkadet, mentorforløb, kreativ læring og projekt- og eventforløb.  Aldersspændet for deltagerne er 11-24 år.

Der er en tendens til, at deltagerne i de udvalgte aktiviteter i højere grad har ikke-vestlig baggrund end dansk/vestlig baggrund. 82 pct. af deltagerne har ikke-vestlig oprindelse og til sammenligning er andelen af børn og unge med ikke-vestlig oprindelse i boligområderne 57 pct.  Der er ligeledes en overrepræsentation af 14-16-årige blandt deltagerne, og der er en relativt større andel drenge/mænd end piger/kvinder. Overrepræsentationen af drenge og mænd er marginalt større for børn og unge med ikke-vestlig baggrund end for unge med dansk og vestlig baggrund. Denne større hyppighed blandt børn og unge med ikke-vestlig baggrund og af drenge/mænd kan være udtryk for, at de har en større motivation for at deltage i aktiviteter, eller at de typisk opholder sig mere på boligområdets fællesarealer og dermed er mere synlige for de boligsociale medarbejdere.

På baggrund af deltageroplysningerne tegner der sig et billede af, at deltagerne i de udvalgte aktiviteter kommer fra mere socialt udsatte familier end jævnaldrende i boligområderne, men deltagerne har en væsentlig bedre tilknytning til uddannelsessystemet end deres jævnaldrende i boligområderne, der ikke deltager i de pågældende aktiviteter. I forhold til skolegang og uddannelse er deltagerne kendetegnet ved at have mindre fravær i skolen end jævnaldrende. Det tyder på en bedre skoletilknytning, og det underbygges også af, at der blandt 15-16-årige unge er relativt flere deltagere, der stadig er i gang med grundskolen eller ungdomsuddannelse. Blandt de 17-20-årige er 20 pct. af deltagere ikke i gang med en uddannelse, mens den tilsvarende andel blandt øvrige er højere, nemlig 35 pct.

Deltagernes bedre tilknytning til skole og uddannelse kan være skabt eller øget af, at de unge har deltaget i en af de boligsociale aktiviteter, og dermed være udtryk for, at aktiviteten har en positiv gennemslagskraft i forhold til skole og uddannelse. Deltagernes tilknytning til skole og uddannelse kan også skyldes andre forhold, så når relativt flere deltagere er i gang med uddannelse end øvrige jævnaldrende, kan det være udtryk for, at de boligsociale aktiviteter netop tiltrækker de unge, der er motiveret for uddannelse. I forbindelse med afslutningen af evalueringen i 2020 udarbejder vi en opsamlende rapport, der bygger på en længere analyseperiode af aktiviteternes gennemslagskraft, og på den baggrund vil vi have et bedre grundlag for at vurdere, om der er tale om effekt.

1.2.3         Oplevede virkninger hos børn og unge

De involverede aktører i de boligsociale aktiviteter målrettet skolegang og uddannelse oplever generelt, at indsatserne har haft en positiv virkning hos de børn og unge, som har deltaget i aktiviteterne. Det kommer til udtryk på både det faglige, personlige og sociale plan.

58 pct. af centrale aktører, der samarbejder med de boligsociale indsatser på skole- og uddannelsesområdet, oplever i høj grad, at børn og unge får en større tro på egne evner, mens 43 pct. i høj grad oplever, at målgruppen får større motivation for at uddanne sig. Halvdelen af de centrale aktører oplever endvidere, at målgruppen har styrket deres deltagelse i såkaldte positive aktiviteter i fritiden, og at de i høj grad benytter sig mere af lokale uddannelsesrettede aktiviteter.

Der ses en lang række boligsociale aktiviteter, der fokuserer på at give børn og unge troen på eget værd, og at de kan gøre en forskel, som andre kan få glæde af, fx lommepengeprojekter, fritidsjob, brandkadetforløb eller kreativ læring. I en lang række boligsociale aktiviteter er der ligeledes et stort fokus på – sammen med børn og unge – at skabe små succeser, fordi det kan øge motivationen hos børn og unge. Anerkendelse af børn og unge i aktiviteterne og opbygningen af tillid er afgørende for at skabe forandringer. Omvendt kan en barriere for børn og unges udvikling være forældrenes manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked, idet forældrene kan have sværere ved at støtte barnets og den unges indsats og fastholdelse i skole og uddannelse og også sværere ved at hjælpe barnet eller den unge til at udforske forskellige uddannelses- og jobmuligheder.

1.2.4         Aktiviteter og arbejdsmetoder

Samtlige helhedsplaner finansieret af 2011-14-midler har fokus på skole og uddannelse. Det kendetegner generelt de boligsociale helhedsplaner, at forebyggelse og tidlig indsats blandt børn og unge i forhold til skole og uddannelse udgør en stor del af indsatserne. Der foregår således mange aktiviteter, der på forskellig vis har fokus på at fastholde børn og unge i skole og uddannelse. Der er i aktiviteterne endvidere ofte fokus på at arbejde med børn og unges sociale kompetencer, selvværd og motivation, således at de er bedst muligt rustet til at håndtere et skole- og uddannelsesforløb og til at få det bedst muligt faglige udbytte ud af at gå i skole og tage en uddannelse.

Aktiviteterne er ofte struktureret således, at der er et forløb, hvor der er mulighed for at skabe en positiv udvikling, og hvor deltagerne undervejs får gode oplevelser og erfaringer, som de kan trække på i andre sammenhænge.

Den øgede viden om aktivitetstyper og arbejdsmetoder har skabt mere viden om, hvilke kompetencer der er behov for blandt medarbejdere og samarbejdspartnere i det boligsociale arbejde. Relevansen af forskellige medarbejderkompetencer afhænger dels af målgruppe og formål, dels af de valgte aktivitetstyper og arbejdsmetoder. Inden for de uddannelsesrettede aktiviteter er særligt arbejdsmetoden praksisnær læring fremtrædende, mens gruppebaseret læring, individuel brobygning samt udvikling gennem samskabelse anvendes i nogle uddannelsesrettede aktiviteter. Derfor kan det være vanskeligt at opstille generelle retningslinjer for nødvendige kompetencer i det boligsociale arbejde. Vi kan dog se tendenser på tværs af aktivitetstyper og arbejdsmetoder, hvor fire former for kompetencer er af stor betydning for det boligsociale arbejdes gennemslagskraft. Det er i den sammenhæng vigtigt at påpege, at den enkelte medarbejder ikke nødvendigvis kan eller skal besidde alle kompetencer, men at der er tale om kompetencer, som er til stede blandt medarbejderstaben samlet set.

For det første øges metodebevidsthed, metodestringens og teoretisk fundering i de boligsociale aktiviteter og arbejdsmetoder, når de udførende boligsociale medarbejdere eller kommunale samarbejdspartnere har en pædagogisk, socialfaglig eller lignende baggrund. Det gør sig særligt gældende i forhold til arbejdsmetoderne individuel brobygning og gruppebaseret læring.

For det andet er det i arbejdsmetoden praksisnær læring særlig relevant, at medarbejdere, frivillige eller andre samarbejdspartnere i aktiviteten har faglige kompetencer eller færdigheder, som er specifikt rettet mod omdrejningspunktet i aktiviteten, fx at der i brandkadetaktiviteten er medarbejdere, der har faglige kompetencer i forhold til brandslukning m.v.

For det tredje er det erfaringen, at aktiviteterne opleves som særligt virksomme, hvis medarbejdere eller frivillige i aktiviteten er dygtige til at skabe relationer. Her drejer det sig dels om at kunne arbejde ud fra en anerkendende og rummelig tilgang og at møde målgruppen som en ligeværdig part, dels drejer det sig om medarbejderens personlige og sociale kompetencer.

For det fjerde er det vigtigt, at der er medarbejdere involveret i aktiviteten, som har strategiske kompetencer. Det vil sige kompetencer til at styre efter aktivitetens strategiske mål og konkrete succeskriterier, kompetencer til at skabe samspil mellem aktiviteter samt kompetencer til at inddrage relevante samarbejdspartnere.

Endelig er der en klar tendens til, at teoretisk fundering, metodeanvendelse og den metodiske bevidsthed blandt medarbejderne er stærk i de helhedsplaner, hvor projektlederen prioriterer at afsætte tid og at skabe rammer for metodisk refleksion.

1.2.5         Oplevede virkninger på organisatorisk niveau

For at skabe positive forandringer hos børn og unge er det afgørende, at de aktører, der har berøring med målgruppen, samarbejder og arbejder i samme retning. Det kræver ofte, at der er en klar og tydelig fordeling af ansvar og roller mellem de involverede aktører. Evalueringen af de boligsociale uddannelsesrettede indsatser viser, at 53 pct. af de centrale aktører, der samarbejder om og med de boligsociale indsatser, i høj grad oplever en god rolle- og ansvarsfordeling mellem aktørerne på området og den boligsociale indsats, og 70 pct. oplever i høj grad, at det tværsektorielle samarbejde er blevet styrket under 2011-14-midlerne. En central drivkraft for det styrkede samarbejde er blandt andet den formelle organisering af samarbejdet i styre- og koordinationsgrupper samt faste aftaler, som alle parter har forpligtiget sig på.

55 pct. af de centrale aktører oplever i høj grad, at arbejdet med og om den boligsociale indsats har bidraget til, at det uddannelsesrettede samarbejde om målgruppen er blevet mere helhedsorienteret, og at nedsatte arbejdsgrupper kan være en drivkraft for at skabe et større samarbejde mellem helhedsplanen, skoler, de lokale klubber, ungdomsskoler og UU-vejledning.

Endelig vurderer 60 pct. af de centrale aktører, at der er kommet et styrket samarbejde om opsporing af målgruppen, og at samarbejdet om at fastholde målgruppen i aktiviteter er blevet styrket. Særligt er det det tætte samarbejde mellem boligsociale medarbejdere og lokale institutioner, klubber og SSP-konsulenter, der er en drivkraft for opsporing af målgruppen.

1.2.6         Det boligsociale bidrag til en lokal velfærdsmæssig løsning

De problemstillinger og behov, som børn og unge samt deres forældre har i de udsatte boligområder i forhold til skolegang og uddannelsesforløb, er primært et kommunalt ansvarsområde, hvor de boligsociale indsatser har et centralt bidrag for at skabe de bedst mulige lokale, velfærdsmæssige opgaveløsninger. De boligsociale indsatser har deres styrke i, at de kan være brobyggende mellem beboere og offentlig velfærd, og at de kan supplere offentlig velfærd. De boligsociale indsatser kan, fordi de er områdebaserede og foregår der, hvor beboere bor, være med til at få den kommunale kernedrift til at nå flere borgere, der har behov for hjælp og støtte fra velfærdssamfundet. Hvor stor en del af den lokale velfærdsløsning, som de boligsociale indsatser udgør, afhænger af, hvor udsatte beboerne er. For beboere, der har en svag eller ingen tilknytning til uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet og fritids- og foreningslivet, har de boligsociale indsatser en særlig stor betydning, fordi boligområdet er den eneste sammenhæng, hvor de kommer i berøring med indsatser, der kan hjælpe dem videre.

De boligsociale indsatser rettet mod børn og unge i forhold til at forbedre deres skole- og uddannelseschancer fylder generelt meget i samtlige helhedsplaner finansieret af 2011-14-midlerne. Ud over at det hænger sammen med behovet for at hjælpe børn og unge videre, hænger det også sammen med, at der politisk er et fastsat mål om at forbedre børn og unges opvækst og muligheder. De boligsociale indsatser kan i forhold til skole- og uddannelsesområdet understøtte en kommunal kernedrift. Den måde, som de boligsociale indsatser understøtter på, er blandt andet ved at bidrage til, at børn og unges sociale kompetencer udvikles, og til, at de motiveres for at fastholde en skolegang. Ligeledes kan de boligsociale indsatser bidrage til at øge forældres forståelse for, hvordan de kan støtte deres børn i forhold til skole og uddannelse. De boligsociale indsatser kan understøtte og påvirke alle de omgivende forhold som sociale kompetencer, motivation, selvværd og forældrestøtte, der er vigtige for, at børn og unge fastholdes i skole og uddannelse. Når det kommer til eksempelvis at forbedre børn og unges faglige udbytte, er det en skolemæssig indsats, som kan hjælpes på vej med boligsociale aktiviteter.

Et kendetegn ved de boligsociale indsatser er, at enhver form for deltagelse blandt beboere i aktiviteter er baseret på frivillighed og lyst. Det skaber et mulighedsrum for beboerne at agere i forhold til, og det skaber en platform for de boligsociale medarbejdere til at opbygge relationer til beboerne baseret på tillid og anerkendelse. Blandt aktører på skole- og uddannelsesområdet, som ikke er finansieret af den boligsociale helhedsplan, er den generelle vurdering, at de boligsociale indsatser har en styrke i, at medarbejderne, fordi de opholder sig i boligområdet og ikke har en myndighedsfunktion, er i stand til at opbygge en tæt og betydningsfuld relation til beboerne. Det er en mulighed, som kommunale medarbejdere med myndighedsfunktion ofte ikke har. Denne tætte relation mellem boligsociale medarbejdere og beboere giver endvidere mulighed for en tidligere opsporing af beboere med behov for en indsats. Frivillighed, tillid og anerkendelse som kittet i relationen mellem beboere og den boligsociale indsats viser sig erfaringsmæssigt at være stærk nok til både at opstille forventninger til beboere i forhold til progression og i forhold til at arbejde hen imod bestemte mål som fx at minimere fravær, finde et fritidsjob og komme i gang med en ungdomsuddannelse.

Et højt vidensniveau og forskellige fagligheder styrker den samlede uddannelsesindsats målrettet børn og unge. Centrale aktører, der samarbejder med de boligsociale indsatser, peger på, at de boligsociale indsatser bidrager på særlig vis i forhold til den samlede tilbudsvifte i kommunalt regi. 3 ud af 4 aktører oplever i høj eller i meget høj grad, at samarbejdet med de boligsociale helhedsplaner giver dem mulighed for at trække på en anden viden og andre kompetencer i forhold til målgruppen, end de selv har. Endvidere er en særlig styrke i det boligsociale bidrag den relative metodefrihed og muligheden for at justere aktiviteter og metoder til den specifikke kontekst og målgruppe. Både boligsociale medarbejdere og deres kommunale samarbejdspartnere ser det som en styrke, at børn og unge i udsatte boligområder kan bruge indsatser og aktiviteter, som er mere fleksible og dynamiske end de tilbud, der typisk ligger i det kommunale system. Derfor kan en kombination af metodestringente og mere metodisk fleksible aktiviteter være en fordel i det boligsociale arbejde. Dog er det afgørende, at der i begge tilfælde er tale om refleksion over og bevidste valg af de anvendte metoder.

Endelig har de boligsociale indsatser en styrke i, at rekrutteringen af medarbejdere gennem tiden er sket inden for en række forskellige faglige felter. Det har været med til at bibringe det boligsociale område en flerfaglighed, der viser sig som en gevinst i forhold til beboerne og i forhold til samarbejdspartnere, fordi flerfagligheden er med til at vise alternative måder at nå beboerne på, at arbejde med dem på og at fastholde dem i en positiv udvikling.

1.3           Anbefalinger

På baggrund af de analytiske resultater, der er fremkommet i denne undersøgelse af de boligsociale skole- og uddannelsesrettede aktiviteter, præsenterer vi fem anbefalinger til den fremadrettede indsats for at styrke børn og unges uddannelseschancer. Anbefalingerne tager afsæt i, at kommunerne bærer det primære ansvar for, at børn og unge fuldfører en skolegang og et uddannelsesforløb, og at det boligsociale arbejde kan bidrage til denne opgaveløsning. Anbefalingerne er således baseret på, at de boligsociale indsatser kan være et bidrag.

1.3.1         Større bevidsthed om målgruppe for en aktivitet

Denne anbefaling henvender sig til primært til boligsociale projektledere og medarbejdere og har fokus på en større bevidsthed om, hvilke typer af børn og unge der kan håndteres inden for den konkrete aktivitet. Det vil sige en tydelighed af kriterier for inklusion og eksklusion for de konkrete aktiviteter og en større tydelighed om, hvornår der er behov for at inddrage øvrige samarbejdsaktører, fx kommunale parter. Kriterier for, hvem der kan rummes inden for aktiviteter, vil skabe mulighed for en mere målrettet opsporing af målgruppen og for det bedst mulige match af medarbejderkompetencer til gennemførelse af den konkrete aktivitet.

1.3.2         Opspore og fastholde unge, der er færdige med grundskolen

Denne anbefaling er målrettet kommunerne, skolerne og boligsociale aktører. Der er markante tegn på, at der er en gruppe af unge, der er færdige med grundskolen, og som ikke påbegynder efterfølgende uddannelse eller beskæftigelse. Der er behov for en koordineret indsats mellem det kommunale niveau, skolen og helhedsplanen i forhold til at forebygge, at unge slipper grebet om uddannelse og beskæftigelse efter grundskolen, og i forhold til at få fat i de unge, der har sluppet taget. I en koordineret indsats er der behov for et tæt samarbejde om at opspore de unge, der er i risiko for at slippe grebet, og et tæt samarbejde om at udvikle aktiviteter, der kan lede de unge på vej ind i uddannelse og beskæftigelse.

1.3.3         Opmærksomhed på fravær blandt børn og unge

Denne anbefaling er både målrettet de boligsociale projektledere og medarbejdere samt medarbejdere på skoler. Anbefalingen er at bidrage til at styrke opmærksomheden og fokusset på elevernes fravær. Børn og unge i de udsatte boligområder har et højt skolefravær, og der er en klar sammenhæng mellem højt fravær og lavt karaktergennemsnit. Fravær i skole hænger typisk sammen med en række andre problemstillinger. I de boligsociale aktiviteter er der fokus på fravær; ofte som en forventet positivt afledt effekt af at deltage i konkrete aktiviteter; men der er brug for et endnu stærkere fokus på, at fraværet bliver nedbragt. Det skal ikke nødvendigvis ske i målrettede skolefraværsaktiviteter, men kan være et forhold, der bliver arbejdet konkret med i allerede eksisterende aktiviteter.

1.3.4         Metodebevidsthed og fokus på det boligsociale arbejdes særlige potentiale

Denne anbefaling er målrettet både bevillingsgivere og de boligsociale projektledere og medarbejdere. Et særligt potentiale i det boligsociale arbejde er den lokale og tillidsfulde relation mellem beboere og medarbejdere samt en vis grad af metodefrihed og mulighed for at tilpasse aktiviteterne til den lokale kontekst og den enkelte beboers specifikke udfordringer og situation. Derfor er anbefalingen, at aktiviteterne fremadrettet i størst mulig grad er vidensbaserede og bygger på metodebevidsthed og refleksion over metodevalg, og at metodefrihed til en vis grad bevares, samtidig med at rammer for metodisk refleksion og faglig udvikling blandt medarbejdere prioriteres og udvikles.

1.3.5         Styrkelse af den formelle organisering af samarbejdet i styre- og koordinationsgrupper

Denne anbefaling er målrettet både kommuner, bevillingsgivere og de boligsociale projektledere og rettet mod at styrke det boligsociale bidrag på skole- og uddannelsesområdet ved at øge formaliseringen af samarbejdet mellem de forskellige aktører. Det anbefales således, at der etableres formelle samarbejder, der ikke kun er formaliseret i en dokumenteret aftale, men også udmøntes i koordinationsgrupper, der er ’tæt på praksis’. Herunder at lokale skoleledere og/eller udvalgte skolelærere kan deltage i organiserede samarbejdsmøder med boligsociale medarbejdere for at sikre, at drøftelser i styregrupper også udmøntes i praksis.

1.4           Rapportens struktur

Rapporten er struktureret således, at der efter dette indledende kapitel følger en beskrivelse af, hvordan evalueringen er tilrettelagt, og hvordan vi bruger forskellige datakilder til at belyse de forskellige forskningsmæssige spørgsmål. Derefter følger kapitel 3 om de boligsociale indsatser finansieret af 2011-14-midlerne, hvor fordelingen af midler til boligområderne beskrives, og de forskellige uddannelsesrettet aktiviteter, der finder sted i helhedsplaner, kort beskrives. Herefter følger fem analysekapitler, hvor kapitel 4 beskriver børn og unges udvikling og forandring i de boligområder, hvor der er foregået en boligsocial indsats. Kapitel 5 beskriver deltagerne i de udvalgte aktiviteter. Kapitel 6 beskriver aktørers oplevede virkninger af de boligsociale indsatser. Kapitel 7 beskriver organisering og samarbejde om den boligsociale indsats, og kapitel 8 beskriver de udvalgte uddannelsesrettede aktiviteter.


Læs mere

Hent arbejdsmetodekataloger

Forfattere Gunvor Christensen, SFI
Vibeke Jakobsen, SFI
Morten Holm Ememark, SFI
Joanna Gulløv Widding
Cecilie Lykke Stabell
Christopher Dehn Søgaard
Louise Glerup Aner
Udgivelsesdato 22.08.2018
Udgiver VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISBN 978-87-7119-524-8
E-ISBN 978-87-7119-525-5
Sidetal 201
Publikationsnr.
Kontaktperson

Gunvor Christensen

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 09 15 E-MAIL guc@vive.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Samfund og sammenhængskraft, Skole og uddannelse
emneord: Boligsociale område, Boligsociale indsatser, Skole og uddannelse

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk