SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Rapport

Borgere i fleksjob efter reformen

Del
1. januar 2013 trådte en ny fleksjobordning i kraft, der har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv. Ordningen er blevet målrettet og tilskuddet omlagt for i højere grad at sikre, at også personer med en meget lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen. Formålet med denne rapport er at undersøge, om der efter reformen af fleksjobordningen er kommet en ny gruppe af borgere i fleksjob på få timer. Derudover belyser rapporten, hvilke arbejdsvilkår og arbejdsbetingelser de fleksjobansatte arbejder under, og om disse har betydning for udviklingen af arbejdsevnen. Rapporten bygger primært på en spørgeskemaundersøgelse stilet til personer ansat i fleksjob før og efter reformen samt personer på ledighedsydelse i 2013. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i maj-juli 2014. Derudover er der anvendt registeroplysninger.

RESUMÉ:  BORGERE I FLEKSJOB EFTER REFORMEN 


En høj arbejdsmarkedsdeltagelse er det økonomiske grundlag for vores velfærdssamfund og en forudsætning for at sikre den enkeltes levestandard og livsudfoldelse. 1. januar 2013 trådte en ny fleksjobordning i kraft, der har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv. Ordningen er blevet målrettet og tilskuddet omlagt for i højere grad at sikre, at også personer med en meget lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen. Desuden er der større fokus på den enkeltes ressourcer og på at udvikle den enkeltes arbejdsevne. Endelig stilles der øgede krav til oprettelsen af såkaldte fastholdelsesfleksjob. Det primære formål med denne undersøgelse er:

  • at afdække, om en ny gruppe af borgere er blevet ansat i fleksjob efter reformen, og om en ny gruppe af virksomheder ansætter personer i fleksjob,
  • at beskrive fleksjobansattes arbejdsvilkår,
  • at undersøge, hvad har betydning for, om personer i fleksjob forventer at opleve en forbedring af arbejdsevnen.

RESULTATER
Følgende resultater fra undersøgelsen skal fremhæves:

  • En ny gruppe af borgere er kommet i fleksjob efter reformen, nemlig borgere, der er ansat i fleksjob i op til 10 timer pr. uge. Denne gruppe udgør 38 pct. af de fleksjobansatte efter reformen mod 9 pct. før denne reform. Gruppen har dårligere selvvurderet helbred og arbejdsevne end andre fleksjobansatte. Mere end hver fjerde i denne gruppe ville hellere have haft en førtidspension, da de blev visiteret til fleksjob, mod hver ottende blandt de øvrige fleksjobansatte.
  • Personer ansat i fleksjob efter reformen har (uanset timetal) et lavere uddannelsesniveau end personer ansat før denne reform. Hver tredje af dem, der er ansat efter reformen, har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse mod hver femte af dem, der blev ansat før denne reform.
  • En ny gruppe af virksomheder ansætter personer i fleksjob efter reformen, nemlig helt små private virksomheder, der især har personer ansat i fleksjob i få timer. Flertallet af de fleksjobansatte er ansat på private virksomheder. Af disse privatansatte blev 59 pct. ansat på virksomheder med mindre end 10 ansatte i 2013. Den tilsvarende andel blandt fleksjobansatte med få timer er 64 pct.
  • Majoriteten af de fleksjobansatte trives godt på jobbet, og de har en god relation til kollegaer og leder. Endvidere oplever flertallet af de fleksjobansatte, at de har et fleksjob, hvor der er god overensstemmelse mellem arbejdsevne og jobkrav.
  • Fleksjobansatte angiver i højere grad, at de forventer at opleve en forbedring af arbejdsevnen i den nærmeste fremtid, hvis deres arbejdsevne er god i forhold til det fysiske i arbejdet, hvis de har mulighed for at bruge deres kvalifikationer i arbejdet, og hvis de har en god relation til både kollegaer og ledelse. Personer under 40 år, personer, der er relativt nyvisiterede og personer, der alene er visiteret pga. psykiske problemer, forventer i højere grad end andre, at arbejdsevnen forbedres.

PERSPEKTIVER
Rapportens resultater viser, at det i tråd med intentionerne i den nye fleksjobordning er lykkedes at sikre, at personer med en meget lille arbejdsevne kommer i fleksjob. Rapporten tegner dog samtidig et billede af, at der også eksisterer udfordringer i forhold til elementer i den nye lov.

For det første er der potentielt udfordringer forbundet med at sikre, at fleksjobansattes ressourcer anvendes bedst muligt. Navnlig blandt fleksjobansatte med få timer ser der således ud til at være en vis utilfredshed forbundet især med mulighederne for at avancere til en højere stilling på deres nuværende arbejdsplads, men også med de faglige udviklingsmuligheder. Fleksjobansatte, der anfører denne form for utilfredshed, oplever lidt mindre trivsel og motivation end andre fleksjobansatte. Spørgsmålet er, om det er realistisk for disse fleksjobansatte fx at avancere til en højere stilling, men rapporten peger på, at de har ambitioner om at kunne udnytte deres ressourcer bedre.

For det andet kan der være udfordringer forbundet med at opfylde intentionen om at udvikle den enkeltes arbejdsevne. Nogle grupper – bl.a. fleksjobansatte, der alene er visiteret pga. fysiske problemer – ser ud til at have særlige udfordringer i denne forbindelse. For andre – fx personer, der har været visiteret til fleksjob i en årrække – kan der være tale om, at den nedsatte arbejdsevne finder sit leje på sigt.

Denne undersøgelse er unik, fordi den – udover at give et indblik i, hvad der ifølge de fleksjobansattes eget udsagn er sket efter reformen – giver ny viden om fleksjobansattes arbejdsliv samt et billede af, under hvilke betingelser fleksjobansatte forventer at opleve en forbedring i arbejdsevnen.
Rapportens resultater er især relevante for politikere, embedsmænd, ansatte på jobcentre, interesseorganisationer og personaleledere, der beskæftiger sig med fleksjobordningen.

DATAGRUNDLAG OG METODISKE FORBEHOLD
Resultaterne i denne rapport er primært baseret på en spørgeskemaundersøgelse stilet til personer, der ifølge registeroplysninger blev ansat i fleksjob i 2012 eller 2013 eller var på ledighedsydelse i 2013. Svarprocenten var relativ høj, nemlig på 76. De personer, der indgår i undersøgelsen, er lidt anderledes fordelt på køn og alder, end det repræsentative udtræk af personer, der blev udvalgt til at deltage i undersøgelsen. Den relativt høje svarprocent indebærer dog, at bortfaldet er af relativ begrænset størrelsesorden, hvilket bidrager til at begrænse den betydning ”skævheden” på køn og alder potentielt kan have for rapportens resultater. Udtrækket til undersøgelsen indebærer, at datamaterialet ikke giver et repræsentativt billede af bestanden af fleksjobansatte. Spørgeskemaundersøgelsen er udført af SFI-Survey i maj til juli 2014. 

Desuden er der anvendt registeroplysninger fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

- See more at: http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=16594#sthash.HpIq2Mtg.dpuf

Forfattere Helle Holt, SFI
Mona Larsen, SFI
Henning Bjerregaard Bach
Søren Jensen, SFI
Udgivelsesdato 18.09.2015
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7119-323-7
E-ISBN 978-87-7119-324-4
Sidetal 208
Publikationsnr. 15:31
Kontaktperson

Helle Holt

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 09 48 E-MAIL hh@vive.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Beskæftigelse og arbejdsmarked
emneord: Arbejdsmarkedet, Ledighed, Beskæftigelse, Sygefravær, Fleksjob

Projekt

Denne publikation er en del af projektet "Evaluering af fleksjobordningen"

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk