SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Daginstitutionens betydning for børns udvikling
Hent udgivelsen (4.134 KB)
Del
Rapport

Daginstitutionens betydning for børns udvikling

En forskningsoversigt

Del
Igennem de seneste årtier er der sket en omfattende udvidelse af antallet af daginstitutionspladser. Denne forskningsoversigt opsamler nationale og internationale forskningsresultater om effekterne af daginstitutionens betydning for børns udvikling.
Forskningsoversigten viser, at ændringer af de strukturelle parametre såsom normering, gruppestørrelse, personalets uddannelse osv. har indflydelse på dagpasningens kvalitet og børnenes udvikling.
Flere forskere konkluderer, at det er interaktionen mellem børn og voksne, der er det allervigtigste for kvaliteten i daginstitutionerne. Derfor har normeringer og gruppestørrelser betydning. Pædagogisk uddannet personale spiller også en væsentlig rolle for børnenes udvikling. Børnehaver, der brugte legeaktiviteter til at udvikle sociale, følelsesmæssige, kognitive og kreative færdigheder, fik de bedste resultater.
På længere sigt viser forskningen også gode resultater. De børn, der har gået i vuggestuer og børnehaver af høj kvalitet, klarer sig bedre i skolen og får bedre uddannelse og job. Færre kommer på overførselsindkomster eller ender i kriminalitet. Forskningen viser også, at det især er sårbare eller socialt udsatte børn, der har størst gavn af de universelle tilbud, som daginstitutioner tilbyder.
Denne rapport er udarbejdet med økonomisk støtte fra BUPL, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund.

Resumé:  Daginstitutionens betydning for børns udvikling. En forskningsoversigt 


Det er undersøgelsens formål at undersøge og beskrive forskningsresultater, der belyser vuggestuens og børnehavens betydning for børns udvikling. Det er endvidere formålet at afdække de parametre, der må antages at være centrale for dagpasningens kvalitet.

RESULTATER
Igennem de seneste årtier er der sket en omfattende udvidelse af antallet af offentligt støttede og regulerede daginstitutionspladser. I en række lande er de langsigtede konsekvenser blevet undersøgt. Disse undersøgelser viste, at børnene senere fik bedre uddannelsesmæssige resultater, arbejdsmarkedsdeltagelse, indtjening og mulighed for at stifte familie sammenlignet med de børn, der ikke fik tilbuddet om offentlig pasning. Generelt synes undersøgelserne at pege på, at det er de sårbare grupper, der får relativt mest gavn af sådanne universelle reformer. En canadisk undersøgelse viser dog, at de positive resultater tydeligt afhænger af kvaliteten af den dagpasning, der blev tilbudt børnene.

Undersøgelserne rejser derved spørgsmålet om, hvilke dagpasningsparametre der er centrale for at vurdere kvaliteten af daginstitutionerne. Dette spørgsmål er blevet belyst i en række eksperimentelle undersøgelser, der brugte legeaktiviteter til at udvikle sociale, følelsesmæssige, kognitive og kreative færdigheder.

Kvaliteten af interaktionen mellem voksen og barn er den mest betydningsfulde enkeltfaktor i børneinstitutionen for barnets intellektuelle udvikling. De voksne kan bidrage med mere samtale mellem voksne og børn samt tilføje flere uddannelsesaktiviteter i form af udfordrende lege, der udvikler sociale, følelsesmæssige, og kognitive færdigheder. Barnet lærer mest af at være aktiv initiativtager, hvor de voksne kan facilitere deres interessefelter, deltage i aktiviteterne og stille relevante spørgsmål og hjælpe dem til at udvikle deres aktiviteter. I de undersøgelser, der fulgte børnene i længere tid, er det fundet, at børnene, der havde gået i disse højkvalitetsdaginstitutioner, også efterfølgende klarede sig bedre. Sammenlignet med kontrolgrupperne var flere således på arbejdsmarkedet og havde fået en erhvervsmæssig uddannelse. De havde også bedre indkomst, færre var blevet kriminelle, og færre røg hash som teenagere og unge voksne.

Børnehavens langvarige effekt i forhold til uddannelse skyldes antageligt ikke alene øgningen i børnenes intelligens, nysgerrighed og motivation, men også børnenes udvikling af et mere positivt syn på sig selv og egne fremtidsmuligheder. Ved skolestart havde børnehavebørnene således en større tiltro til deres egne evner til at lære noget nyt, end børnene i kontrolgruppen. Især forblev effekten mere langvarig, hvis børnene fortsatte fra børnehaven i skoler af en høj kvalitet.

Indsatsen i modelforsøgene er velbeskrevet og vidner om mange fælles træk, men også om meget forskellige indsatser, der blev tilpasset forældrenes daglige livsvilkår. De forsøg, der gav de signifikante resultater, havde brugt mange ressourcer på at forbedre mødrenes tilknytning til arbejdsmarkedet. Forældreinddragelsen betød også, at de lærerige lege med pædagogernes hjælp kunne blive videreudviklet i hjemmet. Forældreinvolvering var med til at forstærke den positive effekt på barnet.

Mulighederne for at gennemføre højkvalitetsprogrammer påvirkes af strukturelle parametre såsom normering, gruppestørrelse, personalets uddannelse osv.

En ændring af normeringerne til færre børn pr. voksen har vist sig at gøre de voksne mere sensitive og opmærksomme, og børnene bliver tilbudt flere udviklingsrelevante aktiviteter og lærerige lege. Det giver også en hyppigere interaktion mellem det enkelte barn og den voksne, hvor barnet er engageret i samtale med de voksne. Resultaterne af den større opmærksomhed ses også i børnenes sproglige og kognitive udvikling. En højere normering er også associeret med færre stresssymptomer hos barnet samt færre adfærdsvanskeligheder og konflikter børnene imellem.

Hvad angår gruppestørrelse, fremmer mindre grupper med højere normeringer, hvor gruppen er ledet af en pædagog med en relevant uddannelse, en højere inklusion af sårbare børn. Pædagogerne udviser en mere varm og stimulerende adfærd og er mindre ordregivende og korreksende. Børnene er mere engagerede i at lære noget nyt, hvilket også afspejles i deres skoleparathedstest. Ved større grupper med lavere normering og uuddannet personale forfalder pædagogerne omvendt i højere grad til passive positioner med at overvåge mange børn samtidigt. I disse omgivelser kan nogle af børnene blive mere apatiske, eller de kan forfalde til at starte konflikter, og det hæmmer deres kognitive udvikling. Ved lavere normeringer sker der også en stigning i sygefraværet blandt personalet, hvilket peger på, at normeringen også kan have betydning for personalestabiliteten.

Personalets uddannelseskvalifikationer viste en tydelig sammenhæng med deres interaktion med børnene. I en børnegruppe, hvor personalet havde en relevant uddannelse, kunne man se, at den ledende pædagog brugte relativt mere tid sammen med børnene, børnene udviste bedre samarbejdsevner og udholdenhed ved opgaveløsninger og var sjældnere inaktive. Børnene klarede den personlige skoleparathedstest bedre i de børnegrupper, hvor personalet havde en relevant uddannelse.

Tidligere undersøgelser har primært koncentreret sig om effekten af personalets grunduddannelse. I disse undersøgelser fandt man, at erfaring ikke kan erstatte en grunduddannelse, idet uddannet personale er bedre til at udføre pædagogisk praksis af høj kvalitet og stimulere læringsmiljøer, hvori børn kan udvikle sig, både socialt og kognitivt. Både international og dansk forskning peger ligeledes på, at mere videreuddannelse af personalet, kan have en positiv effekt. Videreuddannelse kan ændre personalets adfærd, således at de bliver mere stimulerende og støttende, bedre til at igangsætte alderssvarende aktiviteter samt bedre til at omsætte viden til praksis, hvilket har vist sig at have en effekt på barnets sociale, følelsesmæssige og kognitive udvikling.

PERSPEKTIVER
De offentligt støttede vuggestuer og børnehaver synes især at komme de ressourcesvage børn til gode.

Dagpasning af høj kvalitet kan være med til at fremme mødres deltagelse på arbejdsmarkedet og til at styrke børns sociale, kognitive og emotionelle udvikling. På langt sigt kan deltagelse i en højkvalitetsbørnehave mindske kriminalitet, forbedre barnets uddannelsesniveau og forbedre senere job- og indtjeningsmuligheder. Endelig er det ikke kun en enkelt generation, som får glæde af denne investering, men også de fremtidige generationer på grund af den medfølgende positive sociale arv fra den ene generation til den næste. Alt i alt peger resultaterne på, at det samfundsøkonomisk kan betragtes som en fornuftig investering at sende børn i højkvalitetsdagpasning. De økonomiske gevinster i en dansk kontekst kan dog ikke forventes at være lige så store som i et samfund med et svagere socialt sikkerhedsnet og en mindre tradition for kvalitetsdagpasning til de ressourcesvage grupper.

GRUNDLAG
Forskningsoversigten baserer sig på en omfattende litteratursøgning, der er foregået over et længere tidsrum og afsluttet marts 2014. Gennemgangen inddrager også de første danske litteraturoversigter, der beskriver de danske og udenlandske børnehaveundersøgelser helt tilbage fra 1930’erne. Ved hjælp af systematiske søgemetoder og kontakt med andre forskere har vi søgt at mindske eventuelle skævheder i udvælgelsen af undersøgelser.

På denne måde inddrages ikke alene historiske undersøgelser, men også undersøgelser fra andre kulturer og politiske systemer. Undersøgelserne er primært foretaget i de rige OECD-lande. Ud over europæiske lande, USA og de skandinaviske lande, inddrages også undersøgelser fra tredjeverdenslande i forskningsoversigten.

Undersøgelserne spænder fra 1932 og frem til i dag. På trods af de meget forskellige samfundsforhold og kulturer er det – som vi skal se i de følgende kapitler – bemærkelsesværdigt, så enslydende resultater undersøgelserne alligevel når frem til.

Forfattere Mogens Christoffersen
Anna-Katharina Højen-Sørensen
Laura Laugesen
Udgivelsesdato 02.10.2014
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7119-266-7
E-ISBN 978-87-7119-262-9
Sidetal 192
Publikationsnr. 14:23
Kontaktperson

Mogens Christoffersen

Kontaktperson
DIREKTE E-MAIL
Forskningsemne

Denne publikation hører under Børn, unge og familie
emneord: Dagtilbud, Børn og unge, Litteraturstudie, Social arv

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk