SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Den teknologiske udvikling og kompetencer på fremtidens arbejdsmarked
Hent udgivelsen (2.644 KB)
Del
Rapport

Den teknologiske udvikling og kompetencer på fremtidens arbejdsmarked

En litteraturoversigt

Del
Fremtidens matematikere og ingeniører skal ikke bare være kloge – de skal også være rigtigt gode til at samarbejde, hvis de skal have et godt job og en høj løn, viser dette litteraturstudie, som VIVE har udarbejdet for Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Baggrund:
Fremtidens arbejdsmarked vil efterspørge andre kompetencer end dem, der efterspørges på arbejdsmarkedet i dag. Denne rapport indeholder en gennemgang af aktuelle, væsentlige studier, som forsøger at identificere kompetence- og færdighedsbehov på fremtidens arbejdsmarked. Hovedfokus er på de forventede ændringer i arbejdsopgaver og kompetencer som følge af ny teknologi.

Rapporten skal bl.a. bruges som input til arbejdet i Disruptionrådet, som er blevet nedsat af statsminister Lars Løkke Rasmussen. Rådet er sammensat af ministre, topchefer, eksperter og arbejdsmarkedets parter, der sammen skal være med til at sikre, at både virksomheder og danskerne er bedst muligt rustet til fremtidens arbejdsmarked.

Konklusion/resultater:
I fremtiden vil der være færre rutinemæssige arbejdsopgaver. Derfor bliver det vigtigere end nogensinde, at medarbejdere også kan løse problemstillinger og samarbejde med kollegaer, viser dette litteraturstudie. Ifølge studiet vil det fremover ikke være nok at være klog. Det bliver også vigtigt, at for eksempel matematikere også er gode til at samarbejde.

VIVE har identificeret og gennemgået otte studier, hvor nogle af hovedpointerne er:
- Udviklingen i fremtiden kommer til at ligne den historiske udvikling, hvor flere rutinemæssige opgaver er blevet overtaget af især computeren
- Overordnet er der brug for de samme kompetencer i fremtiden som i dag, men arbejdsmarkedet vil bære præg af færre rutinemæssige arbejdsopgaver og flere ikke-rutinemæssige arbejdsopgaver
- Syv ud af de otte rapporter, som VIVE har gennemgået, viser, at der vil blive mere brug for medarbejdere med kognitive evner. Det drejer sig bl.a. om evnen til at lære og problemløse gennem forskellige mentale aktiviteter
- Syv af de otte rapporter, som VIVE har gennemgået, peger på, at der også vil blive mere brug for medarbejdere med sociale færdigheder. Det drejer sig bl.a. om forhandlingsevner, overtalelse, social opfattelsesevne, at hjælpe andre eller at tage vare på andre
- Kognitive evner vurderes at være vigtigere end sociale færdigheder i fremtiden i to af de tre studier, der rangerer fremtidens kompetencer. En rapport rangerer sociale færdigheder højere end kognitive færdigheder

Metode:
VIVE har identificeret otte studier, som skønner, hvad den teknologiske udvikling betyder for fremtidens arbejdsmarked, hvor automatiseringen erstatter flere og flere arbejdsopgaver. Rapporten indeholder korte resuméer af de væsentligste konklusioner og en oplistning af de færdigheder og kompetencer, som optræder i de studier, der er blevet gennemgået.

Denne rapport indeholder en oversigt over litteraturen om den teknologiske udviklings betydning for efterspørgsel efter arbejdskraft med forskellige kompetencer på fremtidens arbejdsmarked. Rapporten indeholder en gennemgang af aktuelle, væsentlige rapporter, som forsøger at identificere kompetence- og færdighedsbehov på fremtidens arbejdsmarked. Hovedinteressen er de forventede ændringer i arbejdsopgaver og kompetencer som følge af ny teknologi.

Udgangspunktet for vurderingerne af behovene for kvalifikationer på fremtidens arbejdsmarked er opgørelser af ændringer i kvalifikationskravene de seneste årtier. I litteraturen skelnes der mellem de arbejdsfunktioner (”tasks”), som computere kan overtage (”rutine” arbejdsfunktioner), og de arbejdsfunktioner, som computere ikke kan overtage (”ikke-rutine” arbejdsfunktioner). Over tid er der sket ændringer i sammensætningen af de arbejdsfunktioner, de beskæftigede udfører. De fleste opgørelser viser en betydelig formindskelse over tid i omfanget af rutine arbejdsfunktioner. Modsætningsvis har der været en kraftig vækst i kognitive ikke-rutine arbejdsfunktioner, mens udviklingen i manuelle ikke-rutine arbejdsfunktioner indtager en mellemposition.

Når fag rangordnes efter lønniveau, ses, at omfanget af rutinemæssige arbejdsfunktioner typisk er større blandt fagene i midten af lønfordelingen sammenlignet med fagene i toppen og bunden af lønfordelingen. Opgørelsen tilsiger, at den teknologiske udvikling over tid vil reducere beskæftigelsen for fagene, der ligger i midten af lønfordelingen, relativt til beskæftigelsen i toppen og i bunden af lønfordelingen. Flere studier viser en sådan polarisering af arbejdsmarkedet, også for Danmark (Goos, Manning & Salomons, 2014).

Når omfanget af job med rutine arbejdsfunktioner formindskes, mens andelen med ikke-rutine arbejdsfunktioner forøges, kan det forventes, at betydningen af samarbejde på arbejdspladserne (teamproduktion) bliver større og dermed også betydningen af at kunne interagere produktivt med kolleger (sociale færdigheder). På det amerikanske arbejdsmarked har der været en kraftig vækst i beskæftigelsen i de fag, som kræver et højt niveau af både matematiske og sociale færdigheder, Derimod var der en reduktion af beskæftigelsen i de fag, som kræver højt niveau af matematik, men lavt niveau af sociale færdigheder. Fagene med høje krav til matematik, men lave krav til sociale færdigheder, omfatter mange ”STEM fag” (Science, Technology, Engineering, Mathematics).

Gode kognitive færdigheder giver højere lønninger, og det samme gælder gode sociale færdigheder. Kombinationen af gode kognitive evner og gode sociale færdigheder giver imidlertid en ekstra lønmæssig bonus ud over, hvad niveauet for kognitive og sociale evner tilsiger. Det økonomiske afkast af sociale færdigheder har været stigende over tid. Gode kognitive og sociale færdigheder forøger sandsynligheden for at opnå fuldtidsbeskæftigelse.

Et godt spørgsmål er, om man kan forvente, at den hidtidige polarisering på arbejdsmarkedet vil fortsætte i fremtiden. En hovedbidragyder til litteraturen om den teknologiske udviklings påvirkning af arbejdsmarkedet mener ikke, at det vil være tilfældet. Forfatteren forventer i de kommende årtier et betydeligt spektrum af ”middle-skill” job, som kombinerer faglært kunnen (”specific vocational skills”) med grundlæggende færdigheder på middelniveau inden for læsning, regning, tilpasningsevne, problemløsning og ”common sense”. Formodningen er, at arbejdsfunktionerne i denne type job ikke kan opløses i komponenter, hvor maskiner udfører funktioner på middelniveau, mens arbejdskraften udfører de resterende funktioner på lavt fagligt niveau, uden at der indtræder en væsentlig formindskelse i kvaliteten. Argumentet leder frem til, at mange job på middelniveau i fremtiden vil kombinere rutine funktioner med forskellige ikke-rutine funktioner, hvor mennesker har en komparativ fordel: interpersonel interaktion, fleksibilitet, tilpasningsduelighed og problemløsning. Dette kræver imidlertid, at uddannelserne i fremtiden giver arbejdskraften færdigheder, som komplementerer ny teknologi, i modsætning til færdigheder, som kan erstattes af ny teknologi.

Denne litteraturoversigt har gennemgået en række studier, som opgør behovet for kompetencer på fremtidens arbejdsmarked, og der er udarbejdet oversigter over, hvilke kompetencer studierne omtaler. Til at støtte fortolkningen er der udarbejdet en oversigt over, hvor mange studier der omtaler udvalgte overordnede færdigheder. Denne oversigt vises i tabel S.1.

Tabel S.1     Antal studier, som nævner øget behov for bestemte færdigheder på fremtidens arbejdsmarked, ud af 8 studier

 

Færdighed

Antal studier

De enkelte studier

Kognitive færdigheder

7

Arntz, Gregory & Zierahn, 2016; Bakhshi m.fl., 2017; Cedefop, 2013; Frey & Osborne, 2013; McKinsey Global Institute, 2017a; World Economic Forum, 2016; 2015

Sociale færdigheder

7

Bakhshi m.fl., 2017; Cedefop, 2013; Deloitte, 2015; Frey & Osborne, 2013; McKinsey Global Institute, 2017a; World Economic Forum, 2016; 2015

Problemløsning

7

Arntz, Gregory & Zierahn, 2016; Bakhshi m.fl., 2017; Deloitte, 2015; Frey & Osborne, 2013; McKinsey Global Institute, 2017a; World Economic Forum, 2016; 2015

Numeriske færdigheder

5

Arntz, Gregory & Zierahn, 2016; Bakhshi m.fl., 2017; Cedefop, 2013; Deloitte, 2015; World Economic Forum, 2016; 2015

Kommunikative færdigheder

4

Bakhshi m.fl., 2017; Frey & Osborne, 2013; Deloitte, 2015; World Economic Forum, 2015

IT færdigheder

3

Arntz, Gregory & Zierahn, 2016; Cedefop, 2013; World Economic Forum, 2015 

 

Anm.:   Denne tabel er en kopi af tabel 6.1.

Blandt hovedkategorier af færdigheder viser det sig, at kognitive færdigheder er topscorer ved en opgørelse af antallet af studier, hvor denne færdighed nævnes som væsentlig på fremtidens arbejdsmarked. Det er (måske) bemærkelsesværdigt, at sociale færdigheder også er topscorer på listen på linje med kognitive færdigheder.

Nogle af studierne indeholder også en rangordning af færdighedernes betydning på fremtidens arbejdsmarked. Her viser det sig, at kognitive færdigheder tenderer til at optræde højere end sociale færdigheder på listerne over færdigheder af betydning for fremtidens arbejdsmarked.

Gennemgangen af rapporterne viser, at litteraturen om kompetencer på fremtidens arbejdsmarked ikke udelukker, at de kompetencer, som anvendes for øjeblikket, også anvendes i fremtiden. Det indtryk, man får ved gennemlæsning af bidragene, er imidlertid, at der forventes en ændring i prioriteringen af kompetencerne på fremtidens arbejdsmarked.

Når virksomheder spørges om fremtidens kompetencebehov, er svaret ofte, at teamwork, samarbejde og verbal kommunikation er blandt de mest værdifulde færdigheder. Givet den betydning, som ikke-kognitive færdigheder tillægges, ville det derfor være formålstjenligt med forslag eller anvisninger til, hvordan fx skolesystemet kan fremme disse færdigheder. Den litteratur, som er gennemgået i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport, er imidlertid desværre så godt som tavs på dette felt (det er måske forventeligt – ét emne er færdighedernes betydning, hvordan de opnås, kan siges at være et andet emne).

En enkelt forfatter nævner eksplicit, at han ikke behandler, hvordan sociale færdigheder opnås, eller om omfanget af dem kan påvirkes via uddannelse eller andre indsatser. I stedet omtales et enkelt område, hvor litteraturen giver et anvendeligt resultat i denne sammenhæng, nemlig at de positive effekter i voksenalderen af interventioner for udsatte grupper i førskolealderen synes at virke gennem forøgelse af sociale færdigheder.

Litteraturgennemgangen i denne rapport giver bl.a. anledning til en observation af betydning for vurderingen af opnåelse af kognitive og ikke-kognitive færdigheder. En rapport udmærker sig ved at medtage mål for en bredere gruppe af færdigheder end de grundlæggende kognitive færdigheder som læsning og regning. Der medtages tre mål: kreativitet, kritisk tænkning og nysgerrighed. For alle tre mål ligger finske skoleelever i top blandt de lande, som er omfattet af opgørelsen, mens danske skolelever ligger lavere for alle tre mål. Danske skoleelever har også opnået lavere resultater end de finske, hvad angår læse- og regnefærdigheder som målt ved PISA. Baseret på denne observation synes der således ikke at være en modsætning mellem at opnå gode resultater i kognitive færdigheder og i ikke-kognitive færdigheder.


Denne rapport er let revideret pr. 9.5.2018

Forfattere Karsten Albæk, SFI
Udgivelsesdato 12.03.2018
Udgiver VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Sprog Dansk
Sidetal 47
Publikationsnr.
Kontaktperson

Karsten Albæk

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 09 04 E-MAIL kal@vive.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Beskæftigelse og arbejdsmarked
emneord: Arbejdsmarkedet

Projekt

Denne publikation er en del af projektet "Kompetencepå fremtidens arbejdsmarked"

Søg på sfi.dk