SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Døve og døvblevne mennesker
Hent udgivelsen (1.457 KB)
Del
Rapport

Døve og døvblevne mennesker

Hverdagsliv og levevilkår

Del
Denne rapport giver et bredt billede af levevilkår for personer i den erhvervsaktive alder (16-64 år), der er døve eller døvblevne.
Samlet set er gruppen af døve og døvblevne dårligere stillet end befolkningsgennemsnittet i dagens Danmark. Både døve og døvblevne bliver i mindre grad uddannet, og grupperne er i mindre grad i beskæftigelse sammenlignet med befolkningen generelt. Udfordringer i kommunikationen er baggrunden for disse forhold.
Rapporten viser omvendt, at døve og døvblevne stort set ligner befolkningen generelt, hvad angår selvvurderet helbred og fysisk helbred, herunder motionsvaner og BMI, hvor døvegruppen faktisk klarer sig en smule bedre end gennemsnittet.
Undersøgelsen er bestilt af Socialministeriet og finansieret af satspuljemidler.

Resumé:  Døve og døvblevne mennesker 


Formålet med denne undersøgelse er at give et bredt billede af levevilkår for personer i den erhvervsaktive alder (16-64 år), der er døve eller svært hørehæmmede. Samtidig bidrager undersøgelsen med mere viden om personer med funktionsnedsættelser generelt. Endvidere er undersøgelsen et godt udgangspunkt for videre forskning.

I Danmark er der meget lidt viden om gruppen af døve og svært hørehæmmede og deres levevilkår. Der findes heller ingen central registrering på høreområdet i Danmark, hvilket gør det vanskeligt at finde ud af, hvor mange personer det drejer sig om, og ikke mindst at finde frem til disse personer. Den manglende registrering på området har da også betydet, at en stor del af undersøgelsesprocessen netop er gået med et omfattende indsamlingsarbejde for at finde frem til de personer, som undersøgelsen drejer sig om.

Gruppen af voksne døve og svært hørehæmmede er opdelt i to grupper i overensstemmelse med deres kommunikationsform: døve, der har tegnsprog som modersmål eller primærsprog, og døvblevne, der har talesproget som modersmål eller primærsprog.

RESULTATER
Samlet set er gruppen af døve og døvblevne dårligere stillet end gennemsnittet i dagens Danmark. Både døve og døvblevne bliver i mindre grad uddannet end gennemsnittet, hvor det er særligt udtalt for døve, at der er en betydelig forskel fra gennemsnittet. Det lave uddannelsesniveau har også en naturlig påvirkning på beskæftigelsesfrekvensen, hvor vi ser, at både døve og døvblevne i noget mindre grad er i beskæftigelse sammenlignet med befolkningen generelt. Mange af de udfordringer, der er knyttet til uddannelses- og beskæftigelsesbarrierer for døve og døvblevne, hænger ofte sammen med udfordringer i kommunikationen mellem den døve eller døvblevne og omgivelserne.

I et moderne velfærdssamfund som Danmark er uddannelse og beskæftigelse nogle af de vigtigste parametre for samfundsdeltagelse, og tidligere undersøgelser viser endvidere, at uddannelse også har betydning for helbred. Døve og døvblevne ligner stort set befolkningen generelt i forhold til selvvurderet helbred og fysisk helbred, herunder motionsvaner og BMI. Imidlertid er der en betydeligt højere forekomst af psykiske lidelser blandt døve og døvblevne, som samtidig er mindre tilfredse med livet sammenlignet med gennemsnittet i befolkningen.

I almindelighed regnes døve for at være en relativt stærk gruppe i forhold til andre handicapgrupper. Vi finder da også, at døve og døvblevne stort set ligner befolkningen generelt, hvad angår selvvurderet helbred og fysisk helbred, herunder motionsvaner og BMI, hvor døvegruppen faktisk klarer sig en smule bedre end gennemsnittet.

Dertil ser vi også, at døve og døvblevne i store træk ligner gen-nemsnittet, hvad angår deltagelse i samfundslivet generelt og i kontakten med andre mennesker. Dog ser vi i forhold til sidstnævnte, at især døvegruppen har et anderledes fortrolighedsmønster. Som gennemsnittet taler døvegruppen oftest med deres partner om problemer og alvorlige ting, men samtidig ser vi, at personerne i denne gruppe i langt højere grad end gennemsnittet er fortrolige med andre (fx venner eller kollegaer) end deres partner. Dertil tilbringer både døve og døvblevne i mindre grad tid med familien sammenlignet med gennemsnittet, men vælger i højere grad at tilbringe tid med venner, særligt i et netværk blandt andre døve eller døvblevne, som de bedre kan kommunikere med. Døve og døvblevne er også i højere grad medlem af og engageret i en handicaporganisation – også sammenlignet med personer med større fysiske funktionsnedsættelser.

Selvom der socialpolitisk er iværksat forskellige tiltag for så vidt muligt at sikre lige muligheder (fx lovgivning om tolk, specialpædagogisk bistand og beskæftigelse for personer med funktionsnedsættelser) kombineret med den teknologiske udvikling, så ser vi fortsat store udfordringer i forhold til lige muligheder og barrierer, og at gruppen af døve og døvblevne er dårligere stillet end gennemsnittet i dagens Danmark. En væsentlig forudsætning for samfundsdeltagelse er kommunikationen med omgivelserne, hvilket kan være en udfordring for døve og døvblevne i sammenhænge, hvor de fleste andre er hørende. Det betyder i mange tilfælde, at både omgivelser og den enkelte skal gøre en indsats for at overvinde kommunikationsbarrieren.

PERSPEKTIVER
Formålet med denne undersøgelse er at give et bredt billede af levevilkår for personer, der er døve eller svært hørehæmmede. Baggrunden for dette formål tager afsæt i den politiske målsætning i Danmark om lige muligheder for alle personer i samfundet. Det er derfor yderst relevant at undersøge, om der er ulighed, hvor denne ulighed findes, ulighedens omfang mv., for at få et indblik i, hvor og i hvilken grad der er behov for en indsats for så vidt muligt at kunne sikre lige muligheder i samfundet.

Denne undersøgelse er et solidt grundlag for videre forskning med hensyn til at belyse forskelle og sammenhænge mellem levevilkår og døve og døvblevne. Undersøgelsen og dermed også mængden af indsamlet datamateriale er meget omfattende. Denne rapport giver et bredt billede af målgruppens levevilkår og præsenterer blot en brøkdel af den samlede datamængde, og den er primært deskriptiv.

Vi præsenterer således nogle overordnede uligheder. Undersø-gelsen viser blandt andet, at døve og døvblevne klarer sig væsentligt dårligere end gennemsnittet, særligt hvad angår psykisk helbred, uddannelse og beskæftigelse. Med denne undersøgelse kan vi give nogle indikationer af, hvor der kan ligge nogle udfordringer, men vi kan ikke præcist pege på, hvor og hvordan der er brug for en indsats i forhold til disse forskelle i psykisk helbred, uddannelse og beskæftigelse.

Derudover har den teknologiske udvikling på området – særligt CI – stor betydning, ikke blot for de enkelte personer i målgruppen, men også for definitionen og afgrænsningen af gruppen.

Teknologien udvikler sig hele tiden og fungerer bedre end tidli-gere, hvor CI og avancerede høreapparater løser mange problemer, men det står samtidigt klart, at udbyttet af teknikken varierer meget, og at der stadig er problemer, der står uløst tilbage. I dag, hvor langt de fleste børn (siden 1993) har fået CI, må det derfor også fremadrettet være af interesse at følge gruppens udvikling.

Samlet set bidrager denne undersøgelse med et omfattende materiale, som sammen med administrative registeroplysninger giver mange muligheder for videre forskning og samtidig mulighed for at følge målgrupperne over længere tid. Den relativt store population giver endvidere mulighed for flere multivariate analyser (regressioner). Denne undersøgelse giver således også mulighed for at uddybe forståelsen af forholdene for døve og døvblevne.

GRUNDLAG
Vi har fundet frem til ca. 2.600 personer, hvoraf 839 personer har besvaret vores spørgeskema. Vi har desuden interviewet 20 døve og 20 døvblevne samt 10 professionelle. Derudover tager den del af undersøgelsen, der bliver præsenteret i denne rapport, udgangspunkt i en kortfattet opsamling af viden på området (litteraturstudie).

Den del af undersøgelsen, der bliver præsenteret i denne rapport, består af tre elementer:

  1. En kortfattet opsamling af den eksisterende viden på området (litteraturstudie)
  2. En spørgeskemaundersøgelse (survey) for døve og døvblevne personer mellem 16-64 år. I alt 839 respondenter. Data herfra refererer vi til som Høretab, 2013
  3. Et uddybende kvalitativt studie af døve og døvblevnes levevilkår. Interview med i alt 50 personer. Udtalelser præsenteres med fiktive navne.


Undersøgelsens resultater er således baseret på spørgeskemadata og kvalitative interview og giver et indblik i, hvordan forholdene er for målgruppen i 2013. Disse data kobles endvidere sammen med SFI’s SHILD-database for at sammenligne med befolkningen generelt.

Forfattere Lena Bech Larsen
Mette Lindsay Sommer
Steen Bengtsson
Udgivelsesdato 14.05.2014
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7119-234-6
E-ISBN 978-87-7119-235-3
Sidetal 176
Publikationsnr. 14:07
Kontaktperson

Steen Bengtsson

Kontaktperson
DIREKTE E-MAIL
Forskningsemne

Denne publikation hører under Beskæftigelse og arbejdsmarked, Samfund og sammenhængskraft, Udsatte grupper
emneord: Handicap, Eksklusion, Inklusion, Ligestilling, Beskæftigelse, Helbred, Levevilkår, Samfundsdeltagelse, Ulighed

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk