SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Dokumenterede metoder i bostøtteindsatsen over for mennesker med psykiske lidelser
Hent udgivelsen (1.628 KB)
Del
Rapport

Dokumenterede metoder i bostøtteindsatsen over for mennesker med psykiske lidelser

Del
Metoden Critical Time Intervention (CTI) blev afprøvet i Greve, Hillerød, Roskilde, Vejle og Aalborg kommune fra 2015 til 2017. Målgruppen for indsatsen var borgere med psykiske lidelser, der flytter til egen bolig efter indlæggelse på psykiatrisk afdeling eller efter et ophold på botilbud. Indsatsborgerne oplevede forbedret psykisk trivsel, forbedret funktionsevne samt fik et stærkere socialt netværk.

Baggrund:
Evalueringen af metoden Critical Time Intervention (CTI), er udarbejdet som led i satspuljeinitiativet ’Dokumenterede metoder i bostøtteindsatsen over for mennesker med psykiske lidelser’. Formålet med projektet var at sikre en vellykket overgang til et nyt liv for borgere der flytter til egen bolig efter indlæggelse på psykiatrisk afdeling eller efter et ophold på botilbud, ved brug af CTI-metoden. CTI er en recovery-orienteret metode, dvs. den tager udgangspunkt i borgerens egen ressourcer, behov og ønsker. Formålet med CTI-metoden er, at hjælpe borgeren at styrke sin livssituation på de områder, der er relevante for ham eller hende, samt at støtte borgeren i at blive mere selvhjulpen. Et CTI-forløb er tidsafgrænset til ni måneder og i løbet af projektperioden opbygges et støttenetværk, som kan bistå borgeren efter forløbets afslutning.

Konklusion/resultater:
Overordnet set viser evalueringen, at borgerne profiterer af CTI-indsatsen. Der sker en statistisk signifikant forbedring af CTI-gruppens mentale trivsel fra første måling til 9-måneders-målingen. Borgernes funktionsniveau er blevet målt på tre livsområder: arbejde/uddannelse, socialt liv og familieliv/hjemlige forpligtelser. Resultaterne viser, at borgerne udvikler sig signifikant i positiv retning (oplever færre begrænsninger) efter 9 måneders forløb sammenholdt med ved forløbets opstart. Derudover viser resultaterne fra progressionsværktøjet Recovery-stjernen en gennemsnitlig fremgang for borgerne på 6 ud af 10 dimensioner, herunder Sociale netværk, Relationer og Håndtering af psykisk sygdom. Den økonomiske analyse viser, at driftsomkostningerne for CTI og sædvanlig § 85-bostøtte er omtrent de samme.

Anbefalinger:
Evalueringen viser, at CTI-metoden ikke er lige egnet til alle målgrupper. Især borgere der er ”nye” i systemet (dvs. der er visiteret til § 85-bostøtte for første gang) har profiteret af det afgrænsede og målrettede forløb. Derudover peger resultaterne på, at borgere der er relativt stabile/ikke oplever tilbagefald, profiterer særligt af nedtrapningen i støtte og tidsafgrænsningen i indsatsen. Omvendt har borgere med personlighedsforstyrrelser, kognitive udfordringer og lav IQ vært udfordret i forhold til at profitere af CTI-indsatsen.

Metode:
Evalueringen baserer sig på kvantitative statusmålinger af borgere og medarbejdere, kvalitative fokusgruppeinterview med medarbejdere og projektledere samt registreringer af etablerings- og driftsomkostninger i de fem projektkommuner.


Denne evaluering af metoden Critical Time Intervention (CTI) er udarbejdet som led i satspuljeinitiativet Dokumenterede metoder i bostøtteindsatsen over for mennesker med psykiske lidelser. I projektet blev den evidensbaserede, socialfaglige metode Critical Time Intervention (CTI) afprøvet i fem projektkommuner (Greve, Hillerød, Roskilde, Vejle og Aalborg) fra 1. kvartal 2015 til december 2017.[1]

CTI-metoden er udviklet i USA med henblik på at hjælpe hjemløse borgere i den kritiske overgang fra hjemløshed til egen bolig. Metoden har vist sig at have positive effekter i forhold til at reducere hjemløshed internationalt (Herman m.fl. 2002, 2011; Susser m.fl., 1997) og i Danmark (Benjaminsen m.fl., 2017). Metoden har også vist sig virkningsfuld over for andre målgrupper, fx i forhold til at forbedre livskvaliteten for borgere med prostitutionserfaringer (Henriksen m.fl., 2017). I dette projekt afprøves metoden til mennesker med psykiske lidelser, som modtager indsatsen umiddelbart efter indlæggelse på en psykiatrisk afdeling eller efter at være flyttet fra et botilbud til egen bolig. Metoden kan understøtte borgerne i bl.a. disse kritiske overgange.

Formålet med CTI-metoden er at sikre en vellykket overgang til et nyt liv for borgeren ved at hjælpe borgeren i at blive mere selvhjulpen (Socialstyrelsen, 2017). CTI-forløbet er recovery-orienteret. Det betyder, at det er tilpasset borgerens behov og ønsker, og at borgeren skal tage aktivt del i forløbet. CTI-medarbejderen skal derfor ikke være ”ekspert” på borgerens situation, men derimod fungere som en sparringspartner, som kan være med til at kvalificere borgerens beslutninger og støtte borgeren i at styrke sin livssituation på de områder, der er relevante for borgeren.

Forud for iværksættelse af CTI-forløbet er der en kontaktskabelsesperiode, hvor borgeren fx får information om, hvad et CTI-forløb er og lærer medarbejderen at kende. Selve CTI-forløbet er opdelt i tre faser af hver 3 måneders varighed. I første fase er fokus på planlægning og igangsættelse af forløb. I anden fase er fokus på afprøvning og tilpasning af indsatser og aktiviteter i forløbet. Tredje fase har fokus på overdragelse af ansvaret for borgeren til det støttenetværk, som er bygget op hen over CTI-forløbet, og forankring af de etablerede indsatser og aktiviteter.

Projektets målgruppe er voksne borgere over 18 år, der flytter fra botilbud (SEL § 107, 108 mv.) eller fra indlæggelse til egen bolig, og som er berettiget til bostøtte efter serviceloven (SEL) § 85. Desuden er målgruppen karakteriseret ved i Voksenudredningsmetoden (VUM)[2] at være vurderet til at have én eller flere af følgende psykiske lidelser: angst, depression, forandret virkelighedsopfattelse, personlighedsforstyrrelse, stressbelastning, men ikke psykose. De er desuden ved VUM vurderet til at have et moderat eller svært problem med ét af følgende temaområder: praktiske opgaver i hjemmet, egenomsorg, kommunikation, mobilitet, samfundsliv, socialt liv eller sundhed. Målgruppen for indsatsen er en sammensat gruppe, der har forskellige sygdomsforløb bag sig og forskellige støttebehov. CTI-metoden udmærker sig ved at tage udgangspunkt i borgerens behov og kan derfor rumme en heterogen målgruppe.

Evalueringen af projektet er designet som et randomiseret kontrolleret forsøg, hvor borgere, der visiteres til bostøtte efter indlæggelse eller ophold på botilbud, randomiseres enten til et CTI-forløb eller til en kontrolgruppe, der modtager den almindelige bostøtte (SEL § 85). På grund af et mindre borgeroptag end forventet er det fra september 2016 besluttet, at alle borgere i målgruppen modtager et CTI-forløb, dog med undtagelse af borgerne i Aalborg Kommune, hvor der fortsat blev randomiseret til en indsats- og en kontrolgruppe.

Denne afsluttende evalueringsrapport bidrager med viden om, hvorvidt en fleksibel og helhedsorienteret indsats som CTI-metoden kan bidrage til forbedrede levevilkår for borgerne i målgruppen. Vi fokuserer på borgernes psykiske trivsel, deres funktionsniveau i forhold til arbejde/skole, socialt liv og familie/hjemlige forpligtelser samt deres udvikling på 10 livsdimensioner. Derudover undersøger vi driftsomkostningerne ved indsatsen, samt hvorvidt CTI-metoden er blevet implementeret som foreskrevet i projektkommunerne. I de følgende afsnit opsummerer vi evalueringens hovedresultater.

Kendetegn hos borgerne i CTI-gruppen og i kontrolgruppen

I denne evaluering måler vi borgernes udvikling i forhold til mental trivsel, funktionsniveau samt i forhold til deres udvikling på 10 livsdimensioner. I alt indgår 151 borgere i evalueringen, der enten har modtaget et CTI-forløb (95 personer) eller har modtaget bostøtte efter SEL § 85 (56 personer) i løbet af projektperioden. Den typiske borger er en kvinde over 30 år. Borgernes hovedsagelige forsørgelsesgrundlag er førtidspension eller kontanthjælp, og 63 pct. har grundskolen som højeste uddannelsesniveau. Der er forskelle i baggrundskarakteristika mellem CTI-gruppen og kontrolgruppen på flere af de undersøgte parametre, bl.a. i forhold til alder, køn og uddannelsesniveau. Dette har konsekvenser for fortolkningen af evalueringens resultater, da vi ikke kan vide, hvorvidt forskellene i udvikling mellem CTI- og kontrolgruppen i trivsel og funktionsevne skyldes variationer grupperne imellem eller CTI-indsatsen. Vi fokuserer i denne rapport derfor primært på udviklingen i indsatsgruppens mentale trivsel og funktionsniveau før og efter et 9 måneders CTI-forløb. Vi sammenholder også resultaterne for denne gruppe med den tilsvarende udvikling for borgerne i kontrolgruppen samt undersøger udviklingen for begge grupper 9 måneder efter forløbets afslutning (18 måneder efter opstart i projektet). Grundet forskelle mellem borgerne i CTI- og kontrolgruppen, samt få borgere i datagrundlaget ved 18-måneders-opfølgningen, er disse resultater dog behæftet med usikkerhed og skal derfor i højere grad ses som tendenser.

Resultater af CTI-indsatsen på borgernes mentale trivsel og funktionsniveau

Overordnet set viser evalueringen, at borgerne profiterer af CTI-indsatsen, idet der sker en statistisk signifikant forbedring af CTI-gruppens mentale trivsel fra første måling til 9-måneders-målingen. Der sker dog et lille fald i mental trivsel i opfølgningsperioden (fra 9 til 18 måneder). Den gennemsnitlige trivsel ved 18 måneder er dog større end ved forløbets opstart.

Der er en tendens til en større udvikling i mental trivsel for CTI-gruppen sammenlignet med kontrolgruppen. Forskellen mellem de to grupper er mest markant efter 9 måneder og falder lidt ved 18-måneders opfølgningen. Det kan dog ikke udelukkes, at disse forskelle skyldes variationer i gruppernes sammensætning og ikke CTI-indsatsen.

Borgernes funktionsniveau måles på tre livsområder: arbejde/uddannelse, socialt liv og familieliv/hjemlige forpligtelser. Resultaterne viser, at CTI-gruppen udvikler sig signifikant i positiv retning (oplever færre begrænsninger) efter 9 måneders forløb sammenholdt med ved forløbets opstart. Der er en tendens til, at CTI-gruppens positive udvikling i forhold til arbejde/uddannelse, socialt liv og familieliv/hjemlige forpligtelser fortsætter, således at der sker en yderligere forbedring ved den opfølgende måling ved 18 måneder. Derudover er der en tendens til en mere positiv udvikling for CTI-gruppen end for kontrolgruppen.

Resultaterne fra progressionsværktøjet Recovery-stjernen viser en gennemsnitlig fremgang for CTI-gruppen på 6 ud af de 10 dimensioner af borgernes liv i løbet af indsatsen, herunder er dimensionerne Sociale netværk, Relationer og Håndtering af psykisk sygdom forbedrede i forløbet. De resterende fire områder scores til samme niveau ved opstart og afslutning. Ingen af de 10 dimensioner på stjernen har således udviklet sig negativt.

Kvalitative vurderinger af arbejdet med CTI-metoden

Resultaterne fra den kvalitative del af evalueringen viser, at CTI-medarbejdere fra forsøgskommunerne erfarer, at den intensive støtte i første fase giver mulighed for at være vedholdende og opsøgende i forhold til målgruppen, og at den tidsafgrænsede indsats gør borgerne mere målrettede. CTI-medarbejderne giver således udtryk for, at de fleste borgere har profiteret af den intensive støtte i starten af forløbet samt af fleksibiliteten i indsatsen. Medarbejderne oplever også, at det har været motiverende for borgerne at få en mere aktiv rolle, end mange af dem har været vant til i den almindelige bostøtteindsats.

Nogle CTI-medarbejdere giver udtryk for, at borgeren kan opleve fremskridt, der ikke altid kan måles, eller fremskridt, der kan resultere i en negativ udvikling i forhold til måleværktøjerne, der bruges i evalueringen. En udvikling i forhold til at blive mere realistisk over for egne problematikker/udfordringer og større grad af selverkendelse kan eksempelvis resultere i en tilbagegang på måleværktøjerne, men må betragtes som et egentligt fremskridt hos den enkelte borger.

CTI-medarbejderne angiver, at CTI-metoden har flere fordele, men de oplever, at metoden ikke er lige egnet til alle målgrupper. Især borgere, der er ”nye” i systemet (dvs. der er visiteret til § 85-bostøtte for første gang), har profiteret af det afgrænsede og målrettede forløb. Derudover peger flere fagprofessionelle på, at borgere, der er relativt stabile/ikke oplever tilbagefald, profiterer særligt af nedtrapningen i støtte og tidsafgrænsningen i indsatsen. Omvendt har borgere med personlighedsforstyrrelser, kognitive udfordringer og lav IQ været udfordret i forhold til at profitere af CTI-indsatsen.

CTI-medarbejderne oplever, at CTI-metoden har givet gode betingelser for deres faglighed som bostøttemedarbejdere. Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at medarbejderne har haft mere tid til at gå i dybden med den enkelte borgeres problematikker, samt at de har arbejdet mere målrettet, end de ellers har været vant til i den almindelige bostøtteindsats.

Økonomisk evaluering

Et overblik over omkostningerne, der er forbundet med CTI, er et vigtigt element i den samlede evaluering af indsatsen. Vi har derfor beregnet etableringsomkostningerne for indsatsen – dvs. de omkostninger, som opstår, når en kommune tager CTI-metoden i brug, samt driftsomkostningerne for indsatsen – dvs. de omkostninger, der er nødvendige for at yde CTI-indsatsen til borgerne.

Etableringsomkostningen for CTI-indsatsen er i gennemsnit 129.100 kr. 9 måneders CTI-forløb koster i gennemsnit 51.000 kr. pr. borger, mens 9 måneders § 85-bostøtteindsats koster 59.000 kr. pr. borger. Forskellen i driftsomkostninger på tværs af de to indsatser kan primært forklares af færre længerevarende indlæggelser i CTI-gruppen. Hvis vi fratrækker omkostningerne for længerevarende indlæggelser, koster 9 måneders CTI-forløb i gennemsnit 48.600 kr. pr. borger, mens 9 måneders § 85-bostøtteindsats koster 47.000 kr. pr. borger

Driftsomkostningen i året efter indsatsen er i gennemsnit 34.000 kr. for CTI-borgerne og 30.000 kr. for borgerne i kontrolgruppen. Disse tal er dog behæftet med stor usikkerhed grundet få observationer. Alt i alt har den gennemsnitlige udgift for 21 måneders indsatser, der starter med CTI, således været godt 85.000 kr., mens den gennemsnitlige udgift for de tilsvarende 21 måneder for kontrolforløbene har været godt 89.000 kr.

Samlet set koster CTI og kontrolgruppeforløbene dermed ca. det samme. Da der er en tendens til, at borgerne i CTI-gruppen udvikler sig mere positivt end borgerne i kontrolgruppen, indikerer resultaterne dermed, at CTI-indsatsen er mere omkostningseffektiv (giver mere effekt for pengene) end kontrolgruppeindsatsen.

Fidelitet i CTI-indsatsen

For at kunne sandsynliggøre, at forbedringerne i borgernes levevilkår, som vi observerer, er forårsaget af CTI-indsatsen, er det centralt at kunne påvise, at metoden er implementeret med en høj grad af fidelitet (dvs. at medarbejderne har fulgt CTI-metodens forskrifter i arbejdet med borgerne). Fidelitetsevalueringen viser, at CTI-metoden er implementeret med overvejende høj fidelitet i projektet, idet langt de fleste af CTI-metodens kerneelementer er blevet overholdt for langt de fleste CTI-forløb. Fx blev der for 84 pct. af borgerne afholdt fysiske møder i kontaktskabelsesfasen, selvom medarbejderne oplevede, at det var svært at nå at mødes med borgerne, mens borgerne stadig var indlagt. Derudover har de tre CTI-faser i gennemsnit haft 3 måneders varighed, og indsatsens intensitet er blevet nedtrappet henover faserne. Eksempelvis rapporterer medarbejderne at have lavet aktiviteter sammen med borgeren mere end en gang i ugen for 78 pct. af borgerne i fase 1 og for 41 pct. af borgerne i fase 3. Der er blevet taget kontakt til – og lavet aftaler med – relevante tilbud og støttepersoner som foreskrevet i metoden for hovedparten af forløbene. Der sker dog et fald i andelen af forløb, hvor det er borgeren, der primært har stået for at etablere kontakten fra fase 1 til fase 2. Denne udvikling er ikke i overensstemmelse med CTI-metoden, hvor borgerne skal blive mere selvstændige og selvhjulpne henover faserne. Selvom dette kriterium ikke er opfyldt, konkluderer vi samlet set, at CTI-indsatsen er blevet implementeret med en høj grad af fidelitet, og at den udvikling, vi observerer for CTI-borgerne, dermed med stor sandsynlighed er forårsaget af CTI-indsatsen.

 

[1] Greve udgik af undersøgelsen i september 2016, men havde indtil da registreringer fra 9 borgere, som indgår i denne evaluering.

[2] Voksenudredningsmetoden er udviklet til sagsbehandlingen på handicap og udsatte voksenområdet af Socialstyrelsen i samarbejde med Deloitte (Socialstyrelsen, 2013).


Sammen med rapporten er udarbejdet notat Implementeringsguide – CTI-metoden anvendt i bostøtte

Forfattere Anna Amilon, SFI
Line Mehlsen, SFI
Steen Bengtsson
Kasper Nielsen, SFI
Jeanette Birch Lauridsen
Udgivelsesdato 17.05.2018
Udgiver VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Sprog Dansk
E-ISBN 978-87-7119-507-1
Sidetal 54
Publikationsnr.
Kontaktperson

Anna Amilon

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 08 14 E-MAIL ame@vive.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Udsatte grupper
emneord: Handicap, Teori og metode

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk