SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Effekter af mentorstøtte for udsatte ledige.
Hent udgivelsen (751 KB)
Del
Rapport

Effekter af mentorstøtte for udsatte ledige.

En litteraturoversigt.

Del
Formålet med denne rapport er at redegøre for den viden, der findes om effekten af mentorstøtte på ordinær beskæftigelse for udsatte ledige. Mentorstøtte er en indsatstype, hvor en erfaren, ofte ældre person – en mentor – vejleder en mindre erfaren, ofte yngre person i at opnå nogle færdigheder og ændre adfærd.
Rapporten gennemgår en række effektstudier fra USA og England. Da der kun findes ganske få effektstudier om mentorstøtte til udsatte ledige indenfor søgekriterierne, har forfatterne valgt også at inddrage en række effektstudier af mentorstøtte til unge, herunder unge under uddannelse.
Sammenfattende konkluderer rapporten, at der er indikation for, at mentorstøtte i forbindelse med anden indsats har en gavnlig virkning på omfanget af beskæftigelse for udsatte ledige i form af langtidsledige. Endvidere kan mentorordninger for unge i skoler i USA fremvise positive effekter på visse områder. Da mentorstøtte imidlertid i alle studierne indgår som en af flere elementer i en samlet indsats, hvis samlede effekt studierne undersøger, kan effekten af mentorstøtten alene ikke isoleres.
Rapporten er bestilt og finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen.

RESUMÉ:  EFFEKTER AF MENTORSTØTTE FOR UDSATTE LEDIGE. EN LITTERATUROVERSIGT 


BAGGRUND OG FORMÅL 
I 2003 blev mentorstøtte formelt en del af indsatsen over for ledige, syge og handicappede, som havde særlig vanskeligt ved at finde job eller fastholde job. Mentorstøtte består i, at en erfaren, ofte ældre person – en mentor – vejleder en mindre erfaren, ofte yngre protegé eller mentee med det formål, at mentee’en skal udvikle og tilegne sig nogle færdigheder af faglig eller social karakter med det videre sigte at nå et slutmål, fx at blive selvforsørgende. Ifølge en evaluering af mentorstøtte for ledige er der sket en kraftig stigningen i brugen af mentorer til ledige, og jobcentrene forventer, at stigningen vil fortsætte. Der mangler imidlertid viden om effekten af mentorstøtte for udsatte ledige. Formålet med denne rapport er at give en oversigt over den foreliggende viden om effekten af mentorstøtte på beskæftigelse blandt udsatte ledige. 

LITTERATURAFGRÆNSNING
”Mentorstøtte” og ”udsatte ledige” er ikke entydigt definerede begreber. I den elektroniske søgning i forskningsdatabaserne har vi derfor søgt på ordene mentor og coach eller ord, som de er en del af, idet de to ord til en vis grad dækker over det samme på dette område. Målgruppen – udsatte ledige – har vi afgrænset ved at søge bredt på ord, som modsvarer danske kontanthjælpsmodtagere, langtidsledige, handicappede mv. 

Søgningen efter litteratur om effekter af mentorstøtte for udsatte ledige i de forskningsbaserede databaser og andre søgninger resulterede i tre effektstudier af høj videnskabelig kvalitet fra USA og England. Ved de samme søgninger fandt vi imidlertid også en hel del amerikanske effektstudier af mentorstøtte til unge, herunder unge under uddannelse. Resultater fra denne målgruppe omtales også, selvom området ikke er systematisk afdækket.

KONKLUSIONER
De overordnede konklusioner af litteraturstudiet er: 

Det har ikke været muligt at finde effektstudier, hvor effekten af mentorstøtte har været isoleret fra anden støtte og indsats. Der er fundet tre effektstudier, hvor mentorstøtte indgår som en meget væsentlig af den samlede indsats over for udsatte ledige

  • Sammenfattende kan man konkludere, at der er indikation for, at mentorstøtte, som gives i forbindelse med anden indsats, har en gavnlig virkning på omfanget af beskæftigelse for visse udsatte ledige, nemlig langtidsledige og løsladte fanger. For de løsladte fanger optræder den positive virkning på beskæftigelsen kun, når indsatsen igangsættes straks efter løsladelsen, hvorved indsatsen også har en positiv virkning på fangers tilbagefald til kriminalitet.
  • Mentorordninger for unge i skoler i USA kan fremvise positive effekter på visse områder. Det drejer sig om: skulken fra skole, andet fravær, opførsel, karakter, kammeratskab og anden ikke-familiær voksenkontakt. På en del andre målepunkter er der ikke afgørende positive ændringer.

 

Forfattere Karsten Albæk, SFI
Henning Bjerregaard Bach
Søren Jensen, SFI
Udgivelsesdato 17.09.2012
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
E-ISBN 978-87-7119- 114-1
Sidetal 68
Publikationsnr. 12:21
Forskningsemne

Denne publikation hører under Beskæftigelse og arbejdsmarked
emneord: Ledighed, Arbejdsmarkedet, Inklusion

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk