SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Effektmåling af "Sikker Trafik LIVE" – delrapport 2
Hent udgivelsen (944 KB)
Del
Rapport

Effektmåling af "Sikker Trafik LIVE" – delrapport 2

En forebyggende undervisningsindsats på produktionsskoler og erhvervsskoler

Del
Elever på produktionsskoler og erhvervsskoler ved mere om sikker trafik, efter de har haft besøg af en Sikker Trafik LIVE-ambassadør – dvs. en person, der har mistet en nærtstående i en trafikulykke, og som kommer ud på skolen og fortæller om ulykken og tiden efter. Deres holdninger og adfærd i trafikken ændrer sig også, men noget tyder på, at det især er pigerne, der påvirkes af foredragets budskab.

Baggrund:
Trafikulykker er en af de hyppigste dødsårsager blandt unge under 25 år, og i omkring hver femte alvorlige ulykke er en 15-24-årig involveret. For at bryde denne statistik tilbyder Rådet for Sikker Trafik undervisningsindsatsen ”Sikker Trafik LIVE”, der på produktions- og erhvervsskoler er et foredrag med en LIVE-ambassadør, der har mistet en nærtstående i en trafikulykke. Formålet er at få de unge til at involvere sig og reflektere over deres valg i trafikken.

Konklusion/resultater:
Evalueringen er bygget op omkring tre overordnede temaer: viden, holdninger og adfærd. Helt overordnet viser resultaterne, at indsatsen har en positiv virkning på elevernes viden, holdninger og adfærd i trafikken. De får en større viden om risikofaktorer, de får en holdning til at færdes i trafikken, som kan reducere sandsynligheden for ulykker. En del af dem efterlever også rådene og bruger fx i højere grad sele end før.

Evalueringen viser dog også, at der er forskelle på drenge og pigers reaktion på foredraget. Pigerne tager i højere grad budskaberne til sig. De bruger oftere sele og tager i højere grad afstand fra at køre alkohol påvirket.

Anbefalinger:
Det tyder på, at LIVE besøgene på produktions- og erhvervsskolerne i højere grad rammer kvinderne end mændene – noget, der bør tænkes ind i tilrettelæggelsen af besøgene fremover.

Metode:
Denne rapport præsenterer en effektmåling af ”Sikker Trafik LIVE” på Produktions- og erhvervsskoler. Målingen er foretaget på 43 skoler, der er blevet rekrutteret til at deltage i undersøgelsen og herefter randomiseret til at få besøg af en LIVE-ambassadør i perioden august 2016 til oktober 2017. Data er indsamlet via et elektronisk spørgeskema i samme periode.

Resultaterne er behæftet med en vis usikkerhed, da der er en selektionsbias i datagrundlaget. Der er statistiske forskelle på fx alders- og kønssammensætningen samt forældrenes baggrund i indsats- og kontrolskolerne. Derudover har der været et forholdsvis stort frafald ved eftermålingerne. Derfor skal resultaterne læses med dette i mente. Dette gælder særligt for de kønsopdelte analyser.


Vi præsenterer her resultaterne fra effektmålingen af Rådet for Sikker Trafiks undervisningsindsats ”Sikker Trafik LIVE”, som tilbydes i samarbejde med TrygFonden. Vi fokuserer i denne delrapport på indsatsens virkning hos elever på produktionsskoler og erhvervsskoler. Effektmålingen af undervisningsindsatsen til folkeskolerne findes i delrapport 1.

Formålet med LIVE-indsatsen er at give eleverne et levende indblik i årsagerne til og konsekvenser af en alvorlig trafikulykke og at koble den indsigt til elevernes egen hverdag i trafikken. Hensigten er, at eleverne udviser en mere sikker adfærd i trafikken, og at de selv tager aktiv stilling til andre menneskers risikoadfærd i trafikken. LIVE er en undervisningsindsats, som tilbydes elever i grundskolens 8.-10. klasse, elever på produktions- og erhvervsskoler og på gymnasier i forskellige versioner. Fælles for indsatsen er, at de har en personlig historie om en trafikulykke som det centrale omdrejningspunkt. På produktionsskoler og erhvervsskoler, som denne rapport omhandler, er ambassadøren altid én, der har mistet en nærtstående i en trafikulykke. Besøget fokuserer særligt på trafiksikkerheden, når man kører bil. Adfærd på knallert og cykel tages kun med, hvis ambassadøren vurderer, at dette er relevant i forhold til målgruppen for det pågældende oplæg.

Effektmålingen er tilrettelagt som et randomiseret kontrolleret forsøg, hvor skolerne ved lodtrækning fordeles til at modtage et LIVE-besøg på forskellige tidspunkter, alt efter om de bliver randomiseret til at være indsatsskole eller kontrolskole. I løbet af 2016 og 2017 spurgte Rådet for Sikker Trafik alle skoler, der ønskede et LIVE-besøg, om de ville deltage i evalueringen. 43 skoler ønskede at deltage i forsøget. Rekrutteringen foregik i to runder, da man i første runde ikke opnåede et tilstrækkeligt antal produktionsskoler og erhvervsskoler.

Eleverne er før indsatsen og igen efter indsatsen blevet målt på deres viden, holdninger og adfærd i relation til trafiksikkerhed. Holdningerne til trafiksikkerhed måles via spørgsmål om, i hvilken grad den enkelte elev synes, at det er okay at foretage forskellige risikable handlinger i trafikken. Adfærden i trafikken er målt på to måder: Dels ved at spørge om, hvor ofte man bruger sele og cykelhjelm, eller hvor ofte man foretager en risikabel handling, dels ved at spørge om, hvorvidt man har sagt fra over for en anden persons risikable adfærd. Hypotesen er, at der sker en mærkbar positiv forandring hos eleverne på indsatsskolerne sammenlignet med eleverne på kontrolskolerne på alle tre områder (viden, holdninger og adfærd) af indsatsen.

Der er indhentet spørgeskemabesvarelser fra eleverne i perioden august 2016 til oktober 2017. I alt indgår 2.063 elevbesvarelser i analysen: 1.450 i førmålingen og 613 ved eftermålingen. Ved førmålingen indgik 23 indsatsskoler og 21 kontrolskoler. Ved eftermålingen indgår 20 indsatsskoler og 20 kontrolskoler. Selvom skolerne er blevet randomiseret, har den efterfølgende analyse vist, at der er signifikant forskel på eleverne på indsats- og kontrolskolerne i forhold til køn, alder, bopæl og socioøkonomisk status hos elevernes forældre ved indsatsens start. Det er derfor nødvendigt at kontrollere for disse baggrundsforhold. Der er derfor en vis usikkerhed forbundet med resultaterne af effektmålingen pga. risikoen for selektionsbias.

Resultaterne af effektmålingen

Resultaterne af effektmålingen viser, at eleverne på indsatsskolerne opnår en signifikant større viden om, hvilken aldersgruppe der har størst uheldsrisiko i trafikken (15-24-årige), og om, hvilke forhold, som oftest fører til alvorlige ulykker (for høj fart, uopmærksomhed, spirituskørsel og manglende sikkerhedssele).

Der ses positive effekter af indsatsen på holdningen til at køre uden sele, til at køre spritkørsel og til at bruge sin telefon, mens man kører bil. Det vil sige, at flere elever tager afstand fra dette. Der ses ingen signifikant effekt på holdningen til at køre med for høj hastighed.

Blandt de elever, der selv har kørekort til bil, er der flere i indsatsgruppen, der synes, at det i ringe grad eller slet ikke er okay at køre uden sele, når man er chauffør, sammenlignet med kontrolgruppen. Resultatet er ikke signifikant.

Endelig viser resultaterne en signifikant positiv ændring i elevernes adfærd på indsatsskolerne. Andelen, som bruger sele, er i forvejen høj, men den øges alligevel signifikant. Ligeledes ses der også en signifikant stigning i andelen, som har sagt fra over for spritkørsel, samt i andelen, der har bedt en anden cyklist om ikke at bruge mobilen under kørsel. På de resterende spørgsmål til adfærd i trafikken findes der dog ikke nogen signifikant effekt af indsatsen.

Ved eftermålingen svarer 52 pct., at de har fortalt familiemedlemmer om besøget, og mange af de elever, som har udfyldt de åbne kommentarfelter, giver udtryk for, at netop den personlige fortælling fra en pårørende gør et stærkt indtryk. Fortællingen og personen fungerer som et referencepunkt, der sidder fast i hukommelsen, og som kan styrke eleven i fx at sige fra over for andres risikable adfærd eller i at holde opmærksomheden på vejen.
Foruden den overordnede analyse er effekten af LIVE-besøgene også undersøgt særskilt for mandlige og for kvindelige elever. Effektanalysen for de to køn særskilt viser, at effekter af indsatsen i høj grad kan tilskrives ændringer hos de kvindelige elever, hvor der findes flere signifikante resultater. Blandt de mandelige findes også ændringer i viden, holdning og adfærd, men disse er mindre end blandt de kvindelige elever. Resultaterne viser, at:

  • Signifikant flere kvinder i indsatsgruppen ved, hvilken aldersgruppe der er mest udsat i trafikken. Der er også flere mandlige elever i indsatsgruppen, som ved det, men stigningen er ikke signifikant.
  • Signifikant flere kvinder i indsatsgruppen synes i ringe grad eller slet ikke, at det er okay at køre uden sele, køre alkoholpåvirket, for stærkt eller sms’e, mens man kører, sammenlignet med kvinder i kontrolgruppen. Blandt de mandlige elever ses også, at der i indsatsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen er flere mandlige elever, der synes, at det ikke er okay at køre uden sele og sms´e, når man kører bil.
  • Signifikant flere kvinder i indsatsgruppen bruger næsten altid eller altid sele. Blandt de mandlige elever i indsatsgruppen ses også en stigning i brugen af sele efter LIVE-besøget. Men denne stigning er ikke signifikant.
  • I forhold til kvindernes adfærd i trafikken viser resultaterne, at kontrolgruppen får en stigning i brug af mobilen, mens indsatsgruppen får et fald i brug af mobil.
  • Resultaterne viser, at flere mænd bruger mobilen i trafikken. For indsatsgruppen er stigningen signifikant.
  • Flere kvinder i indsatsgruppen har sagt fra over for nogen, der vil køre, selvom de har drukket for meget. Mens der er færre kvindelige elever i både indsats- og kontrolgruppen, der har bedt nogen om at tage sele på. Faldet er dog signifikant lavere i indsatsgruppen.
  • Sammenlignet med kontrolgruppen er der signifikant flere mænd i indsatsgruppen, der synes, at det er okay at køre 100 km/t, hvor man må køre 80 km/t.

Resultaterne er behæftet med en del usikkerhed, da der er en selektionsbias i datagrundlaget. Der er statistiske forskelle på fx alders- og kønssammensætningen samt forældrenes baggrund i indsats- og kontrolskolerne. Derudover er der et stort frafald ved eftermålingen, og der er samtidig relativt få elever, der har besvaret spørgeskemaet begge gange. Derfor skal resultaterne læses med dette in mente. Dette gælder særligt for de kønsopdelte analyser. Estimaterne fra analyserne af besvarelserne fra de elever, der har besvaret spørgeskemaet to gange, peger i samme retning som de ovenfor beskrevne resultater. Ændringerne er ikke signifikante, men understøtter de beskrevne tendenser i resultaterne.

Helt overordnet viser resultaterne, at indsatsen har en positiv virkning på elevernes viden, holdninger og adfærd i trafikken. De får en større viden om risikofaktorer, de får en holdning til at færdes i trafikken, som kan reducere sandsynligheden for ulykker, og de opfører sig mere sikkert i trafikken efter indsatsen. Dog tyder det på, at LIVE-besøgene på produktions- og erhvervsskolerne i højere grad rammer kvinderne end mændene – noget, der bør tænkes ind i tilrettelæggelsen af besøgene fremover.


Hent engelsksproget udgave af rapporten

Forfattere Helle Hansen, SFI
Anders Bo Bojesen, SFI
Udgivelsesdato 07.09.2018
Udgiver VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Sprog Dansk
E-ISBN 978-87-7119-531-6
Sidetal 38
Publikationsnr.
Kontaktperson

Helle Hansen

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 09 27 E-MAIL heh@vive.dk

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk