SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Elevernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år
Hent udgivelsen (1.112 KB)
Del
Rapport

Elevernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år

En kortlægning

Del
Denne rapport belyser elevernes oplevelse af skolen i 2017, tre år efter at folkeskolereformen trådte i kraft. Den viser bl.a., at der er behov for et særligt fokus på de sårbare elever.

Rapporten er en del af det omfattende evaluerings- og følgeforskningsprogram, der er igangsat af Undervisningsministeriet i forbindelse med reformen. Følgeforskningen bygger primært på systematisk dataindsamling fra elever, lærere, pædagoger, skoleledere, forældre og skolebestyrelsesformænd på udvalgte skoler samt forvaltning og udvalgsformænd i alle kommuner.

Rapporten bygger på spørgeskemaundersøgelser blandt elever på 5., 7. og 9. klassetrin foretaget i 2015 og 2017. Som noget nyt i 2017 har elever i 1. og 3. klasse også bidraget til undersøgelsen. Desuden har forskerne lavet særskilte analyser af sårbare elevers oplevelse af skolelivet i folkeskolens 7. og 9. klasser.

De overordnede resultater af undersøgelsen er:
- 6 ud af 10 elever på 1. klassetrin svarer ”Ja, meget” til spørgsmålet, om de kan lide at gå i skole. 3 ud af 10 svarer ”Ja, lidt” . Blandt dem, der ikke kan lide at gå i skole, er det især skolearbejdet, der tynger, snarere end det sociale liv i klassen.
- Blandt de større elever på mellemtrinnet og i udskolingen er der generelt høj trivsel samt faglig deltagelse og interesse for undervisningen. Der er ikke den store udvikling på disse områder fra 2015 til 2017.
- På tværs af 5., 7. og 9. klassetrin er der et lille fald i fysisk aktivitet og bevægelse fra 2015 til 2017. Det er særligt blandt elever på 9. klassetrin, at omfanget af og glæden ved bevægelse i skolen synes at være mindre i 2017 sammenlignet med 2015.
- 80,3 procent af eleverne i 5., 7. og 9. klasse finder i 2017 skoledagen lidt for lang eller meget for lang. Det er 4,2 procentpoint højere end i 2015.
- Analysen af sårbare elever, dvs. elever med socio-emotionelle vanskeligheder uden for normalområdet, viser, at disse elever trives dårligere og deltager mindre i de faglige aktiviteter end deres klassekammerater. Derudover oplever markant flere af de sårbare elever, at skoledagen er alt for lang sammenlignet med deres klassekammerater.


Baggrund og formål

I juni 2013 indgik et bredt flertal i Folketinget aftale om en reform med henblik på at opnå et fagligt løft af folkeskolen. Folkeskolereformen betød, at der fra starten af skoleåret 2014/15 skulle implementeres en ny skoledag for alle elever i folkeskolen. De overordnede mål med reformen er: At alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan, at betydningen af elevernes sociale baggrund for deres faglige resultater mindskes, og at trivslen i skolen styrkes.

I forbindelse med reformen igangsatte Undervisningsministeriet et omfattende evaluerings- og følgeforskningsprogram. Programmet skal løbende videreformidle erfaringerne med implementeringen og de umiddelbare virkninger af reformen til skolerne, kommunerne, politikerne og andre interessenter. Følgeforskningen bygger primært på systematisk dataindsamling fra elever, lærere, pædagoger, skoleledere, forældre og skolebestyrelsesformænd på udvalgte skoler samt forvaltning og udvalgsformænd i alle kommuner. Der er indsamlet data årligt siden 2014.

Denne rapport fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd beskriver, hvordan de danske folkeskoleelever oplevede deres skoleliv i foråret 2017, dvs. knap tre år efter reformens ikrafttræden. Beskrivelsen tager afsæt i data indsamlet ved hjælp af spørgeskemaer, som elever på udvalgte klassetrin besvarer én gang årligt i perioden 2014-2018. Den endelige evaluering af reformens betydning for eleverne i forbindelse med dette følgeforskningsprojekt forventes udgivet i 2019.

Ved dataindsamlingen i 2017 medvirkede elever fra de deltagende skolers 1., 3., 5., 7. og 9. klasser. Det er første gang, at elever fra 1. og 3. klasse er med, mens elever fra 5., 7. og 9. klassetrin også medvirkede ved dataindsamlingen i 2015 (jf. dataindsamlingens panelstruktur, som er beskrevet i bilag 1). Det betyder, at det i år er muligt at foretage en sammenligning af mønstre i elevernes spørgeskemabesvarelser fra elever på mellemtrinnet og udskolingen fra hhv. 2015 og 2017, mens der for elever i indskolingen gives et øjebliksbillede for 2017.

Formålet med denne kortlægning er, at:

  • Give et overblik over indskolingselevernes oplevelser af deres skoleliv i 2017
  • Give et overblik over, om der er forskelle på mellemtrinnets og udskolingselevernes syn på deres skoledag i hhv. 2015 og 2017
  • Undersøge, hvordan sårbare elever i udskolingen oplever skolelivet i sammenligning med deres klassekammerater.

Analyserne tager udgangspunkt i et antal temaer af central betydning for elevernes trivsel og læring. Det drejer sig bl.a. om elevernes generelle skoletrivsel, deres faglige deltagelse og interesse for skolen, den oplevede tydelighed mht. målet med undervisningen, kvaliteten i lærer/elev-relationen, omfanget af og glæden ved bevægelsesaktiviteter i skolen samt holdningen til skoledagens længde. Spørgeskemaet til indskolingseleverne er kortere, består af enklere sproglige formuleringer og færre svarkategorier. Analyse af disse data er i form af simple frekvens- og krydstabeller, men data indsamlet blandt elever på mellemtrinnet og i udskolingen analyseres primært vha. indeks som i de tidligere kortlægningsrapporter. I spørgeskemaerne indgår mange flere spørgsmål end de, der indgår i indeksberegningerne, og det er ikke formålet med denne rapport at beskrive, hvordan eleverne har svaret på alle de stillede spørgsmål.

Implementering af så omfangsrig en reform som folkeskolereformen tager sin tid, og udviklingen heri må forventes at være ujævn – både på tværs af skoler, men også over tid. Desuden ses der allerede en række eksempler på justeringer af visse af de implementerede reformelementer, herunder at flere skoler vælger at reducere det ugentlige undervisningstimetal ved at konvertere timerne til to-voksen-timer. Sådanne tendenser vil have betydning for de konklusioner, analyser som denne afrapportering kan drage, fordi indholdet af den reform, der ønskes evalueret, ændrer karakter. Derfor må sammenligninger af, hvordan det er at være elev i den danske folkeskole i 2017 sammenlignet med i 2015, tages som et overordnet billede, der afspejler betydningen af de forandringer, der samlet set påvirker skolelivet for børnene.

Sammenfatning

Indskolingselevernes oplevelse af skolelivet i 2017

I 2017 har elever på 1. og 3. klassetrin besvaret et spørgeskema, der er blevet udviklet til netop denne aldersgruppe. Det er første gang, elever i indskolingen deltager i forbindelse med evalue-rings- og følgeforskningsprogrammet tilknyttet folkeskolereformen.

  • 6 ud af 10 elever på 1. klassetrin svarer ”Ja, meget” til spørgsmålet, om de kan lide at gå i skole. 3 ud af 10 svarer ”Ja, lidt.” Det er heldigvis få, der ikke bryder sig om at gå i skole. I sammenligning er der blandt eleverne på 3. klassetrin lidt færre, som svarer i den mest positive kategori, og tilsvarende lidt flere, der svarer i den midterste kategori.
  • Eleverne er også blevet spurgt om de sociale aspekter af skolelivet udtrykt ved, hvor tit de leger med klassekammeraterne i frikvartererne. Til dette spørgsmål svarer 73,1 pct. af eleverne på 1. klassetrin, at det gør de ”for det meste”. Det samme siger 82 pct. af 3. klasses-eleverne.
  • Angående de faglige aspekter af skolelivet er eleverne blevet spurgt om, hvor godt de kan lide at lave skolearbejde. Blandt 1. klasses-elever svarer 49,3 pct., at det kan de godt ”for det meste”. Det samme gør 40,5 pct. af 3. klasses-eleverne.
  • Den lille gruppe af indskolingselever, der ikke kan lide at gå i skole (3-4 pct.), er kendetegnet ved, at det især synes at være skolearbejdet, der tynger, snarere end de sociale aspekter ved skolen. 60 pct. af denne gruppe bryder sig ikke om at lave skolearbejde. Det er ’kun’ 10-11 pct. af denne gruppe, der siger, at de ikke leger med klassekammeraterne i frikvartererne.
  • 6 ud af 10 elever på 1. klassetrin svarer ”Ja, meget” til, at de kan lide dansk/matematik. Det samme gør godt hver anden elev på 3. klassetrin. De yngste elever svarer således mest positivt på spørgsmålet. Over halvdelen af eleverne i indskolingen giver imidlertid også udtryk for, at de keder sig i timerne. Knap 17 pct. af eleverne i 1. klasse og 12 pct. af eleverne i 3. klasse siger, at de keder sig i dansk-/matematiktimerne det meste af tiden.
  • Næsten hver femte (21,8 pct.) af eleverne i 1. klasse giver udtryk for, at deres opgaver i dansk/matematik tit er for lette. Disse elever synes godt om fagene dansk/matematik, om end næsten hver tredje (31,1 pct.) samtidig siger, at de keder sig ”nogle gange”, og yderligere 18,9 pct. siger, at de keder sig ”for det meste” i disse timer. Problemet med at kede sig i timerne er imidlertid mest udbredt blandt de elever, der tit finder opgaverne i dansk/matematik for svære. Blandt de elever i 1. klasserne, der finder opgaverne for svære, er det 41,0 pct. af eleverne, som samtidig siger, at de keder sig ”nogle gange”, og yderligere 29,7 pct., der keder sig ”for det meste”. Et lignende billede ses for eleverne på 3. klassetrin, om end der er nuanceforskelle.
  • Mindre end hver femte elev oplever, at der ”for det meste” er ro i dansk- eller matematiktimerne, når der skal arbejdes. I den modsatte ende af skalaen svarer hver fjerde elev på 1. klassetrin decideret ”nej” til spørgsmålet, om der er ro i timerne. Det samme gør 15,5 pct. af eleverne på 3. klassetrin. Oplevelsen af uro i dansk-/matematiktimerne synes at optræde sammen med mindre glæde ved fagene og mindre klarhed over målet med undervisningen.
  • Skolerne har store frihedsgrader mht., hvordan og hvornår eleverne får bevæget sig gennemsnitligt 45 minutter om dagen. Eleverne på 1. og 3. klassetrin er blevet spurgt, om de laver ting i dansk-/matematiktimerne, hvor de skal bevæge sig fx gennem lege. Flertallet svarer ”Ja, lidt”, nemlig 53,5 pct. af elever i 1. klasse og 61,1 pct. af elever i 3. klasse. Hver femte elev på 1. klassetrin og hver tiende elev på 3. klassetrin svarer ”Ja, meget”.
  • Mere end hver fjerde elev i 1. og 3. klasse siger, at de ikke laver bevægelsesaktiviteter i dansk-/matematiktimerne. Det betyder ikke nødvendigvis, at disse elever ikke får bevæget sig i løbet af skoledagen. Det kan blot være en afspejling af, at skolen har valgt at lægge bevægelsesaktiviteterne uden for timerne, fx i bånd på tværs af årgange, flere idrætstimer, i den understøttende undervisning eller lignende.
  • Hhv. 60,7 pct. og 72,7 pct. af eleverne på 1. og 3. klassetrin svarer ”Ja, lidt” til spørgsmålet om, hvorvidt deres klasse tager på ture, fx i skoven eller på museum. De øvrige elever fordeler sig med nogenlunde lige store andele på de to andre svarmuligheder: ”Ja, meget” og ”Nej”. Aktiviteter som disse er eksempler på, hvad den ”Åbne Skole” rummer af muligheder.
  • Med folkeskolereformen blev skoledagen forlænget for alle klassetrin, hvilket alt andet lige betyder færre timer i SFO/fritidsordning. Spørgeskemabesvarelserne fra 2017 viser, at 11,4 pct. af eleverne i 1. klasse ikke går i SFO eller fritidsordning, mens det samme gælder for 28,4 pct. af eleverne i 3. klasse. Vi har ikke mulighed for at undersøge, om der er sket ændringer i forhold til før reformen.
  • Der er tegn på en positiv sammenhæng mellem dét at komme hyppigt i SFO, og hvor meget man leger med klassekammeraterne i frikvarterne. Sammenhængene med, hvor meget man kommer i SFO/fritidsordning på den ene side og glæde ved at gå i skole samt tilhørsforhold til klassen på den anden side, er mere uklare.
  • 8 ud af 10 elever på 1. og 3. klassetrin går til mindst én fritidsaktivitet. Omkring halvdelen af disse går til én aktivitet, mens lidt under 15 pct. går til 3 eller flere aktiviteter. Knap hver femte elev i indskolingens 1. og 3. klasser går ikke til noget på undersøgelsestidspunktet.
  • 4 ud af 10 indskolingselever oplever, at deres forældre ”for det meste” snakker med dem om skolen, yderligere 5 ud af 10 fortæller, at det gør de ”nogle gange”. Det er kun relativt få elever, der ikke oplever, at deres forældre taler med dem om skolelivet. Vi finder en tydelig positiv sammenhæng mellem, hvor ofte forældrene taler med deres børn om skolen på den ene side og barnets glæde ved de sociale og faglige aspekter af skolelivet på den anden side.

Mellemtrinnet og udskolingselevernes oplevelse af skolelivet i 2015 og 2017

For at give et overblik over, hvordan eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen oplever det at gå i 5., 7. og 9. klasse i den danske folkeskole i 2017 sammenlignet med elever på tilsvarende trin i 2015, præsenterer vi en række indeksresultater. Disse indeks skal ses som en slags opsummering af elevernes svar på en række spørgsmål, der tilsammen beskriver et bestemt emne eller en bestemt dimension af dét at gå i skole. For eksempel baseres indekset, der siger noget om elevernes generelle skoletrivsel, sig på spørgsmål om, (1) hvorvidt eleven er glad for at gå i skole, (2) om eleven er glad for sin klasse, og (3) om eleven føler, at han/hun hører til på sin skole. 

Resultaterne sammenfattes ved at se på andelen af elever, hvis svar befinder i hhv. den øverste (mest positive) og nederste (mest negative) tredjedel af indekset i 2015 og 2017. Desuden vurderes forskelle på gennemsnit over klassetrin i det omfang, der er væsentlige pointer at fremhæve.

  • Alle sammenlignelige indeks er i al væsentlighed stabile fra 2015 til 2017, når man ser på elevernes gennemsnitlige trivsel, faglige deltagelse og interesse, oplevelse af undervisningen mv.
  • Der er høj generel skoletrivsel for elever på alle tre klassetrin, og udviklingen har været stabil fra 2015 til 2017.
  • Der er høj faglig deltagelse og interesse på alle tre klassetrin. Også her er der meget begrænset forskel på niveauerne i 2015 og 2017. Om noget er der tegn på en lille positiv udvikling i dette indeks.
  • Stort set alle elever oplever god støtte og interesse for deres skoleliv hjemmefra. Støtten og interessen opleves mest tydeligt hos 5. klasserne og mindst hos 9. klasserne.
  • Eleverne i 5. klasse giver udtryk for en lidt bedre lærer/elev-relation end særligt 9. klasserne. Alle tre klassetrin angiver dog, at de oplever gode lærer/elev-relationer.
  • Gennemsnittet for indekset om tydelighed og klare mål i undervisningen har ikke ændret sig særlig meget fra 2015 til 2017 (-0,01 på en 0-1 skala), men andelen af elever, hvis svar ligger i den øverste del af indekset, er blevet 4,2 procentpoint lavere i 2017 sammenlignet med 2015. Andelen af elever i den nederste tredjedel og særligt på midten af skalaen er omvendt blevet større. Denne mindre forskydning hen imod midten af fordelingen kan betragtes som et opmærksomhedspunkt.
  • Eleverne er overordnet set positivt stemt over for de eksterne aktiviteter i skoletiden.
  • Selvom ændringen ikke er stor, så er den gennemsnitlige indeksscore for fysisk aktivitet lidt lavere i 2017 sammenlignet med 2015. Det gælder på tværs af alle tre klassetrin. Andelen af elever, der godt kan lide at være fysisk aktive (dvs. har svaret, at de er meget enige eller lidt enige), var 78,5 pct. i 2015 og 76,4 pct. i 2017. Det er elever på de højeste klassetrin, der er mindst glade for at være fysisk aktive i skolen. Der er også tegn på, at eleverne er lidt mindre fysisk aktive i skolen i 2017 sammenlignet med 2015. Andelen af elever, der er fysisk aktive i mindre end et kvarter i løbet af skoledagen, er 18,5 pct. i 2017 mod 13,0 pct. i 2015.
  • Andelen af elever, der finder skoledagen enten lidt for lang eller meget for lang, er 80,3 pct. i 2017, hvilket er 4,2 procentpoint højere end tallet fra 2015, hvor andelen var 76,1 pct.

Sårbare elevers oplevelse af skolelivet i 2017

I rapportens sidste kapitel giver vi en karakteristik af sårbare 7. og 9. klasses-elevers oplevelse af skoledagen anno 2017. Det er første gang i løbet af følgeforskningsprojektet, at denne gruppes oplevelser beskrives særskilt. Sårbare elever defineres ved hjælp af elevernes besvarelser af de såkaldte SDQ-spørgsmål. SDQ står for Strengths and Difficulties Questionnaire og er udviklet af Goodman (1997). Det bruges til måling af børn og unges socio-emotionelle styrker og vanskeligheder. SDQ-spørgsmålene indgår som en del af det samlede spørgeskemamateriale, som eleverne på de ældste klassetrin er blevet bedt om at besvare i 2017. Sårbare elever defineres her som elever, der befinder sig uden for normalområdet for mindst ét af SDQ-domænerne Hyperaktivitet, Adfærdsmæssige problemer, Emotionelle problemer eller Kammeratskabsproblemer. Gruppen af sårbare elever udgør, ud fra denne definition, 26 pct. af eleverne på 7. og 9. klassetrin. Disse sårbare elevers besvarelser er sammenlignet med besvarelser fra elever uden samme grad af socio-emotionelle vanskeligheder.

  • 14,5 pct. af alle deltagende elever på 7. og 9. klassetrin har problematisk hyperaktiv adfærd uden for normalområdet. Denne type af (udadrettede) problem er den, der berører flest elever.
  • Den problematik, som påvirker næst flest, er (indadrettede) emotionelle problemer, hvor 10,3 pct. af eleverne ligger uden for normalområdet. Adfærdsproblemer kendetegner 7,2 pct. af eleverne, mens kammeratskabsproblemer berører 4,2 pct. af eleverne. Samme elev kan have vanskeligheder på flere af de nævnte områder.
  • Det kendetegner også gruppen af sårbare elever, at de oftere har en mere socialt udsat familiebaggrund end deres klassekammerater. Således har en mindre andel af de sårbare elever forældre i arbejde, en mindre andel bor sammen med begge deres forældre, og en mindre andel har forældre med videregående uddannelser. Kønsfordelingen blandt gruppen af sårbare elever og de øvrige elever er ikke statistisk forskellig, men ser man specifikt på elever med udad- eller indadrettede problemer, er der en større andel af drenge blandt udadreagerende elever (godt 58 pct.) og omvendt er andelen mindre blandt indadreagerende elever (32 pct.).
  • Sårbare elever har en markant lavere generel skoletrivsel og en lavere faglig deltagelse og interesse end deres klassekammerater. På en skala fra 0,0 til 1,0 er forskellene ift. øvrige elever 0,16 indekspoint for generel skoletrivsel og 0,15 indekspoint for faglig deltagelse og interesse. Forskellene er både udtalte og statistisk sikre, selv når man tager højde for en række relevante baggrundsforhold. Det gælder også, når man specifikt sammenligner indadreagerende såvel som udadreagerende elever med de øvrige elever.
  • De sårbare elever har også flere vanskeligheder end de øvrige elever, når det gælder støtte fra familien samt lærer/elev-relationer, og forskellene på disse indeks er både tydelige og statistisk sikre og indikerer, at eleverne har udfordringer både hjemme og i skolen.
  • Den samlede andel, der tilkendegiver, at skoledagen er lidt eller alt for lang, er omtrent den samme for de sårbare og de øvrige elever på 7. og 9. klassetrin (83 pct. for hhv. øvrige elever og indadreagerende elever og 86 pct. for udadreagerende elever). Imidlertid svarer en større andel af de sårbare elever, særligt de udadreagerende, at skoledagen er alt for lang fremfor lidt for lang. Hele 61 pct. af de udadreagerende elever svarer, at skoledagen er alt for lang, mens det samme gælder for 53 pct. af de indadreagerende og 41 pct. af de øvrige elever.
  • Hvad angår variation i løbet af hverdagen, ses en tendens til, at sårbare elever ikke i helt samme grad som deres klassekammerater bryder sig om de eksterne aktiviteter eller om at være fysisk aktive i skoletiden. Dette gælder især for de indadreagerende elever, om end forskellene ikke er meget store.
  • Mens lidt færre af de sårbare elever går til en eller flere fritidsaktiviteter (67-69 pct. af de sårbare mod 77 pct. af de øvrige elever), så fordeler tidsforbruget blandt de, der går til mindst én aktivitet, sig stort set som for de øvrige elever. Dog med en tendens til, at de indadreagerende elever bruger lidt mindre tid end både de udadreagerende og de øvrige elever.
  • Et tilsvarende mønster ser vi mht. andelen af elever i 9. klasse, der har et fritidsjob. Her er andelen, der har et fritidsjob, lidt lavere for elever med indadreagerende adfærd (51 pct.) end for elever med udadreagerende adfærd og de øvrige elever (56 pct. for begge grupper).

Læsevejledning

Rapporten indledes i kapitel 1 med et overblik over indskolingselevernes oplevelse af skolelivet i 2017.

I kapitel 2 gives et sammenlignende overblik over mellemtrinnet og udskolingselevers syn på livet i folkeskolen i hhv. 2015 og 2017. Sammenligningerne af øjebliksbillederne fra de 2 år beskrives primært ved hjælp af de indeks, der er dannet vha. faktoranalyse. Indeksene sammenfatter fordelingen af elevernes svar på en lang række spørgsmål i otte temaer. 

I kapitel 3 ser vi nærmere på sårbare elever på 7. og 9. klassetrin, identificeret vha. deres besvarelser af SDQ-skemaer, og sammenligner med de øvrige elever.

I bilag 1 gennemgår vi kort datagrundlaget og de anvendte statistiske metoder. Det er vigtigt i den sammenhæng at præcisere, at analyserne i kapitel 2 er gennemført som en sammenligning af to tværsnitsmålinger; hhv. målingen af trivsel, oplevelser m.m. blandt elever på 5., 7. og 9. klassetrin i hhv. 2015 og 2017. Den særlige klassetrinsstruktur, som kendetegner panelet, er beskrevet i bilag 1.

Bilag 2 indeholder frekvensfordelingerne for alle 20 spørgsmål, som elever på 1. og 3. klassetrin har besvaret.

Forfattere Chantal Pohl Nielsen, SFI
Maria Keilow Sørensen, SFI
Caroline Louise Westergaard, SFI
Udgivelsesdato 14.11.2017
Udgiver VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
E-ISBN 978-87-7119-475-3
Sidetal 83
Publikationsnr.
Forskningsemne

Denne publikation hører under Skole og uddannelse
emneord: Skolegang

Anden relevant SFI-forskning

Relaterede arrangementer
Tidligere

Søg på sfi.dk