SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Elevers læring og progression
Hent udgivelsen (1.595 KB)
Del
Rapport

Elevers læring og progression

Rapport fra et udviklingsprojekt om visualisering af data om elevers læring og progression

Del
Der er flere digitale elevdata i skolen end nogensinde før, men spørgsmålet er, hvordan man bedst kan håndtere al den digitale information? Denne rapport redegør for processer og resultater fra et udviklingsprojekt om brugen af elevdata i folkeskolen. Formålet med projektet er at give videns- og praksisbaserede anbefalinger til, hvordan data om elevernes progression kan indsamles, sammenstilles, vises og understøtte elevernes udvikling, så alle elever bliver så dygtige, som de kan.
Rapporten består af et resumé af en forskningskortlægning af danske og internationale studier af, hvordan man måler læring og progression, og hvordan fagprofessionelle kan arbejde med elevdata for at understøtte elevers læring og progression. Derefter følger opsamling på en spørgeskemaundersøgelse blandt private leverandører af digitale læremidler til folkeskolen og resultaterne af en erfaringsopsamling blandt lærere, elever og forældre. Endelig præsenteres erfaringerne med et konkret udviklingsarbejde på en række områder, hvor elevdata spiller en væsentlig rolle samt fagdidaktiske overvejelser om fagprofessionelles brug af elevdata.
På baggrund af undersøgelsen præsenteres anbefalinger til overordnede systembehov, datatyper og datakvalitet i forbindelse med visualisering, kompetencebehov i forbindelse med fagprofessionelles arbejde med visualisering og de fagprofessionelles adgang til og arbejde med elevdata.
Projektet er igangsat og finansieret af Undervisningsministeriet i samarbejde med KL og Digitaliseringsstyrelsen.

SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

Anne-Dorthe Hestbæk og Mette Friis-Hansen

I dette kapitel samles hovedresultater og pointer fra udviklings- og inspirationsprojektet Data om elevernes læring og progression, i kort form kaldet ”progressionsdataprojektet”. Formålet med projektet har været:

At give videns- og praksisbaserede anbefalinger til, hvordan data om elevers progression kan indsamles, sammenstilles og vises på en IT-understøttet platform og hermed understøtte, at alle skoleelever bliver så dygtige, som de kan.

Med ”progression” forstår vi i denne sammenhæng fremskridt i elevernes faglige læring og uddannelsesparathed. Vi har gennemført progressionsdataprojektet med udgangspunkt i fagprofessionelle, knyttet til 2.- og 8.-klasser i fagene dansk, matematik og musik, men vores resultater er af generel karakter og relevante for folkeskolen som helhed, uanset fag eller klassetrin.

I det følgende sammenfattes projektets hovedresultater. For alle kapitler gælder, at hovedparten af metodebeskrivelserne findes i bilag 1. Kapitlerne 2, 3 og 4 rummer helt korte opsummeringer, da resultaterne herfra er publiceret tidligere. Kapitel 5 og 6 er noget længere, idet der er tale om delprojekter, der ikke har været afrapporteret tidligere. Sammenfatningen vil gå på tværs af delundersøgelserne, og der afsluttes med en række anbefalinger.

Forskningskortlægning – sammenfatning

Formålet med forskningskortlægningen, som blev gennemført i efteråret 2016, var at finde relevante danske og internationale studier af, hvordan man måler læring og progression, og hvordan de fagprofessionelle kan arbejde med elevdata for at understøtte elevens læring og progression (jf. kapitel 2). Der har været fokus på undersøgelser af høj kvalitet på grundskoleniveau, helst effektstudier og forskningsreviews. Forskningskortlægningen viser, at der mangler effektstudier, som afdækker årsagssammenhænge og udtaler sig om, hvad der har størst effekt. Der er en overrepræsentation af studier fra USA, som ikke nødvendigvis kan overføres direkte til en dansk kontekst. Der er således en mangel på velunderbygget viden om, hvordan data bedst visualiseres. En gennemgående pointe i forskningen er, at visualisering af data skal være så simpel og overskuelig for de fagprofessionelle som muligt.

Forskningsoversigten udpeger en række forhold, der er af betydning for vellykket brug af data:

  • Etableringen af en datakultur ude på skolerne er vigtig
  • Der skal være klare forventninger fra ledelsen om og visioner og mål for, hvordan elevdata skal bruges
  • Lærere og pædagoger bør medinddrages i udviklingen af en datakultur for at skabe bedre implementering, opbygge ejerskab og sikre, at elevdata opleves som relevante
  • Implementering og opbygning af datakapacitet kræver tid og ressourcer, fx i forhold til opbygning af IT-systemer og udvikling af fagprofessionelles datakompetencer
  • Der er behov for, at man i relativt høj grad understøtter fagprofessionelle i deres arbejde med fortolkning og anvendelse af data til tilpasning og justering af en understøttende undervisning (fx via kompetenceudvikling og faglig sparring)
  • Der et behov for IT-systemer, som kan koble mange typer af elevdata samt skabe mulighed for at koble undervisningsaktiviteter til elevpræstationer.

Et af de få effektstudier, der er fundet i forskningskortlægningen, peger på, at kendskabet til elevers standpunkt og progression, eller muligheden for at visualisere progressionsdata, ikke i sig selv altid er nok til at løfte eleverne. Ofte er fagprofessionelle bevidste om, hvilke elever der fx har det fagligt svært, men i tvivl om, hvordan undervisningen skal ændres for at styrke elevens faglige udvikling og trivsel. Det var også et af resultaterne i vores spørgeskema blandt fagprofessionelle (se bilag 2): Analyserne viste en indikation på, at det er nemmere at vurdere elevernes niveau end deres progression. Effektstudiet pegede også på, at der ofte mangler ressourcer til at gennemføre indsatser. I den forbindelse kan det netop tyde på, at det er hensigtsmæssigt at understøtte arbejdet med elevdata med klar information om og ressourcer til de fagprofessionelle i forhold til, hvordan de kan handle på baggrund af viden om den enkelte elevs standpunkt og progression.

Spørgeskema blandt producenter af digitale læremidler – sammenfatning

Der blev i efteråret 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 70 private leverandører af digitale læremidler til folkeskolen (jf. kapitel 3). Et af resultaterne er, at de fleste leverer ”traditionelle”, produktionsorienterede læremidler, mens der er færre leverandører af såkaldt ”funktionelle læremidler”, der er velegnede til at understøtte de mere proces- og undersøgelsesorienterede dele af undervisningen.

Undersøgelsen afdækker desuden, at læremiddelproducenterne kun har begrænset fokus på at eksportere data, hvilket kan skyldes, at der ikke har udviklet sig en fælles, anerkendt praksis for udveksling af elevdata, og at kendskabet til fælles standarder formentlig er meget ringe. Nogle producenter er længere fremme end andre, men alt i alt synes kun meget få producenter at være langt fremme i forhold til at udveksle elevdata mellem forskellige digitale systemer.

Erfaringsopsamling blandt lærere, elever og forældre – sammenfatning

Erfaringsopsamlingen er baseret på individuelle interview og fokusgruppeinterview med lærere, elever og forældre fra 13 folkeskoler, gennemført i efteråret 2016 (jf. kapitel 4). Et overordnet resultat er, at skolerne står meget forskelligt rent datamæssigt. Hvor nogle havde opbygget erfaring med elevdata gennem længere tid, var det på andre skoler et område, de nyligt var begyndt at arbejde med. Gennemgående var forståelsen af data ikke så præcis eller veludviklet. Derfor udviklede vi en arbejdsdefinition af data som grundlag for analyserne i erfaringsopsamlingen og for det videre arbejde i progressionsdataprojektet:

Denne arbejdsdefinition indebærer, at der først kan tales om reel brug af elevdata, når data bruges aktivt til at informere og kvalificere fagprofessionelles arbejde med elevers læring og progression. Erfaringsopsamlingen udpeger en række problemstillinger, relateret til brug af elevdata, som blev tydelige i interviewene:

Der er således et tydeligt spændingsforhold mellem kvantitative og kvalitative elevdata. Skoleledelserne bruger ofte kvantitative elevdata i forbindelse med et styringsorienteret fokus, mens de fagprofessionelle efterspørger en større brug af kvalitative elevdata med henblik på at få en nuanceret forståelse af eleven. Alligevel oplever mange fagprofessionelle det paradoks, at de selv fx i skole-hjem-samtalen primært baserer sig på kvantitative elevdata. En karakter eller et testresultat er hurtigt at kalde frem og kan synes umiddelbart enkelt at overskue og formidle. Mange fagprofessionelle oplever desuden, at forældrene også tillægger kvantitative data en høj legitimitet. Udfordringen med let kvantificerbare data er, at de giver et billede af meget specifikke færdigheder, men et ret begrænset udsnit af fagenes kompetenceområder. Kvantitative progressionsmålinger har sværere ved at bidrage til en bredere forståelse af, hvordan eleven klarer sig, og hvorfor det står til, som det gør.

Desuden fastholdes kvalitative data ofte ikke systematisk (fx observationer og feedback fra kolleger, elever osv.), og derfor bliver det relativt ofte kvantitative elevdata, der inddrages i drøftelser mellem kolleger og analysesituationer.

Erfaringsopsamlingen peger således på, at de fagprofessionelle ser et potentiale i fremadrettet at arbejde med, hvordan kvalitative elevdata kan indsamles, fastholdes, bearbejdes og fortolkes systematisk. Målet med at inddrage kvalitative elevdata bedre er at kunne nuancere og udvide forståelsen af den enkelte elevs styrker og udfordringer. Begge datatyper er således vigtige for at opnå en nuanceret forståelse af eleven. På baggrund af vores mange dialoger med fagprofessionelle er det dog også vigtigt at sige, at der hersker en ganske heterogen forståelse af, hvad kvalitative data dækker over, og hvordan man forestiller sig at kunne bruge kvalitative data systematisk.

Desuden efterspørger de fagprofessionelle specifikt bedre elevdata til at kunne dokumentere elevens standpunkt og progression over tid i forbindelse med overgange. Det kan være ved overlevering af en klasse fra én lærer til en anden, eller overgangen fra mellemtrin til udskolingen, som i nogle læreres perspektiv bliver meget fattig på konkret dokumentation.

Erfaringsopsamlingen finder også, at data i mindre grad bruges som et redskab til at reflektere over egen undervisningspraksis for at kunne understøtte elevens læring og progression – men mange fagprofessionelle er opmærksomme på, at elevdata vil kunne bruges netop til at få viden om virkningerne af egen praksis. En del lærere ønsker desuden mere brug af kollegiale observationer med henblik på at styrke viden om egen undervisning. Der er altså en aktiv efterspørgsel fra lærerne på muligheden for at arbejde med deres undervisningspraksis, herunder at fortolke elevdata og omsætte dem i undervisningen.

Eleverne vil gerne have bedre indblik i deres egen læring og progression. Eleverne oplever, at deres faglige udvikling fremmes af tydelige læringsmål (fx på ugeplaner), og når der er en høj grad af faglig feedback (fx gennem test, karakterer, selvevalueringer samt feedback fra læreren). Nogle elever bliver motiverede, når de tydeligt og visuelt kan se progression. Men der er også elever, der oplever det modsatte – særligt i fag, hvor de er mindre fagligt stærke. Denne bias er vigtig at være opmærksom på, da den indikerer, at de i forvejen mest udsatte elever vil have sværest ved at profitere af en øget adgang til elevdata, hvis ikke de støttes heri. Et af målene med folkeskolen var netop at reducere betydningen af social arv for elevens faglige læring.  

Forældrene efterspørger en bredere palet af data om deres barn, også om blødere parametre som fx samarbejdsevner og sociale evner. I takt med fraværet af lektier i hjemmet og øget digitalisering har mange svært ved at følge med i deres barns skoleliv. Også forældrene fremhæver tydelige læringsmål i fx ugeplaner som et godt redskab til at få indblik i barnets skolegang i hverdagen. Desuden efterspørger de tidligt at kunne få viden om barnets eventuelle udfordringer, sådan at de bedre kan bidrage med at støtte deres barn på hjemmefronten.

Erfaringsopsamlingen peger på fire forhold af betydning for, hvilke elevdata der bruges hvordan:

  • En del lærere og pædagoger føler sig ikke klædt på til at kunne analysere elevdata. I praksis baserer de sig relativt ofte på kvantitative elevdata. Men der er en interesse blandt fagprofessionelle for at indsamle og anvende kvalitative elevdata mere og derfor også et potentiale for at styrke dette fremadrettet.
  • Analysen af elevdata ligger ofte uden for undervisningssituationen, og der skal afsættes tid til at analysere elevdata, hvis data skal spille en større rolle.
  • Den fagprofessionelle skal kunne se, hvordan elevdata er relevante og kan anvendes og give viden, som er specifik og anvendelig for den enkelte fagprofessionelle i en konkret situation.
  • Der er udfordringer med at fastholde og tilgå kvalitative elevdata generelt og med at tilgå elevdata over tid. Der mangler systemer til dette. Det er desuden vanskeligt for forskellige fagpersoner at tilgå de samme elevdata, da dataadgang ofte er bundet op på bestemte brugere.

Alt i alt peger erfaringsopsamlingen blandt danske fagprofessionelle således meget på de samme tendenser og udviklingsbehov, som også bliver afspejlet i den internationale forskningskortlægning.

Fagdidaktiske overvejelser om fagprofessionelles brug af elevdata – sammenfatning

For at have en bedre forståelse af, hvornår lærere bruger elevdata og til hvilke formål, udviklede vi i et eksplorativt udviklingsarbejde blandt lærere 13 såkaldt prototypiske situationer, hvor elevdata spiller en væsentlig rolle (uddybet i kapitel 6). Vi udvalgte fire af disse prototypiske situationer til den videre udviklingsproces, som arbejdet med visualisering af elevdata skulle tage udgangspunkt i på vores workshops og sparringssessioner med fagprofessionelle på skolerne:

  1. Undervisningsplanlægning
  2. Skole-/hjem-samarbejde
  3. Uddannelsesparathedsvurdering (UPV)
  4. Klasse-/teamsamarbejde.

Interviewene med lærerne til denne del af projektet bidrog med en vigtig viden om lærernes holdninger til og praksis i forhold til data. Samlet set fortæller de fagprofessionelle, at de anvender en bred vifte af elevdata, men på meget forskellige niveauer. Særlig udbredt er brug af forskellige læringsplatforme, som både anvendes som datakilder i forhold til fx fravær, karakterer og elevplaner, som et planlægnings- og undervisningsværktøj, hvor eksempelvis materiale deles med eleverne, og til at registrere informationer om eleverne og undervisningen såsom logbøger, observationer, testresultater, årsplaner mv.  

En del nævner specifikt udfordringer med at få adækvate data om trivsel om den enkelte elev, fordi den nationale trivselsmåling ikke er tilgængelig på individniveau. Også vores spørgeskemaundersøgelse blandt fagprofessionelle viste, at de relativt ofte baserer deres vurdering af elevernes trivsel på mere uformelle og kvalitative typer af information, fx observationer (se bilag 2). Andre fagprofessionelle har tekniske udfordringer, fordi de arbejder med sammenkørte klasser, hvor måske to klassetrin undervises sammen. De kan derfor ikke analysere på de digitale platforme, der typisk tager udgangspunkt i et enkelt klassetrin. For at skolerne kan realisere potentialet i stadigt større mængder elevdata, har de brug for mere fleksible datasystemer, der afspejler de fagprofessionelles konkrete databehov.

De fagprofessionelle finder det generelt omstændeligt og tidskrævende at skulle hente elevdata fra mange forskellige datakilder (testdata, digitale portaler, elevhandleplaner etc.). Skal en lærer fx have en dialog med elev og forældre, må vedkommende logge sig ind på hver datakilde for sig. Først logger læreren måske ind på en national datakilde. Dernæst har læreren et andet login til danskmaterialer fra en privat leverandør, som kommunen har købt digitale læremidler hos, og en tredje kode til de supplerende danskopgaver fra en anden privat leverandør af digitale læringsmidler, som lærerne finder gode at arbejde med. Desuden har skolen købt sig ind hos et firma, der tilbyder digitale staveprøver og ordlæseprøver, og endelig har de dansktest på papir fra en fjerde leverandør. Papirtestene ligger i en bunke for sig på skrivebordet, og læreren skriver både de digitale og de papirbårne testresultater ind i sit hjemmelavede ”lommesystem”, hvor hver elev fx har en side i en blok – eller i sit personligt udviklede Excel-ark, hvor læreren kan kombinere forskellige data om eleven. Håndholdte ”lommesystemer” til at holde styr på data om eleven blev der således fortalt om i samtlige fora med fagprofessionelle. De fagprofessionelle efterspørger derfor én fælles indgang til elevdata, hvor de kun skal logge ind én gang for at få adgang til tilgængelige data, i stedet for at skulle ind på mange forskellige portaler. Det vil lette arbejdsbyrden væsentligt, når man vil benytte et nuanceret udvalg af elevdata til forskel fra det nuværende arbejde med at samle og bruge elevdata i egne, håndholdte systemer.

De uensartede data om eleven, som tilgås enkeltvis, giver desuden et atomiseret billede, der er svært at fortolke. De fagprofessionelle ønsker derfor, at øget brug af digitale elevdata går hånd i hånd med faglig støtte til at fortolke data som grundlag for professionel vurdering og understøttelse. Det er afgørende, at fremtidige visualiseringsredskaber, fx i regi af læringsplatformene, bidrager til at lette arbejdet med elevdata.

Et andet ønske er at kunne fastholde observationer over tid og gøre dem tilgængelige for kolleger. Overleveringer og overgange – fx mellem lærere, mellem børnehave og skole eller ved skoleskift – vil kunne lettes og kvalificeres, hvis det er muligt at anvende data om elevens progression over flere år. På nuværende tidspunkt foregår overleveringen ofte mundtligt på et enkelt møde, hvilket ifølge lærerne resulterer i, at en stor del af informationerne om både klassen samlet og om enkeltelever glemmes eller går tabt. Fagprofessionelle i udskolingen udtrykker tilsvarende ønske om, at fx UU-vejledere får adgang til redskabet. Ved uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse vil lærere, der for nyligt har overtaget en klasse og derfor ikke kender eleverne så godt, kunne trække på data fra tidligere skoleår og dermed foretage en mere kvalificeret vurdering.

Det allervigtigste krav til et fremtidigt visualiseringsredskab er, jf. de fagprofessionelle, at

  • Redskabet bliver enkelt, overskueligt og brugervenligt.
  • Redskabet bliver fleksibelt og giver mulighed for tilpasning til den enkelte skoles eller fagprofessionelles behov.
  • Det nødvendige IT-udstyr er til rådighed på skolerne.
  • Der afsættes tid og ressourcer til opkvalificering og teamsamarbejde.

Således ligger de interviewede læreres behov i tråd med de anbefalinger, vi i forskningskortlægningen kunne uddrage af den internationale forskning, men rummer også indbyggede modsætninger, fx i form af ønsket om et enkelt og brugervenligt system, samtidig med at det skal være fleksibelt og give mulighed for individuel tilpasning.  

Kvaliteten af kommende visualiseringer er afhængig af, i hvilket omfang man kan få adgang til elevdata fra forskellige platforme. Når man kan integrere elevdata fra forskellige platforme, bliver visualiseringer og analyser i næste instans afhængige af, hvilke typer af data der er tale om, og af en fælles anerkendt og smidig infrastruktur til udveksling af data med forskellige dataformater. P.t. kan den fagprofessionelle ikke med et snuptag samle alle data om den enkelte elev, klasse eller årgang, hverken inden for eller på tværs af fag, og slet ikke over tid. Progressionsdataprojektet viser således et behov for kortlægning og kategorisering af tilgængelige og kommende elevdata.

I denne sammenhæng er det væsentligt at være opmærksom på, at de fagprofessionelles såkaldte data-literacy er et område med behov for udvikling. For at kunne arbejde kvalificeret med at understøtte progression skal de fagprofessionelle ikke bare kunne aflæse og fortolke elevdata. De skal forstå, hvad de er udtryk for, og kunne vurdere, hvad der er betydningsfulde forskelle og tendenser. De skal kunne vurdere, hvilke aspekter af et fænomen der ikke er belyst, og de skal vide, hvad der indikerer en positiv udvikling, og hvad der bør påkalde sig opmærksomhed. I den kontekst er det positivt, at de fagprofessionelle selv fremhæver behovet for opkvalificering, bl.a. i forhold til at fortolke mangfoldige data og omsætte dette i systematiske og målrettede læringsaktiviteter. 

Desuden er det vigtigt at være opmærksom på, at der ikke for nuværende er en entydig oversættelse mellem de mange forskellige målemetoder og dermed heller ikke entydige mål for progression. Hvis de fagprofessionelle skal kunne sammenstille og sammenholde elevdata med meget forskellige måder at måle på, vil det være nødvendigt at udarbejde systemer til at sammenholde forskellige metoder at måle progression på.

De fagprofessionelle har i den fagdidaktiske del af projektet i relativt lille udstrækning fokuseret på deres bekymringer og udfordringer ved anvendelsen af et visualiseringsredskab, hvor følgende var de mest fremherskende: Risiko for merarbejde; øgede bureaukratiske krav om dokumentation; hvorvidt elevdata bruges til evaluering af den enkelte lærers præstationer som underviser; og hvorvidt fagprofessionelle har tilstrækkelige IT-kompetencer til at anvende nye digitale værktøjer.

Udvikling af visualiseringsdesign

I den efterfølgende designproces i foråret 2017 har vi haft involveret hen ved 100 lærere, pædagoger og ledelsesrepræsentanter fra samarbejdsskoler i fem kommuner over hele landet (beskrevet i kapitel 5 samt i bilag 1).[1] De fleste fagprofessionelle har deltaget i workshops, hvor de har fortalt om deres ønsker i forhold til visning af elevdata samt givet respons på mockups af visualiseringer med udgangspunkt i de fire prototypiske arbejdssituationer, som var blevet udviklet tidligere i projektet, jf. ovenstående. Det vil sige konkrete forslag til, hvordan man hensigtsmæssigt kan sammenstille komplekse data og vise disse i et dynamisk skærmbillede, hvor forskellige elevdata kan kaldes frem i forskellige visninger med varieret detaljeringsgrad. En mindre gruppe lærere har fungeret som sparringspanel for visualiseringsforskerne mellem workshopperne.

Det kan lyde enkelt at udvikle visninger af elevdata, men udviklingen af visualiseringsmodeller er en tidskrævende og teknisk udfordrende opgave. Det skyldes både, at det tager lang tid at udvikle den tekniske side af visualiseringerne, hvor forskellige data med forskellige skalaer og målemetoder skal kunne vises samtidig, og at det at få adgang til elevdata er en kompleks proces.

Data om skoleelever lagres på mange forskellige digitale platforme og er data af meget divergerende og kompleks karakter. Ud over nationale fraværs- og testdata fik vi til arbejdet med visualiseringer adgang til en mindre mængde data om enkelte klasser på vores samarbejdsskoler. Det var dels testdata, dels klik-data om elevernes adfærd på det pågældende digitale læremiddel. I kapitel 5 viser vi eksempler på såkaldte mockups af visualiseringer, dels relativt enkle modeller, baseret på konstruerede data, dels mere avancerede, dynamiske modeller, hvor den fagprofessionelle selv kan vælge data og detaljeringsgrad.

Alt i alt fik vi dog kun adgang til en så begrænset mængde data om de konkrete fagprofessionelles konkrete klasser – og med så lidt variation og kompleksitet og om så få elever – at det blev en væsentlig begrænsning for, hvor langt vi ville kunne nå med udviklingen af prototyper for visualisering af elevdata. Oprindeligt var det planen at teste prototyper blandt en gruppe fagprofessionelle med brug af virkelige data. I forlængelse af dataudfordringen blev det imidlertid besluttet ikke at gennemføre den sidste del af udviklings- og afprøvningsprocessen grundet det spinkle datagrundlag.

Anbefalinger

Skoleområdet står midt i en digitaliseringsproces, der vil ændre omfanget og brugen af elevdata markant. Der er store muligheder og store udfordringer af bl.a. systemmæssig, kompetencemæssig, dataetisk og datasikkerhedsmæssig karakter. Der er mange vigtige spørgsmål, der bør diskuteres for at sikre, at brugen af data om elevers læring og progression sker på et etisk og juridisk forsvarligt grundlag. Et hovedformål med progressionsdataprojektet har været at udforske, hvordan man visuelt kan sammenstille forskellige typer af elevdata, så fagprofessionelle bedre kan understøtte den enkelte elevs progression. Rapportens resultater skaber grobund for en række anbefalinger til den igangværende digitalisering af folkeskolen, hvad særligt angår visualisering af elevdata. Anbefalingerne retter sig mod fire områder:

  1. Overordnede systembehov.
  2. Datatyper og datakvalitet i forbindelse med visualisering.
  3. Kompetencebehov i forbindelse med fagprofessionelles arbejde med visualisering.
  4. Fagprofessionelles adgang til og arbejde med elevdata.

1. Anbefalinger: Overordnede systembehov

Tilbagemeldinger fra de mange fagprofessionelle samt vores undersøgelse bIandt producenter af digitale læremidler peger på, at de mange digitale platforme i deres måde at fungere på i folkeskolen endnu ikke indgår i en smidig dataudveksling. Bl.a. derfor er det besværligt og tidskrævende for de fagprofessionelle at sammenstille digitale elevdata.

Det anbefales, at elevdata på længere sigt samles, så fagprofessionelle har én samlet indgang til én platform, hvor de elevdata, der udpeges til formålet som relevante og af høj kvalitet, integreres fra både offentlige og private platforme.

Det anbefales, at visualisering kan foregå i ét overskueligt skærmbillede, som de fagprofessionelle nemt og fleksibelt, og efter den konkrete brugssituation, kan udvælge relevante data til.  

2. Anbefalinger: Datatyper og datakvalitet i forbindelse med visualisering

Fra mange sider opleves det, som om man (for) hyppigt læner sig op ad karakterer og testdata. I alle møder med fagprofessionelle i progressionsprojektet har der været et meget stort ønske om, at særligt kvalitative data får en større og mere systematisk plads i vurderingen af elevernes progression og trivsel – om end der hersker en meget heterogen forståelse af, hvad kvalitative data er, og potentialerne i disse data. Desuden efterspørger de fagprofessionelle både muligheden for at skabe et bredt og tværgående overblik over elevens aktuelle trivsel og præstationer, og muligheden for at analysere på elevens udvikling over tid inden for bestemte områder.

Det anbefales, at man i udviklingen af visualiseringsmodeller medtænker både kvalitative og kvantitative typer elevdata. På langt sigt vil det således blive vigtigt at udvikle systemer til systematisk lagring af og metoder til fortolkning af kvalitative data.

Det anbefales, at der lagres historiske data, således at man kan følge elevernes progression over tid, men at man samtidig forholder sig til, hvornår data skal slettes.

Det anbefales, at der udvikles kvalitetssikringssystemer med henblik på at sikre, at data, der udveksles og indgår i visualisering, har en høj kvalitet og relativt entydige fortolkningsmuligheder som grundlag for de fagprofessionelles kvalificerede brug af elevdata.

3. Anbefalinger: Kompetencebehov i forbindelse med fagprofessionelles arbejde med visualisering

Progressionsprojektet viser, at skolerne befinder sig på meget forskellige niveauer IT-mæssigt. En del lærere og pædagoger har en bekymring for, hvorvidt de har utilstrækkelige IT-kompetencer. Ud over IT-faglige mangler i mere snæver forstand er det vigtigt at være opmærksom på, både centralt og lokalt på skolerne, at skabe en kultur, hvor brugen af elevdata er en naturlig del af den daglige praksis og med klare procedurer for, hvordan data deles, behandles og benyttes. Vi finder desuden, at elevdata især bruges til at følge og dokumentere elevernes læring, men i mindre grad som et redskab til at reflektere over egen undervisningspraksis. En del fagprofessionelle efterspørger muligheden for at arbejde med at udvikle didaktikken og deres egen undervisningspraksis, herunder at fortolke elevdata og omsætte dem til understøttende undervisning.

Det anbefales, at der sættes fokus på at udvikle en datakultur i skoleregi, hvor brugen af varierede elevdata er en naturlig del af skolehverdagen og enkelt for den enkelte fagprofessionelle at gå til.

Det anbefales i forlængelse heraf, at der sker en systematisk kompetenceudvikling af de fagprofessionelles ”data literacy” med henblik på at kvalificere arbejdet med sammenstillede elevdata. Det gælder både det at fortolke et varieret udbud af elevdata. Det gælder udfordringen med at omsætte dette til nye, understøttende læringsaktiviteter. Det gælder udfordringen med at måle, hvordan en ændret undervisningspraksis ser ud til at virke. Og det gælder de fagprofessionelles kritiske sans i forhold til at forholde sig til muligheder og begrænsninger i brugen af bestemte typer elevdata.

4. Anbefalinger: Fagprofessionelles adgang til og arbejde med elevdata

Progressionsprojektet viser, at der hersker en situation med manglende overblik over, hvilke elevdata der findes, hvilken karakter disse data har, og hvem der ejer elevdata. Samtidig efterlyser lærere og pædagoger større tydelighed om, hvem der må få adgang til hvilke data, og hvilke data der må samkøres – hvor megen information må fx lærere og UU-vejledere dele med hinanden?

Det anbefales, at der udarbejdes tydelige lokale retningslinjer for adgangen til elevdata. Det skal være entydigt for de fagprofessionelle, hvem der har adgang til hvilke data, og på hvilke præmisser.

Det anbefales, at der helt konkret udarbejdes enkle lokale procedurer og retningslinjer for arbejdet med elevdata i skoleregi, evt. suppleret af inspirationsmaterialer målrettet fagprofessionelle.

Der er mange visioner for, hvordan vi i fremtiden kan integrere visualisering af elevdata endnu bedre i skolernes dagligdag, ikke mindst med henblik på at styrke understøttelsen af elevernes læring og progression. En stor udfordring bliver at få de mange ønsker og krav til at gå op i en højere enhed. Der vil være indbyggede modsætninger. Det gælder fx ønsket om en høj grad af fleksibilitet i systemet, hvor den fagprofessionelle nemt kan trække en stor mængde data om eleven, klassen eller årgangen ind på den ene side og på den anden side ønsket om en høj grad af datasikkerhed og et system, der sikrer en høj grad af etik og respekt for privatliv i omgangen med data om børn. 

Det langsigtede perspektiv

De ovennævnte anbefalinger retter sig specifikt mod projektets mere kortsigtede problemstilling om at sammenstille og visualisere elevdata med henblik på at understøtte elevernes læring og progression. Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at de mere konkrete problemstillinger og anbefalinger kun forholder sig til en lille del af de mange store spørgsmål, som digitaliseringen af folkeskolen med en øget brug af elevdata overordnet stiller. Hvis man vil videre ad den vej, hvor nye, varierede datakilder om eleverne tages i brug, og med høj kvalitet i både proces og data, ligger der et meget stort udviklingsarbejde foran os, hvilket ikke har været en del af denne rapports fokus. Der vil bl.a. være behov for:

  • En videreudvikling af målemetoder og en standardisering af disse, sådan at forskellige målemetoder kan ”tale sammen”, og sådan at det er relativt entydigt, hvornår og på hvilke områder man kan tale om progression – en proces, der vil kræve et betydeligt udviklingsarbejde.
  • En udpegning af, hvilke udvalgte data blandt en meget stor mængde elevdata der i første omgang skal være genstand for denne udvikling med henblik på at skabe et håndterbart, kvalitetssikret og evt. certificeret univers for de fagprofessionelle at arbejde indenfor.
  • En mere grundlæggende metodeudvikling i forhold til at fortolke elevdata, omsætte dette til ny undervisning og undersøge sammenhængen mellem læringsprocessen og udvikling i progressionsmålene – måske materialiseret i fagprofessionelle med specialistkompetencer inden for elevdata.
  • En overordnet afklaring af de etiske udfordringer ift. at beskytte persondata, når skolerne begynder at bruge, samkøre og gemme elevdata i endnu større udstrækning.

 

[1] Samarbejdsskolerne til denne del af progressionsdataprojektet er en kombination af nogle af de skoler, der deltog i forundersøgelsen, suppleret af en række ”nye” skoler, der ikke havde deltaget i forundersøgelsen.

Forfattere Anne-Dorthe Hestbæk, SFI
Mette Friis-Hansen, SFI
Udgivelsesdato 29.11.2017
Udgiver VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
E-ISBN 978-87-7119-472-2
Sidetal 72
Publikationsnr.
Kontaktperson

Anne-Dorthe Hestbæk

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 08 94 E-MAIL adh@vive.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Skole og uddannelse
emneord: Skolegang, Skole og uddannelse

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk