SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

En god start
Hent udgivelsen (1.434 KB)
Del
Rapport

En god start

Betydningen af alder ved skolestart for barnets udvikling

Del
I Danmark er det muligt at afvige fra reglen om, at barnet skal starte i skole det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. Det gør 10-15 procent af en årgang, mens 80-90 procent af børnene følger normen, og 2-3 procent starter i skole et år tidligere end normen, viser en analyse baseret på børn født i 2003 og 2004. Denne rapport undersøger betydningen af barnets alder ved skolestart for barnets udvikling. I analysen sammenligner vi børn født i januar med børn født i december, og resultaterne viser, at børn, der er ældre ved skolestart, klarer sig bedre i dansk og matematik i de nationale test i 2. og 4. klassetrin. Denne effekt kan skyldes, at barnet er ældre ved skolestart, er ældre i forhold til klassekammeraterne, eller at barnet er ældre, når det bliver testet. Effekten af en senere skolestart på skolepræstationerne forsvinder dog i løbet af de ældste klassetrin i grundskolen. En gennemgang af internationale forskningsresultater viser også, at effekten er størst i skolesystemer, hvor elever opdeles efter færdigheder i grundskolen, men at der generelt er meget små eller ikke eksisterende effekter på senere uddannelser og livstidsindkomst.

Sammenfatning: En god start. Betydningen af alder ved skolestart for barnets udvikling

Denne rapport undersøger betydningen af barnets alder ved skolestart for barnets udvikling. Rapporten fokuserer på den økonomiske forskning og afdækker årsagssammenhænge. Først gennemgår vi hovedresultaterne fra den internationale økonomiske litteratur. Efterfølgende undersøger vi effekten af skolestartsalder på præstationer i de nationale test i danske grundskoler samt betydningen af skolestartsalder for barnets ikke-kognitive færdigheder.

RESULTATER

DEN INTERNATIONALE FORSKNING

Den internationale forskning viser, at børn, der starter senere i skole, klarer sig bedre i skoleforløbet. De har en lavere risiko for at gentage et klassetrin, og de klarer sig bedre i test end dem, der starter tidligere. Den sidste effekt kan skyldes, at børn, der er ældre ved skolestart, også er ældre, når de bliver testet.

På langt sigt gennemfører børn, der er ældre ved skolestart, også flere års uddannelse, men skolestartsalderen har ingen betydning for livstidsindkomsten. Skolestartsalderen påvirker ikke resultater i en IQ-test ved 18-års-alderen, men senere skolestart fører til bedre mentalt helbred ved 18-års-alderen.

Studier af både kort- og langsigtseffekter indikerer, at skolestartsalderen har mindre betydning i skolesystemer, hvor man ikke opdeler elever efter færdigheder i en ung alder, som fx det danske skolesystem.

SKOLESTARTSALDER OG DE NATIONALE TEST

I Danmark skal børn starte i skole i august i det kalenderår, hvor de fylder 6 år. Børn, der er født i starten af januar, vil derfor være 6 år og 7 måneder ved skolestart, mens børn, der er født i slutningen af december, vil være 5 år og 7 måneder ved skolestart. I vores analyse, hvor vi sammenligner børn født i januar med børn født i december, finder vi, at børn, der er ældre ved skolestart, klarer sig bedre i dansk i testene i 2., 4. og 6. klasse. Der er ingen effekt på testresultatet i 8. klasse. I matematik er der en positiv effekt af en senere skolestart på præstationer i 3. klasse, men ikke i 6. klasse. Disse resultater er i overensstemmelse med den internationale litteratur, som indikerer, at effekten forsvinder hurtigere over tid, hvis børnene ikke bliver opdelt efter færdigheder i grundskolen.

De fundne sammenhænge i mindste klassetrin kan skyldes tre faktorer: For det første kan det skyldes, at ældre børn er mere modne, og de lærer derfor mere, fordi de har lettere ved at modtage og bearbejde undervisningen. For det andet kan det skyldes, at de er ældre end deres klassekammerater. Det kan føre til, at de er mere selvsikre, og at de i højere grad deltager aktivt i undervisningen. For det tredje kan det skyldes den simple effekt, at hvis de var ældre ved skolestart, så er de også ældre, når de bliver testet i de nationale test. Selvom de muligvis har lært lige så meget som de yngste børn i klassen, så er de op til 1 år ældre ved testtidspunktet, og det kan i sig selv gøre, at de klarer sig bedre.

Det er i Danmark muligt at afvige fra reglen om, at barnet skal starte i skole i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. Omkring 80-90 pct. af børnene følger normen, mens 10-15 pct. starter 1 år senere end normen, og 2-3 pct. starter 1 år tidligere end normen, viser en analyse baseret på børn født i 2003 og 2004.

SKOLESTARTSALDER OG BARNETS STYRKER OG SVAGHEDER

Vi undersøger betydningen af skolestartsalder for barnets styrker og svagheder ved 7- og 11-års-alderen. Data på barnets styrker og svagheder kommer fra undersøgelsen Bedre Sundhed i Generationer. Det er et standardiseret mål, som blev udviklet i England i midten af 1990’erne. På engelsk betegnes det som ”The Strengths and Difficulties Questionnaire” (SDQ) (Goodman, 1997). Vores analyse viser, at børn, der starter senere i skolen, har færre vanskeligheder i 7- og 11-års-alderen. Børn, der starter senere, har signifikant færre hyperaktivitetsproblemer end børn, der starter tidligere.

Ligesom ved de nationale test, så kan den fundne effekt af skolestartsalder på hyperaktivitet skyldes tre faktorer: For det første kan det skyldes, at en højere skolestartsalder gør, at børnene er mere modne og parate end de yngste i klassen. De begynder klasserumsundervisningen på et senere tidspunkt, og det kan påvirke deres trivsel og hyperaktivitet direkte. For det andet, så kan effekten skyldes, at de er ældre end deres klassekammerater. En højere skolestartsalder gør derfor muligvis, at barnet indtager en anden rolle i den sociale kontekst, hvilket påvirker barnets trivsel. For det tredje, så sammenligner vi alle børn ved samme alder, men med forskellig skolestartsalder. Dem, der startede i skole på et senere tidspunkt, vil derfor have gennemført færre års skolegang, når vi måler deres hyperaktivitet. Hvis børnenes hyperaktivitetsproblemer er stigende i løbet af skolegangen, så kan dette være den direkte årsag til de fundne resultater. Da effekterne er meget konstante fra 7- til 11-års-alderen, er det dog næppe tilfældet, at den sidste effekt er særlig stor.

Vi ser ingen tydelige tegn på, at barnets emotionelle problemer, adfærdsproblemer, kammeratskabsproblemer eller sociale styrker påvirkes af skolestartsalderen.

RAPPORTENS METODER

I denne rapport udnytter vi et såkaldt ”naturligt eksperiment” til at belyse effekten af skolestartsalder på barnets udvikling. Der er mange grunde til, at nogle børn starter tidligt, og andre børn starter sent. Et barn, der starter tidligere end normen, er sandsynligvis blevet vurderet skoleparat af forældre, pædagoger og lærere. Et barn, som udskyder skolestart, har muligvis nogle udfordringer, der gør, at forældre, pædagoger og lærere har vurderet, at barnet skal starte i skole senere. Udfordringer og tidlig modenhed er sandsynligvis tæt forbundet med, hvordan barnet klarer sig senere, og hvis vi blot sammenholder skolestartsalder med skolepræstationer og barnets styrker og svagheder, vil vi sandsynligvis ikke belyse effekten af skolestartsalder.

For at kunne isolere effekten af skolestartsalder fra andre faktorer, som både påvirker skolestartsalder og barnets udvikling, anvender vi derfor et naturligt eksperiment, hvor en faktor, som ikke er forbundet med det enkelte barns baggrund, gør, at nogle børn er ældre, og andre børn er yngre ved skolestart. Denne faktor er i dette tilfælde reglen om, at børn skal starte i skole i det kalenderår, hvor de fylder 6 år. Børn, der er født i januar, har derfor en langt højere sandsynlighed for en høj skolestartsalder, end børn, der er født i december, blot fordi de er født på det tidspunkt af året. Når vi udnytter den variation i skolestartsalder, som blot skyldes, at børn er født før eller efter 1. januar, så finder vi, at effekten af skolestart på barnets udvikling er direkte modsat den simple korrelation. Den simple korrelation viser, at de børn, der er ældre ved skolestart, klarer sig dårligere, men dette skyldes, at der er faktorer, der får dem til at udskyde skolestartsalder, som også er forbundet med dårligere udfald senere i livet. Det er derfor af afgørende betydning, at man anvender de korrekte metoder til at belyse årsagssammenhængen.

PERSPEKTIVER

I mange skolesystemer starter alle børn i skole den samme dag i løbet af året. Da ikke alle børn er født på samme dag, vil der altid være variation i skolestartsalder. I Danmark har skolestartsalderen en mindre betydning end i mange andre lande. Det kan skyldes, at man i Danmark ikke opdeler elever efter færdigheder. Det kan også skyldes, at overgangen fra daginstitution til grundskole administreres godt.

Det danske skolesystem tillader en individuel vurdering af barnets skoleparathed, og mere end 40 pct. af børnene, der er født i december, afviger fra den officielle anbefaling. Det tyder på, at forældre, børnehaver, skoler og kommunen i høj grad tager stilling til, om barnet er skoleparat. Vores analyser viser dog også, at andelen, der følger anbefalingerne, varierer betydeligt mellem delgrupper af befolkningen. For eksempel er forældre til børn af ikke-vestlig oprindelse mindre tilbøjelige til at udskyde skolestart, hvis børnene er født i slutningen af året, end den øvrige befolkning. Blandt børn af ikke-vestlig oprindelse, som er født i december måned, udskyder 37 pct. af børnene skolestarten, blandt børn med vestlig oprindelse er det 44 pct. Forskellen er endnu større, hvis vi sammenligner piger og drenge. Blandt drenge, der er født i december, udskyder 56 pct. skolestarten, mens det blandt piger kun er 31 pct. Disse forskelle på tværs af grupper af befolkningen kan skyldes, at nogle grupper i gennemsnit er skoleparate ved en tidligere alder, men det kan også skyldes, at deres forældre i mindre grad er informeret om, at man kan udskyde skolestarten.

I flere lande har man indført løbende skolestart eller muligheden for at starte på to eller tre forskellige tidspunkter i løbet af året. En fordel ved disse løsninger er, at den individuelle overgang kan tilpasses mere optimalt. Ulempen er dog, at varigheden af de første skoleår vil variere, afhængigt af hvornår barnet starter, og at det gør tilrettelæggelsen af ressourcer og undervisningsplaner vanskeligere.

GRUNDLAG

Rapporten anvender registerbaserede data fra Danmarks Statistik. Disse data er indrapporteret til Danmarks Statistik fra forskellige forvaltninger, blandt andet SKAT og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Derudover anvendes data fra undersøgelsen Bedre Sundhed i Generationer (BSIG). De sammenhænge, som rapporten belyser, bygger altså på information om alle børn, som deltog i de obligatoriske nationale test i årene 2010 til 2013, og alle børn, som indgår i BSIG.

Danmarks Grundforskningsfond har etableret Center for Epidemiologisk Grundforskning, som har taget initiativ til og dannet Den nationale fødselskohorte (i dag: Bedre sundhed i generationer, BSIG). Fødselskohorten er oprettet med væsentlig støtte fra Danmarks Grundforskningsfond. Fødselskohorten har desuden modtaget støtte fra Apotekerfonden af 1991, Egmont Fonden, March of Dimes Birth Defects Foundation, Augustinus Fonden og Helsefonden. BSIG’s 7-års-opfølgning er støttet af Lundbeck Fonden (195/04) og Forskningsrådene (SSVF 0646).

Forfattere Hans Henrik Sievertsen, SFI
Udgivelsesdato 24.11.2015
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
E-ISBN 978-87-7119-337-4
Sidetal 86
Publikationsnr. 15:38
Kontaktperson

Hans Henrik Sievertsen

Kontaktperson
DIREKTE 29 65 84 75 E-MAIL hhs@vive.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Skole og uddannelse
emneord: Skole og uddannelse, Skolegang, Kompetencer

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk